1 BILAGSLISTE 1.1 Interviewguides 1.1.1 Annette Hastrup, Vugge til Vugge Danmark, 19.6.2015 Indledende Hvem er jeg, mit projekt (tekstil) Din baggrund, dit arbejde med cradle to cradle Din erfaring med tekstilvirksomheder o I hvilken grad arbejder virksomheder med at genanvende tekstile materialer pt.? Samarbejder, platforme, initiativer? o Hvor langt er udviklingen (fra 100 % cirkulær)? o Hvordan vil du karakterisere eksisterende praksis ift. hvor cirkulær udnyttelsen af tekstil er? o Cradle to cradle hvorfor vigtigt? Barrierer Teknologi, modenhed? Materialesammensætning? Kemikalier? Regulering/lovgivning? Politisk? Økonomisk? Samarbejde? Ansvar? Andre? Hvilke led i værdikæden opstår problemerne? Potentiale Hvilke potentialer ser virksomheder for at udnytte tekstile restfraktioner? Hvad kan styrke udviklingen mod mere tekstil genanvendelse? Hvad skal der til / hvad skal laves om på for at opnå cirkulær udnyttelse af tekstil? Hvilke behov er der i forhold til barrierer Teknologien (innovation)? Værdikæden ændres? 1
Hvordan kan behovene imødekommes? Politisk fastsatte krav? Politiske initiativer? Producentansvar? Leverandørkrav til materialer? Nye forretningsmodeller? Retursystemer? Hvilket potentiale bidrager C2C med? Aktører De mest centrale aktører indenfor at genanvende tekstil? Hvem skal/bør/kan være facilitere en udvikling for øget genanvendelse af tekstile restfraktioner? o Lokal/statslig myndighed, forskere, virksomheden selv, o Politisk fastsatte krav? Producentansvar? Leverandørkrav til materialer? Nye forretningsmodeller? Retursystemer? o 1.1.2 Nikola Kiørboe, Copenhagen Ressource Institute, 22.6.2015 Indledende Hvem er jeg, mit projekt (tekstil) Din baggrund, dit arbejde indenfor tekstilbranchen Tekstilbranchen Hvordan vil du karakterisere eksisterende praksis ift. hvor cirkulær udnyttelsen af tekstil er? Din erfaring med tekstilvirksomheder i hvilken grad arbejder virksomheder med at genanvende tekstile materialer pt.? Samarbejder, platforme, initiativer, motivation? Barrierer Teknologi, modenhed? Materiale? Kemikalier? Regulering/lovgivning? Økonomisk? Samarbejde? Ansvar? Andre? Hvilke led i værdikæden opstår problemerne? 2
Potentiale Hvilke muligheder ser virksomheder for at udnytte tekstile restfraktioner? Hvad kan styrke udviklingen mod mere tekstil genanvendelse? Hvad skal der til / hvad skal laves om på for at opnå cirkulær udnyttelse af tekstil? Hvilke behov er der i forhold til barrierer Teknologien (innovation)? Værdikæden ændres? Hvordan kan behovene imødekommes? Politisk fastsatte krav? Politiske initiativer? Producentansvar? Leverandørkrav til materialer? Nye forretningsmodeller? Retursystemer? Aktører De mest centrale aktører indenfor at genanvende tekstil? Hvem skal/bør/kan være facilitere en udvikling for øget genanvendelse af tekstile restfraktioner? o Lokal/statslig myndighed, forskere, virksomheden selv, o Politisk fastsatte krav? Producentansvar? Leverandørkrav til materialer? Nye forretningsmodeller? Retursystemer? 1.2 Referater af interviews 1.2.1 Annette Hastrup, Vugge til Vugge Danmark, 19.6.2015 Mange virksomheder starter for scratch, hvilket vil sige, at de skal ændre i deres produktsammensætning, særligt med materiale, sammensætning og kemikalieindhold. Derfor ser mange tilbage på designfasen som afgørende for en cirkulær model, som nødvendigvis må ændres, for at produktet kan certificeres. Hele værdikæden og alle ledene skal tænkes ind. Designfasen er afgørende for den videre genanvendelse. Dertil er sorteringsteknologi nødvendigt, men teknologien er endnu ikke fuldt udviklet. 3
