FORMÅL MED NATURPLANEN...

Indhold 1. FORMÅL MED NATURPLANEN... 3 2. NATURPLANENS AFGRÆNSNING... 3 3. FORTIDSMINDER OG STEN- OG JORDDIGER... 4 3.1 FORTIDSMINDER... 4 3.2 STEN- OG JORDDIGER... 7 4. FREDNINGER OG BESKYTTELSESLINJER... 7 4.1 FREDNINGER... 7 4.2 2 M-BRÆMMER LANGS VANDLØB OG SØER... 7 4.3 SØ- OG ÅBESKYTTELSESLINJEN... 8 4.4 SKOVBYGGELINJEN... 8 4.5 BESKYTTEDE NATURTYPER... 8 4.6 NATURA 2000-OMRÅDER... 9 5. LANDBRUG OG LANDSKABET... 9 5.1 SFL-OMRÅDER... 9 5.2 SKOVREJSNINGSOMRÅDER... 10 5.3 VANDMILJØPLAN 3... 10 5.4 LAVBUNDSAREAL... 10 6. UDTAGNE AREALER... 10 7. GOD LANDBRUGS- OG MILJØMÆSSIG TILSTAND (GLM)... 11 8. INVASIVE ARTER... 11 9. TILSKUD... 12 9.1.1 Tilskud til bæredygtig skovdrift... 12 9.1.2 Tilskud til anlæg og drift af vådområder... 12 9.1.3 Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidlerne... 12 9.1.4 Tilskud til MVJ... 12 9.1.5 Miljøbetinget tilskud... 13 9.1.6 Plant for vildtet tilskud til vildtplantning... 13 9.1.7 Tilskud til læhegn... 13 10. STORMARKSDRIFT... 13 11. HERLIGHEDSVÆRDIER... 15 12. GENEREL BESKRIVELSE... 16 12.1 SKOVE... 16 12.2 ENGE... 16 12.3 LEVENDE HEGN, BEVOKSNINGER OG REMISER... 17 12.4 SØER, VANDHULLER OG VANDLØB... 17 13. NATURELEMENTER... 18 14. PRIORITERING AF NATURPLANENS TILTAG... 55 15. VILDTFORVALTNINGSPLAN... 56 15.1 BRAK... 56 15.1.1 Brak som randzoner... 56 15.1.2 Genetablering af plantedække... 56 15.1.3 Slåning af plantedækket... 56 15.1.4 Barjordsstriber... 57 15.1.5 Vildtstriber... 57 1

15.1.6 Lavskov... 57 15.2 INSEKTVOLDE, GRÆSBRÆMMER OG BARJORDSSTRIBER... 57 15.3 VILDTAGRE... 58 15.4 SPRØJTEFRI RANDZONER... 58 15.5 MARKVILDTSTRIBER... 58 15.6 VILDTREMISER OG SMÅBIOTOPER... 58 15.7 VILDTVENLIG SKOVDRIFT... 58 16. KILDER... 60 17. BILAGSFORTEGNELSE... 61 Naturplan for Halsted Kloster og Søllestedgaard er udarbejdet som et Pilot- og demonstrationsprojekt for naturplaner med tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv. Projektleder: Thyge Andersen, Skov- og Landskabsingeniørfirma, www.naturplaner.dk Planteavl: Konsulent Hugo Nøddelund, HN Agro Consult Aps, www.agrogruppen.dk Vandmiljø og flora: Konsulent Benjamin Nielsen, biolog, Ph.D, www.nielsennatur.dk Vildtforvaltning: Konsulent Kristian Stenkjær, Landskabsæstetik: Landskabsarkitekt Kirsten Jensen, MDL, 3-dimensionelle kort: Konsulent Klaus Wunch, KW-Plan Aps, www.kwplan.dk 2

1. Formål med naturplanen Det overordnede formål med naturplanen er at skabe mere natur og biodiversitet på ejendommene og at medvirke til en bæredygtig drift. Formålet med naturplanen er samtidig at anvise metoder til at øge naturindholdet især på store marker med ensartede afgrøder og at søge at indarbejde naturbeskyttelsen i driften. Formålet med den aktuelle naturplan er desuden at tage vare om og udbygge ejendommenes herlighedsværdier. Endelig skal naturplanen være med til at give ejer og ansatte et overblik over ejendommens naturværdier. Der er i naturplanen lagt vægt på at bevare og beskytte de eksisterende biotoper frem for at etablere nye biotoper. Disse forhold er nærmere beskrevet i afsnittet om Prioritering af naturplanens tiltag. 2. Naturplanens afgrænsning Naturplanen omfatter de to godser Halsted Kloster og Søllestedgaard på 2.400 ha, hvoraf halvdelen er ager, og ca. 660 ha er skov, sø, park, golfbane mv., der er beliggende i forbindelse med agerjorden, og de resterende 600 ha er skov beliggende i lang afstand fra hovedejendommene. Landbrugsaktiviteterne på Halsted Kloster og Søllestedgaard Godser drives af Landbrugsselskabet I/S. Godsernes øvrige drift; skovbrug, udlejning, jagt, golf, fjernvarme m.m. sker i ejernes regi. De kombinerede land- og skovbrugsejendomme er henholdsvis ejet af Kammerherre Mogens greve Krag-Juel-Vind-Frijs (Halsted Kloster) og Godsejer Ulrik Theophil Jørgensen samt Claus Jørgensen (Søllestedgaard). Naturplanens arealer er vist på et oversigtskort i mål 1:60.000 på kortbilag 1, og på kortbilagene 2-10 i mål 1:10.000 med Danmarks Topografiske Kort som baggrund. Naturelementerne er indtegnet med gul farve og for søernes vedkommende med blå farve, og som baggrundskort for disse indtegninger er anvendt luftfoto fra 2002. 3

