Klasselotteriets historie. - Fra 1753 til 2014 -



Relaterede dokumenter
Klasselotteriets historie

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Kræftens Bekæmpelse Martslotteriet 2019

Kræftens Bekæmpelse Knæk Cancer Lotteriet 2017

Spilleregler for. Onsdags Lotto

Retningslinjer for elektronisk spil på lotterier i Det Danske Klasselotteri A/S (Klasselotteriet)

Spilleregler for. Bingo

Kræftens Bekæmpelse Martslotteriet 2018

Kræftens Bekæmpelse Julelotteriet 2017

Spilleregler for. Lotto

Spilleregler for. BingoBoxen

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

Spilleregler for. Onsdags Lotto

DET NYE ÅRHUNDREDES BINGOMASKINE. Supermoderne elektronik til en overkommelig pris...

2: HVORDAN FÅR MAN TALENT?

Frihed, lighed, frivillighed

Retningslinjer for spil på lodbevis 20. januar

6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

Bogtrykkergårdens BANKO SYSTEM. Dansk udviklet BankoSystem til styring af:

Indfødsretsprøven af 2015

Historien om en håndværksvirksomhed

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Dansk, læsning og retskrivning FP9

Støt gigtsagen - spil med i Efterårslotteriet og vind

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

FÅ OVERSKUD PÅ DIT SPIL

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940

Denne dagbog tilhører Max

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken.

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Spilleregler for. Find & Vind

Hosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor?

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Studie. Kristi genkomst

UDSTILLING PÅ UNGSKUET/LANDSSKUET GENNEM 50 ÅR

Spilleregler for. Keno

Spred glæde med skrabelodder

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet,

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

ALMENNYTTIGE LOTTERIER EFTER DEN NYE SPILLELOV

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon

AMERIKANSK ROULETTE. Information. Mindstealder 18 år Billedlegitimation påkrævet

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer Ideer til undervisningen

Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse

Pengeinstitutterne i Rønde-området i 150 år

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

På Læsø april 2007

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Fri software for Microsoft Windows. Velkommen! V/ Carsten Agger,

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

4. december Mere om Kong Vinter og Madam Tø

Arbejdsopgaver til Hjerte i vente Udarbejdet af Camilla Wandahl

Sallinge Andelsmejeri

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord

RETNINGSLINJER FOR SPIL PÅ LOTTERIER I DET DANSKE KLASSELOTTERI A/S HEREFTER BENÆVNT "KLASSELOTTERIET"

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

7. Churchill-klubbens betydning

Kong Vinter og Madam Tø

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

STORM P. & TIDEN HISTORIE

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Dato: 7. juni 2013, kl Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

FDM travel SimSwap brugermanual

Transkript:

Klasselotteriets historie - Fra 1753 til 2014 -

Klasselotteriet er grundlagt helt tilbage i år 1753. Samme år som British Museum, verdens første nationalmuseum, blev stiftet, og året hvor politikeren George Washington, som senere skulle blive USA s første præsident, forgæves forsøgte at overtale franskmændene til ikke at invadere Ohio-området. Spil og lotterier var også dengang en vigtig kilde til drømme og underholdning for folket, både i Danmark og udlandet. I 1750 ernes Paris blev den senere så kendte kvindebedårer Casanova (med fornavnet Giacomo) millionær på at indføre klasselotteri. Herhjemme lagde den unge Kong Frederik 5. lotterispillet i faste rammer med sin bevilling til Det Kongelige Opfostringshus mod betaling af en årlig afgift til fattigvæsenet. Klasselotteriet afløste en række smålotterier, som regeringen havde oprettet siden 1719, og i sommeren 1753 var Det Kongelige Københavnske Klasselotteri en realitet. Lotteriets første trækning Den første trækning i Klasselotteriet fandt sted den 25. februar 1754 på Charlottenborg på Kgs. Nytorv, og allerede på den tid var magthaverne opmærksomme på, at det trods lotteri-tilladelsen var vigtigt at holde spilledjævlen fra livet på befolkningen. Senere samme år blev hasardspil således forbudt ved kongelig forordning af særdeles Kjærlighed og faderlig Omhu for Vore kjære og troe Undersaatter, og for at betage de Skrøbelige iblandt dem, saadan Anledning til at forøde det, de have erhvervet. I gamle dage var en trækning i Klasselotteriet en velbesøgt begivenhed.

