Omtale 2/4 (fuldt gengivet) Nævningegrundlisten for Nykøbing har faaet følgende Sammensætning: Købmd. Hans Hansen, Købmd. J. C. Larsen, Købmd. S. Buurgaard- Jensen, Rebslager P. A. Frederiksen, Tømrer P. Johs. Rasmussen, Tømrer N. Frandsen, Maler Chr. Petersen, Proprietær L. P. Hansen, Nordgaard, Arbmd. Laurits J. Larsen, Avlsbruger H. P. Andersen, Tømrer Odin Haukohl, Fisker Chr. Petersen, Boghandler P. Helms og Bager J. Hansen. Suppleanter: Murer Aug. Petersen, Vognmand Lars Petersen, Fyrbøder Laur. Carlsen, Fru Ring, Fru Stationsforstander Petersen, Maler L. Bladsen Larsen og Slagter H. C. Larsen.
Omtale 13/4 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad holdt Møde i Mandags. Karl Hansen var fraværende. Inkassator og Pantefoged. Fra Inkassator Norup forelaa Andragende om at blive flyttet op i 4. Lønningsklasse, hvorefter hans Begyndelsesløn vilde stige fra 2100 til 2600 Kr. Borgmesteren indstillede at bevilge Andragendet, mod at Norup saa vilde lade sig beskikke som Pantefoged, til Erstatning for Politibetjenten, hvad han havde erklæret sig villig til. M.H. Olsen fandt ikke, Tiden var inde til at yde Lønforhøjelser. Johs. Olsen vilde heller ikke under nogen Omstændighed gaa med til at forhøje mere end til 2400 Kr., hvorved Norup kom til at rangere lige med Kommunens øvrige ikke faglærte Funktionærer. Hvor meget kan han tjene som Pantefoged? Jacob Jensen: Pantegebyrerne andrager vist 6-800 Kroner aarlig, saa det maa være Vederlag nok for det Arbejde. Jeg har intet imod, at Norup autoriseres som Pantefoged; men Kravet om Lønforhøjelse maa til Undersøgelse i Kasse- og Regnskabsudvalget. Borgmesteren: Saa kommer vi da først til at spørge ham, om han vil lade sig autoriseret, thi uden Lønforhøjelse har han intet Tilsagn givet. Wallentin-Nielsen: Lad os saa opslaa Stillingen som Pantefoged ledig, saa kan han søge den, om han vil, og imedens ovevejer Udvalget Lønspørgsmaalet. - Dette Forslag vandt Byraadets Tilslutning. Om det vinder Tilslutning ogsaa fra Politimesteren, er maaske mere tvivlsomt, da det nemlig er under hans Ansvar, Pantefogeden fungerer. Jernbaneoverskæringen ved Grønnehavestræde. Fra Gartner Hardy Hansen forelaa Henstilling om, at der paa en eller anden Maade blev indført Sikkerhedsforanstaltninger ved Jernbaneoverskæringen i Grønnehavestræde, da Forholdene er livsfarlige, som de er. Kragh fandt Henstillingen fuldt berettiget, navnlig da Vejen passeres meget af Børn i alle Aldre. Han foreslog Sagen henvist til alvorlig Overvejelse i ete Udvalg. M. H Olsen: Jernbanen maa vel tage en betydelig Del af Omkostningerne? Borgmesteren: Banens Direktion har tidligere stillet sig absolut afvisende overfor Anbringelse af Stoppebomme; men derimod velvillig overfor en Luftbro over Banen. M. H. Olsen: En Bro er baade grim, bekostelig og lidet betryggende. Der maa kunne indrettes Bomme med elektrisk Betjening. - Til nærmere at undersøge Spørgsmaalet nedsattes et Udvalg bestaaende af Johs. Olsen, M. H. Olsen og Kragh. Arbejdsløsheden. Udenfor Dagsordenen forelaa et Andragende fra Hjælpekassens Bestyrelse om at faa anvist et Beløb af 20,000 Kr. til Understøttelse til de arbejdsløse, hvis Tal er steget ganske betydeligt, siden Havnearbejdet er ophørt. Tillige