Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1324 af 17. december 2012 om uddannelsen til Skibsfører (del 2) fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, der trådte i kraft 1. januar 2013. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om maritime uddannelser og senest opdateret i lovbekendtgørelse 660 af 16. maj 2015. Desuden indgår også krav til bedømmelser, jævnfør eksamensbekendtgørelsen 1289 af 14. december 2009 for deltagere ved de maritime uddannelser, inklusive ændringer til denne, henholdsvis i bekendtgørelse 848 af 16. august 2012 samt bekendtgørelse 1454 af 16. december 2013. Endelig indgår regler om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, jævnfør bekendtgørelse 114 af 3. februar 2015. Versionsstyring af studieordningen, der implementeredes fra studiestart forårssemester 2013: 17.01.2013 Studieordning kontrolleret i forhold til Styrelsens endelige udgave af uddannelsesbekendtgørelsen. Ingen større ændringer nødvendige. 29.01.2014 Studieordning opdateret med beskrivelser af overordnede mål, undervisnings- og samarbejdsformer, samarbejde med erhverv og andre skoler, prøveformer og -krav. Henvisninger/link til skolens kvalitetsstyringsprocedurer erstatter en del af tidligere versions beskrivelser af regler for studieaktivitet, merit, orlov og dispensation samt uddannelsesbekendtgørelsens øvrige krav til indholdet i studieordningen. Disse procedurer gøres offentligt tilgængelige. Dato Ændringsbeskrivelse Overgangsordning 29.11.2012 Udkast til studieordning udsendt før bekendtgørelsens ikrafttrædelse til planlægningsbrug for skolens undervisere Ny studieordning indføres fra uddannelsens start F2013 på basis af udkast til ny uddannelsesbekendtgørelse. Ingen, se ovenfor Overgangsordning for faget Vedligehold og dokning, som udbydes ekstra, når studieordningen udrulles til del 2 (4. og 5. semester af Skibsføreruddannelsen). Det sikres inden start på del 2, at studerende med ældre grunduddannelse gennemfører uddannelse i STCWkonventionens VI/2, paragraf 1 om redningsbåde, flåder og MOB samt STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 + reglement V/1-2, paragraf 2.2 om grundlæggende tankskibsoperationer.
Indhold 01.07.2014 Semesterplan og kursusplacering opdateret ifht. tværfaglige temadage på 4. og 5. semester. For fagemnet Kulturgeografi er der mindre justeringer af mål for læringsudbyttet. 16.12.2014 Fagemnerne Sikkerhedsledelse, Kulturgeografi i 4. semester samt Søret og administration og Navigation og skibsoperation i 5. semester reduceret med 1 værkstedslektion hver. 04.06.2015 Justeringer af læringsudbytte for viden, færdigheder og kompetencer i fagemnerne Navigation og fremdrivning, Søret og Administration samt Skibsteknik og Lastbehandling. Opdatering af lov- og regelhenvisninger med nye bekendtgørelser trådt i kraft frem til juni 2015. Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning ifht. tidligere versioner af studieordning 2013. Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner af studieordning 2013. Justeringer udarbejdet med baggrund i erfaringer med gennemførelse af første uddannelsesforløb helt til skibsfører, men giver ikke behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner af studieordning 2013. Marstal Navigationsskole Side 2
Indhold Indholdsfortegnelse 1 Struktur 4 1.1 Indledning samt uddannelsens overordnede formål og mål 4 1.2 Regelgrundlag, kvalifikationsramme og ECTS 8 1.3 Mål og taksonomisystem - Viden, færdigheder og kompetencer 9 1.4 Studieordning - Tværfaglighed og progression 12 1.5 Semesterplan og kursusplacering Alle uddannelser 13 1.6 Undervisnings- og samarbejdsformer samt evaluering af undervisningen 14 1.7 Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner 16 1.8 Studieaktivitet 17 1.9 Eksamener, anvendte bedømmelsesformer samt beviser 18 1.10 Fordeling af lektioner, kurser, ECTS-point samt bedømmelsesformer og forudsætninger 20 1.11 Merit 22 1.12 Forudsætninger for optagelse 22 1.13 Overgangsordning 22 1.14 Dispensation og Orlov 23 1.15 Klagemuligheder 23 2 Studieplaner for fagemner 24 2.1 Studieplan fagemne: Shipping og driftsledelse 24 2.2 Studieplan fagemne: Sikkerhedsledelse 27 2.3 Studieplan fagemne: Søret og administration 30 2.4 Studieplan fagemne: Kulturgeografi 32 2.5 Studieplan fagemne: Ledelse og samarbejde 34 2.6 Studieplan fagemne: Kommunikation og engelsk 36 2.7 Studieplan fagemne: Navigation og skibsoperation 39 2.8 Studieplan fagemne: Skibsteknik og lastbehandling 42 2.9 Studieplan fagemne: Vedligehold og dokning 45 3 Kursusplaner 47 3.1 Undervisningsfri uger 47 Marstal Navigationsskole Side 3
1. Struktur 1 Struktur 1.1 Indledning samt uddannelsens overordnede formål og mål Formålet med uddannelsen fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 og uddannelsens overordnede mål af samme bekendtgørelses kapitel 2. I studieordningen dokumenteres, hvordan de i bekendtgørelsen opstillede uddannelsesmål nås, beskrevet i viden, færdigheder og kompetencer for hvert fagemne på uddannelsen. Til brug herfor har Marstal Navigationsskole udarbejdet et taksonomiværktøj, der kan findes i studieordningens kapitel 1.3. I samme kapitel beskrives og forklares begreberne viden, færdigheder og kompetencer i detaljer. Uddannelsens struktur og opbygning fremgår af studieordningens kapitel 1, mens progressionen, specielt for de længere uddannelser, ses ved at sammenligne med taksonomien under studieplaner for fagemner i kapitel 2 for de kortere uddannelser, semester for semester. Progressionen fremgår også af henholdsvis oversigten tværfaglighed og progression, kapitel 1.4, samt semester- og kursusplan kapitel 1.5. I studieordningens kapitel 1.6 beskrives også uddannelsens overordnede undervisnings- og samarbejdsformer, mens eksamensformer og anvendte bedømmelsesformer beskrives i kapitel 1.9. De dele af studieordningen, der udgøres af skolens kvalitetsprocedurer, er der indsat henvisninger til. Alle disse procedurer er offentligt tilgængelige på skolens hjemmeside, www.marnav.dk. Endelig beskriver studieordningen kapitel 1.7 også i korte træk, hvordan der sikres relevante input og inspiration fra erhvervet og fra andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse med udarbejdelse af henholdsvis studieordning og undervisningsplaner for de enkelte fagemner. Uddannelsens formål og mål fremgår, som nævnt, af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 og 2, og er, for overblikkets skyld, citeret herunder: Kapitel 1 Uddannelsens formål 1. Formålet med uddannelsen til skibsfører er at kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv. Skibsføreren skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som skibsfører. Stk. 2. Uddannelsen til skibsfører skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen) således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe med en bruttotonnage på eller over 3000.
