Miljøgodkendelse af Jungetvej 25, 7870 Roslev v. Ole Nannerup

Miljøgodkendelse af Jungetvej 25, 7870 Roslev v. Ole Nannerup Meddelt den 12. februar 2013. Godkendelsen meddeles efter Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 12 1

Ansøger: Navn: Adresse på bedriften: Ole Nannerup Jungetvej 25, 7870 Roslev Telefon: 97 59 62 73 / 20 25 62 73 Email Kontaktperson på bedriften ole@nannerup.net Ole Nannerup Bedrift: CVR-nummer: 1001762168 Konsulent: Navn: Gert Larsen Telefon: 96153009 Email: gla@landbo-limfjord.dk SkemaID Husdyrgodkendelse.dk Trin 1 19739 version 5 Trin 2 44680 version 2 Planteavlsbrug 40752 version 1 Vigtige datoer: Godkendelsen er modtaget 9. december 2010 Godkendelsen blev annonceret/meddelt 12. februar 2013 Klagefristen udløb 12. marts 2013 Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Sagsbehandler: Trine Fomsgaard Kvalitetssikring: Nina Sohn Hansen Næste regelmæssige revurdering (8 år) 2021 2

Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Ole Nannerup søger om en miljøgodkendelse til husdyrbruget beliggende på Jungetvej 25 efter husdyrlovens 12. Godkendelsen omfatter udvidelse af dyreholdet, opførelse af bygninger samt de udbringningsarealer der fremgår af ansøgningen. Kort resume af godkendelsens indhold: Dyreholdet Ejendommen udvides fra 264 DE til 409 DE. Det betyder at soholdet udvides fra 1025 søer til 1700 søer. Samtidig flyttes alle smågrisene fra Jungetvej 25 til anden ejendom. Udvidelsen foregår i 2 trin. Bygninger Udvidelsen sker i to trin. I første trin opføres en staldbygning på 1750 m2 øst for ejendommen. I trin to opføres endnu en staldbygning parallelt med den fra trin 1 og i samme størrelse. Gødningsopbevaringsanlæg På ejendommen er der to gyllebeholdere på hhv. 1500 m 3 og 4415 m 3. Dertil kommer opbevaring i kanaler og fortank på 1800 m 3, heraf vil de 687 m 3 være i de nye staldbygninger. Beholderen på 4415 m 3 skal have overdækning på i trin 2. Ammoniak og 3 natur Der er ikke konstateret konflikter mellem udbringningsarealerne og beskyttet natur. Omkring ejendommen er der 5 vandhuller omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandhullernes tilstand vil ikke påvirkes væsentlig af denne miljøgodkendelse. Bilag IV arter Som følge af den sparsomme forekomst af naturarealer i tilknytning til udbringningsarealerne vurderes projektet ikke at få væsentlig betydning for nogen af arterne. Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 1,3 km nord for udbringningsarealerne. Det er derfor vurderet at der ikke sker en påvirkning som følge af det ansøgte. Lugt Grundet nærheden til Selde by, er der stillet særlige vilkår til ventilationen, for at begrænse lugtgenerne fra anlægget. Beskyttelse af overfladevand mod udledning af nitrat og fosfor For at kompensere for dels at arealerne afvander til vandområder med stigende dyretryk, samt at dele af arealerne ligger indenfor nitratklasser kan der i trin 1 og 2 vælges mellem enten at etableres 11,55 % ekstra efterafgrøder og udbringe 1,22 DE/ha ELLER etablere 13,55 % ekstra efterafgrøder og udbringe 1,37 DE/ha. 3

Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor og nitrat er overholdt. Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra markbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Beskyttelse af grundvand Dele af arealerne ligger indenfor nitratfølsomt drikkevandsområde. Der er endnu ikke udarbejdet en indsatsplan for området. De ovenfor nævnt vilkår om efterafgrøder og dyretryk, sikrer også at beskyttelsesniveauet for grundvand er overholdt. BAT og renere teknologi Af BREF-dokumentet for intensiv svine- og fjerkræbrug fremgår en række tiltag, der vil være BAT ved driften af arealerne under et husdyrbrug. Hovedparten af disse tiltag er allerede implementeret i Husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser. Skive Kommune har beregnet et BAT-niveau på ammoniak og P for begge trin. Bedriften overholder BAT-niveauet Skive Kommune har derfor vurderet, at håndteringen og udbringningen af husdyrgødning på de godkendte arealer, vil være i overensstemmelse med branchenormerne, når reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen efterleves. Høring Udkast til godkendelse har været sendt i høring hos naboer og andre relevante parter. Der indkom ét høringssvar. Høringssvaret kom fra Fursund Skole, som oplyste at de ikke havde noget at indvende mod udvidelsen af dyreholdet. 4

Indholdsfortegnelse 1. GENERELLE FORHOLD... 6 1.1. GENEREL DRIFT... 6 1.2. ÅRSPRODUKTION OG STALDBELÆGNING... 8 2. STALDANLÆG...11 2.1. DRIFT AF STALDANLÆG...11 2.2. AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG...13 3. LUGT...18 4. TRANSPORT...21 5. LYSFORHOLD...22 6. SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND...23 7. STØJ...24 8. SKADEDYRSBEKÆMPELSE...26 9. HÅNDTERING AF OLIE, AFFALD, SPRØJTEMIDLER OG ANDRE KEMIKALIER...27 10. BAT OG RENERE TEKNOLOGI...29 11. UDBRINGNINGSAREALER...31 11.1. UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING...31 12. UDVASKNING AF NITRAT OG FOSFOR...32 12.1. UDVASKNING AF NITRAT OG FOSFOR TIL OVERFLADEVAND...32 12.2. BESKYTTELSESNIVEAU I FORHOLD TIL GRUNDVAND...35 13. BAT PÅ AREALER...36 14. DRIFTSKONTROL...37 15. KONKLUSION...38 16. GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING...40 16.1. GODKENDELSENS GYLDIGHED...40 16.2. KLAGEVEJLEDNING OG SØGSMÅL...41 16.3. PARTER DER HAR FÅET UDKAST AF GODKENDELSEN I HØRING...41 16.4. UNDERRETNING OM GODKENDELSEN...44 BILAG 1. GRUNDLAG FOR VILKÅR OG LOVGIVNING...45 BILAG 2. KORT OVER UDBRINGNINGSAREALER...46 BILAG 3. VURDERING AF NITRAT OG FOSFOR TIL OVERFLADEVAND...47 BILAG 4 BAT-BEREGNINGER...56 BILAG 5. ANSØGERS BAT-REDEGØRELSE...58 BILAG 6. BEREDSKABSPLAN...62 BILAG 5. ANSØGNINGSSKEMA XX, VERSION X...63 5

1. Generelle forhold 1.1. Generel drift VILKÅR 1. Ansøgningsgrundlag Godkendelsen omfatter kun det dyrehold og areal, der fremgår af ansøgningsskema 19739 version 5 og 44680 version 2. Bedriften skal drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsskemaerne samt med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Tidsfrist for udnyttelse Godkendelsens trin 1 skal være udnyttet senest 2 år efter den er meddelt. Godkendelsens trin 2 skal være udnyttet senest 5 år efter den er meddelt. Hermed forstås, at økonomisk bindende kontrakter med bygherre/entreprenør el. lignende om opførelse af det i ansøgningen beskrevne nybyggeri skal være indgået 3. Godkendelse Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på bedriften. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. 4. Foranstaltninger ved ophør Ved husdyrbrugets ophør, skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: Gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer m.v. skal tømmes og rengøres. Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til Skive Kommunes affaldsregulativer. VURDERING Vilkårene i dette afsnit har blandt andet til formål på bedst mulig vis at sikre, at husdyrbrugets daglige drift sker miljømæssigt forsvarligt. Udnyttelsesfrist Miljøgodkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 5 år efter denne afgørelse er meddelt. Med udnyttet menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejder med henblik på at opføre det ansøgte bygge- og anlægsarbejde inden den frist, som er fastsat i afgørelsen. I den forbindelse vil det normalt være tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af byggeog anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald kan godkendelsen blive anset for bortfaldet. Det betyder også, at hvis 6

godkendelsen ikke er fuldt udnyttet senest 3 år efter den er taget i brug, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er taget i brug og dermed vil den tilladte produktion blive nedskrevet tilsvarende. Driftsopgaver ved ophør Vilkårene i dette afsnit har desuden til formål at sikre, at eventuel afvikling af husdyrbruget sker miljømæssigt forsvarligt og med tilsynsmyndighedens vidende. I den forbindelse ønskes det ikke, at gylle, olie, kemikalier eller andre potentielt forurenende stoffer fra driften efterlades på ejendommen da det kan medføre en unødig risiko for udslip som følge af manglende opsyn med og/eller vedligehold af opbevaringslagre. Dog tillades fortsat anvendelse af gyllebeholdere, forudsat at der fortsat udføres 10-årig beholderkontrol. Forebyggelse af forurening/anmeldepligt Ansøger er gennem husdyrbrugsloven og miljøbeskyttelsesloven forpligtet til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Dette indebærer, at ejendommen indrettes og drives så forurening af luft, vand, jord og undergrund begrænses, herunder at spild og udslip af gylle og andre forurenende stoffer, samt drikkevand forebygges. Skive Kommune gør ansøger opmærksom på, at der er anmeldepligt til tilsynsmyndigheden i tilfælde af at der sker uheld, som medfører forurening. Væsentlige ændringer Skive Kommune bemærker videre, at bygnings-, og driftsmæssige ændringer eller udvidelser, som ikke er beskrevet i ansøgningsskema 19739 version 4 og 44680 version 2 kan være omfattet af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. I sådanne tilfælde skal der søges anmeldelse eller godkendelse af den ønskede ændring og meddeles anmeldelse/godkendelse inden ændringen må påbegyndes. Godt landmandskab Det anbefales husdyrbruget at være bekendt med og søge at efterleve Godt Landmandskab 2005, udarbejdet af Landsudvalgenes Fællesudvalg, eller den nyeste version heraf. 7

