Lokalt Liv. brønshøj-husum lokaludvalg. Vær med til at skabe din bydel

Relaterede dokumenter
KULTURPLAN FOR BRØNSHØJ - HUSUM brønshøj-husum lokaludvalg

Referat af repræsentantskabsmødet for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Mandag den 8. februar 2010 kl på Husum Skole

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Formandens beretning 2012/2013

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Februar JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Om eleverne på Læringslokomotivet

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Nyhedsbrev. uge

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

MED PÅ EN LYTTER. En undersøgelse af KulturCosmos, maj 2017.

Denne dagbog tilhører Max

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Fodbolden. indvandrere

OKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen

Hilsen fra redaktionen

Dialogmøde med Frimærkeklubben

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Områdefornyelse i Københavns Kommune

strategi for nærdemokrati

UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

DET ER OGSÅ DIN BOLIGFORENING

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Amager Vest Lokaludvalgs arbejde med københavnerinddragelse

Det lokale miljøarbejde i Brønshøj-Husum

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Projektskabelon Gade- & dialogfest Vesterbro

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Din tilfredshed med institutionen

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Nye ansigter på Sekretariatet

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A)

Thomas Ernst - Skuespiller

VELKOMMEN TIL. Fritids - og Ungdoms KLUB

København S, 10. juni Kære menigheder

VÆR MED PÅ HOLDET TIL ATTER AT GENVINDE NØGLERNE TIL STATS- MINISTERIET MOBILISERING AF FRIVILLIGE TIL FOLKETINGSVALGET OPSLAG MED PROFILER

O R O G 4. K L A S S E

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE

Vi satser på mennesker. Hvad brænder du for?

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Februar/ Marts Adventureklubben inviterer til FASTELAVNSFEST. Klæd dig ud og kom til fastelavnsfest i Titanparken.

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Transskription af interview Jette

Referat af opstillingsmødet for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Mandag den 1. marts 2014 kl på Husum Skole

Brønshøj-Husum Borgerpanel

- et varmt og rart sted

Beretning fra Stouby og Omegns Lokalråd for perioden 28. april 2009 til 13. april 2010.

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Borgermøde om Tåsinge Plads

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Frivillighed og Ildsjæle. Beretning fra Show-off Gødvad s. 8

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende


Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Transkript:

Lokalt Liv brønshøj-husum lokaludvalg Januar 2010 Vær med til at skabe din bydel byen fuld af varme ligesom der er mellem Cat og Kristian denne mandag MORGEN på Brønshøj torv. foto: Thomas VILHELM Brønshøj, Husum og Tingbjerg sprudler af gode ideer, fantastiske arrangementer og masser af engagerede mennesker, som brænder for at skabe endnu mere liv. Det vil vi gerne fortælle mere om i denne avis. Vi er dit Lokaludvalg 23 mænd og kvinder, valgt af bydelens foreninger og politiske partier. Vores primære opgave er at give opbakning til de mennesker, der brænder for at skabe lokalt liv. I det år Lokaludvalget har eksisteret, har vi støttet en lang række spændende projekter, som bydelens borgere har ønsket og ansøgt om. Vil du være med? Lokaludvalget er for alle borgere. Alle vores møder er åbne, og hvis du møder op, skal du ikke kun lytte. Vi tager gerne imod gode ideer, kritik og visioner. Før og efter lokaludvalgsmøderne er alle medlemmernes ører åbne for dine ideer. I de åbne arbejdsudvalg, som er nedsat af Lokaludvalget, kan du deltage i diskussionerne. Vores fornemste opgave er at dele puljemidler ud til lokale formål. Det bliver til 2,8 mio kr. om året! I 2009 har vi støttet 55 projekter, der spænder meget vidt: Legepladser, kreative værksteder, mindesmærker, Natteravnene og en række andre aktiviteter for børn og voksne. Læs og lad dig inspirere Læs avisen og se, hvad vi i fælleskab kan udrette i vort lokalområde. Noget af det vigtigste er, at du og din forening bliver inspireret til at bruge Lokaludvalget. Måske får du endda lyst til at stille op til valget den 8. februar, så du kan være med til at skabe fremtidens Brønshøj-Husum. Vi glæder os til at møde dig! Brønshøj-Husum Lokaludvalg Foto: Sonja Iskov DIG og BYDELEn Vi mødte (fra venstre) Tobias Nolfi Hildebrandt, Dennis Per Dalsgaard og Jon Beder - alle 12 år og spurgte, hvordan det er at bo i Brønshøj: Og samstemmende lød det: Brønshøj er et godt og trygt sted. Vi går i klubben BHU og vi spiller fodbold næsten hver dag. Men lidt kritik var der: Men her er snavset på gaden, det flyder med papir og skod og der er glasskår på cykelstien. Foto: Thomas VILHELM DIG og BYDELEn Klara og Sara: Jeg er rigtig glad for at bo i Brønshøj-Husum. Jeg har boet her hele mit liv, og jeg kunne ikke tænke mig at flytte. siger Klara. Jeg er også glad for at bo her. Her er trygt og godt, og det er rart, når man har børn, mener Sara. Men begge er enige om, at bydelen godt kunne trænge til lidt mere liv efter kl. 18.00. Her er helt dødt. Det er lidt kedeligt. Der mangler liv i gadebilledet, som fx på Frederiksberg og Vesterbro, siger Sara. Foto: Thomas VILHELM DIG og BYDELEn Axel: Jeg er meget glad for at bo i Brønshøj-Husum. Det er et godt sted og dejligt at arbejde her med min pølsevogn. Men vi mangler en biograf, og måske er der også brug for et aktivitetscenter for de unge, så de har noget at tage sig til i stedet for rende rundt og kede sig og lave ballade. Axel bor i Brønshøj-Husum og har sit daglige arbejde i pølsevognen på Husum Torv.

