Baggrundsnotat. Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling

Transkript

1 Baggrundsnotat 29. oktober 2015 Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Her kan I læse om Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling, som er temaet for Grøn Omstillingsfonds annoncering efter partnerskaber i efteråret Formål med Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling skal bidrage til at indfri Danmarks potentiale inden for cirkulær økonomi. Ved at samle centrale aktører inden for en række erhvervsområder og få dem til at identificere forretningsmuligheder inden for cirkulær økonomi, skal partnerskaberne bidrage med gode eksempler på, hvordan vækst og beskæftigelse kan styrkes i de involverede erhverv og berørte værdikæder gennem et mere effektivt ressourceforbrug. Partnerskabet skal derfor have det almennyttige formål, at der i Danmark opnås mere konkret og bedre viden inden for cirkulær forretningsudvikling, da et løft inden for dette felt er til gavn for hele det danske erhvervsliv. 2. Hvad er cirkulær forretningsudvikling Cirkulære forretningsmodeller kan siges at skille sig ud fra andre forretningsmodeller ved, at de typisk har fokus på at skabe øget værditilvækst, uden at forbruget af ressourcer eller produktionen af affald forøges, og uden at kvaliteten af de forbrugte ressourcer forringes. Cirkulære forretningsmodeller kan tage mange former og have fokus på forskellige dele af en forretning og/eller værdikæde. Herunder gives en række eksempler på typiske cirkulære forretningsmodeller: 1. Input-modeller Fokus på den cirkulære kvalitet af ressourceinputtet (fx brug af vedvarende energikilder, anvendelse af bio-baserede og genanvendelige materialer, etc.) 2. Optimerings-modeller Fokus på effektivisering og mindre spild (fx industrisymbiose, kaskadeudnyttelse og intern ressourceudnyttelse) 3. Tilbagetagnings-modeller Fokus på genanvendelse af værdifulde dele af allerede brugte produkter (fx ved genfremstilling af produkter (remanufacturing)) 4. Produktliv-forlængende modeller

2 2/6 Fokus på at forlænge levetiden for produkter og produktkomponenter (fx renovering af brugte produkter med henblik på salg på sekundære markeder) 5. Delemodeller Fokus på at hæve udnyttelsesgraden af produkter (fx gennem deling af produkter) 6. Produkt-service-modeller Fokus på at tilbyde kunder adgang til produkters funktioner fremfor ejerskab over selve produkterne Bemærk at ovenstående ikke er en udtømmende liste over mulige cirkulære forretningsmodeller. Cirkulære forretningsmodeller udvikler sig hele tiden og kan udvikle sig forskelligt fra branche til branche. De kan også være et mix af flere slags forretningsmodeller. For andre lignende typologier, se f.eks.: Ellen MacArthur Foundation 2015: Delivering the Circular Economy: A Toolkit for Policymakers: s. 21 (Link) Accenture 2014: Circular Advantage: Innovative Business Models and Technologies to Create Value in a World without Limits to Growth: s. 12 (Link) IMSA 2015: Circular Business Models: s. 7 (Link) Cirkulær forretningsudvikling kan således forklares som processer, der har til formål at udvikle og realisere vækstmuligheder, hvor værdiskabelsen er afkoblet fra forbrug af ressourcer, forringelse af forbrugte ressourcers kvalitet samt produktion af affald. 3. Potentialer for cirkulær forretningsudvikling Afsættet for Grøn Omstillingsfonds annoncering efter Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling er Ellen MacArthur Foundations seneste rapport Delivering the Circular Economy - A Toolkit for policy makers (2015), hvor dansk økonomi indgår som casestudie. Rapporten giver en omfattende analyse af det økonomiske potentiale ved udbredelse af cirkulær økonomi i Danmark; en opregning af specifikke muligheder ifm. cirkulær forretningsudvikling inden for udvalgte erhvervsområder; en kortlægning af hvilke barrierer, der i øjeblikket ligger til hinder for realisering af disse muligheder, samt af hvilke initiativer, der kan bidrage til at overkomme disse barrierer. Rapporten anslår, at der er et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale i at fremme cirkulær økonomi i Danmark. Specifikt vurderes, at en omstilling til cirkulær økonomi relativt til et business-as-usual -scenarie i 2035 vil kunne bevirke en samlet årlig gevinst for dansk økonomi i form af et øget bidrag til BNP på 45 mia. kr. en øget arbejdsindkomst svarende til fuldtidsjob