1 Struktur Kapitel 2 Uddannelsens mål 2. Uddannelsen til skibsfører er indplaceret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 2. Uddannelsen skal udvikle den studerende med fokus på ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog. 3. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en skibsfører skal opnå i uddannelsen. Stk. 2. Læringsmål for viden er, at skibsføreren har 1) forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning, 2) kendskab til maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, 3) forståelse for den navigatoriske drift af skibe i fart på alle have, 4) forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, 5) viden om maritime regnskaber, herunder rentabilitet, indtjeningsevne, likviditet og soliditet, 6) forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning, dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land, 7) viden om maritime virksomheders markedsmæssige situation, 8) forståelse for søfartens miljømæssige påvirkninger, og hvordan det omgivne miljø beskyttes og 9) viden om entreprenørskab, innovation og iværksætteri. Stk. 3. Læringsmål for færdigheder er, at skibsføreren kan 1) organisere lastbehandling og stuvning, 2) på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri (op til 750 kw), hvor der ikke er krav om maskinbesætning, 3) planlægge og organisere ledelse af vedligeholdelses- og reparationsarbejder, herunder ressourcestyring i overensstemmelse med rederiets instrukser, 4) fungere som rederiets repræsentant ved dokninger, 5) varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, 6) beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart, 7) beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner på dansk og engelsk, 8) anvende informationsteknologi som arbejdsredskab, Marstal Navigationsskole Side 5
1 Struktur 9) anvende relevante internationale og danske regler, 10) selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde, anvende og evaluere procedurer, 11) anvende skibets sikkerhedsruller på såvel dansk som engelsk, 12) udarbejde skriftlige vejledninger, skrivelser og rapporter vedrørende maritime og tekniske problemer, således at disse fremstår på en forståelig og opbygningsmæssig korrekt måde, 13) varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift og 14) anvende den projektorganiserede problemorienterede arbejdsmetode, herunder deltage i planlægning og gennemførelse af projekter. Stk. 4. Læringsmål for kompetencer er, at skibsføreren kan 1) varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører i skibe i fart på alle have, 2) varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i skibe i fart på alle have, 3) tilrettelægge opbygningen af en effektiv organisation om bord, 4) selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt tage ansvar for udvikling af nye processer, 5) samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, 6) fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer samt sikre, at skibets kritiske processer altid varetages af kvalificeret personale, 7) tage ansvar for at organisere, planlægge og evaluere brandberedskabet om bord, 8) varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i skibe, 9) analysere og rekonstruere situationer med baggrund i havarirapporter og 10) tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner på skibe på alle have samt bidrag til forbedring af processer. Stk. 5. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende 1) vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 2) Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 3) Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 4) General Operator s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2, 5) brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3, Marstal Navigationsskole Side 6
1 Struktur 6) betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, 7) det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2, og reglement V/1-2, paragraf 2.2, 8) sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, Ship Security Officer, jf. STCWkonventionens reglement VI/5, paragraf 1.2, 9) maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A, 10) duelighedsprøve i motorpasning og 11) arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe. Marstal Navigationsskole Side 7
1 Struktur 1.2 Regelgrundlag, kvalifikationsramme og ECTS Bekendtgørelserne indplacerer navigatøruddannelserne i forskellige kvalifikationsrammer (European Qualifications Framework 1-8). Niveauerne benyttes i den danske kvalifikationsramme for livslang læring som viser, hvilket niveau de danske offentligt godkendte uddannelser bør indplaceres på. Mål opstillet i denne studieordning skal sammenholdes med disse niveauer. Uddannelse Niveau Kystskipper 3 Styrmand 4 Sætteskipper 4 Skibsfører 5 Skibsfører - professionsbachelor 6 Skibsofficer 6 Uddannelsesbekendtgørelserne fra Styrelsen for Videregående Uddannelser er rammestyret. Mål og indhold beskrives kun kort gennem henvisninger til konventionskrav fra IMO/STCW, samt en række generelle mål og centrale temaer for de forskellige fagemner. IMO/STCW Studieplan fagemne Bekendtgørelse Studieordning Undervisningsplan (dynamisk) Samlet indhold i studieordningen Studieordningen udarbejdes af den enkelte uddannelsesinstitution, og beskriver i større detaljeringsgrad uddannelsens opbygning, omfang, samt hvordan bekendtgørelsens mål bliver opfyldt gennem skolens undervisningsforløb og bedømmelsesformer på uddannelsen. På Marstal Navigationsskole danner skolens studieordning grundlag for underviserens detaljerede undervisningsplan for lektioner, bedømmelsesformer, formkrav, undervisningsmateriale, studieaktivitet, opgaver med videre. Af hensyn til variationen af undervisningsformer, må detaljer om formkrav findes i den mere dynamiske del af studieordningen, nemlig undervisningsplanen. Denne udarbejdes af underviser, men skal, jævnfør skolens kvalitetsstyringssystem, altid gennemgås og godkendes af skolens ledelse. Undervisningens omfang opgøres i bekendtgørelsen i ECTS i -point. Der går cirka 30 ECTS-point på et semester. Disse point skal gøre det nemmere at meritere mellem europæiske uddannelser, når der samtidig ses på uddannelsens indhold og indplacering i kvalifikationsrammen. I denne studieordning er ECTS benyttet til at vurdere omfanget af fagemner og kurser. i European Credit Transfer System Marstal Navigationsskole Side 8
