Uddannelse i Redning

Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser FBUDD, DEC 06 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 1 Uddannelse i Redning Formål At sætte deltagerne i stand til at løse indsatsopgaver af redningsmæssig karakter i det kommunale redningsberedskab, at skabe grundlaget for certificering af deltageren inden for redning, samt at motivere for fortsat uddannelse. Mål Ved uddannelsens afslutning skal deltageren kunne løse enkeltopgaver af redningsmæssig art på et indsatshold ved indsættelse mod mindre skader/opgaver og/eller kunne løse opgaver ved indsættelse mod skader af større omfang og ved katastrofer. Resultatet er tilfredsstillende såfremt deltageren ud fra lokalt opgjorte behov og/eller med heblik på en certificering inden for redning: Som deltager på en vilkårlig plads på indsatsholdet: - anvender principperne for arbejdsteknik i tjenesten som redningsmand - løser sine opgaver ved frigørelse af fastklemte i køretøjer og bygninger efter gældende frigørelsesprocedurer - medvirker ved etablering af indstropning og forankring samt skæring af wirer i forbindelse med bjærgning af køretøjer - etablerer arbejds- og områdebelysning efter gældende principper samt kan betjene generatorer - foretager brandslukning under efterlevelse af brandmandens ABC og indenfor slukningsmidlets anvendelsesområde - etablerer beskyttelsesarbejder, opdæmning og lænsning ved oversvømmelser - etablerer afstivninger under hensyn til bygningskonstruktionens art og belastning som afstivningen skal kunne modstå - foretager frigørelse, redning og udfrielse af personer og tilskadekomne fra kældre og etager på baggrund af antal personer/tilskadekomne, etagehøjden og bygningens omgivelser og konstruktion samt beskaffenhed, herunder etablering af redningstunneller og skakter - anvender faldsikringsudstyr ved arbejde i højder og på skrå flader - afdækker tagkonstruktioner efter skader - gennembryder mur- og etagekonstruktioner under hensyn til materiellets ydeevne og ved anvendelse af principperne for gennembrydning - etablerer løftekonstruktioner og anvender løftemateriel under hensyn til byrden, nødvendig løftehøjde og eventuel forskydningslængde - fælder og opskærer såvel fritstående som væltede træer samt opskærer trækonstruktioner - anvender skæreværktøj efter materialets beskaffenhed - foretager dyreredning efter bygningens indretning og dyreart - anvender trykluftsapparater ved indsats i eller mod røg- eller kemikaliekontaminerede områder - udfører pålagte redningsopgaver og redningsarbejde under overholdelse af sikkerhedsbestemmelser og under overholdelse af de enkelte materielgenstandes sikkerhedsbelastninger og

Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser FBUDD, DEC 06 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 2 sikkerhedsforskrifter - behandler og opsamler tilskadekomne samt transporterer disse direkte til ambulance eller til venteplads - fremtager og anvender indsatsholdets redningsmateriel samt arbejder efter de redningstaktiske retningslinier - medvirker til indsamling af informationer til holdlederens efterfølgende dokumentation af indsatsforløbet jf. INSARAG guidelines - læser markeringer i skadesområdet og efterlever dem - samvirker med andre indsatsenheder når disse er indsat - udfører redningsarbejde i tunneler, i viadukter, på broer m.v. - samvirker med entreprenører ved redningsarbejde af speciel karakter eller ved større redningsindsatser - nedriver bygningsdele hvor disse udgør en fare Gengiver: - redningstjenestens organisation, opgaver og opbygning i forbindelse med indsats ved skader af mindre omfang og ved indsats mod skader af større omfang og ved katastrofer Er orienteret om: - skibskonstruktioner, togkonstruktioner og risici ved større produktionsvirksomheder Indhold Redningstjenestens organisation og opgaver i hverdagen og ved katastrofer Arbejdsteknik og sikkerhed Frigørelse fra køretøjer Bjærgningstjeneste Indstropning Løft af tunge byrder Elementær brandbekæmpelse og nødbrandslukning Belysningsarbejder Bygningsskader- og konstruktioner Tekniske installationer Afstivninger Tovværkslære Stigebetjening Båretjeneste Psykiske reaktioner Nedfiringer Arbejde på skrå flader og faldsikringsudstyr Tunnel- og skaktdrivning Gennembrydningsarbejder Oversvømmelser Tagafdækning Opskæring af væltede og fastklemte træer Dyreredning Brug af åndedrætsbeskyttelse Materiel- og pakningslære samt materielvedligeholdelse. Sikkerhedsbestemmelser INSARAG Guidelines Dokumentation af indsatsen Fjernelse af anlægsdele

Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser FBUDD, DEC 06 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 3 Lokalt materiel Lokale anlæg Tid imum 106 timer som grundlag for en efterfølgende certificering i redning. Særlige bestemmelser Deltagere I uddannelsen kan deltage frivillige, heltids- og deltidsansat samt kommunalt udpeget personel i redningsberedskabet Det er en forudsætning, at deltagerne inden uddannelsens påbegyndelse har gennemført Grunduddannelse Redning eller Grund- og Funktionsuddannelse Indsats på tilfredsstillende vis. Frivillige skal efter gennemførelse af en af ovenstående uddannelser ligeledes være fundet egnede til at gennemgå den samlede redningsuddannelse på manuelt niveau. Frivillige skal inden uddannelsen påbegyndes have indgået kontrakt med det kommunale redningsberedskab. Planlægning og tilrettelæggelse Uddannelse inden for redning sammensættes ud fra lokale behov inden for de emner, som redningsuddannelsen indeholder (A, B, C o.s.v.). Såfremt en certificering inden for redning ønskes for den pågældende, skal følgende lektioner som minimum være gennemgået: Lektion 1 13, 15, 17 21, 23 24, 26 28, 30 34, 37 40, 43 45. Kontrol Der afholdes en afsluttende certificering i Uddannelse i Redning - national redningstjeneste. Certificeringen udarbejdes af Beredskabsstyrelsen og skal bestås med minimum karakteren 6 jf. de generelle bestemmelser. Ved den afsluttende certificering deltager en censor udpeget af Beredskabsstyrelsen. En deltager, der ikke består certificeringen, kan deltage i reeksamination jævnfør de generelle bestemmelser. Uddannelsesbevis Der udstedes uddannelsesbevis til de deltagere, der har bestået uddannelsen med et tilfredsstillende resultat, jf. de generelle bestemmelser. Andet Uddannelserne Håndtering af tilskadekomne og Almindelig fællesuddannelse skal være gennemført, inden den pågældende gennemfører certificering i Uddannelse i Redning national redningstjeneste.

Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser FBUDD, DEC 06 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 4 Emnoversigt Uddannelse i Redning Lektion Tid 1 A 60 Introduktion. Emner 2 A 120 Redningstjenestens organisation og opgaver. 3 A 120 Bygningstyper og bygningsskader. Skader på tekniske installationer. 4 A 180 Ekskursion med bygningstyper og bygningsskader samt skader på tekniske installationer. 5 B 120 Afstivninger med afstivningsmateriel. 6 B 300 Improviserede afstivninger. 7 C 120 Bjærgningstjeneste, teori. 8 C 180 Grundlæggende flytning af byrder. 9 C 240 Bjærgningstjeneste, praktik. 10 C 180 Flytning af tunge byrder a. 11 C 300 Flytning af tunge byrder b. 12 C 120 Løft af tunge byrder med organisatorisk materiel. 13 C 240 Løft af tunge byrder med tømmerkonstruktioner. 14 C 120 Løft af tunge byrder med galge. 15 D 180 Redning af personer fra etager og kældre. 16 D 240 Redning af personer fra etager og kældre. 17 D 180 Redning af personer fra etager og kældre. 18 E 240 Oversvømmelser og lænsning. 19 F 120 Murgennembrydning. 20 G 240 Skæring. 21 H 180 Lysmateriel. 22 I 120 Nedtagning af ruindele. 23 J 120 Træfældning, teori. 24 J 480 Træfældning, praktik. 25 K 120 Dyreredning. 26 L 120 Afdækning af tage. 27 M 240 Tunnel- og skaktdrivning. 28 N 480 Brug af trykluftapparat.

Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser FBUDD, DEC 06 i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 5 Lektion Tid 29 N 120 Brug af fast luftforsyning. Emner 30 O 120 Psykiske reaktioner i krisesituationer. 31 P 120 Indsats i forbindelse med terror og farlige stoffer. 32 R 60 Internationalt redningsarbejde. 33 R 60 Markeringer og dokumentation af indsatsen. 34 R 60 Debrifing / evaluering efter indsats. 35 R 240 Gennemgang af lokalt materiel, der ikke på anden vis indgår i undervisningen. 36 R 120 Anlæg og virksomheder med særlig interesse i forbindelse med indsats. 37 S 180 Instruktionsøvelse omfattende førsteindsats. 38 S 240 Indsatsøvelse omfattende første- og endelig indsats. 39 S 180 Indsatsøvelse omfattende samarbejde med andre / øvrige styrker. 40 S 180 Indsatsøvelse i mørke. 41 S 240 Eftersøgning i ruiner og indsatsøvelse omfattende endelig indsats. 42 S 120 Indsatsøvelse omfattende første og endelig indsats. 43 T 60 Spørgetime og Repetition. 44 T 240 Certificering. 45 T 60 Evaluering. Udlevering af uddannelsesbeviser.

.NR. 1 A 60 min. Introduktion. Efter lektionen skal deltageren være orienteret om uddannelsens formål, mål, indhold og kriterier for certificering samt om uddannelsens forløb og gennemførelse. Uddannelsesplan for uddannelsen og de generelle bestemmelser for FBUDD. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 6

2 A 120 Redningstjenestens organisation og opgaver. Ved lektionens afslutning skal deltageren have kendskab til indsættelse ved løsning af en enkeltopgave og i et område, samt kunne læse internationalt anvendte markeringer i forbindelse med redningsarbejder. Endvidere skal deltageren have forståelse for redningstjenestens organisation og redningstjenestens opgaver. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i de efterfølgende praktiske lektioner handler hensigtsmæssigt ved indsættelse på en enkeltopgave såvel som indsættelse i et område. Endvidere at deltageren efter lektionen nævner at: - Redningsberedskabet er inddelt i 3 niveauer, og at kommunens redningsberedskab indgår som niveau 1. - Redningstjenestens opgaver er ydelse af livreddende førstehjælp, opsamling af hårdt sårede tilskadekomne, båretransport til venteplads eller ambulance, ydelse af hjælp til let sårede tilskadekomne der ikke kan klare sig selv, opsamling af døde og anbringelse af disse på opsamlingssted. - Redningsholdet kan indsættes på en specifik opgave, på frigørelse af fastklemte, i et område ved store ulykker og på uheld med farlige stoffer. - Indsatstaktikken ved indsættelse af redningsenheden på en specifik opgave og ved frigørelse af fastklemte følger normal indsatstaktik, mens indsættelse i et område følger prioriteringsværktøjet redningstjenestens 5 stadier. - Redningstjenestens 5 stadier er: opsamling af frit tilskadekomne samtidig med en rekognoscering for skadens art og omfang, befrielse af let tilgængelige, befrielse af svært tilgængelige, eftersøgning af savnede personer og sluttelig afsøgning af hele skadestedet. - Et redningshold normalt består af holdleder og minimum 2 bårehold og en materielmand. - Redningsholdet inddeles i bårehold af to mand. - Holdlederen er underlagt indsatslederen. - hvilke andre styrker der kan forventes samarbejde med under redningsindsatsen (nabobrandvæsner, det statslige regionale beredskab, præhospital lægestøtte, politi), herunder hvilke opgaver de typisk vil løse - principperne for inddelingen af et skadested med redningsindsats i områder til hvert redningshold - myndighedsfordelingen, herunder fordelingen af den tekniske og den koordinerende ledelse (kommandoveje). "Indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincip-per", Beredskabs-styrelsen 1999, afsnit 5. "Indsatstaktiske retningslinier for holdlederen Redning", 8. udkast, BRTS. Beredskabsloven 16. Retsplejeloven 8. Sygehusloven 10A. Sygesikringsloven 27 E. - Redningstjenestens organisation. - Redningstjenestens opgaver. - Redningsholdet. forskellige måder at blive indsat på. - Arbejdet ved indsættelse på en enkeltopgave. - Arbejdet ved indsættelse i et område. - INSARAG-markeringer. - efterfølgende lektioners praktiske i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 7