3. Fortidsminder og sten- og jorddiger De synlige fortidsminder og sten- og jorddiger har stor kulturhistorisk værdi og stor betydning for vores forståelse af landskabet. Samtidig findes der under jordoverfladen mange interessante fortidslevn, som kræver vores opmærksomhed for at kunne bevares for eftertiden. I Fund og Fortidsminder findes oplysninger om de kulturhistoriske lokaliteter. 3.1 Fortidsminder Oplysningerne om fortidsminderne er hentet fra Kulturarvsstyrelsens landsdækkende database, der rummer oplysninger om kulturhistoriske lokaliteter på land og til havs. En kulturhistorisk lokalitet er et sted med spor efter menneskelig aktivitet i tidligere tider, eller hvortil der er knyttet folkesagn eller mundtlig tradition. Kulturarvsarealer er i denne forbindelse en landsdækkende kortlægning af kulturlevn af national, regional eller lokal betydning. Fund og fortidsminder er vist med et rødt nummer på naturplanens kortbilag. Tekster med kursiv er citater. Fortidsminderne er beskyttet efter Museumslovens 29 e og 29 f. Iht. Museumslovens 29 e må der ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder, og efter 29 f må der ikke på fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. Inden for 100 m fra de fortidsminder, der er beskyttet efter Museumsloven, må der iht. Naturbeskyttelsesloven ikke foretages ændring i tilstanden af arealet, og der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Bestemmelsen gælder dog ikke genplantning af skov og i eksisterende have. Halsted 6. Kildeanlæg samt fund fra bl.a. Stenalder. Magshøj med Sundheds Brønd, der var St. Oluf helliget, og som skal have givet Anledning til Opførelse af et Kapel, som byggedes, hvor senere Halsted Kloster opførtes. Vandet har indtil de seneste tider været benyttet som lægemiddel, og mange nulevende har set syge søge til Kilden St. Hans Aften. (1876). 25. Boplads fra Yngre Stenalder samt anlæg fra Jernalder. 15. Rundhøj sløjfet 1954. Udgravning af højens midterparti, hvori der på bunden fandtes et trugformet leje fra en stammekiste omgivet af en stendynge. Graven indeholdt kun "benmel og sort støv".(1900). 7. Fund af bronzespydspids 8-9. Bøgehøje, 2 rundhøje. 10. Rævehøj, grav, rundhøj. 11. Grav, rundhøj med diam. 15 m. 12. Grav, rundhøj med diam. 25 m. Kaldet Rævehøj 22. Borrebanken, voldsted fra Middelalder. Se beskrivelsen 57. 26. Boplads fra Vikingetid eller ældre Middelalder. 27. Boplads fra Jernalder eller Middelalder. 28. Boplads, løsfund fra Stenalder. 4

29. Fund af skelet. Ved oprydningsarbejde efter en storm i Halsted Dyrehave fandtes menneskeknogler, bl.a. et kranie med spor af trepanering. Der har formodentlig været en benkule eller benkiste i klostertiden på stedet. 31. Fund af skår og gammel syldstensrække. 35. Forsvarsvold. Udateret voldanlæg. Denne "folkeborg" på Lollands vestlige ende betragtes generelt som det længe eftersøgte modstykke til Hejredevold. Der er tale om en østvestgående dobbelt vold og gravsystem med en samlet bredde på 16 m. Den indre vold er den mægtigste med en diameter på godt 4 m og en bevaret højde over undergrundsniveau på godt 80 cm. Denne vold går umiddelbart over i en ca. 2,5 m bred indre U-formet voldgrav. I umiddelbar forlængelse af graven følger den ydre vold, der er godt 5 m bred og mellem 40 og 60 cm over undergrundsniveau. Foran den ydre vold anes en ydre grav. Der fremkom ingen anlægsspor i voldanlægget. Der fandtes ingen daterende fund, men den meget faste fyld i vold og voldgrav indikerer en vis alder. (2003). 36. Fund af fuglefibula fra Yngre Germansk Jernalder. 38. Fund af fragment af korsformet næbfibula. 39. Fund af næbfibula og 2 borgerkrigsmønter. 41. Kulturarvsareal af lokal betydning. 42. Kulturarvsareal af national betydning. 43. Kulturarvsareal af lokal betydning. 57. Kulturarvsareal med voldsted fra Middelalder. Placeringen af voldstedet Vesterborg kan fastlægges rimeligt præcist. Borgbanken fornemmes på generalstabskortet startende ved 2,5 meters kurven som ydre punkt for voldstedet og 5 meters kurven som et muligt voldsted. Banken er på alle sider omgiven af lavninger, som formodentlig har været sø og stået i forbindelse med Nakskov Fjord. I 1882 stødte man ved byggeriet for første gang på palisader af middelalderlig karakter. I 1950'erne udvidede sukkerfabrikken. Herved fandtes i 2 m's dybde et muret hjørne (?) af store teglsten, som blev beskadiget ved anlæggelse af et roetip til roebanevognene. Det fortælles, at der samme år gik hul på en af de betonrender, der førte roerne fra roedepoterne frem til saftstationen. I dette hul forsvandt i løbet af en lille halv time store mængder vand og roer. Man troede, at hullet nok skulle fyldes af sig selv, men da det ikke skete, måtte man reparere renden og lukke hullet med beton. Der gættes på, at hullet førte ned i en af borgens kældre (?). (2004). Skelstofte 10. Grav, rundhøj. Kaninhøien, fuldstændig ryddet. (1876). 11. Torkilshøj, grav, rundhøj. Høj, hvori fandtes 2 brandgrave i lerkar dækket af en stendynge. I gravene fandtes sværd, skjoldbule, skjoldhåndtag, 2 spydspidser og sporer. Desuden fandtes endnu en stendynge med brændte ben. (Reventlow 1898). 12. Grav, rundhøj. Sløjfet. 24. Grav. 1-6 brandgrave fra Romersk Jernalder. Ved drængravning fandtes ødelagte og itupløjede urnegrave fra æ.romertid. Ingen oldsager udover urneskår. (1944). 32. Fund af flintøkse. 38. Grav, rundhøj. 54. Kulturarvsareal af lokal betydning. Omfatter gravfelt med 20 høje og boplads fra vikingetid måske jernalder. Se også 38. 55. Grav, rundhøj. 3. Grav, langhøj fra Tragtbægerkultur. I "Stenskoven" har været en Langdysse, af hvilken nu kun enkelte Stene ere tilbage. Den blev væsentlig ryddet for fem Aar siden, da Hellingegaard 5

blev bygget. Den synes af have været 140 Fod lang og 21 Fod bred; Retning Ø.S.Ø - V.N.V. 7 Randstene ere nu tilbage. (1877). 4. Fund af bronzesværd. Under sin berejsning af Stokkemarke sogn fik Conrad Engelhardt et smukt og usædvanligt bronzesværd at se. Sværdet, som er fremstillet i Sydøsteuropa, opbevaredes på Stensgaard. Ejeren overlod det som gave til Museet (mus.nr. B1698), og Engelhardt fik mulighed for at foretage en undersøgelse på fundstedet. (1877). Uglevrå Skov 56. Grav, rundhøj samt en jættestue. Stor Jættestue i Øst-Vest med Gang mod Syd; over Stuen 3 store Overliggere; i en fjerde, som er bortflyttet findes skaaldannede Huller paa den indvendige Side. Over Gangens nordlige Ende er 3 Overliggere. Den ligger i en Jordhøi, som ikke synes at være gaaet høiere end til midt paa Stuens Overliggere. Ingen Randstene. (1877). 57. Grav, rundhøj. 58. Grav, rundhøj. Sløjfet. Torrig Skov 2. Grav, langhøj. 3-10. Grav, rundhøj. 8A. Grav, rundhøj. Sløjfet. 9A. Grav, rundhøj. Sløjfet. 10A. Grav, rundhøj. Sløjfet. 11. Grav, rundhøj. 11A. Grav, rundhøj. Sløjfet. 12. Grav, rundhøj. Sløjfet. 13. Grav, rundhøj. Sløjfet eller gået i havet. 14. Grav, rundhøj. "Charlottehøj", 4 x 30 m, nordlige Fjerdedel nedstyrtet i Havet. Udhulet Sti til Top fra S, Store Bøge i Skov. (1954). 15-16. Grav, rundhøj. 17. Grav, rundhøj. Sløjfet. 18. Grav, langhøj. 19. Grav, langhøj. 20-28. Grav, rundhøj. 29. Grav, rundhøj. Stor, smuk Gravhøi, omtrent 6 Fod høi. (1876). Ingen Høj her. (1953). 30-45. Gravfelt med 9 rundhøje. Se også 119-127. 119-127. Gravfelt med 19 rundhøje. Se også 30-45. 130 Grav, rundhøj. Nøbbet Østerskov 72. Grav, rundhøj. En lille Jordhøi, som er bleven gjennemgravet for nogle Aar siden. I Høien fandtes Urner med brændte Ben, men ingen Stensætninger. (1876). 73. Grav, rundhøj. 132-136. Grav, rundhøj. Nøbbet Vesterskov 69. Grav, rundhøj. Runddysse med 2 kisteformede Stengrave. Højen 1,5 x 14,5 m. Nordl. Grav har 9 Bæresten og 2 Dæksten. Indgang spores i Ø. Sydl. Grav har 5 Bæresten og Gang i Ø. af 3 Sten. 25 Randsten. (1953). Nybølle Lunder 1A-19. Grav, rundhøj. 16A. Grav, rundhøj. 6