1.2. Årsproduktion og staldbelægning VILKÅR 5. Tilladt produktion Husdyrproduktionen pr. år må på intet tidspunkt overskride: Trin 1 Staldafsnit Staldsystem Årsdyr Stipladser DE 1 Farestald Fuldspalter 223 50 15,68 2 Farestald Fuldspalter 374 84 26,29 3 Farestald Kassestier delvist spaltegulv 272 61 19,12 4 Løbedrægtighedsstald 5 Løbedrægtighedsstald løsgående med delvist spaltegulv løsgående med delvist spaltegulv 65 65 10,59 361 280 58,80 6 Løbedrægtighedsstald Delvis spaltegulv 248 192 40,39 6a Løbedrægtighedsstald løsgående med delvist spaltegulv 124 96 20,20 7 Løbedrægtighedsstald 8 Løbedrægtighedsstald Dybstrøelse og spaltegulv 232 180 37,79 Delvist spaltegulv 270 210 43,98 9 Slagtesvin Individuel opstaldning 800 180 11,30 10 Farestald Kassestier delvist spaltegulv 36 8 2,53 11 Farestald Kassestier delvist spaltegulv 570 128 40,07 12 Drægtighedsstald Dybstrøelse, delvist spaltegulv 175 136 28,5 I alt 355,33 8

Trin 2 Staldafsnit Staldsystem Årsdyr Stipladser DE 1 Farestald Fuldspalter 295 59 20,74 2 Farestald Fuldspalter 420 84 29,52 3 Farestald Kassestier delvist spaltegulv 305 61 21,44 4 Løbedrægtighedsstald 5 Løbedrægtighedsstald Løbe-drægtighedsstald, løsgående med delvist spaltegulv Løbe-drægtighedsstald, løsgående med delvist spaltegulv 350 280 57,01 6 Løbedrægtighedsstald Delvis spaltegulv 240 192 39,09 6a Løbedrægtighedsstald 7 Løbedrægtighedsstald Løbe-drægtighedsstald, løsgående med delvist spaltegulv Dybstrøelse og spaltegulv 120 96 19,54 8 Løbedrægtighedsstald Delvist spaltegulv 300 240 48,86 9 Polte Individuel opstaldning 900 180 12,72 10 Farestald Kassestier delvist spaltegulv 40 8 2,81 11 Farestald Kassestier delvist spaltegulv 640 128 44,99 12 Drægtighedsstald Dybstrøelse, delvist spaltegulv 170 136 27,69 13 Drægtighedsstald 520 416 84,69 I alt 409,1 Beregnet iht. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (Bek. nr. 764 af 28. juni 2012). Godkendelsen gives til ovenstående antal dyr. Dette gælder også hvis dyreenhedsberegningen ændres. VURDERING: I dette afsnit defineres rammerne for den tilladte husdyrproduktion. Størrelsen af dyreholdet 9

er fastsat ud fra ansøgningen om godkendelse. Antallet af dyr, deres alder og afgangsvægt er grundlag for ansøgningssystemets beregninger af ammoniakfordampningen fra staldene, lugt, og husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor. De ansøgte staldtekniske tiltag fastholdes i andre vilkår i godkendelsen. Vilkåret om husdyrproduktionens størrelse vil derfor efter Skive Kommunes vurdering være med til at sikre, at miljøpåvirkningerne fra ejendommen i form af ammoniak og lugt, samt husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor, vil fastholdes på det niveau, der fremgår af ansøgningen. 10

2. Staldanlæg 2.1. Drift af staldanlæg VILKÅR 6. Vandspild Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås. 7. Ryddet Ejendommen skal holdes i rengjort og ryddet tilstand, således at tilhold af skadedyr undgås. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at sikre en miljømæssig hensigtsmæssig drift af husdyrbrugets staldanlæg. Påvirkninger i form af støv og lugt fra husdyrbruget søges begrænset, så omgivelserne sikres mod unødige gener. Beskrivelse af det nye byggeri Der skal opføres to staldbygninger umiddelbart øst for ejendommen. Staldene kommer til at vende med gavlende ud mod Jungetvej. Begge stalde bliver 25 * 70 m i grundplan. Staldene opføres i materialer der ikke afviger væsentlig fra de eksisterende bygninger. Beskrivelse af landskabet som anlægget placeres i I Nordsalling veksler lavtliggende tørvejordssletter med storformede, udjævnede morænebakker. Orienteringen er fra sydøst mod nordvest. De fleste lavbundsområder er vidtstrakte, bebyggelsesfrie marker, mens arealanvendelsen andre steder er eng og mose. På morænebakkerne er jorden ofte sandet med en del læhegn og småbrug. Jungetvej 25 ligger i den nordlige del af Nordsalling. Området er præget af storbakket svagt bølget terræn, store gårde i drift og mindre fritidsejendomme. Området er meget åbent med frit udsyn. Landskabet er et morænelandskab dannet under sidste istid med overvejende sandbund. Ejendommen og det nye byggeri vil være synlig fra Jungetvej Byggefeltet ligger udenfor særlige beskyttelsesområder udpeget i kommuneplanen samt udenfor byggelinier og fredninger. Området er udpeget til særlige værdifulde jordbrugsområder. Vurdering Byggeriet vil være meget synligt fra syd og øst, men da området er præget af landbrugsbyggeri og landbrugsdrift, vil de nye bygninger ikke afvige fra området. Det vil dog være en fordel, hvis der vælges afdæmpede mørkere farver til tagfladerne. Ejendommen ligger udenfor fredninger og byggelinier. 11

Ovenstående sammenholdt med, at ejendommen ligger i et område med industrialiseret landbrugsdrift gør, at den ansøgte ændring ikke vil påvirke landskabet væsentligt. 12

2.2. Ammoniakreducerende tiltag VILKÅR 8. Gyllekøling stald 12 Gyllekanalerne i den nye drægtighedsstald (staldafsnit 12) skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst 24.975 KWh. 9. Energimåler på varmepumpen Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den månedlige og årlige køleydelse målt i KWh. 10. Trykovervågningssystem Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk. 11. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 12. Fast overdækning Der skal etableres fast overdækning på den eksisterende gyllebeholder på 4415 m 3 i trin 2. 13. Skader på overdækning Skader på teltoverdækningen skal repareres inden en uge efter skadens opståen. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes herom. 14. Max. årlig udskillelse af kvælstof ab dyr Udledningen af kg N ab dyr pr. år må ikke overstige følgende værdier i trin 1: Dyretype Søer 23,15 Slagtesvin 2,67 Kg N ab dyr pr. år Udledningen af kg N ab dyr pr. år må ikke overstige følgende værdier i trin 2: Dyretype Kg N ab dyr pr. år Søer 23,15 Slagtesvin 1,13 VURDERING Formålet med dette afsnit er at sikre, at tilstanden i de udpegede 3-arealer, herunder ammoniakfølsomme 3-arealer, og Natura-2000 områder opretholdes, og at mulighederne for at bevare eller genoprette udpegningsgrundlaget fremmes. Formålet opfyldes gennem vilkår om ammoniakreducerende tiltag på ejendommen. Da ansøgningen er kommet ind i 2010 er nedenstående ammoniakvurderinger foretaget efter de retningslinjer for ammoniakdeposition, der var gældende før d. 15-3-2011. 13

Gyllekøling Gyllekøling medfører en reduktion i ammoniakemissionen fra stald afhængigt af dyrekategori, staldtype og køleeffekt. Effekter af gyllekølingsanlægget afhænger af antal timer anlægget er i drift og hvor meget anlægget kan reducere ammoniakfordampningen. I dette tilfælde, er der indtastet effekten i procent og antal timer anlægget er i drift, i ansøgningssystemet. På baggrund af disse oplysninger er det muligt, at udregne den årlige køleydelse. Staldafsnit 12 opføres i trin 1, i denne etableres der gyllekøling, anlægget aktiveres dog først i trin 2. Gyllekølingsanlægget har en effekt på minimum 10 % og en driftstid på minimum 7500 timer/år. Køleydelsen er beregnet efter Miljøstyrelsens teknologiblad Køling af gylle i stalde til søer og smågrise. Den gennemsnitlige specifikke køleeffekt = -0,004x 2 + x 10 X = 10,43 w/ m 2 og x = 239 Kølepumpens effekt = 10,43 w/ m 2 * 320 m 2 = 3337,6 w = 3,33 KW Årlig køleydelse = 3,33 KW * 7500 t = 24975 KWt Da energiforbruget til kompressoren er ca. halvdelen af strømforbruget til den årlige køleydelse er strømforbruget til kompressoren 12600 KWt. Den køleydelse der stilles vilkår til samt vilkårene om eftersyn og vedligeholdelse af køleanlægget medvirker til at sikre, at ammoniakfordampningen fra staldene ikke overstiger det tilladte. Foderkorrektioner For at reducere ammoniakfordampningen fra anlægget har ansøger bl.a valgt foderkorrektioner. Ud fra foderkorrektionerne er Kg N ab dyr pr. grisetype beregnet efter nedenstående faktorer og formler. De enkelte foderkorrektioner er ikke bindende, men vilkårsligningen for den enkelte dyreart skal samlet set overholdes. Søer - Kg N ab dyr pr. so pr. år beregnes ud fra følgende ligning: (FE pr årsso x g råprotein pr. FE)/6250 1,98 (antal frav. grise pr. årsso x frav.vægt x 0,0257 kg N ) Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne i følgende tabel. Søer trin 1 14