1 Struktur 1.3 Mål og taksonomisystem - Viden, færdigheder og kompetencer Læringsudbytte beskrives i kvalifikationsrammen for livslang læring i i form af viden, færdigheder og kompetencer, som er karakteristiske for niveauet som uddannelsen er indplaceret på. Viden, færdigheder og kompetencer er yderligere specificeret som vist nedenfor, så læringsudbyttet kan konkretiseres ved en given kvalifikation og på et givet niveau i kvalifikationsrammen for livslang læring. Viden Viden er den viden og forståelse, som forventes af en person med en kvalifikation på et givet niveau. Beskrivelsen af viden omfatter følgende to aspekter: Hvilken type viden der er tale om, og hvor kompleks denne viden er. Type af viden vil sige, om der er tale om viden om teori eller viden om praksis. Endvidere om der er tale om viden inden for et fag, et fagområde eller et erhverv. Kompleksitet vil sige, hvor forskellige situationer kompetencen kan anvendes i, og hvor uforudsigelige situationer den beherskes i. Om der er tale om forståelse. Det vil sige, i hvor stort omfang man kan sætte sin viden ind i en sammenhæng. Forståelse kommer eksempelvis til udtryk, når man kan forklare noget for andre. Færdigheder Færdigheder er, hvad en person kan gøre eller udføre. Beskrivelsen af færdighed omfatter følgende tre aspekter: Hvilken type færdighed der er tale om. Det vil sige, om der er tale om kognitive færdigheder (for eksempel at kunne regne), praktiske færdigheder (for eksempel at kunne svejse), kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder (for eksempel at kunne udtrykke sig mundtligt eller skriftligt). Hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til. Det vil sige opgavens kompleksitet, hvilket igen vil sige, hvilke krav der stilles til udvælgelse og vurdering af viden, der indgår i opgaveløsningen. Hvilken kommunikation der kræves. Det vil sige, hvilke målgrupper der skal kommunikeres med, hvor komplekst budskabet er, og hvilke virkemidler der anvendes i kommunikationen. i Den danske kvalifikationsramme for livslang læring som viser hvilket niveau de danske offentligt godkendte uddannelser ligger på ifht. hinanden jf. kapitel 1 Struktur. Marstal Navigationsskole Side 9
1 Struktur Kompetencer Kompetencer er den bevidste evne til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst, eksempelvis arbejde eller studier. Ansvar og selvstændighed er centrale begreber her. Kompetence omfatter følgende tre aspekter: Handlerummet. Det vil sige, i hvilke typer af arbejds- eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder kan bringes i spil. Hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed vil der være i disse sammenhænge? Samarbejde og ansvar. Det vil sige, i hvor høj grad man kan varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde. Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? Læring. Det vil sige, i hvor høj grad man kan tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling. Læringsudbyttet er systematiseret i nedenstående figur 4, som viser systematikken i brugen af viden, færdigheder og kompetencer til niveaubeskrivelserne i kvalifikationsrammen. Kilde: UVM I studieordningen for navigatøruddannelser ved Marstal Navigationsskole er viden, færdigheder og kompetencer desuden benyttet i taksonomiforklaringen udviklet af skolen selv, se næste side. Dette er et værktøj for ledelse, undervisere og studerende til hjælp for planlægning og gennemførelse af undervisningen af de forskellige fagemner og kurser i uddannelsen. Marstal Navigationsskole Side 10
1 Struktur Klassifikation af uddannelsesmål 5-trins taksonomisystem TAKSONOMISYSTEM TIL VIDENSMÅL, FÆRDIGHEDSMÅL OG KOMPETENCEMÅL BENYTTET I FORBINDELSE MED STUDIEPLANERNE I KAPITAL 2. Viden Trin 1 Har overblik over har opnået et overblik over emnet, og er orienteret om, hvordan der opnås viden om emnet Trin 2 Har kendskab til kan efter hukommelsen gengive eller identificere Trin 3 Har forståelse af kan med egne ord forklare, fortolke eller demonstrere Trin 4 Har indgående forståelse af kan overføre viden til nye situationer/problemer af samme type Trin 5 Har dyb indsigt i kan overføre og bruge viden til helt nye og ukendte problemer (første led i selvstændig problemløsning) Færdigheder Trin 1 Har modtaget instruktion er instrueret om og har deltaget i elementer, der fører frem mod færdigheden, men færdigheden er endnu ikke fuldt indøvet Trin 2 Er parat til trinnet lige inden at færdigheden mestres. Viden og holdninger er på plads, men færdigheden er endnu ikke endeligt indøvet Trin 3 Kan med støtte færdigheden udføres med støtte, under vejledning eller i gruppe og med høj opmærksomhedsgrad Trin 4 Kan anvende, varetage beregne, benytte, udføre færdigheden udføres uden støtte, men med høj opmærksomhedsgrad Trin 5 Kan med rutine færdigheden udføres med vanepræg, og kræver kun lav opmærksomhedsgrad, sidder på rygraden Kompetencer Trin 1 Kan deltage en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes for målopnåelse med støtte fra andre Trin 2 Kan selvstændigt varetage, virke, gennemføre en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes for målopnåelse uden støtte Trin 3 Kan analysere en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger anvendes til selvstændig problemløsning i forbindelse med helt nye og ukendte problemer Trin 4 Trin 5 Kan planlægge, organisere, fremstille, foreslå Kan vurdere, diskutere, afveje, bedømme, evaluere, kritisere en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger må sammenstilles på nye måder og danne nye helheder for den pågældende en sammensat situation hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes til at afveje flere opfattelser, opstille kriterier for vurderingen og på baggrund heraf træffe afgørelse eller konkludere Marstal Navigationsskole Side 11