henstillede Bestyrelsen, at Kommunen lod sætte Arbejde i Gang til Modarbejdelse af Arbejdsløsheden. P. Sørensen: Gade- og Vejudvalget har overvejet Stillingen og fundet, at det eneste, man kan gaa til, som vil give noget Arbejde, er Anlæggelse af en Spadseresti langs Skærbyvejen. Borgmesteren: Jeg haaber, at de forskellige Udvalg vil forsøge at finde Udvej for Arbejder, bl. a. maa Boligudvalget prøve at tage Affære. Om vi giver Tilskud til Boligbyggeriet eller Understøttelsen til Arbejdsløsheden, kommer financielt ud paa et, og da vil det første være at foretrække. Antagelig kommer de store Byggearbejder i Gang paa Sindssygehospitalet; men indtil da maa der findes paa Udveje. Vi behøver ikke at bevilge de 20,000 Kr. i Aften. Naar blot Hjælpekassen faar 2000 Kr., klarer den sig vel til næste Byraadsmøde. Johs. Olsen: Sindssygehospitalet vil i nær Fremtid kunne aftage nogen Arbejdskraft til forskellige Ting, som der er Bevilling for, men 2000 Kr. er for lidt til to Udbetalinger. Lad os bevilge 3000 Kr. i Aften. Dette Forslag bedtoges. Omtale 13/4 (fuldt gengivet) Restauratør Windeløw død. I Aftes afgik efter lang Tids Svagelighed Restauratør Hans Windeløw, Nykøbing, ved Døden. Den afdødes Navn var kendt langt ud over Odsherreds Grænser. Han var en særlig flink og forekommende Vært for sine Gæster. I adskillige Aar drev han Hotel Phønix eller som det den Gang hed Windeløws Hotel, hvilket han udvidede i ret betydelig Grad og mere, end han økonomisk kunde magte. Han maatte afhænde Hotellet og i Stedet trække sig tilbage til de mere beskedne Lokaliteter paa Havnevej, hvor han indrettede en Restauration.
Men Windeløw havde fra sin Virksomhed som Hotelvært vundet sig mange Venner, saavel fra By som Land, der som Stamgæster fulgte med til de mindre omfangsrige, men ikke mindre hyggelige Lokaler, hvor de altid var sikre paa at møde den mest fuldkomne Elskværdighed fra den muntre Værts Side. Trods de Skuffelser, som Windeløw havde lidt, vedblev han at være den glade Mand, indtil Sygdommen, en ondartet Halslidelse, knækkede hans Kraft og bibragte ham Dødens Mærke. Omtale 15/4 (fuldt gengivet) En eftertragtet Stilling. Til Pladsen som Politibetjent i Nykøbing har meldt sig 64 Ansøgere, deriblandt adskillige Politibetjente fra andre Byer. Hvem der bliver den heldige, afgøres i Byraadsmødet den 25. ds., hvor dette vælger mellem tre, som vil blive indstillet af Politimesteren. Omtale 15/4 (fuldt gengivet) Sangforeningens Koncert i Nykøbing i Aftes havde stort Besøg. Sangkoret, der bestaar af 17 Mandsstemmer, tæller mange ypperlige Sangere, og fraregnet et enkelt lille Uheld klarede de Præstationerne flinkt og høstede derfor ogsaa stærkt Bifald fra Publikum. Det samme gjaldt den anden Del af Koncerten, nemlig Musiken under Ledelse af Løjtnant Kofoed. Hans Orkestermusik har jo for længe siden erobret Sjælene i Nykøbing, og som sædvanlig lønnedes den populære Dirigent med stærke Klapsalver. Omtale 16/4 (fuldt gengivet) Arbejdsløshed paa samme Tid, som Skoven grønnes og Naturen i det hele klæder sig i Vaarskrud, er en naturstridig Urimelighed, tilmed da der er mange Arbejder, der trænger til at blive udført. Men trods Naturstridigheden er Kendsgerningen desværre til Stede.