Søer trin 2 Faktor Værdi Antal søer 1475 Antal fravænnede grise 30 Fravænningsvægt 7,2 g råprotein/fe 133 FE/årsso 1442 Kg N ab dyr pr. årsso 23,15 Faktor Værdi Antal søer 1700 Antal fravænnede grise 30 Fravænningsvægt 7,2 g råprotein/fe 133 FE/årsso 1442 Kg N ab dyr pr. årsso 23,15 Slagtesvin/polte - Kg N ab dyr pr. slagtesvin beregnes ud fra følgende ligning: ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram råprotein pr. FEsv/6250) (afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst) Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne i følgende tabel. De enkelte forudsætninger er ikke bindende men vilkårsligningen skal samlet set overholdes. Polte trin 1 Faktor Værdi Antal slagtesvin 800 Indgangsvægt, kg 32 Afgangsvægt, kg 107 FEsv pr kg. tilvækst 2,87 Gram råprotein pr. FEsv, g 142 Kg N ab dyr pr. slagtesvin 2,67 Polte trin 2 Faktor Værdi Antal slagtesvin 900 Indgangsvægt, kg 75 15

Afgangsvægt, kg 107 FEsv pr kg. tilvækst 2,87 Gram råprotein pr. FEsv, g 142 Kg N ab dyr pr. slagtesvin 1,13 Det generelle ammoniakreduktionskrav Beregningerne i ansøgningssystemet viser, at det generelle ammoniakreduktionskrav er opfyldt med en margen på 768 kg N/år i trin 1 og 609 kg N/år i trin 2. 7-arealer 7-arealer er særligt følsomme naturområder som højmoser, lobeliesøer, heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer indenfor natura 2000 områder, der er beskyttet af husdyrbruglovens 7. Heder og overdrev udenfor Natura 2000 områderne er kun omfattet af 7, hvis de er større end hhv. 10 og 2,5 ha. 7 arealer afkaster bufferzone I og II på hhv. 300 m og 1000 m, indenfor hvilke der skal tages særligt hensyn til ammoniakemission. Nærmeste 7-områder er 2 heder, der ligger henholdsvis ca. 2,7 km vest og nordvest for ejendommen og 3,1 km vest for ejendommen. Der er ikke beregnet en totaldeposition i naturområdet, da ammoniakdepositionen fra anlægget ikke vurderes at få nogen væsentlig effekt på naturtilstanden på grund af den lange afstand. 3-arealer 3-arealer er naturarealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter overdrev, heder, moser, enge, strandenge, strandsumpe, ferske enge, søer og vandløb mod ændringer i tilstanden. Beskyttelsen gælder for alle de beskyttede naturtyper, hvis de har en minimums-størrelse på 2.500 m 2 i sammenhængende areal. Beskyttelsen gælder dog for søer med et areal helt ned til 100 m 2 og for vandløb, der er udpeget af de tidligere amtsråd og godkendt af miljøministeren. Arealer, der er mindre end 2.500 m 2, er også omfattet af beskyttelsen, hvis de indgår i en mosaik af naturtyper med et samlet areal på 2.500 m 2, eller hvis de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb. Udbringningsarealerne for husdyrgødning fra Jungetvej 25 er gennemgået i forhold til naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. I nærheden af Jungetvej 25 er der 5 vandhuller, der er omgivet af træopvækst. Vandhullernes tilstand vil ikke berøres væsentlig af emission eller udbringning af husdyrgødning. Ved de øvrige arealer er der heller konstateret konflikter i forhold til beskyttet natur. Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område er Habitatområde nr. 221, Risum Enge og Selde Vig. Området ligger ca. 1,3 km nordvest for husdyrbruget. 16

Det vurderes på baggrund af afstanden hertil, at ammoniakemissionen fra den fremtidige drift af Jungetvej 25 ikke vil påvirke Natura-2000 området væsentligt. Habitatdirektivets bilag IV arter EU-landene har vedtaget fælles regler om at beskytte naturen. Medlemslandene skal dels udpege og forvalte bestemte naturområder (Natura 2000-netværket), dels beskytte bestemte arter. Den generelle beskyttelse skal bl.a. sikre arterne mod at blive slået ihjel, eller at deres levesteder beskadiges eller ødelægges. EF-domstolen har i flere domme understreget, at artsbeskyttelsen tillægges stor betydning for EU og skal fortolkes restriktivt. Beskyttelsen gælder de arter, der står på bilag IV i habitatdirektivet. Ca. 35 arter findes i Danmark. I den nordlige del af Salling er registreret 8 af disse arter (Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007). Det drejer sig om flg. arter: Damflagermus Vandflagermus Sydflagermus Odder Markfirben Stor vandsalamander Spidssnudet frø Strandtudse Projektet vurderes ikke at få betydning for de damflagermus og vandflagermus, der fouragerer ved Hegnets Møllebæk og Hinnerup Å samt de fåtallige vandhuller, der findes i området. Den ligeledes almindelige art sydflagermus anvender udelukkende bygninger som hvile- og overvintringslokalitet. Der sker ikke bygningsmæssige ændringer i projektet, og Skive Kommune har ikke kendskab til forekomst af arten i den eksisterende bygningsmasse, så projektet vurderes ikke at få betydning for artens bevaringsstatus. Der er en god bestand af odder i Hegnets Møllebæk og Hinnerup Å, projektet på Jungetvej 25 vurderes ikke at få betydning for artens forekomst, der er knyttet til vandløbene og de vandløbsnære arealer. Markfirben er observeret i området. Driften af arealerne, hvor den sandsynligvis forekommer ændres ikke i forhold til den nuværende, så forholdene for arten vil være den samme. Hvad angår padderne vurderes projektet ikke at få væsentlig betydning, da driften ikke ændres på de arealer, hvor de forekommer. 17

3. Lugt VILKÅR 15. Lugtemission i trin 1 Svineproduktionen må maksimalt give anledning til en lugtemission på 50.802 OU/s jf. forudsætninger i OML-beregningen. 16. Lugtemission i trin 2 Svineproduktionen må maksimalt give anledning til en lugtemission på 55.158 OU/s jf. forudsætninger i OML-beregningen. 17. Luftafkast på ny stald Luftafkast på de nye stalde skal føres min. 1 meter over kip og placeres som forudsat ved OML-beregningen. 18. Ventilationsbehov I staldene skal være maksimum 100 m 3 luft/gris i stalde med drægtige søer og 400 m 3 luft/gris i stalde med diegivende søer. Dette glæder både i trin 1 og trin 2. Maks ventilationen gælder ved fuld belægning af staldende. 19. Ændringer i udformning af stalde og ventilation Ændres udformningen af stalde og ventilation skal ændringerne forinden godkendes af Skive Kommune. VURDERING I dette afsnit vurderes ejendommens påvirkning af omgivelserne med lugt. De stillede vilkår har til formål at fastholde de tiltag, der er valgt for at sikre husdyrbrugets omgivelser mod uacceptable lugtgener fra husdyrbruget. Ifølge ansøgningen er lugtgeneafstanden til byzone for trin 2 (den afstand der min. skal være fra husdyrbruget til byzone) beregnet til 524 m. Afstanden til byzonen ved boldbanen er kun 356 m og ansøgningssystemets krav til lugtgener er derfor ikke overholdt. Dette fremgår af afsnit 2.4.1 i ansøgningen. De beregnede geneafstande er generelle geneafstande, der er baseret på et husdyrbrug, hvor der ikke er foretaget særlige foranstaltninger til at reducere lugtgener. Kravet til lugt fra husdyrbrug er ud over de generelle geneafstande også beskrevet som en maksimal tilladt lugtpåvirkning, målt i enheden OU/s [Odour Units/sekund]: Nærmeste nabobeboelse (uden landbrugspligt): 15 OU/s Nærmeste beboelse i samlet bebyggelse: 7 OU/s Nærmeste byzone: 5 OU/s Det fremgår af husdyrlovbekendtgørelsens bilag 3, at ansøger kan supplere en ansøgning om godkendelse med konkrete beregninger af lugtforholdene, hvis det søgte projekt medfører en væsentlig ændring af lugt i forhold til et husdyrbrug uden særlige tiltag til lugtreduktion. Ved en konkret lugtberegning, er det den maksimale lugtpåvirkning i OU/s, der beregnes. Lugtpåvirkningen beregnes som den maksimale månedlige 99 % fraktil: Først beregnes lugtkoncentrationen i alle årets timer. For hver enkelt måned udvælges så den 7. største beregnede lugtkoncentration (7 timer udgør 1 % af timerne i en måned, og den 7. højeste koncentration er således 99 % fraktilen). Dernæst sammenlignes de enkelte måneders 99 % fraktil. Den maksimale månedlige 99 % fraktil er lugtkoncentrationen fra den måned, hvor 99 % fraktilen er størst. 18