1. Struktur 1.4 Studieordning - Tværfaglighed og progression 1. SEM TEKNIK OG VEDLIGEHOLD Maskinlære Skibsteknik og lastbehandling Grundfag Meteorologi NAVIGATION OG VAGTHOLD Navigation Elektronisk navigation Vagttjeneste Maritimt engelsk LEDELSE OG KOMMUNIKATION GMDSS ROC Søret og admin. (Kyst+ST) SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ * Sik.&miljø Brandbekæmpelse (Kyst+ST) + + 2. SEM Maskinlære og maritim teknologi Skibsteknik og lastbehandling Grundfag inkl. kursusuge Meteorologi Navigation Full Mission Vagttjeneste Maritimt englesk GMDSS GOC Søret og admin. Sikkerhed og miljøbeskyttelse ** Sundh. Fanø Brandskole 3. SEM Skibsteknik og lastbehandling Sejladsprojekt Navigation Manøvre/ skoleskib Vagttjeneste Maritimt engelsk Innovationscamp Martim ledelse Søret og admin. Arbejdsmiljø 16 Maritim sikring (SSO) 4. SEM Skibsteknik og lastbehandling Navigation og skibsoperation Kommunikation og engelsk Kulturgeografi Shipping og driftsledelse Sikkerhedsledelse 5. SEM Vedligehold og dokning Skibsteknik og lastbehandling Navigation og skibsoperation Kommunikation og engelsk Ledelse og samarbejde Søret og admin. *Kystskipper og styrmænd overgangsordning i sikringsberedskab/-opgaver **Styrmænd, sætteskipper og skibsfører overgangsordning i Tanker Basic Fagemner fordelt på alle skolens navigatøruddannelser og semestre Marstal Navigationsskole Side 12
1. Struktur 1.5 Semesterplan og kursusplacering Alle uddannelser Kyst = Kystskipperuddannelsen, ST = Styrmandsuddannelsen, SÆT = Sætteskipperuddannelsen, SKF = Skibsføreruddannelsen NB: Kursusuger vil i praksis forskydes lidt fra semester til semester. Se den aktuelle aktivitetskalender for planlægningsformål. Marstal Navigationsskole Side 13
1. Struktur 1.6 Undervisnings- og samarbejdsformer samt evaluering af undervisningen Uddannelsen er i sin generelle form planlagt som klasseundervisning. I perioder opdeles i mindre hold, hvor det er relevant eller et krav, f.eks. af hensyn til øvelser i simulator, på træningsskib eller i kursusperioder. Kun for skolens længste navigatøruddannelse, uddannelsen til skibsfører, er der åbnet mulighed for, at gennemføre de sidste semestre som delvist fjernstudie. Der tages her hensyn til denne studieform i valg af undervisnings- og samarbejdsformer samt prøveformer, og der afsættes i øvrigt ekstra ressourcer til vejledning af de studerende, som vælger at sejle mens de læser. Undervisningsplan For fagemner, hvor undervisningsformen ikke er fastlagt af overordnede regler eller andre hensyn, er det underviseren, der fastlægger formen i fagemnets undervisningsplan. Undervisningsplanen tager direkte udgangspunkt i de opstillede målbeskrivelser i skolens studieplaner, se kapitel 2. Undervisningsplanen er tilgængelig ved semesterstart, og gennemgås/godkendes altid af skolens ledelse. Undervisningsplanerne er den dynamiske del af studieordningen, og de dokumenterer blandt andet uddannelsesbekendtgørelsen krav til varierende studieformer samt eksamensbekendtgørelsens krav til, at uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der afspejler indhold og arbejdsformer. Det tilstræbes derfor, ved den samlede planlægning, at alle uddannelser indeholder en relevant variation af undervisningsformer, herunder også gruppearbejder, projektorienteret arbejde og tværfagligt arbejde. Tværfaglige elementer og støttende undervisning Jævnfør uddannelsesbekendtgørelsernes bilag 1, skal det tværfaglige arbejde være med til at styrke den studerendes selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle den studerendes evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer. I det tværfaglige arbejde simuleres praktiske situationer, som den studerende vil kunne opleve i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde. Dette understøtter den studerendes udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner samt evne til at tænke nyt. I studieordningens kapitel 1.4 findes en oversigt over uddannelsens tværfaglige sammenhænge og elementer samt progression og tværfaglighed imellem alle uddannelserne til navigatør. De tværfaglige og studieforberedende elementer er yderligere forsøgt sikret gennem forsøgsordning med fagemnet Grundfag, se studieplan herfor i kapitel 2. Grundfaget støtter op om den tværfaglige undervisning, men er også studieforberedende i forhold til de tre længere navigatøruddannelser, Styrmand, Sætteskipper og Skibsfører. Det er skolens erfaring at succes, i forhold til opnåelse af uddannelsesmålene, fremmes af repetition af grundlæggende studiemæssige forudsætninger i f.eks. matematik, fysik, IT, sprog og skriftlighed. Særligt da navigatørprofessionen efterspørger bestemte discipliner, som ikke nødvendigvis er dækket tilbundsgående på hverken grunduddannelser eller de studieforberedende uddannelser. Støttende undervisning udgøres dog ikke kun af grundfaget. Der gives på uddannelserne også adgang til generel lektiehjælp gennem en formaliseret ordning på skolen, hvor adgang til Marstal Navigationsskole Side 14