I Nykøbing er man i den forløbne Vinter takket være Havnearbejdet sluppet nogenlunde godt fra Arbejdsløsheden; men nu, da dette er forbi, staar vi ogsaa her overfor det triste Billede af mange ledige, arbejdsvillige Hænder, og som et memento om Tingenes Tilstand staar Hjælpekassens Krav om en Bevilling af Byraadet paa 20,000 Kr. til Udbetaling af direkte Understøttelse til de arbejdsløse i Sommermaanederne et Beløb, som tilmed kun vil kunne slaa til i 3 Maaneder, hvis Arbejdsløsheden fremdeles bliver paa den nuværende Højde. Forhaabentlig vil dette dog ikke blive Tilfældet. Hospitalsudvidelsen maa vel komme engang og afflaste Arbejdsløsheden for en Tid, men indtil dette sker, skal man enten se det trøstesløse Syn af Klynger af Arbejdere, der gerne vil arbejde, men for hvem ingen har Brug, eller ogsaa maa der etableres Arbejde gennem kommunale Foranstaltning. Hvor langt man indenfor Byraadet er naaet med sine Overvejelser i den Retning, véd vi ikke. I sidste Byraadsmøde forlød det, at Gade- og Vejudvalget tænkte sig Muligheden af Anlæggelse af en højst tiltrængt Spadseresti fra Rørvigvejen over Skærbybakkerne til Nordstrand. Om Udvalget kunde blive færdige med sine Overvejelser inden næste Byraadsmøde, vilde det sikket høste Anerkendelse derfor; thi ingen vil benægte, at en saadan Sti af flere Grunde tiltrænges. Der trænges for øvrigt ogsaa til en grundig Forbedring og Udvidelse af Stien forbi Præstegaarden til Nordstrand; men rimeligvis er dette noget, der bedre egner sig til Efteraarsarbejde. En anden Ting er, om ikke Udvalget kunde tænke sig at etablere en Træplantning langs nogle af vore Veje. Naar der vælges passende Træsorter, vilde en saadan Beplantning være en Pryd for vor træfattige Egn. Umuligt var det maaske heller ikke, at der paa en eller anden Maade kunde etableres Samarbejde mellem Byraadet og de private Ejere af Lyngarealerne ved Nordstrand om en systematisk Beplantning af disse. Der trænges i høj Grad til Beplantning, og er det end ikke et Arbejde, der bærer Frugten i sig lige med det samme, saa vil det dog være sundere at bringe de arbejdsløses Hænder i Virksomhed hertil end henvise dem til Uvirksomhed. Vi henstiller disse Tanker til rette vedkommendes Opmærksomhed. Omtale 16/4 ((fuldt gengivet) Pludselig død. Bibliotekar ved Sindssygehospitalet, cand. Phil. F. Holm er i Morges fundet død i sin Lejlighed paa Havnevejen, antagelig ramt af et Hjerteslag. Holm forlod Sindssygehospitalet i Aftes ved 10-Tiden og fejlede da intet, men i Morges, da Rengøringskonen kom ind i Lejligheden, fandt hun ham siddende død i sin Lænestol. Den afdøde, der var ugift, blev 58 Aar gl. Han efterlader sig en betydelig Formue, der nu antagelig gaar i Arv til fjernere Slægtninge. Han levede som Partikulier og kom her til Byen sammen med Overlæge Krarup, til hvem han stod i et nært Venskabsforhold, og det var dette Venskab, der i Forening med afdødes store Interesse for Hospitalet, fik ham til at overtage den ulønnede Post som Overvaager over Hospitalets Bogsamling.
Omtale 20/4 (fuldt gengivet) Det næste Byraadsmøde. Kommunekontoret har alt udsendt Dagsordenen for det næste Byraadsmøde paa Mandag, og denne spænder over i alt 32 Punkter, der dog selvsagt ikke alle er lige Spændende. Inkassator Norups Andragende om Lønforhøjelse foreligger atter tilligemed en Anmodning fra Politimesteren om, at Byraadet godkender Norups Ansættelse som Pantefoged. Endvidere er der et Andragende fra J. Lehmberg, hvori denne søger Eneret til at drive Skibsprovianteringsforretning paa Havnen. Handelsforeningen har fremsendt en Skrivelse angaaende Havneudvalgets Sammensætning. Formentlig gaar denne ud paa, at der paa en eller anden Maade skaffes Plads til en Repræsentant for Handelsstanden i Havneudvalget, hvilket formentlig kun kan ske enten ved, at en af de valgte trækker sig tilbage til Fordel for en Købmand, hvad der vistnok ikke er stor Udsigt til, eller ogsaa ved, at Havneudvalgets Medlemsantal udvides; men hertil fordres en Ændring i Kommunens Vedtægt, og da en saadan skal godkendes af Ministeriet, kan det hele maaske have lange Udsigter. Endvidere er der et Andragende fra Sindssygehospitalets Direktion om at faa anbragt elektriske Lamper fra Byen gennem Skoven til Hospitalet, og