2.Lokalt Liv. Brønshøj-Husum Lokaludvalg Netværk for udsatte Der findes fattige mennesker også i vor bydel. Foreningen Netværk for Udsatte Grupper i Brønshøj- Husum gør noget ved det. Med støtte fra Lokaludvalget og private fonde har vi været i stand til at lave mange aktiviteter - fra svømning og grillaftener til foredrag og samtalegrupper. Det giver sammenhold, socialt samvær og der bliver dannet netværk, fortæller formand Aihua Yan. Inde i salen i AAB38 s beboerlokaler er der fuld gang i festlighederne. Det vrimler med børn, der alle stråler af glæde og forventning. Der serveres dejlig mad og senere uddeles slikposer og gavekort til alle børnene. De tre ildsjæle: Elfije, Aihua og Jytte. Nogle mennesker lever deres liv på et økonomisk minimum. I vores bydel har en gruppe af disse mennesker dannet Netværk for Udsatte Grupper, som har fået støtte til aktiviteter af Lokaludvalget. Tre af de ildsjæle som holder netværket levende, er Jytte Østergård, Elfije Lushtaku og Aihua Yan som er formand og medlem af Lokaludvalget. Dem møder vi ved netværkets årlige julefest. Masser af børn Netværket har 150 medlemmer, hvoraf de fleste er enlige kvinder, som er gledet ud af arbejdsmarkedet og lever på en minimal økonomi. Det betyder så meget... Der er nok flere enlige uden særlig mange penge, end de fleste går rundt og tror. Og en enlig mor på kontanthjælp med mange børn har ganske enkelt ikke råd til at holde en rigtig jul for sine børn. Derfor betyder sådan en julefest så meget for os, fortæller Jytte Østergård. Inden julemanden kommer spørger vi, hvad netværket kunne drømme om i det nye år. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne tage på en ferie med børnene. Det er så hårdt, når børnene kommer hjem fra skolen og spørger, hvorfor vi aldrig skal til Mallorca, sådan som alle kammeraterne. fortæller Elfije Lushtaku. Stine Kart Nielsen: Det, der adskiller mig fra de andre, er at jeg ikke har en politisk agenda. Kræver mod og tålmodighed Der bor mange unge familier i Brønshøj-Husum, men Stine Kart Nielsen er den eneste småbørnsmor hendes børn er fire og seks år - der er aktiv i Lokaludvalget. Man må prioritere, som hun tørt konstaterer. Stine Kart Nielsen har børn og unge tæt inde på livet hver dag. Hun er pædagog og faglig leder i Tingbjerg Fritid, og hun repræsenterer alle fritids- og ungdomsklubberne. Det var med en vis ærefrygt, jeg sagde ja til at deltage i Lokaludvalget, for jeg repræsenterer jo mange børn og fem klubledere, der mente, at jeg kunne klare det, siger hun. Det der adskiller mig fra de fleste andre er, at jeg ikke har en politisk agenda. Men jeg kan være med til at nuancere billedet lidt, med den indsigt, jeg har. Og så mener Stine Kart Nielsen, at det er for dårligt, at Lokaludvalget ikke har fokuseret på at repræsentere børnefamilierne og unge mennesker noget bedre: Jeg tror ikke, der sidder et medlem under 30 år i udvalget. I et kvalificeret lokaludvalg burde køn, alder og uddannelsesniveau være bredt repræsenteret, og for at kunne repræsentere borgerne loyalt og optimalt skal der fokus på at finde ressourcestærke medlemmer, både blandt det grå guld, de voksne og de unge i bydelen, siger hun. Jeg håber, at vi kan tiltrække flere unge, men erkender at det som ungt menneske kræver både mod og til tider tålmod at sidde til bords i Lokaludvalget. bb Foto: Sonja Iskov. Bydelens nye pejlemærke Lokaludvalget har på sit sidste møde i december besluttet at arbejde videre med en kommende kulturfusion, og har derfor fået udarbejdet et konkret forslag med udgangspunkt i Pilegården. Af Birgit Brunsted Den såkaldte Kulturfusion er nok det mest spændende og perspektivrige, der kommer til at ske i Brønshøj-Husum i de kommende år. I hvert fald hvis det står til Lokaludvalget. Ideen er at skabe et hus, hvor der både er bibliotek, kulturhus og et center for borgerservice, alt sammen i én organisation med ét samlet personale og med fælles åbningstider, fortæller Jens Peter Gjaldbæk, der er medlem af udvalget. Han siger, at Lokaludvalget har fået skitseforslaget udarbejdet som udvalgets input til den proces, kommunen har indledt ved at slå områdets biblioteker administrativt sammen for år tilbage, og fordi man jævnligt har talt om at forbedre forholdene på Pilegården. Derfor bad udvalget Dorte Mandrup Arkitekter om at vurdere mulige placeringer, samt at udarbejde et konkret skitseforslag, og på udvalgets møde lige før jul blev det besluttet at arbejde videre med Pilegården som en oplagt placering for Kulturfusionen. Lokalt Liv er udgivet af: Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Kulturhuset Pilegården Brønshøjvej 17 2700 Brønshøj Tlf.: 26771049 E-mail: kch@okf.kk.dk www.2700lokaludvalg.dk Planen er et stort hus, hvor bibliotek, kulturhus og borgerservice smelter sammen til et levende aktivitetshus for alle aldersgrupper: Ved at samle ressourcerne kan vi give bedre kulturtilbud til beboerne i lokalområdet. Her er plads både til de etablerede foreninger og til nye, kreative projekter og ideer, og der vil blive masser af familieorienterede aktiviteter, læsegrupper og en naturlegeplads, siger Jens Peter Gjaldbæk. Der er også planlagt både børnekulturhus og ungdomskulturhus med værkstedslokaler for de 13-18-årige, og der bliver indrettet en café med servering både udendørs og indendørs. Vi skal nu beslutte, hvordan vi går videre, for der skal også ske noget i Husum, og så skal der tages endelig politisk stilling i Borgerrepræsentationen, siger Jens Peter Gjaldbæk, som tror, at projektet tidligst kan komme med i Københavns Kommunes budget for 2011. Redaktion: Ida Sloth Bonnevie Mikkel Houman Hans Bo Larsen Kathrine Collin Hagan Birgit Brunsted Hans Henrik Langkilde Ansvarshavende redaktør: Mikkel Houman Layout: Marian Notarmaso Foto: Sonja Iskov og Thomas Vilhelm Tryk: PrinfoTrekroner A/S Hustandsomdelt af Post Danmark NORDISK MILJØMÆRKNING 541 422 Arkitekternes forslag om Pilegården som nyt kulturhus udnytter det eksisterende hus ud mod Brønshøjvej. Planen indeholder også haver, stier, legepladser og café.