3 3/6 3-7 pct. reduceret CO2-fodaftryk op til 50 pct. mindre ressourceforbrug 3-6 pct. øget eksport 4. Hvad skal et erhvervspartnerskab for cirkulær forretningsudvikling? Formålet med et erhvervspartnerskab for cirkulær forretningsudvikling er at understøtte cirkulær forretningsudvikling i danske virksomheder, herunder særligt en række af de økonomiske potentialer, som rapporten fra Ellen MacArthur Foundation har peget på. Et succesfuldt erhvervspartnerskab forventes således at gennemføre aktiviteter, som tager udgangspunkt i et eller flere at de cirkulære muligheder, som findes for virksomheder med tilknytning til fødevaresektoren, bygge- og anlægssektoren og bygninger, elektronik- og maskinindustrien samt hospitalssektoren, se tabel 1. Læs mere om de forskellige erhvervsmæssige muligheder i rapporten fra Ellen MacArthur Foundation. Partnerskabet er dog ikke begrænset til disse fem muligheder og må gerne derudover inkludere andre muligheder og tværgående temaer. Tabel 1: Udvalgte erhvervsmæssige muligheder og potentiale for cirkulær forretningsudvikling Sektor Erhvervsmæssige cirkulære muligheder Potentiale 2035 (mia. kr.) Fødevarer Bygninger & Byggeri 1 Højere kaskadeudnyttelse i bioraffinering 2,3 3,8 2 3D-printning og industrialiseret produktion af byggemoduler 3,4 4,5 3 Deling og multi-anvendelse af bygninger 2,3 3,4 Elektronik- & Maskinindustri Hospitaler 4 Genfremstilling og nye forretningsmodeller 1,1 1,9 5 Performance-modeller for medicoudstyr 0,5 0,7 Kilde: Baseret på Delivering potentiale-estimater the for Circular 10 opportunities Economy: i 5 udvalgte erhvervsområder A Toolkit for præsenteret Policymakers, i Ellen MacArthur Ellen Foundation MacArthur 2015: Delivering the Circular Economy: A Toolkit for Policymakers: s Jvf. at 3 af de 10 opportunities er ikke inkluderet (nr. 2, 7 og 8 i Foundation (2015), s Bemærk at 5 af de 10 opportunities ikke er inkluderet. figur 24, ibid., s. 94). Casestudiet af den danske økonomi peger desuden på cirkulære muligheder inden for mindre madspild, plastemballage samt genanvendelse/affaldsforebyggelse inden for byggeri og hospitaler. Disse muligheder er dog ikke i fokus i denne ansøgningsrunde på partnerskaber. Her henvises i stedet til initiativer under Miljø- og Fødevareministeriet.