endelig skal Raadet tage Bestemmelse om, hvem der skal vaage over Borgernes Liv og Gods i de kommende Tider. Der skal nemlig ansættes Politibetjent. Omtale 21/4 (fuldt gengivet) Nykøbing Grundejerforening afholdt i Aftes stiftende Generalforsamling. Den hidtidige Forening var nemlig afgaaet ved Dødens sammen med dens mangeaarige Formand, Redaktør Faxholm, i hvis Bo alt, hvad der tilhørte Foreningen i Form af Forhandlings- og Medlemsprotokol, var forsvundet, hvorfor man nu var henvist til at begynde paa bar Bund. Dyrlæge Vinding forelagde Udkast til nye Love, som med enkelte Ændringer vedtoges. Det vedtoges at indmelde Foreningen i Sammenslutningen af Grundejerforeninger paa Sjælland og Lolland-Falster. Som Emner til Huslejenævnet indstilledes: Malerm. P. M. Christoffersen, Savværksejer L. S. Poulsen, Murerm. Chr. L. Johansen og Hotelejer Oscar Petersen. Som Suppleanter; Urmager C.C. Andersen, Tømrer Laur. Nielsen, Smedem. N. Chr. Bendixen og Entreprenør Otte Larsen. Omtale 26/4 (fuldt gengivet) Den nye Politibetjent. I Vrimlen af Ansøgere til Pladsen som Politibetjent i Nykøbing traf Byraadet i et lukket Møde i Aftes sit Valg. Politimester Rosen havde indstillet 3, nemlig: Politibetjent H. Nielsen Hansen, Holbæk Politibetjent Axel Rosbjerg, Holbæk, og Sergent Hjorth, København. Alle de andre Ansøgere lod Byraadet ude af Betragtning, og ved Afstemningen gik H. Nielsen Hansen af med Sejren, saa det bliver ham, der i den kommende Tid skal vaage over Lov og Orden i Nykøbing.
Omtale 27/4 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad Havneudvalget og andre Sager. Byraadet holdt Møde i Mandags. Alle Medlemmer var mødt. Dagsordenen var lang, og den viste sig ogsaa at være trang at slippe igennem. Veltalenheden var stor, og Meningerne brødes undertiden kraftigt; men man maa lade Byens vise Fædre, at de forstod at tale sig til Rette, thi naar de en Tid havde drøftet en Sag baade pro og kontra, endte det i Reglen med en enstemmig Vedtagelse. Besværingen fra Handelsforeningens Bestyrelse. En af de Ting, der var imødeset med mest Spænding, var en Besværing fra Handelsforeningens Bestyrelse ang. Havneudvalgets Sammensætning. Besværingen, der var underskreven af den samlede Bestyrelse, lød saaledes: Da vi til vor Beklagelse har erfaret, at Handelsstanden ingen Repræsentant har i det nyvalgte Havneudvalg, tillader underskrevne Bestyrelse for Nykøbing Handelsforening sig herved at anmode om, at dette, efter vor Mening uheldige og urimelige, Forhold maa blive ændret. Borgmesteren: Alle er sikkert enige med Bestyrelsen i, at det er uheldigt, at der ingen Købmand er i Havneudvalget, vel at mærke, hvis Talen er om Købmænd, der har Forstand paa og Interesse for den Handel, der foregaaat paa Havnen, hvad en Manufakturhandler eller Porcellænshandler vel næppe kan siges at have. Dog maa Forudsætningen for Handelsstandens Repræsentation være, at Købmændene opfylder den moralske Forpligtelse, de har overfor Havnen, ved at leje Pladser derude. Naar 7-Mands-Gruppen ikke satte nogen Købmand ind i Udvalget, var det, fordi vi ikke fandt nogen Købmand, der opfyldte disse Forudsætninger. Det eneste, Købmandsstanden har gjort for Havnen, er, at den har krævet den nuværende Vanddybde; men da Havnen skulde til at se sig om efter sine Indtægter, holdt den sig fornemt tilbage. Antagelig er det lignende Motiver, der har afholdt 4-Mands-Gruppen fra at sætte nogen Købmand ind; ellers kunde den jo have gjort det. Findes der imidlertid en Købmand, der viser, at han vil udføre sin moralske Forpligtigelse overfor Havnen ved at leje Plads, vil den radikale Gruppe ikke have noget imod at hidføre en Udvidelse af Haneudvalgets Medlemsantal, saa han kan indtræde. Wallentin-Nielsen: Vi kunde ikke vælge en Købmand, thi vi skulde vælge et Byraadsmedlem, og der er ingen Købmand i Byraadet. Borgmesteren: Det passer ikke, thi jeg pointerede udtrykkelig forud for Valget, at det tilkom 7-Mands- Gruppen at besætte Nr. 1 og 4-Mands-Gruppen at besætte Nr. 2, og havde denne kaaret en Købmand, var han bleven Medlem, thi saa havde 7-Mands-Gruppen været henvist til at vælge 2 Byraadsmedlemmer. For øvrigt er det Skæbnens Ironi, at Handelsforeningen, der har tonet Flag som en polotisk Forening af konservativ Støbning, ikke har været i Stand til at faa en Kandidat saa langt frem paa den konservative Liste, at han kunde slippe ind i Byraadet. Kragh: 4 Mands Gruppen mælede ikke ete Ord om, at den ønskede en Købmand ind. Først bag efter bebrejder de os, at vi ikke vagte en Købmand. Jacob Jensen: Vi gik ud fra den forkerte Forudsætning, at vi kunde vælge 2 Medlemmer, og vi vilde da have valgt Købmand Hans Hansen. Men naar den radikale Gruppe vil gaa med til, paa visse Betingelser, at udvide Udvalget, er jeg forsaavidt tilfreds, da jeg tænker, at disse Betingelser ret hurtigt vil være til Stede. Karl Petersen: Det er forbløffende, at Købmand R. M. Johansen trak sig ud af Udvalget uden at antyde, at Købmændene ønskede en anden ind. Det er et nyt Bevis for, at vor Handelsstand ikke kendte sin Besøgelsestid, og dens Ansvar er det ogsaa, at Tilstandene paa Havnen ser saa trøstesløse ud i Øjeblikket. Det vedtoges at henlægge Skrivelsen foreløbig, indtil man ser, om den pladslejende Købmand viser sig i Horisonten. Eneretsbevillingerne paa Havnen. Et Andragende fra J. Lehmberg om Eneret paa Provianteringshandel paa Havnen, nægtedes. Han skulde overtage den af Løjtnant Dalsgaard i sin Tid startede Forretning.
I Forhandlingen nævnte Jacob Jensen, at A. C. Jensen, Anneberg, stod bagved og i Forvejen havde Eneret som Skibsmægler og Stervador. Inkassator Norups Lønforhold. Af Kasseudvalget indstillede Borgmesteren og Karl Petersen at flytte Hr. Nurup op i 5. Lønklasse, Begyndelsesløn 2400 Kr., medens M. Olsen foreslog at blive ved 2100 Kroner. Iversen nævnte, at Arbejdet var blevet forøget. Johs Olsen modsatte sig, at Norup blev Pantefoged. Norup var til Stede som Tilhører og erklærede, at han foretrak Lønforhøjelsen frem for at blive Pantefoged. Lønforhøjelsen vedtoges enstemmigt, og da Norup var autoriseret som Pantefoged, billigedes dette for ete Kvartal. Skolebespisningen: Fru Lærer Hansen meddelte, at Bespisningen i Aar havde varet i 83 Dage og omfattet 130 Børn. Af de bevilgede 5000 Kr. var kun brugt 3990 Kr. Bespisningen havde kostet 37 Øre pr. Barn gennemsnitlig. Wallentin-Nielsen mente, at der ikke havde været 130 Børn hver Dag. Borgm. Glædede sig ved, at der var uddelt mere Mad og billigere Mad. I Fjor var Udgiften 53 Øre daglig pr. Barn. Wallentin-Nielsen: Udgiften i Fjor var kun 26 Øre! Borgn.: Tallene viser 53 Øre, hvori er medregnet Løn til Medhjælp samt de 400 Kr., Fru Christiansen fik i Gratiale. Johs. Olsen: Madvarerne var dyrere i Fjord. Meddelelsen toges til Efterretning. Omtale 27/4 (fuldt gengivet) Skal Grønnehave Skov oplyses? Som tidligere meddelt har Sindssygehospitalets Direktion ansøgt Byraadet om at faa etableret elektrisk Aftenbelysning gennem Grønnehave Skov til Hospitalets Grund. Sagen var til Behandling i Byraadet i Mandags Aftes, hvor den, paa en enkelt Undtagelse nær, fik en meget velvillig Modtagelse. Kragh og Johs. Olsen anbefalede. Sidstnævnte havde opstillet en Rentabilitetsberegning, hvorefter det vilde blive en hel Del billigere at oplyse Stien gennem Skoven end Egebjergvejen. Wallentin-Nielsen mente ikke, Kommunen kunde indlade sig paa at anlægge Ledninger over Statens Grund. Her maatte det blive Statens selv, der tog Affære; og i det hele var han mere stemt for at føre elektriske Ledninger langs Egebjergvejen, saa der kunde leveres Strøm til Husene i Hundstrup. Kragh: Det Forslag vil jeg haabe maa blive pure forkastet, thi en Lysledning ad Egebjergvej har Hospitalets Funktionærer ingen Interesse i. Johs. Olsen: Det er haabløst at tænke paa at faa Staten til at bygge Ledninger. Borgmesteren; Ogsaa jeg er utilbøjelig til at tro paa, at Statens tager Affære her; Belysningen har ingen Interesse for Patienterne, og da Funktionærerne er Borgere i Byen, vil Staten sikkert hanvise dem til Kommunen. Bliver Belysningen ikke dyrere den Vej, bør Andragendet imødekommes, thi det vil altid være klog Politik at sætte Hospitalet og Byen i saa god Forbindelse med hinanden som mulig. Jacob Jensen var enig heri, men ønskede dog, at man gjorde Forsøg paa at faa Statens til at bygge Ledningsnettet. Dette var der ingen andre end Johs. Olsen, der havde noget imod, hvorfor det vedtoges at forsøge en saadan Henvendelse; og saa foreløbig se Tiden an med det.