Der er to diskussioner vedrørende materialer og genanvendelse: de produkter/materialer, der allerede er i omløb, og de produkter/materialer, der fremstilles af jomfruelige råvarer. Advance Nonwoven er velegnet til det der allerede er. Hvis investeringsfasen er for markant, så vil der blive taget hensyn til den kortsigtede økonomi, forretningen skal altid være positiv. Manglende varedeklaration om tekstilernes indhold er problematisk i forbindelse med genanvendelse. Langvarige indkøbsaftaler på f.eks. hospitaler er en barriere, samt at de enkelte hospitaler ikke kan stille krav til leverandøren alene, da de har fælles indkøbsaftaler. Generelt om cradle to cradle produkter ser Annette Hastrup, at for virksomheder, der kommer igang med at cradle to cradle certificere deres produkt bliver det hurtigt en del af deres forretningsstrategi, da det giver en klar retning, og klare mål at arbejde efter. Cradle to cradle certificering tildeler en positiv forretningsmæssig betydning og henvender sig til virksomheder, der kan identificere sig med det værdisæt, der ligger i det (certificeringen). Det er også en måde at dokumentere og have kontrol over deres råvarer og materialeforbrug i produkter. Mange ser endvidere økonomiske fordele i markedet for grønne produkter, og de får mere ud af processer. Cradle to cradle gør, at virksomheden får viden om produktet ned til 100 ppm og at det bliver fremstillet i rene materialer. Annette ser en efterspørgsel på returordninger som forretningsmodel, idet det efterhånden nævnes i udbudsmaterialer, og hun påpeger, at der er store muligheder i samarbejder og nye partnerskaber på tværs af brancher. Efterlyser konkrete målbare og bindende mål, og er derfor kritisk overfor Ressourcestrategien, der efter Annettes mening ikke er andet end hensigtserklæringer. Vugge til Vugge Danmarks egen rolle er at være facilitator for cradle to cradle certificeringer, og for at udbredekendskabet blandt virksomheder. Vugge til Vugge Danmark foreslog virksomheden Egetæpper at være med i programmet Innovative Grønne 4
Forretningsmodeller under Erhvervsstyrelsen med deres takeback-ordning. Tæpperne er plastbaseret, og ét tæppe er certificeret. Arbejder pt. på at certificere samtlige tæpper, som er 9 serier og 20 forskellige produkter. Har en etableret takeback-ordning, som en del af deres langsigtede strategi, da de kan producere nye tæpper af returtæpperne. Ca. 30 % kan genbruges direkte, og de undersøger hvordan de kan genanvende de sidste 70 % i egne produkter også. Her arbejder de sammen med Advance Nonwoven, der fremstiller ikke-vævede måtter og lignende. Advance Nonwoven neddeler og formstøber restprodukter og kan herefter levere det tilbage til kunden. Gardin Lis tilbyder også at tage produkter tilbage, men en udfordring hvad de skal gøre ved dem. Annette beretter om virksomheden REWORK, tilbyder en leasingordning for arbejdstøj i 100 % økologiske bomuld, om forretningen Vigga, der har en abonnementsordning for børnetøj i økologisk bomuld, og om H&M, der tager imod kasseret husholdnings- og beklædningstekstil. Annette ser en stor vilje blandt virksomheder, og er overrasket over hvor meget de faktisk vil deltage i udviklingen. Annette mener, at case-eksempler fra store aktører, og når virksomheder agerer, vækker det genlyd hos andre. Hun oplever endog ofte, at de små og mellemstore virksomheder er mere omstillingsparate, hvorfor der er forskellige strategier at vælge indenfor tekstilbranchen. Herudover ser hun udviklingen som meget ført an af Ellen Mac Arthur Foundation som kæmpe igangsætter og formidler af cirkulære forretningsmodeller. I samarbejde med McKinsey har de udgivet flere rapporter, hvor de