Lek.nr. Tid 3 A 120 min. Emne Mål Henvisninger Bemærkninger Bygningstyper og bygningsskader. Skader på tekniske installationer. Ved lektionens afslutning skal deltageren have kendskab til bygningstyper og bygningsskader samt skader på tekniske installationer, herunder: - Almindeligt anvendte bygningsteknikker. - Bærende bygningsdele i de forskellige bygningstyper og bygningskonstruktioner. - Tilstedeværelse og muligheder for afbrydelse af tekniske installationer. - Bygningsskader, sammenstyrtningsformer og mulig dannelse og placering af hulrum. - Bygningsskader og sammenstyrtningsformer i forbindelse med jordskælv herunder kendskab til risici ved efterskælv. - Sikkerhed ved skader på tekniske installationer som el, gas, vand, fjernvarme og kloak. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren nævner at: - Det ved redningsarbejde i delvis sammenstyrtede bygninger er vigtigt at kunne kende de bærende dele fra ikke bærende dele i den pågældende bygningskonstruktion af såvel sikkerhedsmæssige som af indsatsmæssige årsager. - Forefindelsen og lokalisationen af de bærende dele afhænger af den pågældende bygningstype og bygningskonstruktion. - Sammenstyrtninger kategoriseres som enten V-sammenstyrtning, skråsammenstyrtning, en kombination af disse to eller som en pandekagesammenstyrtning, samt at sammenstyrtningsformen afhænger af bygningstypen og bygningskonstruktionen. - Der ofte opstår hulrum langs de bærende vægge ved både V- og skråsammenstyrtninger, og at disse hulrum sammen med kældre er oplagte steder at koncentrere eftersøgningen og redningsarbejdet omkring til at begynde med i sammenstyrtede bygninger. - At adgangsveje i en sammenstyrtet bygning som hovedregel etableres langs de bærende dele af konstruktionen, og eventuelle gennembrydninger foretages i de ikke bærende dele af konstruktionen, alternativt så tæt på øvrige bærende dele som muligt. - Farerne ved og de typiske/forventelig placeringer af de enkelte tekniske installationer og sikkerhedsforanstaltninger samt simple sikkerhedstiltag for at fjerne/reducere faren. Lærebog i Redningstjeneste - bind 2, Beredskabsstyrelsen 1999. Idebog i Redningstjeneste. - Bygningstyper. - Karrebygninger. - Traditionelt blokbyggeri. - Montagebyggeri. - Skeletbyggeri. - Rammebygninger. - Parcelhuse. - Statik/bærende dele. - Skadestyper. - Sammenstyrtningsmåder. - Skader på forsynings- og vejnettet og sikkerhed i denne forbindelse. - Eksempler på bygningsskader. - Jordskælv og deres karakteristika. efterfølgende praktiske i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 8

Lek.nr. Tid 4 A 180 min. Emne Mål Henvisninger Bemærkninger Ekskursion med: Bygningstyper og bygningsskader. Skader på tekniske installationer. Ved lektionens afslutning skal deltageren i hold af minimum to personer kunne give eksempler på og udpege bærende bygningsdele og tekniske installationer i de forskellige bygningstyper og -konstruktioner. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt holdet på en tur i byen: - Udpeger de bærende bygningsdele i de forskellige bygningstyper og bygningskonstruktioner de præsenteres for samt udpeger de typiske/forventelige placeringer af og forløb for tekniske installationer. Nævner at: - Det ved redningsarbejde i delvis sammenstyrtede bygninger er vigtigt at kunne kende de bærende dele fra ikke bærende dele i den pågældende bygningskonstruktion af såvel sikkerhedsmæssige som af indsatsmæssige årsager. - Forefindelsen og lokalisationen af de bærende dele afhænger af den pågældende bygningstype og bygningskonstruktion. - Sammenstyrtninger kategoriseres som enten V-sammenstyrtning, skråsammenstyrtning, en kombination af disse to eller som en pandekagesammenstyrtning, samt at sammenstyrtningsformen afhænger af bygningstypen og bygningskonstruktionen. - Der ofte opstår hulrum langs de bærende vægge ved både V- og skråsammenstyrtninger, og at disse hulrum sammen med kældre er oplagte steder at koncentrere eftersøgningen og redningsarbejdet omkring til at begynde med i sammenstyrtede bygninger. - At adgangsveje i en sammenstyrtet bygning som hovedregel etableres langs de bærende dele af konstruktionen, og eventuelle gennembrydninger foretages i de ikke bærende dele af konstruktionen, alternativt så tæt på øvrige bærende dele som muligt. - Farerne ved og de typiske/forventelig placeringer af de enkelte tekniske installationer og sikkerhedsforanstaltninger samt simple sikkerhedstiltag for at fjerne/reducere faren. Lærebog i Redningstjeneste - bind 2, Beredskabsstyrelsen 1999. Idebog i Redningstjeneste. Ekskursion med: - Bygningstyper. - Karrebygninger. - Traditionelt blokbyggeri. - Montagebyggeri. - Skeletbyggeri. - Rammebygninger. - Parcelhuse. - Statik/bærende dele. - Skadestyper. - Sammenstyrtningsmåder. - Skader på forsynings- og vejnettet og sikkerhed i denne forbindelse. - Eksempler på bygningsskader. - Jordskælv og deres karakteristika. efterfølgende praktiske i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 9

5 B 120 Afstivninger med afstivningsmateriel. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne konstruere en enkelt og en dobbelt søjleafstivning samt en skråafstivning i skadesramte bygninger ved hjælp af afstivningsmateriel under hensyntagen til bygningskonstruktionen, skadens type og placering i væggen samt de tilskadekomnes placering i bygningen og redningsmandskabets sikkerhed. Endvidere skal deltageren have kendskab til, hvordan en skadet bygning afstives. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren: - Overholder gældende sikkerhedsregler med hensyn til påklædning, opmåling i / ved bygning og opstilling af konstruktion. - Foretager en opmåling til afstivningen ude fra bygningen alternativt på en så sikker måde som muligt inde fra bygningen. - Klargør så meget af afstivningskonstruktionen som muligt i sikker afstand fra bygningen. - Færdigkonstruerer og opstiller afstivningen hurtigt og sikkert inde i bygningen. - Kontrollerer, at afstivningen kun afstiver og ikke flytter elementer i bygningskonstruktionen. "Lærebog i Redningstjeneste", afsnit VI. "Rydningstjeneste i CF-Korpset" "Idebog redningstjeneste", kapitel 9. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 10