Omtale 29/4 (fuldt gengivet) Søndagsavisen. Takket være den forunderlige Spakommission har Postvæsenet besluttet, at fra paa Søndag skal Folk ikke have deres Avis omdelt hverken i By eller paa Land om Søndagene. Bladene havde lidt saa smaat haabet paa, at der skulde været indført en Undtagelsesstilling for de Købstæder, hvor Bladene ikke har Trykkeri og hvor Toggangen er en saadan, at Bladene ikke kan naa frem fra Trykkerstedet til Omdeling om Aftenen, hvilket er Tilfældet en Mængde Steder. Mem disse Forhaabninger er, som man i og for sig kunde vente det af de nuværende Styeres Forretningssans, gjort til Skamme. Fra Søndag vil Abonnenterne ikke kunne faa deres Avis gennem Postbesørgelsen. Dette tvinger naturligvis Bladene til at se sig om efter andre Udveje. Naar Postvæsenet ikke kan og vil besørge Bladenes Omdeling, maa det fritages derfor, og derfor paatænker vi en Ordning, hvorefter Postvæsenet kan blive befriet for Bladenes Besvær baade Hellig og Søgn. Dette kan dog ikke lade sig gøre før Udløbet af dette Kvartal, for hvilket Anmeldelsen gennem Postvæsenet er sket. Det eneste, vi nu kan gøre, er at sørge for, at vore Abonnenter i Nykøbing vil faa deres Avis i Hænde ogsaa om Søndagen, og dette vil ske i hvert Fald for Venstrebladets Vedkommende, idet vi paatager os den Udgift, som er forbundet med at faa Avisen omdelt ved privat Bud om Søndagen. Denne Ordning kan dog kun praktiseres for selve Bydistriktets Vedkommende, og den vil blive paabegyndt fra og med paa Søndag. Muligt vil der blive lidt Vaklen i Omdelingen de første Gange, indtil det private Bud bliver fuldt indarbejdet, og Ruten vil ikke blive lagt saaledes som Postbudenes Rute ligger, hvilket vil medføre, at n ogle af Abonnenterne vil faa deres Blad lidt senere end ellers; men dettenhaaaber vi, de vil se igennem Fingre med og paaskønne de Bestræbelser, vi gør os for i det hele taget at skaffe dem Bladet. Skulde Bladet hos en enkelt Abonnent helt udeblive, vil man kunne faa det udleveret fra Redaktør Christens Privatbopæl. Fra 1. Juli overvejer vi en mere generel Ordning, som tager Sigte paa at skaffe alle Abonnenter baade i Nykøbing Udkanter og i de Stationsbyer, hvor der hidtil har været Søndagsombæring, deres Avis i Hænde som sædvanlig; men indtil da maa vi bede disse at finde sig i at blive sat tilbage til de Tilstande, som vi kender fra vore Bedsteforældres Tid.