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Lokalt Liv 3 Natteravnene samarbejder med Forældre for Fred og deltog i foreningens luciaoptog. Foto: Thomas Vilhelm Natteravnene skaber tryghed På lidt over et halvt år har godt 30 forældre meldt sig som Natteravne i bydelen. Det er imponerende og de unge er glade for ravnene. Når mørket falder på fredag og lørdag aften, går nogle gul-klædte voksne rundt de steder i bydelen, hvor de unge også kommer. Det er Natteravnene, der består af frivillige forældre, der gerne vil være med til at gøre byen tryggere for de unge. Lisette Rasmussen er formand for den lokale ravnekoloni, som blev startet i foråret 2009 af Flemming Thyge. Begge er meget glade for den støtte, Natteravnene har fået af Lokaludvalget. Støtten skal vi bruge til to ting. For det første til at blive mere synlige i gadebilledet med bannere og en pavillion. Det vil hjælpe os til at få kontakt til flere både de unge og deres forældre, som måske kunne være interesserede i at blive frivillige, siger Lisette Rasmussen og fortsætter: For det andet bruger vi pengene til et stort kort over bydelen, som gør det nemmere for de ravne, der skal på gaden, at orientere sig om, hvor klubberne ligger og hvor de utrygge områder er. Tiltagene er ved at blive realiseret. Bolcher og kondomer Lisette kan fortælle, at Natteravnene har fået en fantastisk modtagelse i bydelen. De unge kommer over til os og får et bolche eller et kondom, og de fleste siger: Det er fedt I er her! Så vi har en rigtig god kontakt til de unge. Samtidig er vi jo glade for at så mange forældre har meldt sig på banen. Vi er i dag 30 frivillige, og det er vist den hurtigst voksende afdeling af ravne. Men der er plads til flere. Ravnene er på gaden torsdag eftermiddag og fredag og lørdag aften, men de ville gerne dække alle eftermiddage. Det kræver flere frivillige. Lisette Rasmussen og andre Natteravne på tur i bydelen. Foto: Thomas Vilhelm Husum i forvandling En storstilet fornyelse af Husum er sat i gang. Lige nu indsamles ideer og visioner, men tidligt på året i 2010 bliver dette til konkrete projekter Områdefornyelsen af Husum er ikke et projekt, Lokaludvalget kan tage æren for. Men Lokaludvalget er allerede og vil også i fremtiden være en aktiv medspiller i det spændende projekt. Tommy Kristoffersen er projektchef og han er en af de meget engagerede af slagsen. Det finder man hurtigt ud af, når man møder ham. Med en levende interesse er han gået ind i bydelen og har allerede skabt et enormt husum-netværk. Det har været en fornøjelse at møde borgere og organisationer i Husum og høre om deres drømme og håb for området. På vores åbne dag den 14. november fik vi et væld af kontakter og masser af input til det videre arbejde fortæller han. Strøggade, trivsel og kulturliv Næste mål er to workshops i januar 2010 (se boks). Tommy Kristoffersen kan allerede afsløre, at der er tre overordnede retninger: For det første skal Frederikssundsvej forvandles til et sted, hvor mennesker mødes. For det andet handler det om at skabe trivsel gennem inspirerende og udviklende sociale indsatser. Og endelig skal vi med Energicenter Voldparken som omdrejningspunkt udvikle et sted, som giver de kulturelle og ikke mindst de idrætslige områder i bydelen nyt liv siger Tommy. Efter de to workshops vil der blive nedsat en styregruppe, der dels skal være en styrende drivkraft i udviklingen af de forskellige projekter, dels skal være de ører, der løbende opfanger borgernes ønsker og behov. To pladser i styregruppen er øremærket til Lokaludvalget. På den måde sikres et tæt samarbejde mellem Husum Områdefornyelse og Lokaludvalgets udviklingsplaner for hele bydelen. Projektet er stort, men også fantastisk spændende. Masser af borgere i bydelen er allerede dybt engagerede og jeg er sikker på, at flere kommer til. Og alle er hjerteligt velkomne siger Tommy Kristoffersen. Aktiviteter i Husum områdefornyelse Workshop 1: 6/1 kl. 17.00 20.00 Husum Skole. Temaaften: Husum før, nu og i fremtiden. 13/1 kl. 19.00 Husum Bibliotek. Byvandring: 16/1 kl. 10.30 12.00 Mødested Husum Bibliotek. Workshop 2: 20/1 kl. 17.00 20.00 Husum Skole. www.kk.dk/omraadefornyelsehusum Grete Bille: Vi vil skabe fælles ejerskab til området. Foto: Sonja Iskov. Vi er ikke bare en forstad Grete Bille har siddet i det tidligere lokalråd i mange år og ville gerne videreføre samarbejdet, da Brønshøj-Husum som de sidste fik et lokaludvalg Hun er formand for social- og sundhedsudvalget, der får ansøgninger inden for områderne integration, ældre og socialt udsatte. Vi har planer om initiativer for voksne unge, der er for gamle til klubtilbudene, og for de voksne misbrugere, der hænger ud på Husum Torv. Vi vil helst give penge til aktiviteter, siger Grete Bille, og nævner som eksempel TV Bella, der har en netværkseffekt i lokalområdet. Grete Bille ser også områdeløftet i Husum som en oplagt mulighed for Lokaludvalget til at være med til at sætte sociale indsatser i gang. Jeg er meget engageret i at løfte dette område, så det ikke er noget, man bare kører igennem. Vi vil samle bydelen, bygge bro og løfte området, så det bliver en reel bydel, siger hun. bb