påpeger de økonomiske potentialer. Annette beretter om øget fokus fra Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen, som har søsat flere udviklingsprogrammer og støtteordninger for cirkulære og grønne forretningsmodeller. Gardin Lis og Advance Nonwoven er eksempler på virksomheder, der begge indgår i flere projekter under Erhvervsstyrelsen. Nordisk Ministerråd vil have en samlet tekstil handlingsplan og er en aktiv aktør. Annette betoner Erhvervsstyrelsens støtteordning og program Grøn Omstillingsfond som et rigtig godt program til udvikling at forretningsideer og implementering af modellen, da det minimerer risikoen for virksomhederne. Hun har arbejdet med flere virksomheder gennem dette program. Hun 5
fremhæver endvidere MUDP under Miljøstyrelsen som en vigtig drivkraft for udviklingen af bæredygtige strategier. ReThink Business er også et godt program, hvor virksomheder bliver skubbet i en bestemt retning. 1.2.2 Nikola Kiørboe, Copenhagen Ressource Institute, 22.6.2015 CRI s arbejde består i at samle viden og gøre det let forståeligt for beslutningstagere, politisker og erhvervslivet. De formidler og skaber en forståelse for forandringspotentialer (35:30). I Danmark er vi gode til at indsamle. Efter et vidst antal genbrug bliver tekstilet uegnet og til sidst forbrændt. På det punkt er det slet ikke cirkulære, og det skal blive bedre. Post-consumer tekstil fra særligt husholdninger er et problem, da man ikke kender fibre, blandingsforhold og farveprocesser. Den største udfordring med genanvendelse med tekstiler er blandingsmaterialer. Et skisma er, at hun selv i CRI arbejder meget ud fra Affaldshierarkiet, mens genanvendelsesfasen er mere på producenternes dagsorden. Da mange detailkæder ligger inde med varer de ikke kan sælge, og som de gerne vil finde en teknologi, prioriteres genanvendelsesteknologi. Det således er dog en motivation for at de er med til at tænke innovativt. Nikola finder det ærgerligt, at producenter bruger ressourcer på at fremstille tekstil, der ikke når at blive brugt, men bare skal direkte i et genanvendelsesanlæg. Hun påpeger samtidig, at det er den nuværende realitet, og så længe produktionsmængder ikke reguleres anderledes er det vigtigt med teknologierne så det ikke bliver forbrændt. Definition End of waste kriterier for hvornår tekstile restfraktioner er hhv. affald eller et produkt, defineres af EU, men er uklare for mange virksomheder. Hun oplever, at virksomheder og indsamlere vil gerne have klarere definition. Der findes teknologier til at genanvende tekstilfibre til fyldstoffer, måtter, mm., men ifølge Nikola er dette en downcycling, og ikke en genanvendelsesmetode, der fremmer cirkulær økonomi. Det udsætter blot levetiden inden det skal forbrændes, men der kommer ikke 6
nye regenererede fibre ind i beklædningsindustrien, og det er den udfordring man skal have løst. Forbrugerens håndtering er en kæmpe udfordring. Forbrugerne skal vide specifikt, hvad de skal gøre med tekstilaffaldet, og det skal være nemt, og det skal gøres. Ser det som urealistisk at alle producenter kan tage deres varer retur, da det sætter meget høje krav til kendskab i værdikæden. Ved retursystemer er det vanskeligt at få kunderne til at aflevere tekstilet tilbage, og sorteringssystemer kan være nødvendigt. Ved etablering af sorterings- og genanvendelsesproces bør ses på hele det nordiske marked, for at der skal være nok tekstil. Nikola mener, at forskellige løsninger for tekstil genanvendelse skal komplimentere hinanden. Hun tror ikke, at der kommer en quick-fix løsning, og laver cirkulær økonomi indenfor tekstil. Samtidighed i udvikling på forskellige