Omtale 30/4 (fuldt gengivet) Den første Damper. I Gaar fik Nykøbing nye Havneanlæg sin Indvielse, idet det første Skib da lagde til og fortøjede ved Kajen. Og det var ikke nogen almindelig Indvielse, idet det paagældende Skib, Damperen Polaris tilhørende Dampskibsselsk. Orion, er af saa vældige Demensioner, at det optager omtrent hele Pladsen langs den nye Kajmur. Denne er nemlig 330 Fod lang, og Polaris maaler 270 Fod i Længden, saa med den Plads, Fortøjningen tager, er der ikke ret meget tilbage. En og amden vil maaske spørge, hvad det svømmende Lagerhus, der laster 3700 Tons, har indenbords til Nykøbing, og da maa vi bekende, at Skibets Ankomst ingenlunde er Tegn paa, at Handelen florerer saa voldsomt i Nykøbing, at her er Brug for saadan en Last; men dets Ankomst er tværtimod et Vidnesbyrd om den Stagnation, der er inde i Handelsverdenen. Damperen er nemlig tom og kommer kun hertil for at afmønstre og lægge op, til Tiderne paa Fragtmarkedet en Gang bedres, og det er jo desværre ikke noget enestaaende Fænomén. I København er saa mange af de store Fragtdampere oplagt, at der faktisk ikke haves Plads til flere, og dette er netop Aarsagen til, at Polaris er søgt her til Nykøbing for at finde Fortøjningsplads. Som fragtførende Damper vilde den for øvrigt ogsaa være lovligt undskyldt i at vise sig paa Isefjordens Enemærker; thi det er der ikke paa langt nær Vand nok til. I tom Tilstand stikker den 11 Fod og i lastet Tilstand 23 Fod, saa slige Kæmpeskibe er jo ikke for vore Farvande. Men selv om der i og for sig ingen Grund er til at glædes over at se denne mægtige Kolos ved vor Havnekaj, saa er det dog det første Skib, som giver Indtægt til den nye Havn, thi selvfølgelig er det ingenlunde gratis at have en saadan Krabat liggende, baade Indsejlingen og Udsejlingen saavelsom Pladslejen beregnes efter Registertons, og en Damper af denne Kaliber behøver ikke at ligge stille saa farlig længe, før dens Tribut til Havnekassen løber op i tusindvis af Kroner. Da det antagelig og forhaabentlig er baade første og sidste Gang, at en Damper af denne Størrelse anløber Nykøbing, er det bleven en Seværdighed, som mange af Byens Borgere i Gaar og navnlig i Aftes benyttede Lejligheden til at tage i Øjesyn. Omtale 3/5 (fuldt gengivet) Majdemonstrationen i Nykøbing. Arbejdernes Majdemonstrationstog i Søndags var begunstiget af det bedste Vejr, der kunde tænkes, og dette var vel nok medvirkende til, at saavel Processionen gennem Byen som Tilhørerskaren i Grønnehave Skov blev saa stor, som Tilfældet var. Efter Ankomsten til Skoven bød Formanden for Arbejdernes Fællesorganisation, Elektriker O. Hansen, velkommen, hvorefter Forretningsfører Sofus Mortensen, København, holdt den egentlige Majdagstale, hvori han særlig dvælede ved de nu snart tilendebragte Arbejdskampe, hvis Udfald han i det store og hele fandt tilfredsstillende, og navnlig var han tilfreds med, at 8-Timers Dagens Princip ikke var bleven brudt. Hr. Mortensen, der tilhører den Type af Agitatorer, der ikke sparer paa Krudtet, rettede nogle stærke Angreb paa Arbejdsgiverforeningen og endnu stærkere paa
Samfundshjælpen. Men heller ikke Syndikalistbevægelsen gik Ram forbi. Den kaldte han noget Krapyl, der var underkøbt af Kapitalisterne til at skade Arbejderorganisationerne. Han sluttede med et Leve for et enigt, maalbevidst Arbejderparti. Redaktør Karl Petersen. Nykøbing, talte dernæst om Socialismen, men hans Tale var noget mere afdæmpet. De store Ord ligger jo nu en Gang ikke for ham; men derfor var hans Tro paa Socialismen som det eneste saliggørende ikke mindre stærk og hans Ønske om at se dens Ideer gennemført snarlig ikke mindre brændende. Han sluttede sin Tale med et Leve for Socialdemokratiet. Elektriker O. Hansen besteg paany Talerstolen og oplæste den traditionelle Resolution, der ogsaa paa traditionsmæssig Vis blev enstemmig vedtaget, hvorefter han udbragte et Leve for en snarlig Lovfæstelse af 8 Timers Dagen. Hermed var den alvorlige Del af Festen forbi, og den mere gemytlige Del henlagdes til Pavillonens Gebet. Omtale 11/5 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad. Mødet i Mandags. I Byraadsmødet i Mandags behandledes følgende Sager: Offentlige Arbejder. Til Modarbejdelse af Arbejdsløsheden havde Gade- og Vejudvalget indstillet 2 Projekter. 