Plakater fra 1767, 1771, 1806 og 1823 indeholdt forbud mod kolligeren og avertering her i landet for fremmede lotterier, og med statens officielle godkendelse og beskyttelse overlevede Klasselotteriet både diktator Struensees korte regime fra 1770-1772 og enevældens fald efter Kong Christian 8.s død i 1848. Efter Charlottenborg blev lotteriets trækninger flyttet først til Riddersalen på Rosenborg Slot, og herfra til Hofteatret på Christiansborg og Casino i Amaliegade, indtil der blev fundet plads i Industribygningen på Rådhuspladsen. I 1897 flyttede Det Kgl. Klasselotteri til Suomisvej på Frederiksberg, hvor trækningerne fandt sted, indtil lotteriet i 1995 flyttede tilbage til Rådhuspladsen i de nuværende lokaler. H.C. Andersen, F.L. Smidth og Danske Bank Danmark var i den sidste halvdel af århundredet præget af enevældens fald og den samtidige opblomstring af kunst og kultur, den frie tanke og det frie erhverv. Ved lov af 6. marts 1869, der stadig er gældende, blev Klasselotteriet omorganiseret og andre indenlandske såvel som udenlandske lotterier forbudt, og Klasselotteriet voksede sig i perioden langsomt større. Lotteriet var også dengang en vigtig kilde til håb og drømme og gav næring til iværksætterlyst i alle samfundsklasser. For det var ikke kun bønder og arbejdere, der søgte spænding med en lodseddel fra Klasselotteriet. Vores verdensberømte forfatter H.C. Andersen var således noget af en spillefugl, der fortalte venner og bekendte om sine varsler og drømme om den store gevinst, som han altid ventede og håbede på. Han fulgte ivrigt med i trækningerne og forhørte sig ofte om sine lodder i breve fra sine udlandsrejser, og i 1873 blev drømmen til virkelighed. I trækningen den 15. november 1873 blev H.C. Andersens lod nummer 41.214 udtrukket med en gevinst på hele 500 rigsdaler, et beløb som svarer til 61.700 nutidskroner. H.C. Andersen Dengang som nu kunne en gevinst i Klasselotteriet have afgørende betydning for den heldige vinder. Den største gevinst i 1873 var på 8.000 rigsdaler, et beløb som svarer til næsten en million kroner i dag, men også mindre gevinster kunne føre til store eventyr. Da den 31-årige håndværker og maskinkonstruktør Frederik Læssøe Smidth i 1881 bestemmer sig for at starte egen virksomhed, kniber det med forhåndsordrerne i det nystartede firma. Men en gevinst på 2.000 kr. i Klasselotteriet fordobler virksomhedens spæde egenkapital og giver den unge Frederik råd til at rejse ud og besøge forretningsforbindelser i Østrig, Ungarn og Tyskland, og han får også den første aftale med hjem.

Det bliver starten på den verdensomspændende cementgigant FLSmidth og begyndelsen til et yderst aktivt familiedynasti, der også har fostret andre store danske industrisucceser som bl.a. Rockwool-koncernen. At gevinsten i Klasselotteriet havde afgørende betydning kunne ses i interessentskabskontrakten af 1887 for virksomheden, som dengang hed F.L. Smidth & Co. Her stod nemlig, at selskabet altid skal have en beholdning af lotteri-sedler. Klasselotteriet har efter sigende også haft en heldig lillefinger med i spillet i landets største banks tilblivelse. Fingeren sad på den københavnske vekselerer G. A. Gedalia, som blev i stand til at føre sin mangeårige drøm om at starte en storbank ud i livet, da han vandt den store gevinst i Klasselotteriet i 1871. Gedalia var en farverig og kontroversiel person, som efter manges opfattelse var svær at omgås, og han forlod bankprojektet i vrede efter ganske få måneder. Men forinden var Den Danske Landmandsbank blevet en realitet, og det er denne bank, som efter flere navneskifter og fusioner i dag er kendt under navnet Danske Bank. Henrik Hertz s teaterstykke Sparekassen fra 1836 beskriver en klasselotteriforhandler kaldet Madam Rust, og i Gustav Wieds berømte roman Livsens Ondskab vinder en af hovedpersonerne kaldet Tummelumsen en gevinst i Klasselotteriet, som sætter ham i stand til at opfylde sin store drøm om den fædrene gård. Også Martin Andersen Nexø, en anden af datidens store danske forfattere, bruger Klasselotteriet som rekvisit i sin novelle Lotterisvensken fra slutningen af 1800-tallet, hvor en fattig og tørstig stenhugger bytter sin lodseddel væk for alkohol, lige før sedlen udtrækkes med den store gevinst. Sådan foregik trækningen Det Danske Klasselotteri gennemfører traditionelt to lotterier om året, og hvert lotteri er inddelt i seks klasser (månedlige trækninger). Før i tiden var gevinstantallet og gevinstsummen forskellig i de enkelte klasser, men siden starten på det 383. lotteri i april 2000 har der i alle klasser været samme antal gevinster og samme gevinstsum. Samme år forlod Klasselotteriet også den manuelle trækningsfacon for at overgå til elektronisk trækning, og bistanden fra skorperne på Det Kongelige Opfostringshus ophørte. Før i tiden blev rigtig mange af Klasselotteriets arbejdsopgaver udført pr. håndkraft. Helt frem til 1995 blev blandt andet samtlige numre og gevinstlodder håndtrillet af lotteriets medarbejdere. Til hvert nyt lotteri blev trillet et helt nyt sæt med det samlede antal lodder og gevinster, der var i det pågældende lotteri. Eksempelvis var der i 1996 210.000 numre. De 210.000 numre var trykt på små sedler, der alle