4.Lokalt Liv. Brønshøj-Husum Lokaludvalg Vision Voldparken Det nye mødested et moderne forsamlingshus. Freddy Ingvorsen. Foto: Thomas vilhelm. Super at få reel indflydelse Freddy Ingvorsen, medlem af Lokaludvalget for boligområdet: Jeg har aldrig været aktiv i politik, men det har været superspændende at opleve, at man har indflydelse på de beslutninger, der tages på både det kommunale og det lokale bydelsniveau. Vi skal nu i gang med bydelsplanen, som jeg tror vil få en god kickstart af områdeløftet herude i Husum. Jeg ser meget frem til arbejdet med både områdeløftet og bydelsplanen, hvor vi forhåbentlig kan få skabt et lokalt miljø med grønne stier og byrum, som skaber atmosfære. Samtidig vil jeg arbejde for, at planerne om Energi Center Voldparken vil skabe liv i et ellers dødt område. hhl Foto: Jan Fanø Øland Nielsen Så tog vi cyklerne frem... Den 14. juni var hele landet indbudt til cykeltur. Med støtte fra Lokaludvalget udgik turene fra Pilegården, og deltagerne som der var et halvt hundrede af fik sig en dejlig tur rundt om mosen. Efter de fysiske anstrengelser var der sørget for både mad, drikke og musik ved kulturhuset. hhl Voldparkens Skole blev lukket i sommeren 2008. Siden har den reelt stået ubenyttet hen, hvilket vel må siges at være et storslået spild. Men lige så storslåede er de visioner, som en gruppe af borgere med Lokaludvalgsmedlemmet Karsten Brisell i spidsen har arbejdet med i mere end et år. Planen er, at Voldparkens Skole skal blive til Energicenter Voldparken nærmest en åben legeplads for børn og voksne i alle aldre. Bevægelse og sundhed er kodeordene. Oplægget, som kan ses på www.voldparken.info, blev skabt med økonomisk støtte fra Lokaludvalget. Vores idé er, at det skal blive et sted, der er åbent og tilgængeligt for alle. Stedet skal være fuldt af liv både indenfor og udenfor. Med placeringen lige ned til Utterslev mose bliver EnergiCenter Voldparken et fantastisk mødested for bydelen - det bliver et forsamlingshus i en ny og tidssvarende udgave., siger Karsten Brisell. Sundhedshuset er første skridt på vejen Borgerrepræsentationen har besluttet, at knap halvdelen af Voldparkens Skole skal ombygges til bydelens sundhedshus. Det passer godt ind i visionen for EnergiCenter Voldparken. Til gengæld betyder pladsmangel i børnehaverne, at man vil benytte den resterende plads på en udflytter børnehave for 450 børn fra andre bydele. Illustration fra det visionære oplæg, som AAB afd. 38 og IF Stadion har udarbejdet i samarbejde med arkitekterne Klaus Å Hansen og Nicolaj Hvidt med økonomisk støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Jeg føler mig overbevist om, at udflytterbørnehaven er en midlertidig løsning på et akut problem. Den er alt for stor og skaber ikke gavn og glæde til lokalområdet, siger Karsten Brisell. Efterhånden som udflytterbørnehaven bliver mindre og mindre, vil der blive plads til idéerne og visionerne for EnergiCenter Voldparken. Sammen med Områdefornyelse Husum vil lokale idéer kunne blive omsat til konkrete aktiviteter i EnergiCenter Voldparken. Vi har forgæves forsøgt at få kommentarer fra de involverede politikere. Få foreningen med i Bydelsportalen Bliv en del af foreningsnetværket, der nu får en samlende portal på nettet til indbyrdes debat og kommunikation med Lokaludvalget. Lokaludvalget har udviklet et værktøj, som kan blive til stor nytte for bydelens foreninger. Vi har skabt en database, 2700 Bydelsportal, som indeholder alle de foreninger, der ønsker at være med. For os handler det om at få det netværk, som vi kan drøfte ideer og udfordringer med, siger Kathrine Collin Hagan, udvalgssekretær for Lokaludvalget. Helt konkret kan 2700 Bydelsportal bruges til at invitere foreningerne til møder, høringer m.v. Med andre ord vil databasen blive brugt til aktivt at give foreningerne mulighed for at blive hørt i forbindelse med f.eks. den nye bydelsplan og høringer om kommunale planer i bydelen. Hvad kan foreningen bruge portalen til? På www.2700bydelsportal.dk får de foreninger, der er med mulighed for at kommunikere på kryds og tværs. En forening kan f.eks. søge partnere til større arrangementer eller man kan afstemme datoer for events, så de ikke kolliderer tidsmæssigt, siger Kathrine. Databasen vil blive delt op i 11 kategorier: Boliger, Lokalpolitik, Lokale medier, Sociale tilbud, Miljø og Natur, Religion, Børn og Unge, Ældre og Pensionister, Kultur & Erhverv, Sundhed og Integration. I hver kategori vil vi samle oplysninger om foreninger, institutioner, projekter, tilbud, væresteder, kurser, rådgivning osv., siger Mikkel Houman, Lokaludvalgets næstformand, som også har arbejdet med udviklingen af portalen. Meld din forening til Lokaludvalget skal blot have foreningens grunddata. Det er navn på op til to kontaktpersoner, foreningens adresse, telefonnummer og e-mail-adresse. Og så skal man angive hvilke kategorier, foreningen beskæftiger sig med. Foreninger og institutioner kan bruge portalen til at kommunikere og debattere indbyrdes og med Lokaludvalget. Kathrine og Mikkel understreger, at foreninger og institutioner kan vælge, hvem deres kontaktoplysninger skal kunne bruges af. Brugerne kan både kommunikere direkte og via kontaktformularer på hjemmesiden. Tjek foreningens nye værktøj på www.2700bydelsportal.dk

Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Lokalt Liv 5 I tv BELLAS studie. Foto: Thomas VILHELM Koncerter i TV Bella Takket være støtte fra Lokaludvalget har TV Bella vores lokale non-profit tv-station kunnet gennemføre adskillige koncert-arrangementer. TV Bella skabes af Louis Clement og en række andre frivillige fra lokalområdet og sender fra Kanal København mandag, torsdag, fredag og søndag. hhl Vi må også selv tage ansvar Man må godt sige højt, at der er problemer med vores børn, selv om det ikke er rart, siger formanden for Forældre for Fred. Af Birgit Brunsted Gitte Toftager: Vi er blevet ved med at råbe op, man skal blive ved. Foto: Sonja Iskov. En periode var Brønshøj Skole præget af ballade, vold, mobning og tyveri, og mange forældre var kede af at sende deres børn i skole: Alle vidste det, men ingen gjorde noget, de mente, det var skolens ansvar, siger Gitte Toftager, hvis sønner nu er 10 og13 år. Og så fik hun og en anden mor, Jeanette Høgh, nok. De skrev i maj 2008 et læserbrev til en lokal avis, hvor de opfordrede andre forældre til at tage ansvar for, hvad deres børn går og laver. Kæmpe reaktion Det læserbrev startede en hel revolution: Der kom en kæmpe reaktion med masser af læserbreve, og vi var i radio, tv og aviser, siger Gitte Toftager, By Night inviterede os, så vi stod på torvet og fortalte folk, hvad vi havde gjort os af tanker om samarbejdet mellem skole og forældre. Der manglede et bindeled mellem skolen, klubberne og SSP, så de to mødre blev talerør for forældrene: Vi tog fat i skolen deres SSP-medarbejder var dybt taknemmelig, for hvis de ikke fik opbakning fra forældrene, hjalp det ikke, siger Gitte Toftager. Et års tid efter blev Forældre for Fred en rigtig forening med Gitte Toftager som formand. Støtte fra Lokaludvalget Men den slags arbejde koster også, og de blev opmærksomme på, at de kunne søge midler i Lokaludvalget, som straks var med på ideen, siger Gitte Toftager. I første omgang støttede udvalget fastelavnsfesten 2009, hvor flere end 200 børn deltog, og for nylig fik Brønshøjs borgere fornøjelsen af et Luciaoptog, som Forældre for Fred arrangerede, også med et beløb fra Lokaludvalget, som derudover har støttet foreningens et års fødselsdag. Det hjalp at tale sammen det er vores budskab. siger Gitte Toftager. Forældre for Fred samarbejder med Natteravnene, som Lokaludvalget også støtter. Foto: Thomas VILHELM Foto: Thomas VILHELM DIG og BYDELEn Raffi: Husum er et fedt sted at bo. Her er hyggeligt, mange søde mennesker og en god atmosfære. Jeg kan godt li at bo her. Måske mangler vi et storcenter en Bilka eller sådan noget. hhl Billardbordet er én blandt mange attraktioner i KIF. Foto: Thomas Vilhelm Et sted at være KIF arbejder for integration Udenfor er bygningen knap så interessant, men så snart man kommer inden for i Københavns Internationale Forenings lokaler i Gadelandet, eksploderer omgivelserne i stor mangfoldighed. Det summer af aktivitet i både kælderen og stuen. Der serveres mad, spilles på pc, læses lektier med frivillige, spilles pool og dyrkes fitness. KIF startede som en somalisk forening, men i dag er det et multikulturelt mødested for unge fra kvarteret. Vi har fået en god støtte fra Lokaludvalget til vore aktiviteter, som vi har sat i verden for at være et alternativ til de kriminelle miljøer, der frister mange af de unge i vores bydel, siger Said Hussein, som er formand og en af de ildsjæle, som er afgørende for, at foreningen kan tilbyde de mere end 300 medlemmer aktiviteter og et værested. Lokaludvalget har støttet to projekter i foreningen: Netværk på tværs, og Børn i farezonen, et projekt med lektiehjælp der idag omfatter 13 frivillige og 50 brugere. hhl