87-95. Grav, rundhøj. 111-112. Grav, rundhøj. 146-149. Grav, rundhøj. 150. Højryggede agre. I Nybølle Lunders østlige del umiddelbart øst for Kasbækvej er et område med højryggede agre. Agrene forløber NV-SØ og er 5-7 m brede og fremstår som let forhøjede. Antallet af agre er ukendt. (2003) 151. Sten med skåltegn. 3.2 Sten- og jorddiger Ifølge Museumslovens 29a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Stendiger, diger, der ejes af offentlige myndigheder, diger, der ligger på eller afgrænser naturtyper, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, er generelt beskyttet af Museumslovens 29a. De fleste, men ikke alle af de beskyttede diger er angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens kort (1:25.000) med signaturen for jordvold og /eller stengærde, dvs. tyk, sort linje. I skovene er digerne endvidere omfattet af Skovlovens 11, stk. 1. hvorefter der ikke må foretages terrænændringer. I Naturplanen er de beskyttede sten- og jorddiger indtegnet efter Storstrøms Amts oplysninger på Internettet og efter egne registreringer i forbindelse med udarbejdelse af Naturplanen. På Naturplanens kort er sten- og jorddiger vist med rødbrun signatur. Den viste registrering må betragtes som vejledende.. 4. Fredninger og beskyttelseslinjer 4.1 Fredninger En fredning, hvor der er fredningskendelse, er normalt gennemført for at bevare og sikre karakteristiske landskabstræk, kulturhistoriske elementer samt biologiske og rekreative værdier. I de fredede områder må der ikke gennemføres tiltag, som ikke er tilladt efter frednings-kendelsen for det pågældende areal. De fredede områder er vist på kortbilag 14. Fredningsbestemmelserne for det fredede område mellem Halsted Dyrehave og Skelstofte er indsat som bilag 22. 4.2 2 m-bræmmer langs vandløb og søer I henhold til vandløbsloven er en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer beskyttet. Formålet med bræmmen er at bevare vandløbets eller søens bred i en stabil tilstand. Ifølge bræmmebestemmelsen er dyrkning, jordbehandling og plantning mv. i bræmmearealet ikke tilladt. Vandløbsmyndigheden kan dog foretage beplantning langs vandløbet for at begrænse grødevæksten. Græsning og høslæt i bræmmen er 7

tilladt, og bestemmelsen udelukker ikke spredning af frø uden forudgående jordbehandling, f.eks. i forbindelse med vildtpleje. 2 m-bræmmerne er omfattet af reglerne om god landbrugs- og miljømæssig tilstand (GLM), hvorefter arealerne ikke må gødes og sprøjtes og skal holdes plantedækket og fri for opvækst af træer og buske. I krydsoverensstemmelsen indgår 2 m-bræmmer i reglerne for GLM inden for området miljø. Vandløb med 2 m-bræmmer er på naturplanens kortbilag vist med en blå linje, og der er desuden 2 m-bræmmer ved vandløbene i nr. 51 og 56. 4.3 Sø- og åbeskyttelseslinjen Formålet med sø- og åbeskyttelseslinjen er at sikre søer og åer samt deres nærmeste omgivelser som vigtige elementer i landskabet og som levested for plante- og dyrelivet. Søbeskyttelseslinjen gælder for søer med en vandflade på mindst 3 ha samt for vandløb som har en registreret beskyttelseslinje. Indenfor 150 m fra de nævnte søer og åer må der ikke bygges, ændres i terrænet, beplantes eller lignende. Driftsbygninger for jordbrugs- og fiskerierhvervet er dog undtaget. Sø- og åbeskyttelseslinjerne er vist på bilag 11. 4.4 Skovbyggelinjen For at bevare skovene i det åbne land er disse iht. Naturbeskyttelsesloven pålagt en 300 m byggelinje. Det betyder, at der ikke må bygges inden for området. Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugserhvervet, er dog undtaget forbudet. Skovbyggelinjen er vist på kortbilag 11. 4.5 Beskyttede naturtyper Ifølge Naturbeskyttelsesloven er visse søer, vandløb, heder, moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev beskyttet efter 3. Søer og vandhuller, der har et naturligt plante- og dyreliv, er beskyttet, hvis arealet er på mindst 100 m². De beskyttede søer og vandhuller fremgår af bilag 13, og på naturplanens kortbilag er de markeret med blå. Moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev er beskyttet, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst 2.500 m². Mindre moser er beskyttet, hvis de ligger ved beskyttede vandløb og søer. Beskyttede naturtyper er vist på kortbilag nr. 13 og fremgår også af teksten til de enkelte naturelementer. Vandløb, der er omfattet af 3, er vist med blå linje på kortbilag 2 og 13. 8

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de ovennævnte naturtyper uden tilladelse fra amtet. Mindre oprensninger af vandhuller, der ikke ændrer tilstanden, kan dog foretages uden tilladelse. Registreringen af 3 naturtyper er vejledende, og det er den faktiske tilstand der afgør om et areal er omfattet eller ej. I forbindelse med naturplanen har et mindre antal vandhuller været besigtiget af amtet. 4.6 Natura 2000-områder Natura 2000 er den europæiske fællesbetegnelse for to EF-direktiver som omfatter udpegning af internationale fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er værdifulde i EU. Habitat betyder levested, og i EU-sammenhæng er et habitatområde et "levested for sjældne dyr og planter". I fuglebeskyttelsesområder beskyttes ynglefugle, som er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder, og fugle som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre. Man skal som ejer anmelde bestemte former for driftsændringer eller aktiviteter, som planlægges på arealer, der ligger i et Natura 2000-område. Anmeldelsen skal ske til amtet eller Skov- og Naturstyrelsen alt efter om det drejer sig om landbrug eller skov. Aktiviteterne skal anmeldes, inden man må gå i gang, så det kan vurderes, hvorvidt der er risiko for at de vil forringe den særlige beskyttelseskrævende natur i Natura 2000-områderne. Der skal udarbejdes en særlig plan for hvert enkelt Natura 2000-område i løbet af de kommende år. Planen skal både beskrive, hvilken natur der særligt skal passes på, og hvad der skal ske i området for at beskytte naturværdierne. Lodsejerens eventuelle økonomiske tab ved at naturen beskyttes vil blive dækket. Naturelement nr. 1 er udpeget som habitatområde for eremit. Naturelement nr. 114 og 115 er udpeget som en del af et internationalt fuglebeskyttelsesområde. 5. Landbrug og landskabet 5.1 SFL-områder SFL-områderne ligger for det meste i regionale naturområder og i sårbare grundvandsområder. Der er ingen bindinger som følge af, at et område er udpeget som SFL-område. For områder som er beliggende i SFL-områder er det muligt at søge om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Støtteordningerne kan pga. bevillingsknaphed indtil videre kun søges, når området er beliggende i et Natura 2000-område. Det er muligt at søge støtte til tilskud til miljøvenlig drift af 5 m randzoner langs vandløb. I dette areal kan indregnes 2 m-bræmmer. Formålet er at reducere udvaskning af fosfor og kvælstof til vandløbene. SFL-områderne er vist på kortbilag 12. 9