1. Struktur lektiehjælpsperioder opslås for hvert semester. Endelig er der for delvis fjernstuderende og øvrige studerende på Skibsførerstudiets 4. og 5. semester afsat dedikerede vejledningslektioner, jævnfør studieordningens kapitel 1.10 om fordeling af lektioner samt kapitel 2 om studieplaner for fagemner. Marstal Navigationsskole har en aktiv politik om studiestøtte til studerende med særlige vanskeligheder, f.eks. ordblindhed. Ved henvendelse til studievejledningen vil tilbud om screening og særlige hjælpemidler samt tilgængelige støtteordninger blive gennemgået. Skolens kvalitetssystem opstiller også retningslinjer for særlige vilkår ved eksamens- og prøveafholdelse, læs nærmere herom i kapitel 1.9 om eksamener og anvendte bedømmelsesformer. Evaluering af undervisning Ud over, at de studerende løbende opfordres til at reflektere over undervisningen og egen indsats samt deltage aktivt ved planlægningen af den daglige undervisning, så indsamles også systematisk feed-back fra de studerende. Dette gøres gennem både formaliserede midtvejsevalueringer for alle fagemner i alle semesterforløb samt mere omfattende afsluttende evaluering af alle kursus- og uddannelsesforløb. Sammenfatning af midtvejsevalueringer forelægges skolens ledelse, mens de afsluttende skriftlige evalueringer samles og gennemgås af såvel ledelse som undervisningsstab i det næstkommende semester, for at sikre udbytte og udvikling ved evalueringsarbejdet. Kvalitetssikring og procedurer Skolens kvalitetsprocedurer for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning er til enhver tid offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside www.marnav.dk. Dette gælder blandt andet procedure 202 for udarbejdelse af undervisningsplaner, procedure 215 for uddannelse af studerende samt procedure 411 for studerendes og kursisters evaluering af undervisning. De til enhver tid gældende undervisningsplaner for de enkelte fagemner, kan rekvireres ved henvendelse til Marstal Navigationsskole marnav@marnav.dk. Marstal Navigationsskole Side 15
1. Struktur 1.7 Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Da uddannelsen er meget professionsorienteret er studieordningen naturligvis under stor direkte indflydelse fra erhvervet. Studieordningen er udarbejdet på basis af mange års erfaring med studerende, der alle er optaget på baggrund af krav om anseelig praktiktid/sejltid i relevante skibsstørrelser. Marstal Navigationsskole har gennem tiden haft et tæt samarbejde med rederierne for at sikre uddannelsespladser, aspirantordninger samt uddannelsesbogens udfyldelse og brug. Hovedvægten af undervisere er rekrutteret fra erhvervet, og underviserne gennemgår løbende efteruddannelse, der har direkte berøringsflade med erhvervet eller relevante fagemner. Marstal Navigationsskole benytter i vid udstrækning censorer fra det maritime erhverv og sejlende seniorofficerer, hvilket sikrer aktualitet og en anvendelsesorienteret tilgang til bedømmelsen af de studerende. Marstal Navigationsskole har deltaget aktivt i uddannelsesrådets arbejde og input til uddannelsesbekendtgørelsen. En dialog, hvori alle erhvervets partnere har kunnet gøre indflydelse gældende samt deres synspunkter gældende. Skolen har derfor haft lejlighed til at høre parternes synspunkter og holdninger til uddannelsen. Uddannelsen udbydes i tæt samarbejde med Marstal Navigationsskoles kursusafdeling, der står for dele af undervisningen, og er i daglig kontakt med det maritime erhverv såvel på søsiden som på landsiden. Ses på det samlede uddannelsesforløb for de længere uddannelser, har Marstal Navigationsskole ved opbygningen af en trinopdelt uddannelsesstruktur sikret, at de studerende kan opnå maksimal valgfrihed samt optimal kontakt med erhvervet under uddannelsen. Dette opnås ved at de kortere uddannelser alle giver merit til de længere samtidig med, at sønæringsbeviser opnås, så der kan mønstres ud mellem hver uddannelsesdel og optjenes sejltid uden ulempe. Endelig kan de studerende på skolens to sidste semestre til skibsfører rent faktisk være i erhverv under studierne, idet der i studieordningens struktur og opbygning er lavet løsninger for delvis fjernstudie. Dette giver en tæt berøringsflade til rederier og specielt bemandingsafdelinger, når der skal tages hensyn til udmønstringsperioder med videre. I forhold til grunduddannelserne samt de studieforberedende uddannelser deltager Marstal Navigationsskole sammen med VUC Ærø i uddannelsen HF-Søfart. Skolerne deler en del undervisere, og samarbejdet sikrer en tæt og indgående forståelse af de studerendes foregående studie- og uddannelsesforløb. Marstal Navigationsskole har i øvrigt et meget omfattende netværkssamarbejde med utallige parter fra erhvervet, såvel rederier som andre uddannelses- og forskningsinstitutioner, myndigheder og interesseorganisationer med videre. Disse samarbejdserfaringer hos undervisere og ledelse, tilflyder uddannelsen og dens planlægning, og er med til at sikre kvalitet, dynamik og aktualitet i undervisningens indhold. Det vil være meget omfattende at beskrive dette samarbejde, der i sin natur er dynamisk og derfor opdateres løbende. Men blandt samarbejdspartnere kan nævnes: Tanker Safety Forum, BIMCO, Søfartsstyrelsen, Bureau Veritas, DTU, CBS, SDU, SIMAC, DMI, Force Technology, Fyns Maritime Klynge, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Marstal Søfartsmuseum, Marstal og Søby Værft, TUCO Marine, Jens Kristensen Skibsingeniører, Fredericia Maskinmesterskole, Københavns Maskinmesterskole (KME) og en næsten uendelig række af rederier. Marstal Navigationsskole Side 16
1. Struktur Alle disse samarbejdsrelationer inddrages løbende i undervisningsplaner og undervisning både i form af virksomhedsbesøg, gæsteforelæsere, case-opgaver, materialer til eksamensopgaver, censorer med videre. Desuden afholdes årligt en Camp-dag om entreprenørskab og innovation, hvor folk fra det maritime netværk inviteres som dommere. 