I de tilfælde hvor geneafstanden ikke kan overholdes, må ansøger anvende en konkret lugtberegning, hvis den faktiske afstand er minimum 50 % af den beregnede lugtgeneafstande i ansøgningssystemet. Af de ovenstående opmålte og beregnede afstande fremgår det, at den faktiske afstand for byzone er ca. 66 % - altså større end 50 % af den beregnede geneafstand. Derfor har Skive Kommune accepteret, at ansøgningen er suppleret med konkrete lugtberegninger og træffer afgørelse på baggrund af disse konkrete beregninger. I det konkrete projekt føres luftafkastene på de nye stalde mindst 1 m over kip. Desuden er den nye stald placeret øst for de eksisterende staldbygninger og i retning væk fra byzone. Disse forudsætninger ligger til grund for beregningerne og fastholdes i godkendelsens vilkår. Ansøger gør opmærksom på en række specielle forhold, der gør sig gældende for Jungetvej 25: Geometri, - de nye stalde placeres øst for de eksisterende bygninger. Den geometriske udformning af staldanlægget bliver et nordvest til sydøst liggende rektangel, der er dobbelt så langt som det er bredt. I den simplificerede beregning af de vejledende geneafstande er der regnet med stalde, der er placeret med en kvadratisk geometrisk udformning. Den aktuelle geometri betyder, at spredningsbilledet bliver mere langstrakt rektangulært i nordvestlig og sydøstlig retning. Ved vurdering af maksimale 99% fraktiler for lugtkoncentrationer, betyder de geometriske forhold mere end vindretninger og der skal derfor anvendes en skarp tolkning af resultaterne. Placering - staldene er placeret nordøst for samlet bebyggelse. Dette indregnes via OML-modellens meteorologiske spredningsdata. Denne konkrete beregning kan således betragtes som et supplement til den korrektion der foretages i ansøgningssystemet. Opland staldene er placeret i åbent landskab med ingen eller meget spredt bevoksning og normale vindforhold. Ejendommen ligger højere end byzone og samlet bebyggelse, hvilket giver bedre opblanding af staldluften ved de fleste vejrforhold. Landskabet kan beregningsmæssigt betragtes som værende fladt. Stald 7 er i dag naturlig ventilation med åben kip. Dette er beregnet med OML-Multi som en areal kilde. Efter udvidelsen tages denne stald ud af drift og erstattes af stalde med mekanisk drevet ventilation. De konkrete forhold på stedet taler for, at beskyttelsesniveauet vil være overholdt ved en kortere geneafstand end beregnet efter modellen i IT-ansøgningssystemet. Skive Kommune accepterer, at beregningsresultatet tolkes skarpt, hvilket betyder, at det er vurderet, at staldgeometrien (bygningernes placering) og afkasthøjderne samt husdyrbrugets placering i forhold til byzone er indregnet i resultatet for, hvordan lugten vil sprede sig. Skive Kommune vurderer samlet set, at lugtberegningen, udført i programmet OML-Multi, udviklet af DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) er korrekt udført, at forudsætningerne for beregningen er til stede i det ansøgte projekt og at beregningen viser, at genekriteriet for lugt på 5 OU for byzone er overholdt. Natur og Miljøklagenævnet har i flere nævnsafgørelser udtalt om lugtforhold: Ved vurderingen af, om der forekommer lugtgener fra husdyrbrug, er det dog praksis at betragte landzonen som landbrugets erhvervsområde, og beboere af boliger i landzone må derfor acceptere visse af de ulemper, som kan være forbundet med at være nabo til et 19

landbrug. Således må beboere i landzone tåle mere lugt fra husdyrbrug end beboere i byzone, hvor der er husdyrbrug i nærheden af byen. For alle husdyrbrug gælder, at lugtemissionen kan begrænses ved at opretholde en god staldhygiejne, og at produktionsforhold og arbejdsgange skal tilrettelægges således, at dannelsen af lugtende stoffer minimeres. Der skal derfor på det godkendte husdyrbrug holdes en god hygiejne, sørges for tilstrækkelig renholdelse af ventilatorer mv. Skive Kommune har på baggrund af forudsætningerne i OML-beregningen stillet vilkår til fastholdelse af forudsætningerne. Ventilationsbehovet i staldende afhænger af dyr i stalden. Øges belægningen øges samtidig den luftvolumen der skal ventileres ud af stalden. I OML-multi regnes med aktuelle skorstensdimensioner og aktuel luftmængde ved maksimal belægning. En sænkning af dyreholdet vil sænke luftmængden og deraf afkasthastigheden, men samtidig falder lugtemmisionen fra stalden. Luftmængde og lugtemmision er begge lineært afhængige af antallet af dyr i stalden hvorfor grænseværdierne for lugt ved naboer heller ikke vil være overskredet i scenarier med færre dyr end det ansøgte. For at overholde hastighederne på luftafkastet, der ligger bag beregningerne i OML-modellen, skal luftmængderne ved fuld belægning være som ansgivet i vilkår 19. 20

4. Transport VILKÅR 20. Gylletransport Ved transport af flydende husdyrgødning på offentlig vej skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. VURDERING Vilkårene i dette afsnit har til formål at sikre omgivelserne til husdyrbruget mod uacceptable gener fra transporter til og fra ejendommen. Erhvervsmæssig transport til og fra ejendommen foregår via Jungetvej. Ingen arealer ligger over 5 km i fugleflugt fra anlægget. Der ligger ca. 25 ha ved Branden. Nærmeste vej til dette areal går gennem Selde By. Der ligger ca. 7 ha øst for Junget by, også hertil er nærmeste vej gennem byen. Skive Kommune har vurderet at det ikke er muligt at anvise en mere hensigtsmæssig transportvej. Antal transporter til anlægget er beregnet til 812 årlige transporter i nudrift. Dette antal stiger til 996 i trin 1 og 1058 i trin 2. Gylletransporterne stiger fra 298 til hhv. 482 (trin 1) og 544 (trin 2) årlige transporter. 21

5. Lysforhold VILKÅR 21. Lyskilder på ejendommen må ikke være rettet mod omkringboende, såfremt lyskilden ikke er afskærmet af bygninger, beplantning eller lignende. VURDERING Vilkår i dette afsnit har til formål at forebygge, at udvidelsen på husdyrbruget medfører, at husdyrbrugets belysningsforhold er til unødig gene for omgivelserne. Det vurderes, at hvis husdyrbruget efterlever ovenstående, vil der ikke forekomme gener hos de omkringboende. 22

6. Spildevand og overfladevand VILKÅR 22. Vaskeplads Vask af maskiner og lastbiler, som anvendes til gylletransport eller gylleudbringning skal enten foregå i marken eller på en vaskeplads, som opfylder kravene i Landbrugets Byggeblad nr. 103.11-03, Vaskeplads til landbrugsmaskiner, eller nyeste version heraf. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er at forebygge og minimere risikoen for forurening af jord, overfladevand og grundvand via spildevand og overfladevand. Der er stillet vilkår om, at vask af maskinel, som anvendes til håndtering og udbringning af husdyrgødning, skal ske på en vaskeplads, der har afløb til gyllebeholderen. Alternativt kan vask ske i marken på forskellige steder. Dette vurderes nødvendigt, for at sikre en tilfredsstillende forebyggelse af forurening af jord og grundvand med vaskevand fra maskiner. Det fremgår af ansøgningen og afløbsplanen at alt vand fra stalde og ensilagepladser ledes til gyllebeholder. Regler for håndtering af bekæmpelsesmidler i forbindelse med fyldning og rengøring af sprøjter fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Ændringer i eksisterende nedsivningsanlæg eller etablering af ny spildevandsrensning samt ændringer i aflednings- og afløbsforhold for overfladevand, inklusiv tagvand skal forhåndsgodkendes af Skive Kommune. Skive Kommune vurderer, at spildevandet på ejendommen behandles miljømæssigt forsvarligt, såfremt det håndteres i overensstemmelse med det stillede vilkår samt oplysningerne i ansøgningen. 23

7. Støj VILKÅR 23. Støjemission Husdyrbrugets samlede støjbidrag til støjniveauet i omgivelserne må ikke overstige nedenstående grænseværdier. Områdetype Dagperiode Aftenperiode Natperiode Maksimalværdi i natperioden Mandag-fredag Mandag-fredag Alle dage Alle dage kl. 07.00-18.00 kl. 18.00-22.00 kl. 22.00-07.00 kl. 22.00-07.00 Lørdag Lørdag kl. 07.00-14.00 kl. 14.00-22.00 Søn- & helligdage kl. 07.00-22.00 Nabobeboelse* 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) (ikke landbrug) Byzone 45 db(a) 40 db(a) 35 db(a) 50 db(a) Områder for blandet bolig- 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) og erhvervsbebyggels e *) Nabobeboelse defineres som opholdsarealer ved nærmeste nabo. Ved tvivlsspørgsmål er det tilsynsmyndigheden, der definerer, hvor støjgrænsen gælder. o Grænseværdierne skal overholdes i de mest støjbelastende 8 timer i dagperioden, den mest støjbelastende time i aftenperioden og den mest støjbelastende ½ time i natperioden. Lørdag formiddag (kl. 7.00-14.00) anvendes dog et referencetidsrum på 7 timer og lørdag 24

eftermiddag (kl. 14.00-18.00) et referencetidsrum på 4 timer. o Markarbejde med traktorer og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af ovennævnte støjgrænser. 24. Sæsonarbejde I forbindelse med høst og korntørring kan grænseværdierne, nævnt i ovennævnte vilkår, om aftenen og om natten forhøjes med 5 db(a), dog i højst 6 uger. 25. Dokumentation for overholdelse af støjgrænserne Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdierne for støj er overholdt, dog højst 1 gang årligt. Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning f ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støj belastede driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. VURDERING Vilkårene i dette afsnit har til formål at sikre omgivelserne til husdyrbruget mod uacceptable støjgener. Ventilation og transporter bidrager til husdyrbrugets samlede støjniveau. Det vurderes, at husdyrbruget ikke vil give anledning til uacceptable støjgener for omkringboende. Ovennævnte vilkår sikrer, at Skive Kommune, i tilfælde af berettiget klage over støj, kan pålægge husdyrbruget at udføre egenkontrol af husdyrbrugets støjniveau. Kontrollen skal udføres efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder, eller nyeste opdaterede version af denne. Krav om egenkontrol af støjniveau kan kun fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at der sker en uacceptabel støjpåvirkning af omgivelserne. 25

8. Skadedyrsbekæmpelse VILKÅR 26. Fluer Fluebekæmpelse skal ske i overensstemmelse med retningslinjerne fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr. VURDERING Formålet med det stillede vilkår i dette afsnit er at sikre, at mængden af fluer holdes nede på et minimalt antal. Der foretages kommunal rottebekæmpelse eller abonnementsordning, og der udlægges gift efter behov. Rottebekæmpelse med rottekasser er opstillet omkring bygningerne. I fluebekæmpelsen udsættes rovfluer eller der udlægges bekæmpelsesmiddel i overensstemmelser med vejledninger herom. Alternativt udmuges der hyppigt. Regler for opbevaringen af døde dyr fremgår af særskilt bekendtgørelse herfor. Der skal ske bekæmpelse af fluer efter retningslinjer fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr for at holde fluebestanden nede på et acceptabelt niveau. Bl.a. anbefales det, at der muges ud én gang ugentligt ved småkalve i varme perioder. Overdækning af gødningen på møddingpladsen vil også medvirke til begrænsning af fluegener. Hvis der opstår problemer med fluer, kan Skive Kommune kræve, at der føres journal over hvornår, der er foretaget bekæmpelse, og der kan forlanges fremvisning af kvitteringer for køb af skadedyrsbekæmpelsesmidler. Det vurderes, at de stillede vilkår mindsker risikoen for fluegener for de omkringboende. 26