5.2 Skovrejsningsområder På kortbilag 14 er vist ønskede skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Inden for skovrejsningsområder kan der søges om tilskud til etablering af skov hos Skov- og naturstyrelsen. I neutralområderne kan der søges tilskud til støtte men til en lavere takst. Naturplanen har ikke forslag til skovrejsning, og naturplanens forslag til beplantning er i overensstemmelse med skovrejsningsområderne. 5.3 Vandmiljøplan 3 Folketinget vedtog i 2004 en ny vandmiljøplan 3, der skal være med til at sikre mere natur og et renere miljø, ved at der udledes mindre fosfor og kvælstof. Målet er en reduktion af kvælstofudledningen med 400 tons/år inden udgangen af 2009 ved genetablering af vådområder. Områder der er omfattet af vandmiljøplanen er vist på kortbilag 12. Naturelement nr. 13 er potentielt egnet til etablering af vådområde ved oversvømmelse og afskæring af dræn og grøfter. Læs mere om mulighederne for at etablere vådområde i Vejledning til ansøgning om tilskud til anlæg og drift af vådområder 2006, der er udgivet af Direktoratet for FødevareErhverv. 5.4 Lavbundsareal Lavbundsarealer er kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var enge, moser, lavvandede søer og fjorde. Lavbundsarealer rummer muligheder for at udvikle sig til områder, der er af stor værdi for naturen. Såfremt den intensive landbrugsdrift ophører, kan arealerne overgå til vådområder eller vedvarende ekstensivt afgræssede engarealer. Fugtige enge og vådområder giver mulighed for, at et naturligt plante- og dyreliv igen kan indfinde sig. Arealerne er vist på kortbilag 13. Arealudpegningen har betydning for om et areal kan godkendes som projekt til genopretning af vådområde (se afsnit 5.2 og naturelement nr. 13). 6. Udtagne arealer Udtagningspligten kan opfyldes ved at braklægge eller ved at dyrke non food afgrøder. Iflg. Enkeltbetalingsordningen skal udtagne arealer have fysisk karakter af almindelig dyrkbar landbrugsjord, og de braklagte arealer skal holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Et udtaget areal skal være mindst 10 m bredt og udgøre mindst 0,10 ha. I randzoner langs søer og åbne vandløb kan man braklægge arealer med en bredde på mindst 5 m og en størrelse på mindst 0,05 ha. Der er også mulighed for at kombinere udtagningen med beplantning (læs om lavskov i afsnit 14.1.6). 10

Randzonerne omkring mergelgrave og langs vandløb foreslås i naturplanen udlagt i 10 m bredde som brak eller som lavskov. Regler for udtagning efter enkeltbetalingsordningen fremgår af bilag 20. 7. God landbrugs- og miljømæssig tilstand (GLM) Landbrugsarealer skal holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Det gælder braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Det betyder bl.a., at der ikke må gødes eller sprøjtes, og at arealerne skal holdes plantedækket og fri for opvækst af træer og buske. Reglerne giver en række begrænsninger i brugen af arealerne men samtidig også en masse muligheder for en vildtvenlig drift af arealerne. Der er tale om et stort og meget vigtigt regelsæt, som ikke gengives her, men som i et vist omfang er behandlet i andre afsnit af naturplanen. Regler for god landbrugs- og miljømæssig stand fremgår af bilag 21. 8. Invasive arter Der findes et antal plantearter, der især i nyere tid er kommet til Danmark, og som har vist sig at være så aggressive og konkurrencedygtige, at de fortrænger den spontane danske flora. De kaldes landskabsukrudt eller invasive arter. I naturplanens område drejer det sig om følgende arter i nævnte rangorden: Kæmpe-bjørneklo (i daglig tale blot kaldt bjørneklo), rød hestehov og japansk pileurt. Arterne er generelt meget konkurrencedygtige, fordi de har en hurtig vækst, et stort bladareal eller et tæt rodnet, der gør det svært for andre arter at etablere sig. De har generelt en stor frasætning, og de er i stand til at sprede sig i landskabet. Nogle arter indeholder giftstoffer og er derfor dårlige føde-/værtsplanter for dyr. Kæmpe-bjørneklo findes i et stort antal på Halsted Kloster, og er derfor kun undtagelsesvis nævnt i afsnittet om naturelementer. Der bør udarbejdes en indsatsplan for bekæmpelsen af bjørneklo. Strategien for bekæmpelsen kan være at afgrænse og begrænse udbredelsen. Det er først og fremmest vigtigt, at planten ikke breder sig, og derfor bør der i første omgang fokuseres på planter i yderområdet. Den mest effektive bekæmpelsesmetode er afgræsning med får eller kreaturer. Det foreslås, at naturelementerne 3, 5, 8 og 12 medinddrages i afgræsningen af engen nr. 2. Læs mere om bekæmpelse i Skov & Landskab 2006. Kæmpebjørneklo forebyggelse og bekæmpelse. Rød hestehov findes fortrinsvis på de fugtige arealer langs vandløb, omkring søer og i vejrabatter. Her er den i stand til at kvæle al anden vegetation, og når den visner ned, vil der ofte forekomme erosion af bredderne. Afgræsning eller gentagne slåninger med efterfølgende isåning af græs kan hæmme udbredelsen. Nye kolonier bør bekæmpes. 11