6 B 300 min Improviserede afstivninger. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne konstruere en enkelt og en dobbelt søjleafstivning, en skråafstivning, en ankerafstivning samt kombinationer af disse ved hjælp af tømmer som afstivningsmateriel under hensyntagen til bygningskonstruktionen, skadens type og placering i væggen samt de tilskadekomnes placering i bygningen og redningsmandskabets sikkerhed. Endvidere skal deltageren have forståelse for, hvordan en skadet bygning afstives. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren: - Overholder gældende sikkerhedsregler med hensyn til påklædning, opmåling i / ved bygning og opstilling af konstruktion. - Anvender den angivne dimensionering af tømmer til udvalgte standardafstivninger i konstruktionen. - Foretager en opmåling til afstivningen ude fra bygningen alternativt på en så sikker måde som muligt inde fra bygningen. - Klargør så meget af afstivningskonstruktionen som muligt i sikker afstand fra bygningen. - Færdigkonstruerer og opstiller afstivningen hurtigt og sikkert inde i bygningen. - Kontrollerer, at afstivningen kun afstiver og ikke flytter elementer i bygningskonstruktionen og at kiler ikke overlapper hinanden. "Lærebog i Redningstjeneste", afsnit VI. "Rydningstjeneste i CF-Korpset" "Idebog redningstjeneste", kapitel 9. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 11

7 C 120 min Bjærgningstjeneste, teori Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne: - Udregne den nødvendige trækkraft for bjærgning eller rejsning af et havareret køretøj, samt beregne ankerværdier for bjærgningsvogne og improviserede ankre. - Beregne belastninger ved skæringer. - Foretage anhugning ved forlæns og baglæns træk samt på køretøjer på skråninger - Bestemme ankerretning og ankerværdi ved vinkeltræk. Samt være orienteret om moderne lastvognes opbygning, herunder luftaffjedringssystemer og særlige krav til anhugning. Resultatet er tilfredsstillende såfremt deltageren ved hjælp af tabeller: - Ved beregning af T/N finder køretøjets aktuelle vægt, beregner rullemodstand og stigningsmodstand. - Ved beregning af ankerværdi for en bjærgningsvogn finder køretøjets aktuelle vægt og tager hensyn til underlaget, ankerskovle og bremser. - Nævner at T/N ved rejsning af et tomt køretøj er halvdelen af dets aktuelle vægt, hvis der anhugges i den øverste længdevange. - Nævner at trækkraften fordobles for hver skæring. - Nævner ankerværdien for de improviserede ankertyper. - Nævner at anhugning på fastkørt lastet lastbil foretages omkring chassisramme/fjerderbukke og ikke på påhængsvognstilkoblingen. Bjærgning. Forlaget for transporterhvervets uddannelser. ISBN 87-90798-12-0 Lokalt udarbejdet lommehæfte. "Idebog Redningstjeneste", kapitel 9. - Forankringer. - Ankerværdier. - Q/H - T/N - Q/B - M/R - M/S - Anhugning. - Trækkraft/skæringer. - Vinkeltræk - Flotbringning - Hydraulisk spil. efterfølgende lektioners praktiske i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 12

8 C 180 Grundlæggende flytning af byrder. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne flytte en byrde ved hjælp af en pælerække og hanefod 3 og 7, et håndspil og diverse hjælpemateriel samt have kendskab til dimensioner, belastning, vedligeholdelse, håndtering og sikkerhedsregler for ståltove, håndspil, sjækler, kasteblokke, stroppe, slings og eventuelt øvrigt relateret materiel. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejdet med holdet under flytning af en byrde: - Håndterer og anvender ståltov, håndspil, sjækel, kasteblok, strop og sling under overholdelse af SWL-mærkning, sikkerhedsforskrifter og brugsanvisninger. - Indstropper en given byrde, således at der etableres et sikkert anhugningsfæste, en jævn belastning på byrden og indstropningsmateriellet samt forer ved skarpe kanter. - dsker byrdens friktion mod underlag ved at bruge ruller eller andre friktionsnedsættende metoder/foranstaltninger. - Etablerer en enkelt pælerække og en hanefod jf. disses konstruktionsprincipper. Samt nævner: - Betydningen af SWL. - Spredningsvinklens betydning i indstropningen. - Sikkerhedsforskrifter for anvendelse af ståltov, håndspil, sjækel, kasteblok, strop og sling. - Konstruktionsprincipperne og ankerværdierne for pælerække og hanefod. "Lærebog i Redningstjeneste", afsnit IV, V og VII. Brancheudvalgene for landtransportområdet: "Redningstjeneste 3 - Bjærgning" "Idebog Redningstjeneste", kapitel 6. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og Lektionen danner grundlag for lektion de efterfølgende bjærge- og flyttelektioner. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 13

9 C 240 min Bjærgningstjeneste, praktik Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne: - Bjærge og/eller rejse et havareret køretøj under hensyn til de beregnede ankerværdier for bjærgningsvogne og improviserede ankre. - Etablere skæringer under overholdelse af de beregnede belastninger. - Foretage anhugning ved forlæns og baglæns træk samt på køretøjer på skråninger. Resultatet er tilfredsstillende såfremt deltageren i samarbejde med holdet under bjærgningen: - Opstiller en sikker og gennemførlig løsning for bjærgningen. - Anhugger på havaristen omring aksler og/eller bladfjedre eller i etablerede øjer. - Etablerer anker/ankre under hensyntagen til bjærgeafstand, bjærgeretning og nødvendig trækkraft. - Overholder gældende sikkerhedsforskrifter for bjærgning og for bjærgningsmateriellet. - Strammer den konstruerede løsning op og kontrollerer denne inden opstillingen belastes. - Under bjærgningen kommunikerer med eventuelle hjælpere. Bjærgning. Forlaget for transporterhvervets uddannelser. ISBN 87-90798-12-0 Lokalt udarbejdet lommehæfte. "Idebog Redningstjeneste", kapitel 9. - Forankringer. - Ankerværdier. - Q/H - T/N - Q/B - M/R - M/S - Anhugning. - Trækkraft/skæringer. - Vinkeltræk - Flotbringning - Hydraulisk spil. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 14