6.Lokalt Liv. Brønshøj-Husum Lokaludvalg Jeg lærer om dansk demokrati Brønshøj-Husum er ukendt i København folk kender kun Tingbjerg, og ikke for det gode, siger Maxim Borozenec og lyder rigtig ærgerlig. Det vil jeg gerne være med til at gøre noget ved, siger han der er medlem af Lokaludvalgets kulturudvalg og brænder for kulturelle arrangementer og det sociale liv i bydelen. Maxim Borozenec fremhæver især midsommerfesten i Utterslev Mose i juni, hvor der kom ca. 400 mennesker, som en stor succes og som et arrangement, der er med til at samle byområderne. Om arbejdet i Lokaludvalget siger han, der oprindeligt er fra Ukraine: Personligt får jeg meget ud af det, her lærer jeg om dansk demokrati, lokaldemokrati og integration. Maxim Borozenec er også formand for den skandinaviskslaviske kulturforening Nordsolen.bb Ammar Mustafa: Vi vil meget gerne have Nyhedsbrevet i forretningen, så kunderne kan se, hvad der foregår. Foto: Sonja Iskov Maxim Borozenec og hans kone, Irina Vodopyanova glæder sig til at få barn i marts. Foto: Sonja Iskov. 2700 Nyhedsbrev fortæller hvad der sker i bydelen Lokaludvalget vil gerne styrke kommunikationen til borgerne i hele bydelen, og en af de nye ideer er at udsende et 2700Nyhedsbrev, som nu skal ud at finde ambassadører i Brønshøj-Husum det vil sige forretninger, institutioner, organisationer og grundejerforeninger, der er med på ideen. 2700Nyhedsbrev med Lokaludvalgets smukke, farvestrålende logo kommer i en fin ramme, lige til at hænge op i forretningen eller på plankeværket, hvor kunderne eller medlemmerne kan se det. Den første, der har meldt sig, er Bellahøj Cykler, hvor Ammar Mustafa for tiden passer butikken, da hans far er syg: Forretningen har været her siden 1935, og her kommer mange gamle kunder, siger Ammar Mustafa, jeg synes, det er fint, at kunderne kan se, hvad der foregår i Brønshøj, og ved at have nyhedsbrevet hængende, viser vi, at vi holder sammen Brønshøj er bare det bedste. Nyhedsbrevet udsendes også på e-mail, og alle kan tilmelde sig mailinglisten. bb Sådan bliver du ambassadør Hvis du vil have 2700Nyhedsbrev hængende, kan du kontakte Lokaludvalgets sekretariat, enten via e-mail: kch@okf.kk.dk, eller ringe til Kathrine på 2677 1049 Det nye Brønshøj-Husum Brønshøj-Husum skal have en bydelsplan, og Lokaludvalget håber på stor borgerdeltagelse, når planerne skal udarbejdes. Af Kathrine Collin Hagan Det store projekt for det kommende Lokaludvalg er arbejdet med at udforme en bydelsplan for hele bydelen. Det er et led i Københavns Kommunes byplanlægning, og det lokale engagement skal sikre, at den enkelte bydel får lov at udvikle sig i overensstemmelse med sit særkende og lokale ønsker. Freddy Ingvorsen er medlem af Brønshøj-Husum Lokaludvalg og glæder sig til at gå i gang med bydelsplanen: Lokaludvalget skal ud af mødelokalerne og diskutere bydelens udvikling med de folk, som bor her. En Bydelsplanen i faser: September november 2010: Opstart November 200 - april 2011: Lokal proces og borgerinddragelse April juni 2011: Planen udarbejdes August november 2011: Politisk behandling af de interessante ting er at få borgernes mening om, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem de forskellige byområder i vores bydel, altså Brønshøj, Husum og Tingbjerg. Hvordan får vi områderne til at spille sammen? spørger han. Bydelsplanlægningen er forankret i Økonomiforvaltningen, og Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem Københavns Borgerrepræsentation og bydelen. I den første fase afholder Lokaludvalget en række møder med Økonomiforvaltningen, hvor man diskuterer potentialer og hvor man planlægger hovedtemaerne. Derefter udarbejder Lokaludvalget en detaljeret arbejdsplan. I næste fase skal borgerne i Brønshøj, Husum og Tingbjerg inddrages, og Lokaludvalget håber på masser af input fra bydelens beboere og glæder sig til en dialog med borgerne om livet, som det udspiller sig i bydelen nu, og hvordan det skal se ud i fremtiden. Til sidst bliver der udarbejdet en rapport, og derpå følger en høringsfase, inden bydelsplanen skal godkendes i Borgerrepræsentationen. Fotos: Thomas Vilhelm

Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Lokalt Liv 7 STIL OP! Der skal vælges nyt Lokaludvalg i februar. Alle foreninger opfordres til at deltage. Lokaludvalget har kun siddet ét år, men der er nyvalg nu, fordi valgperioden følger kommunalvalget, siger Christian Hesselberg, formand for Lokaludvalget. Nyvalget sker på et repræsentantskabsmøde den 8. februar. Der er sendt invitationer ud til de foreninger i bydelen, som Lokaludvalget kender. Har din forening ikke modtaget en invitation, så skynd dig at kontakte Lokaludvalgets sekretariat, som så vil sørge for, at I får en tilmeldingsblanket. Alle foreninger, brugerbestyrelser og organisationer der virker i vores bydel, kan deltage med en stemmeberettiget repræsentant. Det er vigtigt, at vi får rigtig mange foreninger bag Lokaludvalget. Dels fordi det er afgørende at alle bliver hørt, når beslutningerne skal tages, dels fordi at mangfoldigheden i bydelen er en af vores styrker, siger Christian Hesselberg. Informationsmøde Lokaludvalget indbyder alle, der har lyst til at høre mere om arbejdet og de enkelte medlemmers opgaver, til informationsmøde den 19. januar. Mødet holdes i Pilegården. Sådan vælges Lokaludvalget Der skal vælges 16 medlemmer på repræsentantskabsmødet. Partierne i Borgerrepræsentationen udpeger hver et medlem, så der i alt er 23 medlemmer. Der vælges også to suppleanter for hvert medlem. Repræsentantskabet beslutter, hvilke områder der skal repræsenteres i Lokaludvalget. Herefter vælges de personer, der skal repræsentere de enkelte områder. Ved Christian Hesselberg, formand for Lokaludvalget, og datteren Victoria. Foto: Thomas Vilhelm sidste valg var områderne børn og ungdom, seniorer og ældre, sport og fritid, byudvikling, handel, erhverv, trafik og miljø, kultur, bolig samt socialområdet, integration og trossamfund. Informationsmøde om Lokaludvalget Alle er velkomne den 19. januar 2010, kl. 19.00 i kulturhuset Pilegården. Repræsentantskabsmøde 8. februar 2010, kl. 19.00 på Husum skole. Jan Bötcher: Det er vigtigt, at vi på det lokale plan bliver hørt i forhold til kommunen. Foto: Sonja Iskov Vi står til ansvar over for borgerne Til daglig sørger gartner Jan Bötcher for, at der ser smukt ud på Brønshøj Kirkegård. Men en stor del af sin fritid bruger han på at arbejde i Lokaludvalget: Jeg er med for at gøre en forskel med hensyn til de besparelser, kommunen pålægger os, siger han, og jeg er særligt interesseret i det sociale område med skoler og institutioner det kan for eksempel være at søge penge til nye basketballmål og støtte juletræsfester for børn, der ellers ikke får chancen for at komme til julefest. Udvalget fungerer godt vi er tæt på de folk, besparelserne går ud over og står til ansvar over for dem, og for mig personligt betyder det, at vi på det lokale plan kan påvirke nogle ting og blive hørt i forhold til kommunen, siger Jan Bötcher. Han opfordrer både unge, yngre og repræsentanter for børnefamilier til at stille op til det kommende valg til Lokaludvalget. bb Camille Jones Afsluttede 2700Kulturdag med et brag af en koncert. 2700 Kulturdag Den 12. september teede naturen sig ikke bare godt solen skinnede også bydelens kultur lod sig beskue fra sin bedste side. Med de brave folk fra Pilegården som ihærdig trækkraft blev en kulturdag for hele bydelen stablet på benene. Omkring 20 forskellige foreninger og kulturinstitutioner tog opstilling i boder på Brønshøj Torv. Det blev til syv koncerter. Opvisning af cheerleaders og Taekwondo-kæmpere. Adskillige workshops og en masse lokal snak. Succes en kalder på en gentagelse i det kommende år og hvis det kommende Lokaludvalg er af samme mening og vil bevilge midler til det, vil kulturdagen 2010 foregå i juni måned. hhl Her er Kathrine Collin Hagan (th) og Julie Fischer-Nielsen - de venlige ansigter, du møder på Lokaludvalgets sekretariat. Foto: Thomas Vilhelm Kontakt Lokaludvalget Sekretariatet for Brønshøj-Husum Lokaludvalg bistår, administrerer og koordinerer Lokaludvalgets arbejde. Her finder du udvalgssekretær Kathrine Collin Hagan og projektmedarbejder Julie Fischer-Nielsen, som holder snor i Lokaludvalgets sager og rådgiver foreninger og netværk, der vil ansøge om puljemidler. Sekretariatets medarbejdere er normalt at træffe i dagtimerne, men hvis du vil være sikker, er du velkommen til at lave en aftale. Du finder os her: brønshøj-husum lokaludvalg Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, 1. sal, lokale 1 Tlf.: 2677 1049 E-mail: broenshoej-husumlokaludvalg@okf.kk.dk www.2700lokaludvalg.dk