Japansk pileurt kan blive op til 4 m høj og er oprindeligt spredt fra haver. Den spreder sig kun vegetativt, men er svær at bekæmpe. Der findes en koloni i Dyrehaven nr. 1. 9. Tilskud Der er forskellige muligheder for at søge tilskud til implementeringen af naturplanens forslag om pleje og tiltag. Det anbefales at søge yderligere om tilskud oplysninger på Internettet. 9.1.1 Tilskud til bæredygtig skovdrift Ordningen giver bl.a. tilskud til særlig drift og pleje af arealer i skove. Målet er især at beskytte og fremme skovenes naturværdier, og dermed understøtte bæredygtighedens økologiske element. Der kan dog også ydes tilskud til at pleje skovenes fortidsminder og landskabelige værdier. Eksempler på aftaler om særlig drift er udlæg af urørt skov samt rydning og pleje af skovenge. Tilskudssatserne er afhængige af, om der findes en grøn driftsplan. For rydning af opvækst og uønskede træarter er tilskudssatserne 2.000-7.500 kr./ha, og for slåning varierer tilskudssatserne fra 500-1.250 kr./ha/år. Ansøgningsfristen er én gang årligt den 1. september. Se endvidere www.skovognatur.dk. 9.1.2 Tilskud til anlæg og drift af vådområder Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til at beskytte og forbedre vandmiljøet og naturen, herunder at reducere kvælstof- og fosforudledningen. Der skal opfyldes en række betingelser for at kunne opnå tilskud, bl.a. skal området være beliggende indenfor et SFL område, der er udpeget til vådområder. Ordningen er aktuel for naturelement nr.13. Se endvidere www.dffe.dk. 9.1.3 Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidlerne Der kan ydes tilskud til etablering af vådområder på >600 m² vandspejl under normale vejrforhold, men ikke i 3 områder. Tilskuddet varierer fra 8.000 til 12.000 kr. og er i 2006 på 9.000 kr. Ansøgningsfrist er den 31. januar. Se endvidere www.skovognatur.dk. 9.1.4 Tilskud til MVJ Inden for de Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) er der forskellige tilskudsordninger. Ordningerne dækker både jord i omdrift og vedvarende græsarealer, og de kan ofte kombineres med enkeltbetalingsordningen. På grund af bevillingsknaphed er ordningen mest aktuel for så vidt angår braklagte randzoner og for Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, der er beliggende i et Natura 2000-område. 12

9.1.5 Miljøbetinget tilskud Miljøbetinget tilskud kan bl.a. søges til græsarealer, der ligger uden for omdriften, herunder også ubevoksede arealer i fredskov såkaldte lysåbne arealer. Det miljøbetingede tilskud udgør 870 kr./ha/år, og indebærer forbud mod anvendelse af pesticider og nedsat forbrug af gødning. Se endvidere www.dffe.dk. 9.1.6 Plant for vildtet tilskud til vildtplantning Tilskud til anlæg af plantninger og småbiotoper i det åbne land. Tilskud på 80 % af planteprisen på normalt indtil 1.000 planter. Ansøgningsfrist 30. april og 31. oktober. Se endvidere www.skovognatur.dk. 9.1.7 Tilskud til læhegn Ejere og forpagtere af jordbrugsarealer kan få tilskud til nyanlæg og udskiftning af beplantninger på arealer, der anvendes i forbindelse med jordbrugsmæssig produktion inkl. beplantninger omkring tekniske anlæg. Tilskuddet er 40 % af tilskudsgrundlaget, men kan imidlertid udgøre 60 %, hvis beplantningsprojektet gennemføres på supplerende betingelser. Se endvidere www.laeplant.dk. 10. Stormarksdrift Formålet med naturplanen er blandt andet at anvise metoder til at øge naturindholdet især på store marker med ensartede afgrøder og at søge at indarbejde naturbeskyttelsen i driften. Gennemsnitsstørrelsen for de ti største marker er ca. 55 ha med 87 ha for den største mark. Da ikke alle marker er lige velarronderede betyder det dog, at nogle marker i praksis drives som flere små marker. Det er i de mange tilfælde de store maskiner, der er bestemmende for om en mark kan betragtes som velarronderet. Bredden på marksprøjten er 36 m, og såmaskiner for korn og roer er 6 m brede. Afrundede hjørner For at spare arbejds- og maskinomkostninger foretrækker Landbrugsselskabet afrundede hjørner. Det vil sige, at der helst skal kunne køres rundt i markens hjørner uden stop og vendinger, og at mergelgrave og remiser inde i marken arronderes. Ved solitære træer og elmaster efterlades et aflangt og i enderne tilspidset areal, der ligeledes gør det muligt at passeres uden stop. 13

Remiser og mergelgrave arronderes, det sparer arbejds- og maskinomkostninger, og de indpasses bedre i landskabet På denne måde overlades, ganske vist små, bidder af ageren til naturen. Arronderingen af remiser og mergelgrave giver ikke mere natur, men de afrundede remiser og mergelgrave falder bedre ind i landskabet. Remiser og ledelinjer De store marker stiller større krav til remisernes størrelse. Der bliver ofte lang afstand til det nærmeste areal med natur. Derfor bør remiserne være så store, at de er bæredygtige, og det vil i praksis sige, at der skal være plads til, at et naturligt dyre- og planteliv kan udvikle sig, og der bør helst være dækning og føde for vildtet hele året. Størrelsen af en remise afhænger af remisens indhold og af afstanden og adgangen til anden natur, men som en regel bør remiser på store marker ikke være under 0,5 ha. Forbindelseslinjer eller korridorer spiller en stor rolle for vildtet. Hvis man ikke ønsker permanente adskillelser i form af levende hegn eller en insektvold, er der mulighed for at etablere markvildtstriber eller barjordsstriber, se afsnit 14.2 og 14.5. 14

Passagen mellem hegnet og mergelgraven er for smal til hele marksprøjten, nu plantes der i stedet lavskov eller udlægges brak omkring mergelgraven Kantbiotoper I markens kantbiotoper, dvs. levende hegn, vandløb, skovbryn eller græsklædt dige, finder man den højeste artsrigdom af planter og dyr, men den biologiske randeffekt målt på antal meter pr. ha er naturligvis mindre på de store marker. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på kantbiotoperne langs store marker. Kantbiotoperne bør have størst mulig bredde for at sikre naturen, og f.eks. bør et markskel have en bredde på mindst 2 meter, for at et stabilt urtesamfund kan trives. Der er i Enkeltbetalingsordningen gode muligheder for at beskytte kantbiotoperne ved udlæg af græsbræmmer, barjordsstriber eller brak. Endelig bør kantbiotoperne beskyttes mod sprøjtning og gødskning. 11. Herlighedsværdier Formålet med den aktuelle naturplan er blandt andet at tage vare om og udbygge ejendommenes herlighedsværdier. I dag spiller landskabsæstetik en væsentlig rolle i de forventninger og krav, som stilles til jordbruget. Landskabsæstetik er meget vigtig for naturoplevelsen og den nydelse, der er forbundet med at opleve herlighedsværdier. De fleste tiltag i naturplanen bidrager til herlighedsværdierne. Herlighedsværdier kan være muligheden for at opleve en sø, se rådyrene på skovengen, fiske krebs, gå på jagt i smukke omgivelser eller opleve stilheden i Torrig Skov samtidig med, at man vandrer mellem gamle ege og se ud over havet. 15