10 C 180 Flytning af tunge byrder a. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne flytte en byrde ved hjælp af en dobbelt pælerække og død mand, et håndspil, skæring og diverse hjælpemateriel. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejdet med holdet under flytning af en byrde: - Håndterer og anvender ståltov, håndspil, sjækel, kasteblok, strop og sling under overholdelse af SWL-mærkning, sikkerhedsforskrifter og brugsanvisninger. - Indstropper en given byrde, således at der etableres et sikkert anhugningsfæste, en jævn belastning på byrden og indstropningsmateriellet samt forer ved skarpe kanter. - Indlægger en skæring i løsningsopstillingen, således at trækkraften fordobles. - dsker byrdens friktion mod underlag ved at bruge ruller eller andre friktionsnedsættende metoder/foranstaltninger. - Etablerer en dobbelt pælerække og en død mand jf. disses konstruktionsprincipper. Samt nævner: - Betydningen af SWL. - Spredningsvinklens betydning i indstropningen. - At ved brug af en skæring fordobles træktræften. - Sikkerhedsforskrifter for anvendelse af ståltov, håndspil, sjækel, kasteblok, strop og sling. - Konstruktionsprincipperne og ankerværdierne for dobbelt pælerække og død mand. Brancheudvalgene for landtransportområdet: "Redningstjeneste 3, - Bjærgning". "Idebog Redningstjeneste", kapitel 9. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 15

11 C 300 Flytning af tunge byrder b. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne flytte en byrde ved hjælp af engelsk jordanker, rammeanker samt øvrige forankringer, et håndspil, skæring og diverse hjælpemateriel. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejdet med holdet under flytning af en byrde: - Håndterer og anvender ståltov, håndspil, sjækel, kasteblok, strop og sling under overholdelse af SWL-mærkning, sikkerhedsforskrifter og brugsanvisninger. - Indstropper en given byrde, således at der etableres et sikkert anhugningsfæste, en jævn belastning på byrden og indstropningsmateriellet samt forer ved skarpe kanter. - Indlægger en skæring i løsningsopstillingen, således at trækkraften fordobles. - dsker byrdens friktion mod underlag ved at bruge ruller eller andre friktionsnedsættende metoder/foranstaltninger. - Etablerer en dobbelt pælerække og en død mand jf. disses konstruktionsprincipper. Samt nævner: - Betydningen af SWL. - Spredningsvinklens betydning i indstropningen. - At ved brug af en skæring fordobles træktræften. - Sikkerhedsforskrifter for anvendelse af ståltov, håndspil, sjækel, kasteblok, strop og sling. - Konstruktionsprincipperne og ankerværdierne for dobbelt pælerække og død mand. Brancheudvalgene for landtransportområdet: "Redningstjeneste 3, - Bjærgning". "Idebog Redningstjeneste", kapitel 9. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og HL-UDD medtages i en drøftelse om HL-UDD indhold i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 16

12 C 120 Løft af tunge byrder med organisatorisk materiel. Efter lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne vælge og opstille en hensigtsmæssig løftekonstruktion til løft af en tung byrde eventuelt med efterfølgende flytning under hensyntagen til byrden og dens placering, det efterfølgende redningsarbejde og det til rådighed værende løftemateriel. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved løft af tunge byrder: - Overholder sikkerhedsforskrifter for løft af byrder og for det anvendte løftemateriel. - Konstruerer og anvender etben til løft og flytning af en byrde samt flytter byrden en meter til siden. - Konstruerer og anvender toben/trapez til løft og flytning frem eller tilbage af en byrde samt flytter byrden maksimalt en tredjedel af tobenets effektive løftehøjde. - Konstruerer og anvender treben til løft af en byrde og placerer trebenet med midten ovenover byrden og så benene danner en ligesidet trekant. - Anvender en til formålet egnet talje eller egnet spil. - Indstropper byrden og foretager opklodsning for hver 10 cm. "Lærebog i Redningstjeneste", afsnit V og VII. Brugsanvisninger. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 17

13 C 240 min Løft af tunge byrder med tømmerkonstruktioner. Efter lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne vælge og konstruere en hensigtsmæssig løftekonstruktion af tømmer til løft af en tung byrde eventuelt med efterfølgende flytning under hensyntagen til byrden og dens placering, det efterfølgende redningsarbejde og det til rådighed værende løftemateriel. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved løft af tunge byrder: - Overholder sikkerhedsforskrifter for løft af byrder og for det anvendte løftemateriel. - Anvender den angivne dimension og udvælger tømmer i længde passende til opgavens løsning. - Anvender et eller flere af besnøringerne ottetalsbesnøring, vinkelbesnøring og krydsbesnøring i forbindelse med konstruktionen. - Konstruerer og anvender etben til løft og flytning af en byrde samt flytter byrden en meter til siden. - Konstruerer og anvender toben/trapez til løft og flytning frem eller tilbage af en byrde samt flytter byrden maksimalt en tredjedel af tobenets effektive løftehøjde. - Konstruerer og anvender treben til løft af en byrde og placerer trebenet med midten ovenover byrden og så benene danner en ligesidet trekant. - Anvender en til formålet egnet talje eller egnet spil. - Indstropper byrden og foretager opklodsning for hver 10 cm. "Lærebog i Redningstjeneste", afsnit V og VII. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 18

14 C 120 Løft af tunge byrder med galge. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne konstruere en galge. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved løft af tunge byrder: - Overholder sikkerhedsforskrifter for løft af byrder og for det anvendte lødtemateriel. - Anvender den angivne dimension og udvælger tømmer i længde passende til opgavens løsning. - Anvender sømplader eller lignende i forbindelse med konstruktionen. - Konstruerer og anvender galge til løft af en byrde og ved tung byrde påsætter skråstivere. - Anvender en til formålet egnet talje eller egnet spil. - Indstropper byrden og foretager opklodsning for hver 10 cm. "Lærebog i Redningstjenste", afsnit V og VII. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 19