9. Håndtering af olie, affald, sprøjtemidler og andre kemikalier VILKÅR 27. Opbevaring af farlige produkter og farligt affald Farlige produkter (smøreolie, sprøjtemidler og andre kemikalier, m.v.) og farligt affald (råvare-, olie- og kemikalieaffald) skal opbevares i beholdere beregnet til formålet og være tydeligt mærkede med angivelse af indhold. Oplagspladsen skal være under tag og uden afløb. Den skal være indrettet således, at der ikke er risiko for, at spild kan forurene jord og grundvand. Det kan f.eks. sikres ved at opbevare beholderne i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten af spildbakken skal svare til volumen på den største beholder. Der må ikke være risiko for opsamling af slagregn eller sne. VURDERING Formålet med det stillede vilkår i dette afsnit er at sikre en forsvarlig og korrekt håndtering af affald og farlige råvarer på husdyrbruget for at forebygge og minimere risikoen for forurening af jord og grundvand. Regler for opbevaringen af døde dyr fremgår af særskilt bekendtgørelse herfor. For opbevaring af diesel- og fyringsolie henviser Skive Kommune til den gældende olietankbekendtgørelse. Kravene i den til enhver tid gældende olietankbekendtgørelse skal altid overholdes, også hvis kravene i olietankbekendtgørelsen er skærpede i forhold til denne godkendelses vilkår. I bekendtgørelsen står bl.a. at: - etablering, udskiftning eller sløjfning af olietanke skal anmeldes til Skive Kommune, - husdyrbruget skal straks kontakte Skive Kommune, hvis der bliver konstateret eller der opstår mistanke om, at en olietank er utæt, - opbevaring af diesel- eller fyringsolie i overjordiske tanke skal ske i typegodkendte olietanke. Spild af farlige produkter (smøreolie, sprøjtemidler og andre kemikalier, m.v.) og farligt affald (råvare-, olie- og kemikalieaffald) skal omgående opsamles, f.eks. ved at det opsuges med et egnet absorberende materiale (kattegrus, savsmuld, eller lignende). Det opsamlede spild betragtes som farligt affald og skal håndteres derefter. Enhver bortskaffelse af affald skal ske efter de til enhver tid gældende affaldsregulativer udarbejdet af Skive Kommune. Af affaldsregulativerne fremgår det desuden, at der ikke må foretages afbrænding af affald på ejendommen. For at sikre, at husdyrbrugets farlige affald bortskaffes på korrekt og forsvarlig vis, skal der udfyldes kvitteringer for aflevering af farligt affald. Kvitteringerne skal kunne forevises tilsynsmyndigheden. 27

Skive Kommune vurderer, at håndteringen af olie, affald, sprøjtemidler og andre kemikalier ikke vil være en trussel mod drikkevandsinteresser. Det vurderes, at risikoen for forurening af jord og grundvand på ejendommen er minimeret, såfremt ovenstående vilkår overholdes. 28

10. BAT og renere teknologi VILKÅR Se vilkårene i afsnit 2.2 om ammoniakreducerende vilkår. VURDERING Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter 12 blandt andet varetage hensynet til anvendelse af den bedst tilgængelige staldteknologi i både eksisterende og nye stalde. Ansøgers redegørelse for anvendelsen af bedste tilgængelige teknik indenfor områderne management, foder, staldindretning, forbrug af vand og energi, opbevaring og behandling af husdyrgødning samt udbringning af husdyrgødning fremgår af bilag 5 til godkendelsen. Skive Kommune har vurderet, at ansøgningen lever op til kravene for anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Beregning af BAT-niveau for ammoniak BAT-niveauet er fastlagt ud fra Miljøstyrelsens retningslinjer for BAT, senest rev. Maj 2011. Ansøgningen viser for trin 1 (pdf 19739 i version 3) at den samlede ammoniakemission er 4931 kg N/år. BAT-niveauet er beregnet til 4987 kg N/år. Ansøgningen viser for trin 2 (pdf 44680 i version 1) at den samlede ammoniakemission er 5321 kg N/år. BAT-niveauet er beregnet til 5345 kg N/år. Se bilag 4 for udspecificering af beregningerne. BAT niveauet er derfor overholdt både i trin 1 og trin 2. Ansøger har valgt at etablere gyllekøling i de nye stalde, derforuden sættes der låg på den største gyllebeholder i trin 2. Begge tiltag reducerer ammoniakfordampningen fra stalde og lagre. Fosfor Kravene til fosforoverskud håndteres via det fastlagte beskyttelsesniveau og er ikke knyttet til bestemte teknologier. Fosforoverskuddet er i langt overvejende grad bestemt at den tilførte mængde fosfor via husdyrgødningen og fraførslen fra afgrøderne. På visse typer husdyrbrug med betydeligt fosforoverskud i ansøgt drift er det dog relevant at se på visse teknologiske løsninger i forbindelse med vurderingen af BAT. Dette omfatter primært svinebrug (særligt sohold), som udbringer husdyrgødning op til harmonigrænsen, hvor det er muligt via anvendelsen af fytase at reducere fosforindholdet i husdyrgødningen. Af Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier fremgår det, at eventuelle yderligere krav til begrænsningen af fosfor begrundet i BAT skal baseres på omkostningsneutrale teknikker og teknologier. 29

Søer - Fosforindholdet i den mængde husdyrgødning, der produceres på anlægget må maksimalt være 23 kg P/DE ab lager. Dette svarer til 32 kg fosfor pr. hektar ved udbringning af husdyrgødning fra 1,4 DE (søer) på ansøgers samlede godkendte areal. Antallet af søer i trin 1 svarer til 343,92 DE. Antallet af søer i trin 2 svarer til 396,4 DE. Slagtesvin/polte - Fosforindholdet i den mængde husdyrgødning, der produceres på anlægget må maksimalt være 20,5 kg P/DE ab lager. Dette svarer til 28,7 kg fosfor pr. hektar ved udbringning af husdyrgødning fra 1,4 DE (slagtesvin) på ansøgers samlede godkendte areal. Antallet af slagtesvin/polte i trin 1 svarer til. 11,3 DE. Antallet af slagtesvin/polte i trin 2 svarer til. 12,7 DE. BAT niveauet for fosfor kan derfor for svineholdet på husdyrbruget fastlægges til følgende: Trin 1: (343,92 x 23) + (11,3 x 20,5) = 8141,81 kg P ab lager. Trin 2: (396,40 x 23) + (12,4 x 20,5) = 9371,4 kg P ab lager. Af ansøgningen fremgår det, at der produceres 8039,89 kg P ab lager på Jungetvej 25 i trin 1. Af ansøgningen fremgår det, at der produceres 9217,64 kg P ab lager på Jungetvej 25 i trin 2. Ejendommen vurderes, ud fra BAT-redegørelserne (se bilag 5), at leve op til BAT-niveauet for staldsystemer, management, vandforbrug, energiforbrug, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning både i Trin 1 og Trin 2. Tilsynsmyndigheden vil løbende følge op på husdyrbrugets anvendelse af renere teknologi og BAT i forbindelse med tilsyn, jævnfør vilkår om egenkontrol og redegørelse for anvendelse af renere teknologi og bedst tilgængelige teknologi i dette afsnit. 30

11. UDBRINGNINGSAREALER 11.1. Udbringning af husdyrgødning VILKÅR 28. Nabohensyn Mærkedage (konfirmationer, sølvbryllupper o.a.), som bliver meddelt ejer senest 2 uger forinden, skal respekteres. 29. Efterafgrøder og dyretryk Der kan på bedriften både i trin1 og trin 2 vælges mellem 2 alternativer: Alternativ 1 Udover Plantedirektoratets generelle krav til efterafgrøder, skal der udlægges yderligere 11,55 % med efterafgrøder. Dyretrykket må ikke overstige 1,22 DE/ha Alternativ 2 Udover Plantedirektoratets generelle krav til efterafgrøder, skal der udlægges yderligere 13,55 % med efterafgrøder. Dyretrykket må ikke overstige 1,37 DE/ha For begge alternativer gælder at efterafgrøderne skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år, startende fra godkendelsesåret, for eksempel via gødningsregnskaber og/eller mark- og gødningsplaner. VURDERING Formålet med vilkår i dette afsnit er at forebygge unødige gener fra udbringning af gylle, samt at fastlægge hvor store mængder husdyrgødning, der må udbringes på bedriftens arealer. Til husdyrbruget hører der flere bynære arealer. Der henvises i den anledning til husdyrgødningsbekendtgørelsens 28. Heraf fremgår det bl.a., at husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse ikke må udbringes på lørdage, samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Af husdyrgødningsbekendtgørelsens 30, fremgår det, at fast gødning og afgasset vegetabilsk biomasse, der udbringes på arealer uden etablerede afgrøder til høst, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt. Ydermere må husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og mineralsk gødning ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer over 100 m 2 og kystvande. Det er ikke tilladt at udbringe husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og mineralsk gødning(handelsgødning) på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord. Ovenstående er blot et lille udsnit af reglerne for udbringning på landbrugsarealer, der fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. 764 af 28.6.2012) Skive Kommune har vurderet, at husdyrgødningsbekendtgørelsens udbringningsregler i tilstrækkelig grad sikrer, at der tages de nødvendige hensyn til berørte omkringboende og natur og miljø. Der er dog stillet vilkår om at tage særligt hensyn til anmeldte mærkedage med det formål her igennem at anspore til godt naboskab. 31