1.8 Studieaktivitet Som på de fleste andre videregående uddannelser har de studerende som udgangspunkt ikke mødepligt, men der er studieaktivitetskrav, som er nærmere beskrevet i hvert fagemnes undervisningsplan, hvorfor der for nogle fagemner og i kursusperioder vil være krav om fuld tilstedeværelse. De nærmere regler for studieaktivitet og uddannelsens gennemførelse kan til enhver tid findes i skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af studerende og procedure 203 for håndtering af skolens regler for studieaktivitet samt bilag 904 Studieaktivitetsregler. For henholdsvis styrmandsuddannelsen samt kyst- og sætteskipperuddannelsen gælder, at undervisnings-/studieformen ikke, efter skolens vurdering, kan tilpasses fjernstudie eller delvis fjernstudie, da uddannelsesbekendtgørelsens krav til basale færdighedsmål kræver hyppig tilstedeværelse ved obligatoriske prøver samt de dele af den normale undervisning, der omfatter grundlæggende og sikkerhedsmæssige fagemner. Blandt andet indgår i disse semestre et stort antal STCW-definerede kurser. Samtidig gælder, at de studerendes egne studiekompetencer, i navigatøruddannelsernes første semestre, udvikles og modnes gennem såvel det studieforberedende fagemne; Grundfag, samt flere tværfaglige og projektorienterede forløb, hvori der også indgår en del gruppearbejde. Disse studiekompetencer er nødvendige for gennemførelsen af de længere navigatøruddannelser, hvori selvstændighed, udvikling af samarbejdsevner og evner til at analysere ledelsesmæssige problemstillinger spiller en helt central rolle i al undervisning. For navigatøruddannelsernes længste uddannelse, uddannelsen til skibsfører, har skolen åbnet op for muligheden for, at uddannelsens 4. og 5. semester kan gennemføres som delvist fjernstudie, mens den studerende er i erhverv. Dette betyder, udover de særlige krav til undervisnings- og bedømmelsesformer, også at der gælder særlige regler for studieaktivitet for sejlende studerende. Disse regler fremgår også af kvalitetssystemets bilag 904 om studieaktivitetsregler. Afhængigt af udmønstringsperioder, skibets beskæftigelse, den studerendes erfaring og studieegnethed, må normalt påregnes en forlængelse af studietiden i forhold til uddannelsesbekendtgørelsens normerede studietid. Der gælder dog fortsat de samme krav for maksimalt tilladt studielængde, krav til uddannelsesmål og antal tilladte forsøg per fagemne, som gælder for alle andre studerende på uddannelsen. Se nærmere herom i skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af de studerende. Marstal Navigationsskole Side 17
1. Struktur 1.9 Eksamener, anvendte bedømmelsesformer samt beviser De overordnede krav til eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved maritime uddannelser er fastsat i bekendtgørelse af samme navn, inklusive ændringer til denne. For hvert fagemne og kursus har Marstal Navigationsskole fastlagt bedømmelses- og eksamensformer (se kapitel 2 og 3) samt beståkrav (se kapitel 1.10), idet det sikres, at både uddannelses- og eksamensbekendtgørelsens krav samt eventuelle andre lov- og konventionskrav er overholdt. Studieordningens nærmere regler for bedømmelse fremgår af skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af studerende samt følgende eksamensprocedure: 421 for eksamination og censurering 422 for skolens afvikling af prøver og eksamener 426 for eksaminander under prøveafvikling og eksamener. Nærmere regler for klager over eksamener og bedømmelser fremgår af procedure 206. Der skelnes i eksamensbekendtgørelsen mellem eksamen, ekstern prøve, intern prøve samt løbende bedømmelse. Desuden skelnes mellem individuel prøve og gruppeprøve. Ved både eksamen og ekstern prøve medvirker censor, som ikke er ansat ved uddannelsesinstitutionen, og ikke har medvirket i uddannelsen til prøven. For eksamen gælder dog desuden, at resultatet medregnes i det samlede og afsluttende eksamensresultat. Ved intern prøve stilles ikke krav om censor. Løbende bedømmelse anvendes ofte i kombination med en af ovenstående prøveformer. Der gives som hovedregel karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves karakteren 02. Hvis der indgår flere karakterer i et fagemne må ingen karakter være under 02. I forbindelse med interne prøver gives enten karakter efter 7-trinsskalaen eller Bestået/Ikke bestået. For fagemner og kurser, hvor der udelukkende anvendes løbende bedømmelse angives normalt Godkendt/Ikke godkendt, hvilket ifølge eksamensbekendtgørelsens 19, modsvarer Bestået/Ikke bestået. Det samlede eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår kun eksamener ikke eksterne og interne prøver eller løbende bedømmelse. Da der, ligesom det gælder for begrebet undervisningsform, ikke findes en entydig eller udtømmende definition af begrebet formkrav til bedømmelser, har Marstal Navigationsskole i studieordningens studieplaner kun fastlagt de overordnede formkrav, det vil sige, hvorvidt der er tale om mundtlig eller skriftlig prøve, eller eventuelt praktisk prøve. Alle prøver er som udgangspunkt individuelle. Såfremt der anvendes gruppeprøver vil det fremgå af studieplanerne i kapitel 2, når der ses bort fra den løbende bedømmelse i forbindelse med kurser og øvelser, hvor gruppesamarbejde er en forudsætning. Detaljerede formkrav til bedømmelsen i hvert fagemne eller kursus vil altid fremgå af semestrets undervisningsplan eller kursusplan, idet underviseren skal have mulighed for at tilpasse prøveform Marstal Navigationsskole Side 18
1. Struktur til den valgte undervisningsform. Dog er der i studieordningens studieplan taget stilling til de overordnede formkrav, der dermed er mere statiske. Det er stadig uddannelsesinstitutionens ledelse, som godkender alle formkrav til prøver, jævnfør eksamensbekendtgørelsens 41, herunder f.eks. prøvelængde, forberedelsestid, mulighed for at anvende computere, eventuelle særlige prøvevilkår for deltagere med videre. Dette sker gennem den samlede eksamensplanlægning samt godkendelse af de enkelte undervisnings- og kursusplaner. Den samlede information om al bedømmelse tilflyder de studerende gennem henholdsvis studieordning og -planer (inklusive henvisningerne til skolens kvalitetsprocedurer), de aktuelle undervisningsplaner, den aktuelle semestereksamensplan samt oversigt over nødvendige og tilladte hjælpemidler. For anvendelse af PC ved eksamener gælder skolens kvalitetsprocedure 420. Studerende kan søge om forlængelse af eksamenstiden ved skriftlige eksamener over