Golfbanen og områderne omkring Halsted Kloster er særskilt behandlet af en landskabsarkitekt fremgår af bilag. 18. For området ved Vesterborg Sø er der udarbejdet en 3D-landskabsmodel, der viser den nuværende tilstand og områdets udseende efter implementering af naturplanens tiltag, og kan ses på den vedhæftede Cd-rom. 12. Generel beskrivelse 12.1 Skove Skovene er pålagt fredskovspligt iht. Skovloven. Skovloven giver bl.a. mulighed for at etablere åbne naturarealer på op til 10 % af arealet og mulighed for, at arealer kan henligge 10 år efter afdrift. Denne mulighed ligger til grund for forslaget til at etablere nye skovenge i nr. 1, 40, 41, 42, 43, 53, 67, 69, 92, 102, 104, 106, 107, 108, 109, 110, 111, 113, 120, 123, 124, 125, 127, 207, 215, 230, 231 med i alt 18,5 ha. Skovene drives overvejende med naturnær skovdrift, der bygger på naturlige økologiske processer bl.a. på kontinuitet i skovdækket, naturlig foryngelse og lokalitetstilpassede/tilpasningsdygtige og herunder især hjemmehørende træarter. Læs om mulighederne for tilskud til etablering og drift af skovenge i afsnit 8. 12.2 Enge Enge er en kulturpræget naturtype, der er udviklet under langvarig græsning og/eller høslæt. Engene er karakteriseret ved fugtighed og har behov for fortsat pleje i form af græsning og/eller slåning for at hindre tilgroning. Manglende pleje i vil medføre at engene udvikler sig til mose eller sumpskov. Miljøvenlig drift uden sprøjtning og gødskning fremmer biodiversiteten. Ifølge enkeltbetalingsordningen skal arealer, der er permanent græs, afgræsses eller slås mindst en gang hvert andet år. For de øvrige engarealer gælder bestemmelserne i Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur hvorefter man er forpligtet til at holde arealerne fri for opvækst af træer og buske. Der må således ikke fremkomme opvækst af træer og buske ældre end 5 år regnet fra 2004. Hermed sikres, at de lysåbne arealer forbliver lysåbne. Naturplejemæssigt udgør enge et stort problem, idet der ikke findes kreaturer nok i Østdanmark. Det anbefales derfor at pleje hovedparten af de nye skovenge med slåning to gange om året, henholdsvis i juli og i september måned. Af naturplanens bilag 16 fremgår, at ca. 42 ha enge skal ind i en form for slåningsturnus. Der er et samlet behov for afgræsning af ca. 65 ha eng. Græsning med kreaturer forudsætter normalt, at tidsler, lysesiv, mose-bunke og andre aggressive arter afpudses. Jo lavere græsningsintensitet des større er behovet for supplerende afpudsning. Der er forskellige muligheder for tilskud til pleje af enge, se afsnit 8. 16

12.3 Levende hegn, bevoksninger og remiser De levende hegn på Halsted Kloster og Søllestedgaard består først og fremmest af tjørn, slåen, hassel, hyld, hunderose, navr, ask, avnbøg og eg. Enkelte steder findes desuden benved, kræge og rød kornel. Ud over at have stor landskabelig værdi har hegnene stor betydning for vildtet både som levested og som ledelinjer. For at beskytte hegnene, og af hensyn til fugle, dyr og insekter, er det vigtigt at have en græseller ukrudtsbræmme ved hegnets fod (fodpose). En sådan bræmme bør være 1-2 m bred og bør så vidt muligt suppleres med en barjordsstribe. Udlæg af randzoner langs hegnene vil især tilgodese slåen, som formerer sig ved rodskud samt tjørn og hunderose, som let sår sig i græsdække. Ved plantning af nye hegn og småbiotoper foreslås anvendt hjemmehørende arter af løvfældende træer og buske og så vidt muligt planter af sydøstdansk herkomst. Ved pleje af hegn og remiser fjernes de fremmede arter gradvist. 12.4 Søer, vandhuller og vandløb Vesterborg Sø er med sine 20 ha suverænt den største sø, men herudover findes en række mindre søer og vandhuller, der overvejende er opstået efter mergelgravning, samt et antal vandfyldte tørvegrave. Søerne og vandhullerne er beskyttet af 3. En del af vandhullerne er tilgroede og trænger til oprensning. I afsnittet om naturelementerne er det nærmere omtalt, hvilke vandhuller der ønskes renoveret. I de fleste tilfælde er der behov for lysning mod syd for at få sol - og mod vest for at få vind til vandhullet. Hvis der ønskes gode betingelser for padder, bør i det mindste den nordlige søbred være svagt skrånende, så vandet kan opvarmes af solens stråler. Vandløbsmyndigheden kan plante langs med vandløbene, f.eks. ask og rødel, for at mindske grøde i vandløbene. Se forslagene i naturelementerne nr. 14, 45 og 65. I naturplanen forslås vandmiljøet beskyttet ved udlæg af brak og randzonebrak. Målet er at beskytte vandmiljøet mod miljøpåvirkninger ved udlæg af brak og/eller randzoner på minimum 10 m. 17

13. Naturelementer Halsted Kloster 1. Halsted Dyrehave Halsted Dyrehave, der er ca. 50 ha, har tidligere heddet Munkelunden, og var i klosterets tid ifølge overleveringen mål for munkenes spadsereture. Den nære beliggenhed ved hovedbygningen har i historisk tid præget skoven med anlæg af stier, alléer, rhododendronbeplantninger, gravplads og lystskov (skovdrift med gamle træer hvor det æstetiske har størst betydning). Med undtagelsen af lystskoven, afd. 89a, er skoven i dag i almindelig forstlig drift. Jordbunden er kraftig muld med god omsætning. Botanikken er med undtagelse af habitatområdet dårligt undersøgt, dog kendes fund af skov-byg. Der er fundet flere arter af sjældne svampe. Skoven er udlagt som Kulturarvsareal af national betydning (42). Af synlige fortidsminder findes to rundhøje, hvoraf den største kaldes Rævehøj, og en udateret forsvarsvold. I forbindelse med oprydningen efter stormen i 1967 blev der fundet skeletrester under et stød. Fortidsminderne er beskrevet i afsnittet Fortidsminder og sten- og jorddiger som nr. 11, 12, 29 og 35. Midt i skoven findes der en gravplads for familien Frijs. Alléen af hestekastanier i parken strækker sig ind i Dyrehaven, og fortsætter i lindetræer, der lidt inde i skoven forgrener sig til siderne i to alléer Halsted Dyrehave er fredskov, og skoven er fredet i 1995. De generelle fredningsbestemmelser er indsat som bilag. En del af afd. 89a er Natura 2000-område og er udlagt som habitat (nr. 157) for eremit, der er en fredet og rødlistet billeart. 18

