Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014
Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter den. En dag mødte den PippeliPip, som var et orange væsen, der elskede at lege. Samuel og PippeliPip fandt på en sjov leg sammen. PippeliPip legede, at den var en krokodille, der sagde "Haps" og Samuel legede, at den var en død elefant, der spjættede med benene. Pludselig så de søkamelen Silja foran dem. Den havde fået sin pukkel bidt af, og var derfor blevet så ond, at den nu havde et horn i panden. Silja ville stange Samuel og PippeliPip, men de lod bare som om at de var krokodiller, der sagde Haps - og så blev Silja bange. Så dukkede lyserøde Vuffi op. Den havde også et horn i panden, og ville hjælpe Silja med at stange. Samuel og PippeliPip havde ikke lyst til at slås, så de svømmede væk i en grusom fart. De kom forbi en grotte og PippeliPip svømmede ind i grotten for at gemme sig. Desværre nåede Samuel ikke ind i grotten, før Silja og Vuffi havde indhentet dem. Da de kiggede ondt på Samuel, 2
blev han både bange og vred, så han sparkede Silja og Vuffi lige i panden, så hornene røg af. Uden horn var de ikke så seje. De vendte om og løb vrælende væk derfra. Samuel og PippeliPip var så glade for, at de var sluppet af med Silja og Vuffi. Nu kunne de endelig lege igen. De hoppede op og ned, og på et tidspunkt hoppede de så højt, at de kunne kigge op over havoverfladen. Der så de et træningscenter og fik lyst til at prøve at løbe på centrets løbebånd. De skyndte sig derhen, og løb så hurtigt på løbebåndet, at de fik sved på panden. De gik derfor ud i omklædningsrummet for at tage et bad. I badet legede de, at de var krokodiller. Det gik så vildt for sig, at nogle af fliserne faldt af væggen. Så kom Malte og Josefine, der ejede træningscentret og smed Samuel og PippeliPip ud! De løb grinende videre, og kom hen til en voldgrav, der lå rundt om et slot. I voldgraven var der en båd, og i båden sad en prinsesse og sang en sang. Da hun så Samuel og PippeliPip, hoppede hun ud af båden og sagde: "Hej, jeg hedder prinsesse Caroline. Vil I med ind på mit slot og lege?" 3
Samuel og PippeliPip ville rigtig gerne med ind og lege. De kom ind i slottets store legerum, hvor der var perler, hattehylder, papir, sakse og et stort bål. Samuel havde aldrig før set et bål. Han synes det så spændende ud og hoppede lige ind i flammerne. Prinsesse Caroline hev Samuel ud af bålet i en fart, men Samuel hoppede lige direkte ind i bålet igen, for han synes det var sjovt at være i ilden. Prinsesse Caroline hev ham ud igen, men Samuel hoppede igen ind i flammerne. Pludselig kom prins Erik Kim Anders ridende på en hest ind på slottet. "Va søren sker der her? " råbte han og hev Samuel ud af bålet og det så voldsomt at Samuel røg hele vejen ud af slottet og landede på en vej. Uheldigvis kom der i samme øjeblik en traktor forbi på vejen. Den kørte lige over Samuel med sine store traktordæk, så Samuel blev flad som en pandekage. Da PippeliPip, prinsesse Caroline 4
og prins Erik Kim Anders kom og ud og så ham fladmast på vejen, troede de han var død. De kunne dog se, at Samuel blinkede med øjnene, og de pustede ham op, så han blev stor igen. Chaufføren Lork, som havde kørt traktoren var glad for at se, at Samuel havde overlevet, og han tilbød Samuel at prøve en tur i traktoren. PippeliPip fik også lov til at køre med. Samuel styrede traktoren og dyttede hele vejen. På vejen stod der pludselig to betjente. De råbte: STOP!. Samuel bremsede så hårdt op, at han faldt ud af traktoren. Betjentene sagde, at Samuel skulle i fængsel, fordi det var forbudt at dytte uden grund. Chaufføren Lork sagde, at det ikke var Samuels skyld, mens hans egen, da det var ham, der havde givet Samuel lov til at styre. Så tog betjentene hårdt fat i Lork, som kom i fængsel i to uger. 5