blev trillet i hånden, holdt fast af en lille ring og sat i nummerorden i en bakke med plads til 1.000 numre. Enhver spiller kunne ved personligt fremmøde under nedlægningen af lodderne i nummertromlen få kontrolleret, om spillerens lod var med og ved selvsyn iagttage, at nummeret blev gentrillet og kom med i tromlen. Samme mulighed havde en spiller, der havde fået sit nummer trukket ud i den forrige trækning. Ved at vise sin gevinstlodseddel kunne spilleren få at se, at loddet på ny blev lagt ned i nummertromlen. Udover lodnumrene blev også gevinsterne i de enkelte klasser håndtrillet. Når samtlige lodder var lagt ned i det store nummerhjul, og alle gevinster til den pågældende klasse var nedlagt i gevinsthjulet, kunne trækningen gå i gang. Nummerhjulet og gevinsthjulet var anbragt for hver ende af et langt bord. Ved siden af hvert hjul stod to drenge fra Det Kongelige Opfostringshus. Udover de to drenge sad der én person på den ene side af bordet og fem personer på den anden side - alle faste medarbejdere i Klasselotteriet. Rammer med rullede lodder tømmes og lægges i den store trækningstromle kaldet Nummerhjulet. Når klokken for trækningsstart lød, blev hjulene drejet rundt, og lugerne i hjulene åbnet. Den dreng, der stod ved nummerhjulet, trak et lod fra nummerhjulet og lod det falde ned i en tragt, som var anbragt ved siden af ham. Den anden dreng, der stod ved den anden ende af bordet, trak en gevinst op ad gevinsthjulet og lod det falde ned i en tragt, der stod hos ham. Der måtte kun være et nummer/gevinst ad gangen i hver tragt. De to personer, der sad nærmest hjulene, tog ringen af loddet/ gevinsten, efterhånden som de kom, foldede dem ud og skubbede dem ind mod midten af bordet til deres to kolleger, som råbte først nummeret og derefter gevinsten op. En kontrollant, der stod bagved, bevidnede, at beløb og nummer blev korrekt læst op. Medarbejderen på den modsatte side af bordet skrev samtidig lodnummer og gevinstbeløb ned ud for hinanden i en særlig protokol.

To Skorper, som eleverne fra Det Kongelige Opfostringshus blev kaldt, står på bordet og udtrækker lodnumre og tilhørende gevinster. Til sidst blev nummer og gevinst syet sammen 100 ad gangen. Disse bundter blev kaldt Orakler. Det var disse bundter, der indeholdt den endegyldige facitliste til, hvilke numre der var trukket ud med hvilke gevinster, og var derfor også det værktøj, der var basis for den efterfølgende indgående kontrol af hver dags trækning. Endelig bør det nævnes, at trækningen blev overvåget af folk fra Told og Skat (tilsynet), der påså, at alt gik rigtigt og korrekt til, og som også deltog i den efterfølgende konference af de udtrukne numre og gevinster. Den elektroniske trækning I 1999 blev første version af et elektronisk trækningsprogram udviklet i samarbejde med statistiske eksperter fra DTU. Systemet bygger på en tilfældighedsgenerator, og grundlaget for hver trækning er 48 tilfældige cifre fra Notarius Publicus, som Spillemyndigheden - i dag et organ under Skat - der overvåger Klasselotteriets trækninger, medbringer i en forseglet kuvert. De 48 cifre tastes ind i trækningsprogrammet og herefter tager tilfældighedsgeneratoren over og parrer lodnumre og gevinster. Efter hver trækning gennemføres en række statistiske test af tilfældigheden af den aktuelle trækning, og der foretages en løbende langtidsanalyser af samtlige trækningsresultater. Dette sker for at sikre, at trækningerne opfylder de krav om tilfældighed, som et lotteri naturligt kræver. Trækningssystemet er løbende testet af eksterne instanser, og er senest i 2010 godkendt af Force Technology, der udover at gennemgå trækningsmetoden tillige har kontrolleret tilfældigheden i trækningssystemet.

Samtidig med indførelsen af det elektroniske trækningssystem blev det besluttet, at Klasselotteriets målsætning skulle være at blive et 100 % elektronisk lotteri, og Klasselotteriet holdt op med at ansætte nye forhandlere (kollektører). Lige siden 1993 havde spillerne haft mulighed for at tilmelde deres lodder til automatisk betaling og gevinstudbetaling via Betalingsservice, og i år 2000 åbnede Klasselotteriet desuden op for køb af lodder på www.klasselotteriet.dk. I dag er hjemmesiden spillernes foretrukne redskab til at vælge og købe ledige lodder blandt de i alt 460.000 lodnumre, som er fordelt på fem lodstørrelser. Det mindste lod er et 1/8-lod, som giver spilleren mulighed for at vinde op til 250.000 kr., mens det største og nyeste lod er Megaloddet, der kan give gevinster på helt op til 3.000.000 kr. Trods de store ændringer, som industrialisering, revolution, statsbankerotten, enevældens ophør, et par verdenskrige, den elektroniske tidsalder og internettets udbredelse har betydet for Danmark gennem mere end 260 år, er Klasselotteriet - Hele Danmarks millionlotteri stadig en af danskernes foretrukne kilder til drømme og spænding. Vi håber og tror bestemt på, at denne rolle fortsat er vores i mange år frem.