til 4.E.16 - Lindø Industripark september 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk
Indhold Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund...1 Eksisterende forhold...2 Fremtidig forhold...3 Miljøvurdering...4 Vedtagelsespåtegning...5 Fremlæggelse og vedtagelse Forslaget har været fremlagt til offentlig høring i 8 uger fra den 01.07 2014 til den 26.08 2014 og kan ses på Kerteminde Kommunes hjemmeside: www.kerteminde.dk Kerteminde Byråd vedtog kommuneplantillægget endeligt den 18. september 2014. Kommuneplantillægget kan ses på kerteminde kommunes hjemmeside: www.kerteminde.dk. Kommuneplantillægget er offentliggjort og annonceret på kommunens hjemmeside den 19. september 2014.
Baggrund Det nærværende tillæg til kommuneplanen er udarbejdet for, at skabe overensstemmelse mellem Lokalplan 259 - Del af Lindø Industripark og Kerteminde. I forbindelse med den store efterspørgsel på at etablere nye arbejdspladser i Lindø Industripark kommer der også forespørgsler på, at etablere nye bygninger til disse arbejdspladser. Derfor ønskes nu et større område lokalplanlagt således at forespørgsler på nyt byggeri hurtigt kan efterkommes på Industriparkens område. I forbindelse med, at et større område lokalplanlægges ønskes der en mulighed for, at bygge i flere etager i lighed med eksisterende bygninger på Lindø Industriparks øvrige område. Ønsket om flere etager motiveres med, at også de nye bygninger typisk i stort omfang vil bestå af meget højloftede rum, som vil optage hovedparten af bygningsvulomen, men at der næsten altid vil være en række rum med begrænset højdebehov som således passende kunne placeres oven på hinanden inden for bygningskroppen. Disse rum kunne f.eks. være administration, teknikrum, lagerrum m.m. Det foreslås med nærværende kommuneplantillæg, at rammeområde 4.E.16 - Lindø Industripark, Malerhal udvides med ca. 5,4 ha. mod vest. Arealet som inddrages er i dag indeholdt i ramme 4.E.02 - Lindø Industripark i Kerteminde og er ikke lokalplanlagt. Bladts bygning, Lindø Industripark. Bygningen indeholder en række funktioner tilknyttet stedets produktion, såsom teknik og depotrum samt kontorer på 1., 2. og 3 sal. Rum til eksempelvis oplag er uden vinduer i facaden. 1
2 Figur 1. Kommuneplanens nuværende rammeområder. Eksisterende forhold Ramme 4.E.16 - Lindø Industripark, Malerhal Anvendelse generelt Erhvervsområde Fremtidig zonestatus Byzone Nuværende zonestatus Byzone Plandistrikt Munkebo Bebyggelsesprocent Maks. bebyggelsesprocent for området 50. Det samlede rumfang af bygningerne må ikke overstige 8 m3 pr. m2 grundareal. Arealanvendelse Fremstillings- lager- og værkstedsbygninger med tilknyttet service- og administration. Bebyggelsens udformning Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage og ikke højere end 30 meter over terræn. Enkelte bygninger eller dele af bygninger, såsom kraner, skorstene og lignende kan dog opføres i en større højde, hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift gør det nødvendigt. Lokalplaner Lokalplan 223, Udvidelse af malerhal på Lindø Industripark fra 2010. Notat Arealer der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål, skal anlægges og udformes som opholds-,græsnings- eller dyrkningsarealer.
Fremtidig forhold Forslag til ramme 4.E.16 - Lindø Industripark Anvendelse generelt Erhvervsområde Fremtidig zonestatus Byzone Nuværende zonestatus Byzone Plandistrikt Munkebo Bebyggelsesprocent Maks. bebyggelsesprocent for området 50. Arealanvendelse Fremstillings- lager- og værkstedsbygninger med tilknyttet service- og administration. Bebyggelsens udformning Bebyggelsen må ikke opføres højere end 30 meter over terræn. Enkelte bygninger eller dele af bygninger, såsom kraner, skorstene og lignende kan dog opføres i en større højde, hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift gør det nødvendigt. Lokalplaner Lokalplan 223, Udvidelse af malerhal på Lindø Industripark fra 2010. Der udarbejdes en ny lokalplan for området. Notat Arealer der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål, skal anlægges og udformes som opholds-,græsningseller dyrkningsarealer. Figur 2. Forslag til kommuneplanens fremtidige rammer. 3
Miljøvurdering Miljøvurdering af planer og programmer Ifølge lovbekendtgørelse nr. 939 om miljøvurdering af planer og programmer af 3. juli 2013 skal planer, som tilvejebringes af offentlige myndigheder vurderes / screenes med henblik på at undersøge behovet for en konkret miljøvurdering af den pågældende plan. Jævnfør lovbekendtgørelsens 3 skal der ved planer og programmer, der fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet for at skabe overensstemmelse mellem Kerteminde Kommuneplan 2013-2025 og Lokalplan nr. 259 - del af Lindø Industripark. Kommuneplantillæg er miljøscreennet og skønnes af have en uvæsentlig påvirkning af miljøet. Vurderingen er derfor, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: at planen omfatter et mindre område på lokalt plan, der i forvejen er udlagt som erhvervsområde. at planen ikke antages af få væsentlig indvirkning på miljøet, at planområdet er omfattet af eksisterende rammer i kommuneplanen, der udlægger området til samme anvendelse som nærværende kommuneplantillæg. Kommunens afgørelse i forhold til 3 i lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer blev offentliggjort sammen med forslaget til lokalplanen den 01.07 2014 4
Vedtagelsespåtegning Således endelig vedtaget af Kerteminde Byråd den 18.09 2014. På Byrådets vegne: Hans Luunbjerg / Tim Jeppesen Borgmester Kommunaldirektør 5
KONTAKT: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 kommune@kerteminde.dk www.kerteminde.dk