15 D 180 Redning af personer fra etager og kældre. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne konstruere og udføre redning fra etager og kældre ved skrå og lodret nedfiring samt slidskning. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved redning fra kældre og etager: - Vælger nedfiringsmetode under hensyntagen til nedfiringssted, klargøringstid, nedfiringstid, den/de tilskadekomnes tilstand og graden af sikkerheden i nedfiringen. - Overholder gældende sikkerhedsforskrifter for redning af personer fra etager og kældre. - Anvender det valgte materiel jf. brugsvejledningen og sikkerhedsforskrifter for materiellet. - Konstruerer og anvender skrå nedfiring til redning fra 1. sals højde. - Konstruerer og anvender lodret nedfiring til redning fra 1. og 2. sals højde. - Konstruerer og anvender slidskning til redning fra 1. sals højde. - Binder de knob og stik, som skal anvendes ved skrå og lodret nedfiring samt slidskning. "Lærebog i Redningstjeneste", afsnit VIII. "Supplement til Lærebog i Redningstjenste", kapitel I. Vejledning for brug af faldsikring og højderedningsudstyr ved brand og redningsarbejde, Branchearbejdsmiljørådet. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og Samt med egne ord redegør for: - Den pågældende nedfiringsmetodes anvendelsesområde. - At en nedfiringsmetode skal afprøves med dobbelt belastning før den anvendes. - At levende figuranter under uddannelse og øvelse ikke må anvendes højere fra end 1. sals højde. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 20

16 D 240 Redning af personer fra etager og kældre. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne konstruere og udføre redning fra etager og kældre ved lænestige, fritstående stige og vippestige. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved redning fra etager og kældre: - Vælger nedfiringsmetode under hensyntagen til nedfiringssted, klargøringstid, nedfiringstid, den/de tilskadekomnes tilstand og graden af sikkerheden i nedfiringen. - Overholder gældende sikkerhedsforskrifter for redning af personer fra etager og kældre. - Anvender det valgte materiel jf. brugsvejledningen og sikkerhedsforskrifter for materiellet. - Konstruerer og anvender lænestige til redning fra 2. sals højde. - Konstruerer og anvender fritstående stige til redning fra 1. og 2. sals højde. - Konstruerer og anvender vippestige til redning fra 2. sals højde. - Binder de knob og stik, som skal anvendes ved lænestige, fritstående stige og vippestige. "Lærebog i Redningstjeneste", afsnit VIII. "Supplement til Lærebog i Redningstjenste", kapitel I. Vejledning for brug af faldsikring og højderedningsudstyr ved brand og redningsarbejde, Branchearbejdsmiljørådet. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og Samt med egne ord redegør for: - Den pågældende nedfiringsmetodes anvendelsesområde. - At en nedfiringsmetode skal afprøves med dobbelt belastning før den anvendes. - At levende figuranter under uddannelse og øvelse ikke må anvendes højere fra end 1. sals højde. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 21

17 D 180 Redning af personer fra etager og kældre. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne konstruere og udføre redning fra etager og kældre ved udlægger, tovbane og trapez eller lignende. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved redning fra etager og kældre: - Vælger nedfiringsmetode under hensyntagen til nedfiringssted, klargøringstid, nedfiringstid, den/de tilskadekomnes tilstand og graden af sikkerheden i nedfiringen. - Overholder gældende sikkerhedsforskrifter for redning af personer fra etager og kældre. - Anvender det valgte materiel jf. brugsvejledningen og sikkerhedsforskrifter for materiellet. - Konstruerer og anvender udlægger fra minimum 3. sals højde. - Konstruerer og anvender tovbane fra 2. sals højde og med et svæv på over 30 meter. - Konstruerer og anvender trapez til lodret løft på 3 etagers højde. - Binder de knob og stik, som skal anvendes ved udligger, tovbane og anvendelse af trapez eller lignende. "Lærebog i Redningstjeneste", afsnit VIII. "Supplement til Lærebog i Redningstjenste", kapitel I. Vejledning for brug af faldsikring og højderedningsudstyr ved brand og redningsarbejde, Branchearbejdsmiljørådet. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og Samt med egne ord redegør for: - Den pågældende nedfiringsmetodes anvendelsesområde. - At en nedfiringsmetode skal afprøves med dobbelt belastning før den anvendes. - At levende figuranter under uddannelse og øvelse ikke må anvendes højere fra end 1. sals højde. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 22

18 E 240 Oversvømmelser og lænsning. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne forstærke eksisterende dige/dæmning og opbygge opdæmningsvold mod oversvømmelser samt kunne foretage lænsning af oversvømmede områder. Endvidere skal deltageren være orienteret om de typiske årsager til oversvømmelser i boligbyggeri, samt angive hvorledes de kan forebygges. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved oversvømmelser og lænsning: - Forstærker eksisterende dige/dæmning ved at placere sandsække/andet materiale plant og tæt samt sække i rækkerne er forskudt fra hinanden, og således at vandet ikke kan løsrive materialet. - Opbygger opdæmningsvold af sandsække/andet materiale, således at vandet styres udenom et objekt eller hindres i at nå objektet. - Fylder sandsækken mellem lidt over halvt fuld til totredjedele fuld, binder den højt med sækkebinder, og stabler den i forbandt startende med sække liggende på tværs af stablen og hældningen ved fritstående stabling er ca. 1:7. - Under klargøring af en palle til brug ved opbygning af /støtte for opdæmningsvold, tilskærer og fastsømmer en skråstiver på pallen, således at pallens hældning er ca. 45 grader. - Anvender plast eller presenninger i forbindelse med opbygningen. - Lænser oversvømmede arealer i boligbyggeri, brønde mv. ved hjælp af lænsemateriel, herunder opsamler/bortleder vandet på en hensigtsmæssig måde. - Placerer dykpumpen på det dybeste sted, og således at den ikke suger slam, dynd mv. med op, og betjener den jf. brugsanvisningen. - Nævner at et fyldehold består af en graver, en holder og en binder, og kan fylde ca. 60 sandsække pr. time. - At toiletter, afløb m.v. i bygninger truet af oversvømning sikres. - At to mand kan lægge ca. 60 sandsække pr. time. "Lærebog i Redningstjeneste", afsnit V. Materielbekendtgørelser. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 23