Samuel og PippeliPip hoppede op i traktoren og kørte videre. De kørte ned til vandet, hvor de så en haj svømme rundt. De var sultne og tænkte, at de måske kunne spise hajen. De kørte ud i vandet med traktoren, men den kunne ikke køre under vandet og sank ned på bunden af havet. Nu dukkede hajen op. Samuel begyndte at svømme den ene vej rundt om hajen, og PippeliPip svømmede den anden vej rundt om hajen, og det gjorde hajen meget rundtosset. Den fik kvalme og faldt om. Samuel og PippeliPip hoppede ovenpå hajens mave, og ud af hajens mund kom der fisk, en minihaj, en hval, sure sokker, en reol, en skraldespand, penge og sure underbukser. Samuel og PippeliPip spiste fiskene og minihajen og tog alle pengene. Så sagde de til hajen, at den kunne slippe fri, hvis den lovede, at den ikke gik og spiste alting. Det lovede hajen. Da hajen var forsvundet, blev Samuel og Pippeli- Pip lidt i tvivl, om de nu kunne stole på hajen, så de lavede en hajfælde, der kunne advare dem, hvis den var i nærheden. Fælden kunne sprænge hajen i stykker, hvis den svømmede ind i fælden, hvor de havde lavet en minihajfinne som lokkemad. Da fælden var færdig, svømmede de af sted for at finde et sted at lege. De kom forbi en u-båd, hvor der sad en masse mennesker indeni. Samuel og PippeliPip spurgte, om de ville lege, men det ville de ikke. De ville hellere fange Samuel, for de var ude og fange fisk. Samuel og PippeliPip svømmede væk inden de kunne nå at blive fanget. De 6
svømmede så hurtigt, at de endte helt oppe på land, hvor de så et pizzeria. De bestilte 10 pizzaer, som pizzamanden lavede på 20 minutter. Samuel og PippeliPip spiste alle pizzaerne på 1 sekund!! Pizzamanden kunne se, at de var glade for mad, så han spurgte om ikke de havde lyst til at se en restaurant, som var til salg. Måske var det noget for dem? Da Samuel og PippeliPip så restauranten, blev de enige om at købe den. De gav pizzamanden de 20 millioner som de havde taget fra hajens mave og så gik de i gang med at lave mad lige med det samme. De lavede masser af suppe: gulerodssuppe, tomatsuppe og jordbærsuppe. Prinsesse Caroline og Prins Erik Knud Anders kom forbi som de første gæster i restauranten. Prinsesse Caroline ville have jordbærsuppe, og Prins Erik Knud Anders ville have agurkesuppe. Det kunne PippeliPip godt lave. Menneskene fra u-båden kom også. De ville egentlig have fiskesuppe, men fandt ud af, at jordbærsuppe smagte langt bedre. Da de havde spist, hoppede de alle sammen på den store trampolin som stod midt i restauranten. Prinsessen og prinsen fik lov at sove på trampolinen, da det blev nat, men Samuel og PippeliPip sov ikke. De skulle nemlig lave suppe til dagen efter. Sådan gik det til, at Samuel den underlige fisk sammen med sin gode ven PippeliPip, fik en restaurant. Og hvis den ikke er lukket, så serverer de nok suppe endnu. Og sådan sluttede den historie. 7
Kunstprojektet Fantasistafetten Historien og skulpturerne er lavet af 25 børn fra Højen og Troldhøjen i forbindelse med kunstprojektet Fantasistafetten i oktober/ november 2014. Projektets kunstneriske ide var gennem historiefortælling og billedkunst at inspirere børnene til at være skabende sammen. Projektet blev støttet af Statens Kunstråd, huskunstnerordningen og var et samarbejdsprojekt mellem Højen og Troldhøjen, Kolt- Hasselager Bibliotek og Børnekulissen. Kunstnerne var billedkunstner Ole Grøn og dramaturg Mariane Siem.