D E A,1 C B A F Naturplan for afd. 89. A og A,1 er fredet med særbestemmelser. A og F er Natura 2000- område og habitat område for eremit. B er rødgran på 42 år, der konverteres til eng. C er eg på ca. 20 år. D er rødgran på 42 år, der konverteres til eg. E er eg på ca. 6 år. F er ædelgran på 27 år med enkelte fritstående ege, og hvor ædelgran fjernes. Lilla farve er rhododendron Fredningen for skoven tilsigter at bevare skovens nuværende karakter. I fredningsbestemmelserne står: I den gamle lystskov, afd. 89a, skal de gamle træer også efter at de er udgåede lades urørte. Idet Storstrøms amt i det omfang ejeren ikke selv ønsker at gøre det som plejeforanstaltning kan foretage hugst med henblik på lysning omkring træerne og omkring den eksisterende rhododendronbeplantning. De øvrige løvskovsarealer skal fortsat drives med løvskov, hvor renafdrift ikke er tilladt, men hvor der alene må ske tyndingshugst. Det skal med tilladelse fra Storstrøms amt være tilladt at plante enkelte løvtræer, hvis selvforyngelse ikke er tilstrækkelig. Skovarealer med nåletræer og pyntegrønt må ikke udvides, men kan fortsat drives som hidtil. Der knytter sig størst naturhistorisk interesse til den gamle lystskov afd. 89a (bemærk, at afd. 89a består af to dellitraer, og at afdelingen tidligere også omfattede det mellemliggende areal ). De gamle bredkronede ege og enkelte bøge er med sikkerhed formet i et lysåbent landskab med afgræsning, og hvor afgræsningen er fortsat langt op i 1800-tallet og for de åbne arealers vedkommende ganske givetvis også ind i 1900-tallet med afgræsning og /eller høslæt. Ved mange herregårde på Lolland og Falster var der i 1600- og i 1700-tallet dyrehaver (Kilde: Skovene på Lolland og Falster før indfredningen) som var indtaget som enemærker (områder hvor herremanden havde ret til både over- og underskov). Nogle steder skabte de med deres alléer forbindelsen mellem park og skov. Egene stammer fra tiden omkring 1680, og som navnet Dyrehave antyder, er det derfor sandsynligt, at der har været en dyrehave med dåvildt, og at dåvildtet har været med til at forme det nuværende skovbillede. 19

Afd. 89a på skovkort fra 1938 med signaturer for lysåbne arealer. De lyse arealer er eng med få fritstående træer, og den lyserøde signatur viser fritstående ege. Den grønne signatur viser fritstående bøge, der senere væltede i orkanen 1967(ca.250 år gamle) Afdeling 89a er i dag en lysåben skov, hvor hovedtræarten stadig er gamle ege (ca. 320 år gamle) iblandet et mindre antal gamle bøge. Pletvis findes en mellemetage med yngre bøge, ask og ahorn. Underetagen består helt overvejende af tjørn og hyld samt navr og lidt hassel. Især ahorn (de ældste er ca. 40 år), men også ask og i nogle tilfælde bøg gror op i egenes kroner og skygger træerne ihjel. Ved C findes en anseelig flerstammet, gammel taks. På de lysåbne arealer er der mange steder tæt opvækst af ahorn og ask, og på steder hvor der er opstået lysbrønde (efter elm og i egekulturen 89e) er der kraftig opvækst af brombær. Desuden findes et mindre antal birk og fritstående graner samt lidt rester af elm. En af lindealléerne følger stien gennem området. Lindene, der er fra ca. 1750, er i stærkt forfald, men der ses flere steder opvækst som rodskud få meter fra alléen. I Natura 2000 er afd. 89a (på kortet markeret med A og F) kortlagt som type 9160, Egeskov på mere eller mindre rig jordbund. Området er samtidig habitat for eremit, der er en stor, mørk ensfarvet bille med svagt metalskær. Den lever i gamle fritstående løvtræer, og det meste af tiden lever den skjult i hulheder inde i træerne. Eremitten er beskyttet ifølge EF-habitatdirektivet, og den er også fredet. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Desuden skal der laves særlige bevaringsområder for den i alle landene i EU. I Danmark er der udpeget 10 EF-habitatområder for den. I habitatområdet i Dyrehaven er eremit fundet tre steder, men den er også tidligere fundet i området ved gravpladsen. Bestanden i habitatområdet skønnes dog at være betydeligt større end fundene antyder. Trusler mod eremitten er skyggegivende opvækst omkring de gamle ege. 20

Ifølge Natura 2000 må der, indtil Skov- og naturstyrelsen har udarbejdet en plan for området, ikke foretage noget, der kan anfægte udpegningsgrundlaget. Eremitten lever skjult i hule gamle træer, og billen bliver ca. 30 mm lang (størrelse ca. 1/1) Målsætning Det primære mål for skoven er en bæredygtig produktion, der tager udgangspunkt i principperne for naturnær skovdrift. Det vil bl.a. sige, at der ikke må foretages renafdrifter i løvtræ, og at der ved plantning anvendes hjemmehørende træarter. Bevoksninger med nåletræ og pyntegrønt udfases. Målsætningen for afd. 89 er at bevare og udbygge områdets karakter af lysåbent areal med solitære træer, samt at skabe de bedste livsbetingelser for eremit. Det skal samtidig tilstræbes, at fortidsminderne - gravhøje og folkeborg - synliggøres i videst mulig omfang. Alléerne bevares, så længe det er muligt pga. alder, og efterlades til forfald. Rhododendronbeplantningerne ønskes bevaret som et element i en tidligere lystskovsdrift. Pleje og tiltag: I afd. 89 i område A og F skoves alle ahorn, birk og gran. Ahorn har først indfundet sig i området for ca. 40 år siden, og er ved sin skyggegivende vækst særdeles generende for egetræerne. Birk kan senere give problemer med selvsåning, og gran er som fremmed art uønsket i området. Yngre bøgetræer, der beskygger egene, fjernes, der skal dog tages hensyn til eventuelle arvtagere som solitære træer. I område B og D renafdrives gran, og D (ca.0,8 ha) konverteres til eg (ekstensiv kulturmodel) medens B (ca.2,2 ha) konverteres til eng efter stødfræsning. Formålet med engen i område E er at skabe forbindelse mellem område A og område A,1. Område A,1 behandles efter samme retningslinjer som for A. Egene i områderne C, D og E tyndes meget hårdt, således at der skabes træer med fuld krone og med god lystilgang til bundfloraen. 21

I den gamle lystskov, afd. 89a, skal de gamle træer også efter at de er gået ud lades urørte Den fortsatte pleje af afd. 89, kan ske ved afgræsning med får eller med hjortevildt (dyrehave), eller ved motormanuel rydning af krat og opvækst suppleret med slåning af engen E. Afgræsning med får forudsætter, at arealet indhegnes. Hvis hele afd. 89 inddrages drejer det sig om 1.500 m hegn, og hvis egekulturerne holdes udenfor er det 1.700 m hegn. Såfremt arealet afgræsses med får, skal man påregne en årlig studsning af lysesiv og brændenælder. Ved rydningsmetoden skal man påregne at rydde træopvækst og brombær hvert andet år, og engen skal slås to gange om året. Alléerne friholdes for skyggegivende træer. Nedfaldne stammer og væltede træer efterlades så vidt muligt på stedet. Den alvorligste trussel for allétræerne er alder, og for hestekastanien tillige en svækkelse ved angreb af minérmøl. Der foretages ikke genplantning. Invasive arter, kæmpe-bjørneklo og japansk pileurt, bekæmpes. I afd. 89a, hvor der både er bjørneklo og japansk pileurt, sker bekæmpelsen bedst og billigst ved afgræsning. I den øvrige del af skoven kan anvendes alle lovlige midler, stikning, afhugning af frøstande samt sprøjtning med Roundup. Rhododendronbeplantningerne i afd. 89 og ved gravpladsen bevares. De mest iøjnefaldende trusler er beskygning fra de omkringstående træer, hvorved væksten og blomstringen reduceres, opvækst i busketterne af træer og buske (især hyld) og ikke mindst af brombær, samt snetryk. Rhododendron kan for øvrigt forynges ved nedskæring om vinteren. Ved gravpladsen borthugges træer omkring beplantningen i et bælte på min. 10 meter, og samtidig udvides stierne således, at den fremtidige vedligeholdelse af de åbne arealer kan fortages ved slåning med traktor. Gravstene friholdes for opvækst. I afd. 89 vil anlæg af eng og rydning af opvækst tilgodese beplantningerne med rhododendron. 22