8.Lokalt Liv. Brønshøj-Husum Lokaludvalg MOBILLEN FLYVER SNART Den usædvanlige bille er en miljøvenlig, farvestrålende eventcykel, der skal ud blandt bydelens beboere med kampagner og information til borgerne. Lokaludvalget så straks mulighederne og støttede med 30.000 kr. Af Birgit Brunsted Ude på Amager er en Mobille ved at få vinger, og når den er færdig, vil den flyve rundt i Bispebjerg, Brønshøj og Husum. Mobillen er en eventcykel, et mobilt kontor, som bliver skabt i et partnerskab mellem Miljøpunkt Bispebjerg, Bispebjerg Lokaludvalg og Brønshøj- Husum Lokaludvalg, som har skillinget sammen om at få den udviklet. Det er Jens Christian Elle fra Bispebjerg Miljøpunkt, der har fået ideen. Og så gik et design- og byggeteam, der består af Sigurd Elling, Lise Bjerre Schmidt og Christian Flintrup, i gang med at give deres flyvende ideer lidt jordforbindelse. Lige nu står der i Sigurd Ellings værksted på Amager en lang cykel, forsynet med et stillads, bygget af hule jernrør, der er svejset sammen. Men jern vejer til, og derfor har Sigurd Elling importeret en solid rickshawcykel fra England. Den har han så forsynet med en elmotor, der får strøm fra et batteri. Og da der også er tænkt på miljoet, er det meningen at beklæde oversiden af stilladset med solcellepaneler, der skal oplade batteriet. Mobillen på Facebook Under bygningen af cyklen har vi hele tiden måtte ændre på tingene det er en glidende proces, for den slags er jo ikke lavet før, siger Sigurd Elling. Han viser, at hele stativet kan slås op, og indenunder kommer der bordplader, der kan slås op som vinger. Men man kan også transportere ting i Mobillen, og for eksempel sætte en expressomaskine eller en computer op, alt efter brugernes behov. En Mobille har naturligvis øjne, og her fungerer de også som lygter. Og når den er færdig, vil den få et stort smil og blive malet med en changerende maling, lige som skjoldet på en rigtig bille. Ideen er, at Mobillen skal ud og møde borgerne i det vidstrakte område, vi dækker. Det kan være kampagner og information for eksempel om den nye bydelsplan i 2010. Og alt efter hvem der bruger den, kan vi skifte logo, siger Jens Christian Elle, der også har en plan om, at Mobillen skal have en identitet, så borgerne kan komme i kontakt med den ja, hvorfor ikke en Facebookside? Også almennyttige projekter i området vil kunne leje Mobillen, der er klar til at flyve til foråret. Lokaludvalget Brønshøj-Husum har støttet Mobillen med 30.000 kr. Det samme har Bispebjerg Lokaludvalg. Miljøpunkt Bispebjerg har skudt 40.000 i projektet. Lokaludvalgets sekretær Kathrine Collin Hagan prøvekører Mobillen det er ikke helt let at styre den tunge rickshawcykel. Foto: Sonja Iskov Sigurd Elling og Christian Flintrup er i gang med at udvikle og bygge Mobillen. Her har de slået vingerne op. Foto: Sonja Iskov DIG og BYDELEn DIG og BYDELEn Brønshøh-Husum lokaludvalg Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17, 1. sal, lokale 1 Tlf.: 2677 1049 E-mail: broenshoej-husumlokaludvalg@okf.kk.dk www.2700lokaludvalg.dk Foto: Sonja Iskov Brønshøj er et godt sted, jeg er glad for at bo her. Jeg bruger biblioteket meget, men jeg ville ønske, her var flere fodboldbaner, siger Pawel Jalal, 14, der går til fodbold i Hellerup. bb Foto: Sonja Iskov Sadja Ali, Pawels mor, siger: Her er dejligt stille og roligt, og det er et dejligt område for børn. Jeg er glad for at bo her. bb