niveauer er vigtigt. Ser også nogle designere, der gerne vil have bedre styr på deres værdikæde. Men der er stadig langt til at få fat på materiale der er 100 % genanvendeligt. Synes det giver mening, at Danmark som designland også integrerer bæredygtighed. Alt starter i designfasen. Både hvad angår materialer og hvordan det kan skilles ad igen. Det er en udfordring for designskolerne, men de er begyndt at undersvise i bæredygtigt design på både KEA og designskolen i Kolding. Men ofte oplevere nyuddannede designere, at modevereden i praksis ikke tillader bæredygtigt design. Nye kollektioner, nogle gange hver uge, gør det meget svært at have kontrol over værdikæden, da der bestilles hos mange små leverandører/producenter. Nikola nævner en række virksomheder, der arbejder på forskellige genanvendelsesprocesser: Finlandsk firma, der oparbejder tekstil produktionsaffald. MUD jeans i Holland laver jeans i ren bomuld på en abonnementsordning, og de bliver genanvendt i Italien. Dette er muligt, da ejer producenten ved præcis hvad der er i. Danske Vigga med abonnementsordning på børnetøj. Teijin genanvender polyester i en kemisk proces, og har et tæt samarbejde med producenter, der aftager deres kunstfibre. 7
I:COLLECT indsamler for H&M. Share Your Closet og Re:Second er to små niche, hvor men hhv. deler og bytter tøj, og selvom de er små nicher, som fungere bedste på lille skala. Store aktører, f.eks. Filippa K har integreret genbrug i deres butikker, og det mener Nikola giver en anden og ny værdi. Tror der kommer mere af disse initiativer. Innovationsnetværk for Livsstil - Bolig og Beklædning i Herning har søgt Miljøstyrelsen til en undersøgelse om etablering af en tekstilmølle, der skal både sortere og genanvende. De er i gang med undersøgelser af maskiner og teknologi. Ifølge Nikola sker der ikke noget lignende i de nordiske lande. Visionen er at spinde nye fibre og også fremstille tekstiler i Danmark. Danish Fashion Institute gør meget for at få deres medlemmer i en mere bæredygtig retning. Nikola ser et øget fra politisk side, og særligt med fokus på at gøre genanvendelsen bedre og se på mulighederne. Med Danmark uden affald II blev det for første gang et særligt fokuspunkt, hvad det ikke har været før. Hun udpeger Miljøstyrelsens lancering af en handlingsplan for konkrete initiativer for mere bæredygtig tekstil genanvendelse, som det mest konkrete politiske bud. I projekter som Grøn Omstilling under Erhvervsstyrelsen og Grønne Ildsjæle under Miljøstyrelsen står tekstil specifikt nævnt. Det ville være brugbart med politiske mål for genbrug og genanvendelse, eller i hvert fald for indsamling som det første. Tror det ville rykke meget, og møder positive tilsagn fra virksomheder og producenter om, at de gerne vil efterleve mål, såfremt de blev sat. Mange aktører vil gerne, men selv front runners vil ikke være den eneste. Jeg ville synes det var så oplagt at lave mål i en strategi, jeg kan ikke se andet (24:57-25:04). Mål for indsamling ville være oplagt (42:10). Hun ser også, at krav til kemiindhold vil føre sektoren i en mere bæredygtig retning. Puljer til udvikling og test af nye ideer er en god ide, og at staten agerer som fødselshjælper er en nødvendigt for udvikling. Nikola er ansvarlig på projektet Nordic Commitment under Nordisk Ministerråd, hvor de i samarbejde med indsamlere i Danmark, Sverige, Norge og Finland skal iværksætte en certificering af indsamlere. Projektet vil sandsynligvis ende ud i bindende mål for 8
indsamling. Baggrunden er, at alt tekstil, og ikke kun det genbrugsegnede, skal indsamles, netop for at få samlet mere ind og genanvendt mere. 9