en vis varighed samt forlænget forberedelsestid til mundtlige eksamener, hvori der indgår forberedelsestid, hvis der vejer særlige hensyn. Dette gælder f.eks. for dokumenteret ordblindhed eller, hvis den studerende har andet sprog end dansk som modersmål. De nærmere regler herom er beskrevet i skoens kvalitetsprocedure 208 samt ansøgningsbilag 915. Eksamensbeviser og certifikater Skolen udsteder eksamensbevis, når a. den studerende har gennemført hele uddannelsen b. bestået de afsluttende eksamener og c. erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor uddannelsesbeviset er krævet Eksamensbeviset vil være på dansk (og engelsk hvor påkrævet) jævnfør gældende regler 3. Den studerende kan altid få sit bevis udfærdiget på engelsk. Uden fornøden fartstid kan bestået eksamen i givet fald dokumenteres ved særlig attest. De certifikater, der opnås i forbindelse med uddannelsen, herunder kurser, udstedes normalt først ved uddannelsens afslutning. Til studerende, der har forladt uddannelsen uden at have gennemført den, skal skolen på anmodning af deltageren udstede dokumentation for det gennemførte uddannelsesforløb, herunder en liste over beståede dele af uddannelsen. Nærmere beskrivelse af skolens regler for udstedelse af beviser fremgår af kvalitetsprocedurer 423. 3 Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser Marstal Navigationsskole Side 19
1. Struktur 1.10 Fordeling af lektioner, kurser, ECTS-point samt bedømmelsesformer og forudsætninger Total Uv-uger Lek.pr. uge* Lek. i alt* ECTS Kursusdage Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem 16 27 432 30 0 Kar. 1 Kar.2 Ja/Nej Forudsætninger 5. Sem 16 25 402 30 0 B = Bestået/Godkendt 32 834 60 0 02 = Minumuskarakter for bestået *Inklusive vejledningstimer LEDELSE OG KOMMUNIKATION Skibsfører del 2 528 lek. 38 ECTS Fagemne: Shipping og driftsledelse Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge* Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem 13414 16 6 96 6 Eksamen 02 skrift. - Ja - 5. Sem 16 *heraf 1 vejledningslek. 96 6 Fagemne: Sikkerhedsledelse Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem 13404 16 4 64 6 Eksamen 02 skrift. - Ja - 5. Sem 16 64 6 Fagemne: Søret og administration Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem 16 5. Sem 13455 16 6 96 7 Eksamen 02 skrift. - Ja - 96 7 Fagemne: Kulturgeografi Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem 13684 16 4 64 4 Intern prøve B - Ja - 5. Sem 16 64 4 Fagemne: Ledelse og samarbejde Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem 16 5. Sem 13425 16 3 48 3 Intern prøve B - Ja - 48 3 Fagemne: Kommunikation og engelsk Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem 13504 16 4 64 5 Godkendelse B - Nej - 5. Sem 13505 16 6 96 7 Eksamen 02 mundt. 02 skrift. Ja 13504 160 12 Fortsættes Marstal Navigationsskole Side 20
1. Struktur NAVIGATION OG VAGTHOLD Skibsfører del 2 128 lek. 10 ECTS Fagemne: Navigation og skibsoperation Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge* Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem 13104 16 * 4 64 4 Godkendelse B - Nej - 5. Sem 13105 16 4 64 6 Eksamen 02 skrift. - Ja 13104 *heraf 1 vejledningstime 128 10 TEKNIK OG VEDLIGEHOLD Skibsfører del 2 178 lek. 12 ECTS Fagemne: Skibsteknik og lastbehandling Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge* Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem 13304 16 5 80 5 Godkendelse B - Nej - 5. Sem 13305 16 4 64 5 Eksamen 02 skrift. - Ja 13304 *1 vejl. i 4. sem 144 10 Fagemne: Vedligehold og dokning Modulnr. Uv-uger Lek.pr. uge Lek. i alt ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 4. Sem 16 5. Sem 13325 16 2 34 2 Intern prøve B - Ja - 34 2 Marstal Navigationsskole Side 21
1. Struktur 1.11 Merit Regler om merit er fastsat i eksamensbekendtgørelsens kapitel 9. Studerende kan opnå merit efter ansøgning, hvor det godtgøres, at de krævede kvalifikationer er dokumenteret på baggrund af en anerkendt uddannelse. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren "Bestået" på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse efter særskilt bedømmelse, herunder eventuelt aflæggelse af prøve. Meritgodkendelse af danske uddannelser eller dele heraf afgøres af institutionen og skal, ifølge skolens procedurer, søges inden for de første 2 uger af semesteret. Nærmere beskrivelse af skolens regler for meritgodkendelse fremgår af kvalitetsprocedure 213. 1.12 Forudsætninger for optagelse Studerende kan optages på studieordningen 1/1 2013 efter de gældende krav om adgang og beviser i uddannelsesbekendtgørelsen. Optagelse på skibsføreruddannelsens del 2 forudsætter gennemførelse af Sætteskippereksamen (Skibsføreruddannelsen del 1) eller gennemført Juniorofficersuddannelse som navigatør, se også gældende bekendtgørelsers regler om ækvivalens mellem uddannelser samt regler om merit. 1.13 Overgangsordning For studerende, der har bestået dele af uddannelsen ved Marstal Navigationsskole efter tidligere studieordninger udarbejdes en individuel studieordning/studieplan. Det samme gælder for studerende, der har været optaget på, men ikke bestået, andre navigatøruddannelser ved skolen eller ved lignende uddannelsesinstitutioner. Der kan dog være tale om, at den studerende selv skal ansøge om merit jævnfør reglerne i kapitel 1.11 i forbindelse med overgangen. For studerende med ældre grunduddannelser, der ikke har gennemført undervisning i anvendelse af redningsflåder og både - jf. kravene i STCW konventionens reglement VI/2, paragraf 1 og/eller det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2 skal skolen ved overgangsordning sikre, at disse studerende gennemfører undervisningen inden afslutningen af Skibsføreruddannelens del 1, se studieordning for Sætteskippere/Skibsfører del 1. Marstal Navigationsskole Side 22