19 F 120 Murgennembrydning. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne udvide en eksisterende åbning i bygningsværk samt kunne udvælge et hensigtsmæssigt sted for gennemførelse af en murgennembrydning ind til en tilskadekommen. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren ved murgennembrydningen: - Er iklædt sikkerhedsbeklædning jf. sikkerhedsforskrifter. - Udvælger værktøj efter opgavens art og murværkets materiale og konstruktion. - Inden arbejdets påbegyndelse om muligt skaffer oplysninger om forholdene på den anden side af murværket ved etablering af et inspektionshul. - Udvælger det mest egnede sted for gennembrydningen under hensyntagen til murværket art og den tilskadekomnes sikkerhed. - Anvender det valgte værktøj efter værktøjets brugsanvisning og sikkerhedsforskrifter. - Borer et hul for påbegyndelse af gennembrydningen for oven i den planlagte gennembrydning. - Udvider en eksisterende åbning ved at bryde åbningen større. - Etablerer gennembrydningen som en trekant med spidsen for oven. - Ved anvendelse af skæreværktøjer i beton etablerer trekantens nederste snit først samt opdeler den samlede trekant i mindre områder, der frigøres fortløbende. - Reetablerer værktøjet jf. brugsanvisningen efter opgavens løsning. Brugsanvisninger for værktøj. "Lærebog i Redningstjeneste", afsnit V. "Øvelser i Redningsstands - eksempler og ideer". efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 24

20 G 240 Skæring. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne anvende skæreværktøj. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren ved skæringen: - Overholder sikkerhedsforskrifter ved skæring. - Kontrollerer, starter, bruger og slukker samt retablerer skæreværktøjet jf. brugsanvisningen samt kan foretage brugervedligeholdelse. - Afskærmer og hindrer at varmeledning skader en tilskadekommen tæt ved arbejdsstedet, fjerner eller afskærmer brandbart materiale samt har et velegnet håndslukningsmiddel inden for rækkevidde. "Lærebog i Redningstjeneste", afsnit V. "Materielbekendtgørelse" for eksempelvis autogenskæreanlæg, motorskæreskive og håndskæreværktøj. Branchesikkerhedsrådets vejledninger. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og Skæring med værktøjer der udvikler gasser kræver en særlig sikkerhedsuddannelse jf. 26 i bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (BEK nr. 906 af 08/11/2002). i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 25

Lek.nr. Tid 21 H 180 min. Emne Mål Henvisninger Bemærkninger Lysmateriel. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne foretage start, drift og stop af elgeneratorer, samt kunne opstille lysmateriel som såvel områdelys som arbejdslys som markeringslys, herunder skal deltageren kunne redegøre for hvad der menes med områdelys, arbejdslys og markeringslys samt personligt lys. Resultatet er tilfredsstillende såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved opstilling af lys udfører: - Starteftersyn, start, tankning, drift og stop af elgenerator. - Opstilling af 3 treben med projektører som områdelys. - Opstilling af lamper omkring et arbejdssted for et redningshold som arbejdslys. - Opstilling af lamper som markering eksempelvis af transportveje, farer, objekter mv. - Bruger personligt lys til at orientere sig. Og forklarer: - At områdelys skal svare til gadebelysning. - At holdlederen bestemmer placering og lysretning af projektører. - At barduner skal afmærkes. - At det skal klargøres før det bliver mørkt. - At arbejdslys anvendes ved belysning af stationære opgaver og skal fjerne skygger. "Indsatstaktiske retningslinier for holdlederen Redning", 8. udkast, BRTS. Betjeningsvejledninger. - Start, stop og drift af elgeneratorer. - Lysmateriellets benyttelse. - Opstilling af område- og arbejdslys samt markeringslys. - Brug af personligt lys. - Praktisk instruktionsøvelser. efterfølgende lektioners praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og Lektionen skal foregå i mørke, eller i forbindelse med at det bliver mørkt. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 26

22 I 120 Nedtagning af ruindele. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne nedtage/fjerne nødvendige ruindele for at sikre redningsarbejdet og/eller skabe plads for opgaveløsninger og/eller sikre tomten. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved nedtagning af ruindele: - Overholder sikkerhedsforskrifter for nedtagning/fjernelse af ruindele samt sikkerhedsforskrifter for arbejde med det enkelte bygningsmateriale, herunder: - Så vidt muligt kun nedtager/fjerner oprindelige ikke bærende ruindele. - Inden nedtagning/fjernelse af ruindele vurderer eventuelle faremomenter og tager højde for disse under nedtagningen/fjernelsen. - Er iført sikkerhedsmæssig forsvarlig påklædning og nødvendigt sikkerhedsudstyr. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 27

23 J 120 Træfældning, teori. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne foretage starteftersyn, udskifte og stramme kæden på motorsaven samt kunne forestå arbejdet med motorsav ved fældning og opskæring af træer og master i blæsevej samt ved fjernelse af træer. Resultatet er tilfredsstillende såfremt deltageren: - Foretager starteftersyn indeholdene eftersyn af benzin, kædeolie, kædens stramhed, generelt eftersyn, kædebremse, kædesmøring og at kæden ikke kører rundt i tomgang. - Monterer ny kæde og strammer den således at den kan kører rundt ved træk men ikke kan løftes op af sporet. Nævner at: - Man før fældning skal tage højde for: nabotræer, kollegaer, vind, hældning og krone, øvrige forhindringer og træets svaghed. - Man skal lave et forhug i fælderetningen og dernæst et fældesnit 1-3 cm over forhugget uden at save fældekammen over. - Der ved fældning af træer i blæsevejr altid bør benyttes bagtå. - Der ikke må saves med overdelen af savspidsen pga. risiko for kast af saven og at stammen altid skal være mellem saven og manden. - Ved afgrening skal store grene afkortes først. - Ved træ der ligger i spænd først saver et snit på 1/3 i tryksiden og dernæst saver igennem fra træksiden - for at undgå at saven klemmes. Husqvarna motorsavslære Film nr. 60 Hvid. Skoven, en farlig arbejdsplads. Charlie og Georg Tid 20 minutter. Træets fældning, Skovskolen, af Ulf Jessen. efterfølgende lektioners praktiske i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 28