Generelt skal det bemærkes, at nye udbringningsarealer til husdyrbruget (ejet og forpagtet areal og/eller overførselsaftale) skal forhåndsanmeldes til Skive Kommune inden ibrugtagning jf. de til enhver tid gældende regler herfor. 12. Udvaskning af nitrat og fosfor 12.1. Udvaskning af nitrat og fosfor til overfladevand VILKÅR 30. Udbragt kg N Afhængig af kombinationerne af Trin 1 og 2 med alternativ 1 og 2 må der udbringes følgende mængder N: Trin 1 Alternativ 1: 36641,8 kg N Trin 1 Alternativ 2: 40991,8 kg N Trin 2 Alternativ 1: 36641,8 kg N Trin 2 Alternativ 2: 41495,1 kg N 31. Udbragt fosfor Det maksimale tilladte P-overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften må være 9,1 kg P/ha/år. VURDERING Nitrat Beskyttelsen af vandområder mod nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. For landbrugsarealer, der afvander til sådanne vandområder, stilles krav om et lavere husdyrtryk pr. hektar end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Dele af arealerne ligger i områder med nitratklasse 1 eller 3 med en DE-reduktionsprocent på hhv. 85 % og 65 % ifølge ansøgningen, hvilket medfører, at der uden tiltag kun må tilføres arealerne hhv. 1,19 DE/ha og 0,91 DE/ha. Ansøger har valgt at etablere ekstra efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav, hvorfor arealerne må tilføres hhv. 1,22 DE/ha og 1,38 DE/ha. Det vurderes derfor, at ansøgningen overholder det beskyttelsesniveau for nitrat, der er lagt op til i husdyrloven. Fosfor Beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura 2000- områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskuddet vil afhænge af jordtype, dræningsforhold og fosfortal. 32

Af ansøgningen fremgår det, at arealerne drives med et mindre fosforoverskud, en der kan tillades. Konkret vurdering af udledningen af fosfor og nitrat til overfladevande Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt skal der ses på den eventuelle skade projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis skaden vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Markbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning1 1 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer 1 http://www2.mst.dk/wiki/husdyrvejledning.nitrat%20(overfladevand).ashx og http://www2.mst.dk/wiki/husdyrvejledning.fosfor.ashx 33

ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Risikoarealer Risikoarealer er arealer, hvor der er risiko for overfladeafstrømning med fosfor ned mod vandområder. Udspredningsarealer, der skråner kraftigt ned mod søer og vandløb, udgør særlig risiko for fosforudledning til vandmiljøet via erosion og overfladeafstrømning. Skive kommune har vurderet at alle arealerne har en begrænset risiko for erosion og overfladeafstrømning, hvorfor der ikke stilles vilkår. 34

12.2. Beskyttelsesniveau i forhold til grundvand VILKÅR Der er tidligere i godkendelsen stillet vilkår til efterafgrøder og harmonitryk. Disse vilkår sikrer, at kravet til udvaskning til grundvandet er overholdt. VURDERING Formålet med dette afsnit er at forebygge en unødig stor udvaskning af nitrat til grundvandet. Dele af arealerne er omfattet af nitratfølsomme indvindingsområder. Derfor skal godkendelsen fastsætte vilkår om, at der ikke må ske nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter i efter-situationen. Beregninger i husdyrgodkendelse viser, at udvaskningen overstiger 50 mg nitrat pr. l, men også at der ikke er nogen merbelastning. Areal 1-0, 13-0 og 13-1 ligger indenfor indvindingsoplandet til Junget vandværk og Selde vandværk og areal 11-0 og 4-0 ligger indenfor det grundvandsdannende område inden for indvindingsoplandet til Junget og Selde vandværker. Indvindingsoplandet er det område inden for hvilket grundvandet strømmer hen til vandværkets indvindingsboring. Grundvandsdannende områder inden for indvindingsoplande er de områder, hvor hovedparten af det vand, der oppumpes i indvindingsboringen, er nedsivet fra overfladen. Inden for det grundvandsdannende område og indvindingsoplandet er det særligt vigtigt at beskytte grundvandet, og Skive Kommune opfordrer derfor til, at der på arealer, der ligger indenfor disse områder, vælges afgrøder, der giver lav nitrat udvaskning, samt at der etableres efterafgrøder på disse arealer. Skive Kommune vurderer derfor at krav om udvaskningen til nitratfølsomme indvindingsområder er opfyldt. 35

13. BAT på arealer VURDERING Ifølge BREF-dokumentet for intensiv svine- og fjerkræbrug er det BAT at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det er BAT at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er: vandmættet oversvømmet frossen snedækket ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Det er BAT at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage, og at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Hovedparten af ovenstående er allerede implementeret i Husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser, og gælder derfor også ved udspredning af husdyrgødning fra kvæg. Skive Kommune har derfor vurderet, at håndteringen og udbringningen af husdyrgødning på arealet under adressen, vil være i overensstemmelse med branchenormerne, når reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen efterleves. 36

14. Driftskontrol VILKÅR 32. Egenkontrol Husdyrbruget skal årligt registrere følgende: Vandforbrug (m 3 ) Elforbrug (kwh) Datoer for vedligehold og kontrol med ventilationsanlæg. Afhentning af døde dyr til destruktionsanlæg Kvitteringer for aflevering af farligt affald med modtageanlæggets stempel Uheld, der har medført forurening eller risiko for forurening af f.eks. jord eller vandløb 33. Logbog Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: Antal årssøer Grise pr. årsso Producerede slagtesvin med gennemsnitlige vægtintervaller Producerede sopolte med gennemsnitlige vægtintervaller Fravænningsalder og vægt for smågrise Foderforbrug pr. kg. tilvækst, herunder dokumentation for fasefordring og brug af fytase Dokumentation for foderets gennemsnitlige indhold af råprotein jf. vilkår 16 Dokumentation for tilsætning af benzoesyre jf. vilkår 15 34. Hjemmeblandet foder Hvis der anvendes hjemmeblandet foder skal der udarbejdes en blandeforskrift, hver gang foderblandingerne ændres. Følge- og indlægssedler samt blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på kommunens forlangende. 35. Efterafgrøder: Bedriften skal løbende kunne dokumentere at udbringningsarealerne dyrkes med ekstra efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav, for eksempel via gødningsregnskaber og/eller mark- og gødningsplaner. 36. Nitrat og fosfor: Bedriften skal løbende kunne dokumentere, at vilkårene for nitrat og fosfor er overholdt f.eks. via gødningsregnskaber og/eller mark- og gødningsplaner. 37. N ab dyr N ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på min. 12 måneder. 38. Energigennemgang Dokumentation for den 5-årige energigennemgang af husdyrbruget jf. nedenstående vilkår. 39. Dokumentation Registreringerne skal være til rådighed for ansøger i minimum fem år og skal fremvises til tilsynsmyndigheden, såfremt der anmodes herom. 40. Opdatering af beredskabsplan Beredskabsplanen skal revideres 1 gang årligt senest d. 1. februar første gang d. 1. februar 2013. 41. Gyllekøling Dette vilkår træder først i kraft, når trin 2 er udnyttet. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget 37

mindst en gang årligt. Den årlige kontrol skal bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen - kontrol af kølekredsens ydelse. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end 14 dage. Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale og de årlige kontrolrapporter skal opbevares i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 42. Dokumentation Registreringerne skal opbevares på husdyrbruget i minimum fem år og skal fremvises til tilsynsmyndigheden, såfremt der anmodes herom. Der skal til enhver tid overfor tilsynsmyndigheden, kunne fremlægges sædskifte- og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen udbringes miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse eller de i arealgodkendelsens stillede vilkår. 43. Ventilationsanlæg Der skal udføres service på ventilationsanlægget 1 gang om året. VURDERING Formålet med de stillede vilkår i dette afsnit er dels at kontrollere, at de angivne oplysninger i ansøgningen om godkendelse overholdes, og dels at give ansøger overblik over væsentlige miljøforhold på husdyrbruget. Der laves markplan, gødningsplan og gødningsregnskab. Der føres journal over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og der føres logbog for flydelag på gylletanke. Der foretages regelmæssige serviceeftersyn på brandmateriel og fodringsanlæg. Der tages analyser af foderets korndel. Foderblandinger optimeres og der foretages produktionskontrol (E-kontrol). Der kan fremvises dokumentation for bekæmpelse af skadedyr. Gennem egenkontrol af energiforbruget skabes der mulighed for at finde potentielle energibesparelser, som kan vise sig fordelagtige såvel økonomisk som miljømæssigt. Husdyrbruget skal kunne dokumentere, at det farlige affald bortskaffes på korrekt og forsvarlig vis, således at risikoen for forurening eller gener som følge af forkert håndteret affald minimeres. Kvitteringer for aflevering til er vedlagt i godkendelsens bilag. Gennem registrering af uheld, der medfører forurening eller risiko for forurening kan husdyrbruget i samarbejde med tilsynsmyndigheden foretage opfølgende årsagsanalyser til udpegning af miljømæssigt uhensigtsmæssige driftsprocedurer. På baggrund heraf kan husdyrbruget revidere de fremtidige driftsprocedurer og dermed opnå en mere miljømæssig forsvarlig drift. 15. KONKLUSION Samlet set vurderes det, at den ansøgte husdyrproduktion ikke vil give anledning til 38

væsentlige påvirkninger eller gener for lokale naturområder og omkringboende og heller ikke vil forringe de landskabelige, natur- og miljømæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for områdets status. Udkast til godkendelsen har været i høring hos landmand og konsulent Torben Ravn, Landbo Limfjord. 39

16. GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING 16.1. Godkendelsens gyldighed Husdyrbruget må i henhold til 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, der indebærer forøget forurening i forhold til det hermed tilladte, før udvidelsen eller ændringerne er godkendt af Skive Kommune. Hvis husdyrbruget ønskes ændret eller udvidet, skal Skive Kommune i henhold til lovens 12, stk. 1 have meddelelse herom, inden ændringen eller udvidelsen foretages. Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40. Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter 40, stk. 2, hvis: - der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning. - forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse. - forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. - væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger for husdyrbruget. - det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. - der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 7 om risikobetonede processer m.v. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen til et 12 husdyrbrug skal foretages, når der er forløbet 8 år, efter at husdyrbruget er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage godkendelsen op til revurdering mindst hver 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 42. I tilfælde af, at afgørelsen påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er meddelt. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager husdyrbruget for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Skive Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige miljølovgivning overholdes. Der skal i henhold til 71 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug altid være adgang for de personer, der af Skive Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn. 40