1. Struktur 1.14 Dispensation og Orlov Marstal Navigationsskole kan kun dispensere fra de regler i studieordningen, der er fastsat af skolen selv. Skolen kan dog, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, give dispensation fra den i uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte tidsfrist for gennemført uddannelse. Ansøgt orlov accepteres som udgangspunkt, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. 1.15 Klagemuligheder Den studerende kan indbringe klager over skolens og censors afgørelser i forbindelse med bedømmelser, eksamener og prøver samt afgørelser i forbindelse med afvisning af meritansøgning samt afgørelser i forbindelse med studiereglerne, herunder studieaktivitetsregler og godkendelse samt løbende bedømmelse i kurser/fagemner. De nærmere regler og frister for indgivelse af klager findes i skolens kvalitetsprocedure 206 for behandling af klager over eksamener og evalueringer. Retningslinjerne kan også vejlede i forbindelse med klager over andre afgørelser, af de ovenfor nævnte. Dog kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen under behandling af klager i forbindelse med bortvisning som følge af grove forseelser mod skolens studieregler. Marstal Navigationsskole Side 23
2. Studieplaner 2 Studieplaner for fagemner 2.1 Studieplan fagemne: Shipping og driftsledelse Prøvekrav: Eksamen Lektioner: 96 4. semester: 6 lektioner per uge* *Heraf 1 vejledertime Prøveform: 4. semester: Skriftlig eksamen nærmere detaljer, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Mindste karakter 02 Mål: Den studerende skal gennem undervisningen opnå sådanne kvalifikationer, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage driftsledelsen om bord i et handelsskib herunder planlægning og evaluering af den daglige drift og samarbejdet med rederiets landorganisation. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber samt grundlæggende driftsøkonomi for skibe i international fart, der er nødvendigt for at virke som fører i sådanne skibe. Centrale temaer: 1. Regnskab, budgettering og markedssituation skibsdriftens omkostningsarter og minimering af disse; skibes og rederiers regnskab, herunder de centrale økonomiske begreber og nøgletal; budgettering som styringsværktøj på skibe; maritime virksomheders markedsmæssige situation 2. Kvalitetsstyring, logistik og miljøregnskab principper for kvalitetsstyring og generelle kvalitetsstandarder samt standarder for miljøbeskyttelse, proces- og projektstyring samt logistik; varetagelse af skibets miljøregnskab 3. Skibs- og rederidrift planlægning og organisering af indkøb af stores og bunkers; opbygning af en effektiv skibsorganisation samt metoder til effektivt samarbejde med rederi, samarbejdsorganisationernes funktion og virke 4. Entreprenørskab selskabsformer, strategi og vækstformer; rettigheder og patentmuligheder samt kontrakter og forhandlingsteknik Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har kendskab til årsrapporten og krav til dennes indhold Har kendskab til gældende regnskabsprincipper Har forståelse af centrale nøgletal til belysningen af et rederis rentabilitet, indtjeningsevne, likviditet og soliditet Har forståelse af principper for budgetlægning og deres anvendelse som styringsværktøj ved skibsdrift Marstal Navigationsskole Side 24
2. Studieplaner Har forståelse for de vigtigste omkostningsarter ved skibsdrift og muligheder for minimering af disse Har kendskab til almindeligt forekommende selskabsformer i forbindelse med rederidrift Har forståelse for grundlæggende principper for logistik og skibsfartens betydning som en del af forsyningskæden Har forståelse for rederiers markedssituation og shippingmarkedets cykliske natur Har kendskab til typiske skibssegmenter og deres generelle dynamik Har forståelse for strategiske grundbegreber, herunder mission, vision, strategi og taktik Har kendskab til strategiske handlemuligheder, herunder markedstyper, konkurrenceformer, vækstformer, samarbejdsformer og virksomhedens organisering Er orienteret om samarbejdsorganisationernes funktion og virke, herunder det særlige danske system for overenskomstforhandlinger Har kendskab til principper for kvalitetsstyring og operation management, herunder standarder for miljøbeskyttelse samt logistik-, proces- og projektstyring i forbindelse med skibsdrift Er orienteret om rettigheder og patentmuligheder samt muligheden for at søge støtte til iværksætteri og ideudvikling Har kendskab til grundlæggende principper for kontraktudformning og forhandlingsteknik i forbindelse med skibsdrift samt entreprenørskab i den maritime verden Færdigheder Kan udarbejde regnskaber i form af resultat- og pengestrømsopgørelse samt balance Kan med rutine beregne centrale nøgletal på baggrund af årsrapport og regnskaber Kan udarbejde budgetter for skibe, rederi og projekter Kan med støtte eller under vejledning deltage i forhandlinger om udformningen af kontrakter og udbud Kan arbejde systematisk med værktøjer for ideudvikling og innovation Kompetencer Kan benytte årsrapporter og centrale nøgletal til grundlæggende analyser af en maritim virksomheds markedssituation Kan vurdere omkostningssituationen for et skib og analysere muligheder for en forbedring af denne Kan planlægge og organisere indkøb af stores og bunkers i handelsskibe i international fart Kan organisere og varetage et skibs budgetter og regnskab, herunder hyre- og miljøregnskab Kan deltage aktivt i strategiprocessen såvel om bord som i forhold til rederiets rolle Kan analysere og evaluere skibets organisation, operation og procedurer i forhold til at sikre en effektiv drift i samarbejde med rederiet Kan deltage aktivt med at fremme rederiers konkurrenceevne gennem innovation og entreprenørskab Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Budgettering og kvalitetsstyring herunder projektstyring i forbindelse med fagemnet Vedligehold og dokning. Kvalitetsstyring og miljøregnskab herunder sikkerheds- og miljøstandarder i forbindelse med fagemnet Sikkerhedsledelse. Marstal Navigationsskole Side 25