4 4/6 Et succesfuldt erhvervspartnerskab forventes endvidere at gennemføre aktiviteter, som adresserer et udvalg af de barrierer, som ifølge casestudiet ligger til hinder for, at de ovennævnte cirkulære muligheder i sektoren realiseres. Af væsentlige barrierer inden for de udvalgte sektorer er det karakteristisk, at der i udbredt grad peges på markedsfejl i form af transaktionsomkostninger og manglende kendskab til økonomiske fordele samt sociale barrierer i form af manglende kompetencer samt udbredt vanetænkning. Det vurderes, at netop cirkulære erhvervspartnerskaber kan være effektfulde ift. at finde løsninger til at angribe disse typer af barrierer, se tabel 1 i Bilag. Det forventes, at et succesfuldt erhvervspartnerskab understøtter cirkulær forretningsudvikling ved at skabe større integration, samarbejde og flere alliancer mellem aktører på tværs af sektorer og brancher. Derudover forventes erhvervspartnerskabet at bidrage til at tilføre og oparbejde viden og kompetencer inden for det pågældende område samt sprede den viden og udbrede kendskabet til de økonomiske muligheder til andre virksomheder, brancher og dansk erhvervsliv generelt.. Et erhvervspartnerskab kan være et nyoprettet partnerskab målrettet cirkulær forretningsudvikling, eller det kan være videreførelse af et eksisterende partnerskab, som fremadrettet vil have aktiviteter målrettet cirkulær forretningsudvikling. 5. Deltagere i partnerskaberne Et erhvervspartnerskab for cirkulær forretningsudvikling forestilles at bestå af en bred kreds af aktører, herunder toneangivende virksomheder og gerne flere interesseorganisationer o.l. Deltagerne skal være interesseret i at arbejde for at fremme cirkulær forretningsudvikling i dansk erhvervsliv og have en klar interesse for, at den viden, der bliver skabt i partnerskaberne, spredes bredt ud til andre virksomheder, brancher og den brede offentlighed. Det er centralt, at de virksomheder og interesseorganisationer o.l., som deltager i partnerskabet, betragter cirkulær forretningsudvikling på lige fod med andre former for forretningsudvikling. Arbejdet i partnerskaberne vil derved tilskrives en strategisk betydning, som skaber merværdi for alle involverede partnere. I partnerskabet skal der være en projektholder, der bærer det overordnede ansvar for eksekvering af partnerskabets initiativer samt kontakten til Grøn Omstillingsfond. Et succesfuldt partnerskab forventes at have toneangivende virksomheder inden for det pågældende erhvervsområde placeret i en fremtrædende og aktiv rolle.

5 5/6 Partnerskaberne kan desuden bestå af viden- og undervisningsinstitutioner, arbejdstagerorganisationer, kundegrupper e.l. Ligeledes kan danske og udenlandske eksperter og frontløbere inddrages i arbejdet. Herudover kan partnerskaberne indhente eksterne kompetencer til at gennemføre forskellige aktiviteter. Det vil i den forbindelse være partnerskabernes ansvar at gældende udbudsregler bliver overholdt. I løbet af projektperioden kan partnerskabet endvidere med fordel udvide og konsolidere sin kreds af deltagere med henblik på at målrette partnerskabets sammensætning i forhold til dets aktiviteter. 6. Aktiviteter Et succesfuldt erhvervspartnerskab vil planlægge og afholde aktiviteter, der bidrager til at realisere partnerskabets formål. Mulige aktiviteter kunne fx være en række seminarer og kompetenceopbygning, som har til formål at tilvejebringe viden om og kendskab til mulighederne og potentialet ved cirkulære forretningsmodeller i en sektor, på et marked eller på tværs af værdikæder. Aktiviteter kan eksempelvis også være konkrete værdikæde- eller interessentanalyser og efterfølgende praksis- og forandringsorienterede workshop- og undervisningsforløb, som skal bidrage til at overkomme nogle af de opregnede barrierer. Herudover vil et succesfuldt partnerskab igangsætte konkrete pilotsamarbejder mellem forskellige relevante aktører til at arbejde med cirkulære forretningsmodeller i praksis. De praktiske erfaringer fra pilotaktiviteter i partnerskaberne skal deles åbent, således at erfaringerne kommer en bred kreds til gode og kan danne forbillede for cirkulære forretningsmodeller i en dansk kontekst. Såfremt en del af de støttede aktiviteter målrettes udvalgte virksomheder med mulighed for at give dem en økonomisk gevinst, skal partnerskabet opstille klare kriterier for valg af virksomheder og sikre at de minimis -erklæringer indhentes fra de pågældende virksomheder, jf. statsstøttereglerne. De opnåede erfaringer fra de udvalgte virksomheder skal ligesom anden viden skabt i partnerskabet spredes ud til andre virksomheder og den brede offentlighed.

6 6/6 Bilag Tabel 1: Barrierer for de udvalgte cirkulære muligheder Kilde: Delivering the Circular Economy: A Toolkit for Policymakers, Ellen MacArthur Foundation (2015), s Bemærk at 5 af de 10 opportunities ikke er inkluderet, og at en række barrierer, som er mindre vigtige for de angivne cirkulære muligheder, ikke er inkluderet.