16.2. Klagevejledning og søgsmål Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret på Skive Kommunes hjemmeside den 12. februar 2013. Godkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Klagen skal være skriftlig, og stilet til Natur- og Miljøklagenævnet, men indsendes til Skive Kommune, Natur og Miljø, Kirke Allé 1, Ramsing, 7860 Spøttrup eller på mail til tek@skivekommune.dk. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Skive Kommune i hænde senest den 12. marts 2013. Gebyr for klage Klagegebyret er fastsat af Natur- og Miljøklagenævnet. For beløbets størrelse henvises til klagenævnets hjemmeside på www. nmkn.dk. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, hvis Skive Kommune modtager en klage. Husdyrbruget vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, med mindre nævnet bestemmer andet. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse og på eget ansvar. Søgsmål kan anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. 16.3. Parter der har fået udkast af godkendelsen i høring Fælledvej 2 7870 Roslev Fælledvej 6 7870 Roslev Fælledvej 6A 7870 Roslev Fælledvej 8A 7870 Roslev Fælledvej 8B 7870 Roslev Fælledvej 1 7870 Roslev Jungetvej 29 7870 Roslev Jungetvej 2 7870 Roslev Jungetvej 1 7870 Roslev Jungetvej 3 7870 Roslev Jungetvej 8 7870 Roslev Jungetvej 27 7870 Roslev 41

Jungetvej 31 7870 Roslev Jungetvej 10 7870 Roslev Møllegade 12 7870 Roslev Møllegade 13 7870 Roslev Møllegade 14 7870 Roslev Møllegade 15 7870 Roslev Møllegade 17 7870 Roslev Møllegade 10 7870 Roslev Møllegade 8 7870 Roslev Møllegade 6 7870 Roslev Møllegade 4 7870 Roslev Møllegade 11 7870 Roslev Møllegade 9 7870 Roslev Møllegade 7 7870 Roslev Møllegade 3 7870 Roslev Møllegade 5 7870 Roslev Møllegade 2 7870 Roslev Skivevej 29 7870 Roslev Skivevej 27 7870 Roslev Skivevej 31 7870 Roslev Skivevej 25 7870 Roslev Skivevej 23 7870 Roslev Skivevej 44 7870 Roslev Skivevej 35 7870 Roslev Skivevej 33 7870 Roslev Skivevej 42 7870 Roslev Skivevej 40 7870 Roslev Skivevej 38 7870 Roslev Skivevej 36 7870 Roslev 42

Skivevej 32 7870 Roslev Skivevej 30 7870 Roslev Skivevej 19 7870 Roslev Skivevej 28 7870 Roslev Skivevej 17 7870 Roslev Skivevej 15 7870 Roslev Skivevej 13 7870 Roslev Skivevej 48 7870 Roslev Skivevej 46 7870 Roslev Skivevej 26 7870 Roslev Skivevej 24 7870 Roslev Skivevej 11 7870 Roslev Skolebakken 10 7870 Roslev Skolebakken 1 7870 Roslev Skolebakken 8 7870 Roslev 43

16.4. Underretning om godkendelsen Kopi af godkendelsen er sendt til: Naturstyrelsen Museum Salling Sundhedsstyrelsen Danmarks Fiskeriforening Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forbrugerrådet Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Friluftsrådet Dansk Ornitologisk forening Det Økologiske Råd Kulturarvsstyrelsen Godkendelsen er udarbejdet af: Skive Kommune Med venlig hilsen Per Nørmark Teamleder Natur Trine Fomsgaard Cand. Scient. landskabsforvaltning 44

Bilag 1. Grundlag for vilkår og lovgivning Vilkår Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og i følgende af Miljøstyrelsens bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1997 om kontrol af gyllebeholdere Vejledning om logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Vejledning nr. 7/1993 om Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m. Vejledning nr. 3/1994 om tilsyn med landbrug Vejledning nr. 6/2005 Om Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug (dec. 2006) Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK Lovgivning Udover vilkårene i nærværende miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt bestemmelserne i gældende love og bekendtgørelser. Udover Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4/12 2009), kan bl.a. følgende af de heraf afledte bekendtgørelser, regulativer og forskrifter være relevante for husdyrbruget: Bek. nr. 1036 fra 2012 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Bek. nr. 48 af 13. januar 2010 om affald. Bek. nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Bek. nr. 1517 af 14/12/2006 om miljøregulering af visse aktiviteter Bek. nr. 723 af 12. december 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand. Bek. nr. 557 af 9/6/2009 om undervisning for erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler. Bek. nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler. Bek. nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjtemidler til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Bek. nr. 259 af 26. marts 2010 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (Olietankbekendtgørelsen.) Skive Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Det skal understreges, at reglerne kun er gældende, så længe de tilgrundliggende bestemmelser gælder. Der kan tilsvarende i fremtiden vedtages nye bestemmelser som vil kunne medføre andre regler for husdyrbrugets aktiviteter 45

Bilag 2. Kort over udbringningsarealer 46

Bilag 3. Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt, skal der ses på den eventuelle negative påvirkning projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis projektet vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Husdyrbrugets påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 2 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for graden af påvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et husdyrbrug vurderes ikke at medføre negativ påvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Husdyrbruget og hovedparten af dets arealer ligger i kystvandsoplandet til Løgstør Bredning, hvor de primært afvander via Hinnerup å eller Øster Landkanal i Elkær Enge til Natura 2000 området Selde Vig. Resterende ca. 32,9 ha af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i kystvandoplandet til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning, og afvander direkte til Risgårde Bredning. Kystvandsoplandet Løgstør Bredning indeholder habitatområde nr. 16 - Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, habitatområde nr. 29 Dråby Vig og habitatområde nr. 221 Rissum Enge og Selde Vig, samt fuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage og fuglebeskyttelsesområde nr. 26 Dråby Vig. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Naturtyper: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140)*, Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Kystklint/klippe (1230), 2 http://www2.mst.dk/wiki/husdyrvejledning.nitrat%20(overfladevand).ashx og http://www2.mst.dk/wiki/husdyrvejledning.fosfor.ashx 47

Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit (2110), Hvid klit (2120)*, Grå/grøn klit (2130), * Klithede (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), * Enebærklit (2250), Søbred med småurter (3130), Kransnålalge-sø (3140), Næringsrig sø (3150), Brunvandet sø (3160), Vandløb (3260), Våd hede (4010), Tør hede (4030), Enekrat (5130), Kalkoverdrev (6210)*, Surt overdrev (6230), Tidvis våd eng (6410)*, Kildevæld (7220), Rigkær (7230), Bøg på mor (9110), Ege-blandskov (9160), Stilkege-krat (9190)*, Skovbevokset tørvemose (91D0)*, Elle- og askeskov (91E0). Arter: Havlampret (1095), Stor vandsalamander (1166), Damflagermus (1318), Odder (1355), Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 29 Dråby Vig Naturtyper: Vadeflade (1140), * Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Kalkoverdrev (6210), * Surt overdrev (6230), * Kildevæld (7220), Rigkær (7230). Arter: Stavsild (1103), Odder (1355), Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 221 Rissum Enge og Selde Vig Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Strandeng (1330), Grå/grøn klit (2130), Næringsfattig sø (3130), Næringsrig sø (3150), Kalkoverdrev (6210), Surt overdrev (6230), Rigkær (7230). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage Sangsvane (T), Kortnæbbet gås (T), Pibeand (T), Hvinand (T), Toppet skallesluger (T), Dværgterne (Y). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 26 Dråby Vig Lysbuget knortegås (T), Klyde (Y), Hjejle (T), Havterne (Y). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 30 - Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal Naturtyper: Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Kystklit/klippe (1230), Enårig strandvegetation (1310), Strandeng (1330), Klithede (2140), Søbred med småurter (3130), Knansnålalge-sø (3140), Næringsrig sø (3150), Brunvandet sø (3160), Vandløb (3260), Våd 48

hede (4010), Tør hede (4030), Enekrat (5130), Tørt kalkoverdrev (6120), Kalkoverdrev (6210), Surt overdrev (6230), Tidvis våd eng (6410), Urtebræmme (6430), Nedbrudt højmose (7120), Hængesæk (7140), Tørvelavning (7150), Kildevæld (7220), Rigkær (7230), Bøg på mor (9110), Bøg på muld (9130), Ege-blandskov (9160), Stilkege-krat (9190), Skovbevokset tørvemose (91D0) og Elle- og askeskov (91E0).) Arter: Kildevælds-vindelsnegl (1013), Grøn kølleguldsmed (1037), Stor kærguldsmed (1042), Bæklampret (1099), Stavsild (1103), Stor vandsalamander (1166), Damflagermus (1318), Odder (1355), Spættet sæl (1365), Blank seglmos (1393) og Gul stenbræk (1528). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 14 Lovns Bredning Sangsvane (A038), Hvinand (A067), Toppet skallesluger (A069) og Stor skallesluger (A070). Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning i kumulation med andre planer og projekter må antal dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke have været stigende siden 1. januar 2007. Hvis der er andre kilder til udvaskning af næringsstoffer, der har givet anledning til en øget udvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingen. Ved vurderingen af om forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer er opfyldt samt hvorvidt et projekt har en væsentlig påvirkning på et Natura-2000 område, skal der ses på udviklingen i antal dyreenheder indenfor et opland. Dette følger også af Miljøstyrelsens vejledning. Der kan være andre opgørelsesmetoder, som kan bruges, når denne vurdering skal foretages, men her mangler de værktøjer og den videnskabelige viden, som skal til, for at kunne konkludere noget ud fra data. Skive Kommune henholder sig derfor til Miljøstyrelsens vejledning, som giver et argumenteret fundament for at vurdere og konkludere ud fra data vedr. det samlede antal dyreenheder. Skive Kommune er besiddelse af to datasæt, som beskriver udviklingen i antallet af dyreenheder. Det ene er det datasæt, som Miljøstyrelsen har stillet til rådighed 3, som bygger på data fra CHR, og som siger noget om udviklingen i antallet af dyreenheder på anlægsniveau i perioden 2007-2010. Det andet datasæt er bestilt af Limfjordsrådet og udarbejdet af Conterra 4. Her kombineres data fra CHR (Centralt HusdyrbrugsRegister) og GLR (Generelt LandbrugsRegister) med oplysninger fra gødningsregnskaberne, hvilket kan give et billede af, hvor husdyrgødningen fra de producerede dyreenheder rent faktisk udbringes, og der tages i dette datasæt også højde for eksport og import af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. 3 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm 4 Conterras datablad udleveres efter ønske ved henvendelse til kommunen. 49