24 J 480 Træfældning, praktik. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne fælde, afgrene og opskære træer og vindfælder. Resultatet er tilfredsstillende såfremt deltageren ved træfældning: - Inden brug foretager starteftersyn og iklæder sig sikkerhedspåklædning. - Ved hængere forsøger at dreje stammen ned med fældejern. - Inden fældningen påbegyndes sikre sig at der er benzin nok til fældningen, laver en flugtvej, bedømmer træet og vinden, tager hensyn til kollegaer og fjerner de nederste grene på træet. - Ved udførsel af forhug bruger barkstøtten og har stammen mellem sig selv og saven. - Laver fældesnittet 1-3 cm over forhugget og efterlader en fældekam på 3-5 cm. - Ved afgrening holder saven på modsatte side af stammen når der gås frem ad stammen. - Jævnligt kontrollere kædens stramhed. - Ikke saver med oversiden af spidsen. - Benytter bagtå ved træer over 25 cm. I brysthøjde, ved forhæng samt i blæsevejr. - Retablerer saven og påsætter ny kæde efter brug. Husqvarna motorsavslære Film nr. 60 Hvid. Skoven, en farlig arbejdsplads. Charlie og Georg Tid 20 minutter. Træets fældning, Skovskolen, af Ulf Jessen. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 29

25 K 120 Dyreredning. Ved lektionens afslutning skal deltageren kunne deltage ved dyreredning i forbindelse med redningsulykker og have forståelse for hvordan dyr frigøres fra båse og bindsler samt hvordan dyr uddrives. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved dyreredning: - Med en redningsline binder en grime og placere denne på en klovdyrsattrap. - Forklarer at man som udgangspunkt skal nærme sig dyrene roligt eventuelt med siden til og ved at kikke ned og tale sagte. - Forklarer at man altid skal have besluttet hvor dyrene skal anbringes før de bringes ud, for at undgå at dyrene slipper ud i naturen og evt. dør der. - Forklarer at aflivning af pattedyr foretages af uddannet personel. - Forklarer hvorledes redningsmandskabet skal forholde sig overfor dyr i forbindelse med en evakuering af disse. - Forklarer hvordan heste, køer, grise, får og mink evakueres. - Forklarer at der om muligt bør søges hjælp til evakueringen fra kyndige folk, fx landmænd. - Forklarer hvordan dyr frigøres fra båse/bindsler. Video/DVD: Dyreredning i forbindelse med brand, Beredskabsstyrelsen 2000. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 30

26 L 120 Afdækning af tage. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne afdække tage som følge af stormskader, ulykker mv. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved afdækning af tage: - Overholder sikkerhedsforskrifter i forbindelse med arbejde i højden, herunder anlægger faldsikringsudstyr. - Inden opstigning på taget om muligt klargør presenninger og lægter. - Under afdækning af tag lægger presenning over taget med vinden i ryggen, således at tagryggen forrest på vinden afdækkes først. - Afdækker ved at rulle presenningen ud på lægter eller klemlister, herunder fastgør presenningen for minimum hver anden lægte. - Lægger presenningerne, så de overlapper hinanden, for at forhindre vand i at løbe under den nederste presenning eller taget. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 31

Lek.nr. Tid 27 M 240 min. Emne Mål Henvisninger Bemærkninger Tunnel- og skaktdrivning. Ved lektionens afslutning skal deltageren i et hold kunne etablere tunneler og skakter til brug ved udfrielse af svært tilgængelige der er indespærrede, under hensyntagen til de særlige forhold, som redningsarbejde i sammenstyrtede bygninger samt i jordskælvsområde stiller. Resultatet er tilfredsstillende såfremt deltageren i samarbejde med holdet ved tunnel- og skaktdrivning: - Gengiver det særligt aftalte signal, hvorpå alle forlader bygningen og samles på det forud for opgavens løsning aftalte sted. - Med fordel etablerer tunnelen eller skakten langs en eksisterende bærende mur for at lette arbejdet. - Etablerer tunnelen med en minimumshøjde på 90 centimeter og en minimumsbredde på 80 centimeter for at tilgodese båretransporten. - Etablerer skakten med en begyndelsesdiameter således at slutdiameteren bliver på minimum 80 centimeter. - Ved etableringen af tunnelen/skakten fjerner forhindringer, arbejder sig uden om forhindringerne og/eller afstiver forhindringerne. - Ved etableringen af tunnelen/skakten så vidt muligt anvender el- eller luftdrevet værktøj, og ikke motoriseret værktøj. - Som deltager på graveholdet ifører sig knæpuder og støvmaske samt opsætter midlertidige afstivninger med spindler, donkrafte eller lignende. - Som deltager på afstivningsholdet udskifter de midlertidige afstivninger med afstivninger af tømmer. - Som deltager på forsyningsholdet tilskærer tømmer, presamler afstivninger af tømmer og bringer dem frem til afstivningsholdet. Lærebog i Redningstjeneste, Civilforsvarsstyrelsen 1965. Technical Handbook for Search & Rescue Operations In Earthquakes, Handbook No. 1, ECPFE-EPPO 1999. INSARAG guidelines. - Principper for etablering af tunneler og skakter. - Sikkerhedsbestemmelser - Holdindeling i gravehold, afstivningshold og forsyningshold. - Prekonstruktion af afstivninger. - Praktiske instruktionsøvelser. efterfølgende praktiske Lektionen indhold indøves under så indsatslignende forhold som muligt og i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 32

28 N 480 Brug af trykluftapparat. Lektionerne gennemføres efter uddannelsesbeskrivelserne i Grunduddannelse Indsats lektion 11 til 16. Beskrives under særlige bestemmelser Uddannelsesplan for Grunduddannelse Indsats. Lektionerne gennemføres af en røgdykkerinstruktør. i redningsberedskabet 2. del, afsnit 8, side 33