Der er forskellige tilskudsmuligheder til tiltag og til den skitserede pleje. Fredningen giver Storstrøms amt mulighed for at foretage og bekoste pleje af de fredede arealer. Beliggenheden i et Natura 2000-område som habitatområde for eremit (A og F) giver mulighed for tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen. Beliggenheden i fredskov giver mulighed for (ikke færdigbehandlet i SNS) tilskud til en ekstensiv egekultur (D) og til skoveng ( E og afd. 83d). En videre drift af afd. 89 som skoveng vil, i det omfang engen bliver beskyttet af 3, give mulighed for et miljøbetinget tilskud. Prioritering. Rydning af opvækst i afd. 89a (A, A1 og F) og rydning omkring rhododendron, samt bekæmpelse af invasive arter har 1. prioritet. Skovning af rødgran med efterfølgende konvertering til eg og eng (D og B) har 2. prioritet. 2. Eng Engen langs Halsted Å er på ca. 20 ha og afgræsses af kreaturer. Engen indgår som et meget markant landskabselement i naturen omkring Halsted Kloster. Pleje og tiltag: Fortsat afgræsning med kreaturer samt studsning af aggressive arter. I nr. 2b etableres en aflastningsremise for remise nr. 3. Nr. 2a, der ikke græsses pt., inddrages i græsningen. Den gamle fægang over åen aktiveres. 3. Remise Remise på 1,2 ha der tidligere har indgået i engen. Krat og beplantning med remiseplanter, gammel gran og diverse frugttræer. Stor forekomst af bjørneklo. Pleje og tiltag: Kreaturhegnet flyttes, så remisen igen kommer ind i kreaturfolden. 4. Mose Mose med vandfyldte tørvegrave der er beskyttet af 3. Gammel beplantning af gran. Tæt pilekrat og tagrørsump. Stor forekomst af bjørneklo. Udsætning af ænder. Pleje og tiltag: Beplantning af gran ryddes, ingen gentilplantning. 5. Remise Remise på 0,2 ha der tidligere har været afgræsset. Bevoksning af tjørn, poppel, mirabel og hæg. Stor forekomst af bjørneklo. Pleje og tiltag: Kreaturhegnet flyttes, så remisen igen kommer ind i kreaturfolden. 6. Ny sø Vældområde på 0,15 ha der er beliggende på grænsen mellem golfbanen og agerjorden. Pleje og tiltag: Der etableres en ny sø på 0,1 ha. 7. Remise Tætgroet remise på 0,3 ha af diverse remiseplanter. Pleje og tiltag: Ved tynding bør hjemmehørende arter tilgodeses. 23

8. Eng Eng på 3,5 ha der tidligere har været afgræsset. Stor forekomst af bjørneklo. Arealet skal iht. GML reglerne slås mindst hvert 2. år. Pleje og tiltag: Afgræsning med kreaturer og afpudsning, subsidiært slåning mindst hvert 2. år samt bekæmpelse af bjørneklo. 9. Ellesump Afdeling 95 på 0,9 ha er bevokset med rødel. Der er anlagt sti gennem skoven. Pleje og tiltag: Udlægges som urørt skov, dog bekæmpelse af bjørneklo. 10. Egeskov Afdeling 100 på ca. 2,1 ha er plantet egeskov (tidligere gran) på ca. 15 år. Stor forekomst af bjørneklo. Pleje og tiltag: Tynding. 11. Dyrehave Mose Dyrehave Mose på ca. 4,9 ha er beskyttet af 3. Området omfatter gamle lavvandede tørvegrave og områder med pilekrat. Stor forekomst af bjørneklo. Udsætning af ænder. Pleje og tiltag: Nedskæring af krat for at skabe lysåbne områder. 12. Udyrket areal Udyrket areal på ca. 1,9 ha hvoraf en mindre del anvendes til vildtstriber. Stor forekomst af bjørneklo. Udyrkede arealer skal slås mindst hvert 5. år. For de udyrkede arealer gælder samme GML regler som for braklagte arealer. Pleje og tiltag: Afgræsning med henblik på bekæmpelse af bjørneklo. 13. Våde enge Arealet på 8,6 ha, der både er lavtliggende og vandlidende, er udlagt som brak. Arealet er SFL-område, Vandmiljøplan 3-område og lavbundsområde. Mulighederne for udlæg som vådområde bør undersøges. Subsidiært kan der anlægges en lavvandet sø. Pleje og tiltag: Anlæg og drift af vådområde, subsidiært anlæg af lavvandet sø. 14. Halsted Å Halsted Å er amtsvandløb og er beskyttet af 3. Langs sydsiden af åen fra Dyrehaven til ejendomsskellet på en strækning af 750 m foreslås plantet træer, der skal markere åens forløb, og være med til at mindske grøde i vandløbet. Åen har en beskyttelseslinje på 150 m som ikke gælder for den nævnte beplantning. Åen har 2 m-bræmme. Pleje og tiltag: Plantning foretages af amtet, og der bør plantes ask, rødel og hæg. På en strækning af 290 m udlægges en 10 m-brakbræmme langs åen. Prioritet 2 for plantning og prioritet 1 for brakbræmme. 24

15. Ny remise En eksisterende mergelgrav på ca. 300 m² med et vandhul mindre end 100 m² udvides med 0,4 ha lavskov. Projektet forudsætter bl.a. tilladelse fra fredningsnævnet. Pleje og tiltag: Der etableres og vedligeholdes en lavskov på 0,4 ha. 16. Lunden Lunden, afdeling 99 på 0,87 ha, er fredskov. Formålet med skovdriften dette sted er at skabe et godt opholdssted for vildtet. Der skal være både tykninger, bundlæ og lysåbne steder. Pleje og tiltag: Lunden plejes med udtynding, og der kan også indplantes mindre granholme. 18. Vejtræer Langs vestsiden af landevejen plantes en række egetræer i alt 22 stk. Pleje og tiltag: Plantning og vedligeholdelse. 19. Markvej Markvejen på 950 m længde er vigtig som forbindelseslinje og som overvintringssted for insekter. Pleje og tiltag: Der bevares vejrabatter på minimum 1 m bredde. 19. Markvejen er også naturens forbindelseslinje og er samtidig overvintringssted for insekter 25