Den måde Conterras data opgøres på gør dog, at der ikke er nyere tal til rådighed end tal fra 2009. Begge datasæt er opdelt efter de konkrete kystvandsoplande. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden 2007-2011 i kystvandsoplandet Løgstør Bredning steget med 1,6 %. Ifølge data fra Conterra er antallet af dyreenheder i perioden 2007 2009 faldet med 2,9 % i oplandet til Løgstør Bredning. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden 2007-2011 i kystvandsoplandet Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning steget med 2,5 %. Ifølge data fra Conterra er antallet af dyreenheder i perioden 2007 2009 steget med 3,8 % i oplandet til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning. Da dyretrykket er stigende i oplandet til Løgstør Bredning og i oplandet til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning, skal udvaskningen fra husdyrbruget svare til udvaskningen fra et plantebrug. Husdyrbruget har via beregninger i husdyrgodkendelse.dk vist at udvaskningen fra husdyrbruget ikke overstiger udvaskningen fra et plantebrug. Skive Kommune finder således, at de to datasæt underbygger hinanden og giver et godt grundlag for at vurdere udviklingen i antallet af dyreenheder. I den kumulative betragtning og ved vurderingen af øvrige kilder til udvaskning af næringsstoffer giver tallene fra Conterra et godt grundlag for at vurdere eksport og import af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning mellem de enkelte oplande, da alt dette er inddraget i tallene via oplysninger fra gødningsregnskaberne. Det kan dermed afvises, at transport af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning mellem oplandene giver anledning til problemer i forhold til den kumulative påvirkning af vandområderne. Meddelte miljøgodkendelser og tilladelser som endnu ikke er taget i brug, men som stadig kan udnyttes, kan af gode grunde ikke være med i opgørelserne af udviklingen i antallet af dyreenheder. Det samme gælder nedlagte dyrehold, siden status i udviklingen sidst er opgjort. Skive Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange godkendte dyreenheder i godkendelser og tilladelser, som endnu ikke er udnyttet indenfor de enkelte kystvandsoplande. Det vurderes, at de endnu uudnyttede godkendelser og tilladelser ikke at være af et sådant omfang, at det vil føre til en stigning i antallet af dyreenheder. Eventuelt nedlagte brug siden årsskiftet vil yderligere trække udviklingen i antallet af dyreenheder i nedadgående retning. Skive Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 skulle være sket en øget belastning med næringsstoffer fra andre kilder i de tre kystvandsoplande. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i kumulation med andre planer og projekter vurderes således at være overholdt. 50

Vurdering af projektets påvirkning i sig selv Limfjorden er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det jf. DMU s rapport nr. 787 have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Det nævnes direkte i rapporten, at man ikke i Limfjorden bør flytte tilførsler fra de ydre dele af fjorden til de sydlige dele af fjorden. Løgstør Bredning vurderes ikke at kunne karakteriseres som et lukket bassin. Vandområderne Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning er alle en del af den indre del af Limfjorden, og Skive Kommune vurderer, bl.a. på baggrund af ovenstående, at de skal betragtes som et forholdsvist lukket bassin. Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv, må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland. Hvis udvaskningen sker til et vandområdet, der er karakteriseret som et lukket bassin må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug ikke overstige 1 % af den samlede udvaskning. Nedenstående beregninger er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. Nitrat til Løgstør Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal) 57.900 ha 35.500 ha Reduktionspotentiale for det samlede opland 0-50 % (middel: 25 %) Standartudvaskning, sandjord:85 kg N/ha/år og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,75 *x 35.500) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,75* x 22.400) Udvaskning i alt fra oplandet 85 kg N/ha/år 2.263.125 kg N/år 168.000 kg N/år 2.431.125 kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer 0-50 (middel: 25 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (293,4 x 0) x 75 % 293,4 ha 0 kg N/ha/år 0 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Løgstør Bredning 0,00 % *1 (25/100) = 0,75 51

Fosfor til Løgstør Bredning Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar 293,4 ha 9,1 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 3,64 % Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget 1 kg P/ha 10,7 kg P Samlet belastning i oplandet** 27.280 kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,04 % ** Frem for at lave en opsplitning af kilderne til fosforudledning i oplandet, som der er lagt op til i Mst s vejledning, vurderer Skive Kommune, at det er mere pålideligt at anvende vandplanens tal for samlet P-udledning. Tallet for den samlede belastning i oplandet er fremkommet på følgende måde: - Stofafstrømning 2001 2005 i tabel 2.2.9 i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til 359.000 kg P. - Oplandet til Løgstør Bredning udgør 7,6 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Løgstør Bredning, er taget 7,6 % af 359.000 kg P. Nitrat til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal 2009) Reduktionspotentiale for det samlede opland (gennemsnit) Standartudvaskning, sandjord:85 og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,12 *x 81.500) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,12* x 62.800) 144.300 ha 81.500 ha 76-100 % (middel: 88%) 85 kg N/ha/år 831.300 kg N/år 75.360 kg N/år 52

Udvaskning i alt fra oplandet 906.660 kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Redutionspotentiale for udbringningsarealerne 0-50 % (middel: 25 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (32,9 x 0) x 75 % 32,9 ha 0 kg N/ha/år 0 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Skive Fjord 0,00 % *1 (25/100) = 0,75 Fosfor til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar 32,9 ha 9,1 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 3,64 % Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget 1 kg P/ha 1,2 kg P Samlet belastning i oplandet** 68.160 kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,002 % ** Stofafstrømning 2001 2005 i tabel 2.2.9 i Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, er angivet til 359.000 kg P. - Oplandet til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning udgør 19 % af Limfjordens samlede opland. - Som estimat for samlet belastning i oplandet til Skive Fjord, er taget 19 % af 359.000 kg P. Selde Vig Da 292,4 ha af husdyrbrugets arealer afvander mere eller mindre direkte til habitatområdet ved Selde Vig via Hinnerup Å og Øster Landkanal i Elkær Enge, er der foretaget en nærmere vurdering af husdyrbrugets påvirkning på Selde Vig. En forenklet vurdering kan tage udgangspunkt i vandskiftet i Selde Vig. Habitatområdets vandområde er ca. 2 km 2 og volumen er ca. 2 mio. m 3. Det daglige vandskifte styres dels af tidevandet men også af vindstuvning. Ved tidevandet, der varierer med en amplitude på 10-15 cm, skønnes vandtransporten gennem Fursund at variere mellem 10 og 20 millioner m 3 /døgn. Koncentrationen af kvælstof i det afstrømmende vand fra Nordsalling er nogenlunde af samme størrelsesorden som koncentrationen i Limfjordsvandet, mens fosforkoncentrationen er ca. det 53

dobbelte som i Limfjordsvandet. I sommerhalvåret bidrager afstrømningen fra Nordsalling til Fursund-Selde Vig med under 5 % af næringsstoftilførselen. Nitrat til Selde Vig Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (skønnet) 9000 ha 5800 ha Reduktionspotentiale for det samlede opland 0-50 % (middel: 25 %) Standartudvaskning, sandjord:85 kg N/ha/år og lerjord: 47 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,75*x 5800) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,75* x 3200) Udvaskning i alt fra oplandet 85 kg N/ha/år 369.750 kg N/år 24.000 kg N/år 393.750 kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer 0-50 % (middel: 25 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen (fra husdyrgødning) Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (293,4 x 0) x 75 % 293,4 ha 0 kg N/ha/år 0 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Selde Vig 0,00 % * 1 (25/100) = 0,75 Fosfor til Selde Vig Oplandsberegning Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Overskud per hektar 293,4 ha 9,1 kg P/ha % forøgelse i godkendelsesperioden 3,64 % Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra husdyrbruget 1 kg P/ha 10,7 kg P 54

Oplandsberegning Belastning fra dyrket opland (0,2 kg P/ha) Belastning fra udyrket opland (0,08 kg P/ha) Samlet belastning i oplandet 1160 kg P 256 kg P 1416 kg P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,75 % Husdyrbrugets arealer udgør en meget lille del af de to kystvandsoplandes samlede areal, og husdyrbrugets påvirkning af vandområderne udgør derfor langt under hhv. 5 % og 1 % af den samlede nitrat- og fosforbelastning til kystvandsområderne Løgstør Bredning og Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning. Set i forhold til, at Selde Vig, med den store vandudskiftning, er ret robust overfor lokal tilførsel af næringsstoffer, og at husdyrbrugets andel af næringsstoftilførslen fra oplandet ifølge beregningen holder sig langt under 5 %, vurderes Miljøstyrelsens afskærings-kriterium for projektets påvirkning i sig selv også at være overholdt, når der ses mere isoleret på Selde Vig og dets opland. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i sig selv vurderes på baggrund af ovenstående at være overholdt. Konklusion Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstof- og fosforbelastningen fra husdyrbrugets udbringningsarealer kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. 55

Bilag 4 BAT-beregninger BAT- beregning Trin 1 56