1. En grundig Istandsættelse af Vejen fra Skærby til Stranden. Udgiften hertil kalkuleres til 10,100 Kr. 2. Rabatpudsning paa Rørvigvejen med Anlæggelse af en Gangsti fra Nykøbing til Skærby. Udgiften hertil anslaas til 3900 Kr. P. Sørensen forelagde Forslaget, idet han dog udtalte sin Betænkelighed overfor Stianlæget, da dette næppe kunde holde uden Kantsten, og med disse blev det en dyr Historie. I øvrigt turde han ikke garantere, at den anslaaede Udgift vilde holde Stik. Karl Petersen: Da man aldrig ved, hvornaar Arbejdet ved Sindssygehospitalet kommer i Gang, er det nødvendigt, at der skaffes Arbejde, og Planen om Skærbyvejen er god, hvorimod Gangstiprojektet er dødfødt. Borgmesteren: Skal der laves Stier, er det bedst at have Opmærksomheden henvendt paa Stien til Badeanstalten. Pengene til disse Foranstaltninger maa rejses ved Laan, til hvis forrentning vi kan paaregne et Tilskud af indtil 4 pct. af Staten. Tillige skal bruges Penge til Ombygning af det gamle Gymnastikhus og til de alt bevilgede Tilskud til privat Boligbyggeri, saa alt i alt vil der blive Brug for godt 30,000 Kr. Wallentin-Nielsen: Bliver der ikke Konflikt om Ejendomsretten til Skærbyvejen? Grossewrer Bruun hævder nemlig, at Byraadet i sin Tid solgte ham Vejen sammen med Arealerne. Borgmesteren: Vejen har i umindelige Tider staaet paa Kommunens Vejregulativ, og da der ingen Indsigelse er rejst herimod, er den offentlig. Jacob Jensen: Vejen er uden Betydning for Byen. Derfor er det urimeligt at ofre saa mange Penge paaa den. Iversen: Hvis ikke det var for at modvirke Arbejdsløsheden, var Projektet heller næppe kommet frem; men det er mere formaalstjenligt at anvise Arbejde end at anvise Hjælpekassen store Beløb til Udbetaling af Arbejdsløshedshjælp. Ved Afstemningen vedtoges Udvalgets Indstilling om Skærbyvejen med Socialdemokraternes, de Radikales og P. Sørensens Stemmer mod Jacob Jensens. M. Olsen og Wallentin-Nielsen stemte ikke. Projektet om Gangstien forkastedes enstemmigt.
De autoriserede Installatører. Elektriker Oskar Hansen søgte Autorisation som elektrisk Installatør i Nykøbing. Udvalgets Flertal, Kragh og Wallentin-Nielsen, indstillede at give denne paa Betingelse af, at Hansen i Løbet af 2 Aar underkastede sig den af Elektricitetskommissionen foreskrevne Prøve i teknisk Færdighed. Mindretallet, Johs. Olsen, indstillede at give Autorisationen uden Betingelse. Kragh motiverede Flertalsindstillingen. Naar han var gaaet med til denne uden at forlange Prøven straks, skyldtes hans personlige Kendskab til Hansen; men man burde altid fordre den teoretiske Uddannelse for Installatørerne. Johs. Olsen: vi gav baade Ernst Olsen og Knud Villing Autorisation uden en saadan Prøve. Derfor bør vi ikke gøre Undtagelse for Oskar Hansen, tilmed da der i høj Grad trænges til Konkurrence i Elektrikerfaget. Kragh: Giver vi los paa dette Punkt, risikerer vi en Dag at staa med lutter Installatører uden den foreskrevne teoretiske Uddannelse, og dette vil være meget uheldigt. Fordi tidligere Byraad har begaaet Fejl paa dette Omraade, kan dette dog ikke forpligte de nuværende Byraad til at fortsætte i samme spor. Borgmesteren fandt, at der var noget selvmodsigende i at lade Hansen installere i 2 Aar uden Prøve og saa pludselig forlange en saadan, for at han kunde fortsætte, og foreslog at give Autorisationen paa Betingelse af, at Hansen kunde blive anerkendt af Højspændingsværket. Dette Forslag forkastedes med alle Stemmer mod Borgmesterens og Jacob Jensens. Flertallets indstilling om de 2 Aars Karantæne forkastedes med 5 St. mod 5 og Mindretallets Indstilling om betingelsesløs Autorisation med 5 St. mod 4. Saaledes gik det til, at den Autorisation, som alle var enige om paa en eller anden Maade at give, blev nægtet. Byraadets Repræsentation. Fra Købstadsforeningen forelaa Indbydelse til Deltagelse i Foreningens Delegeretmøde i Aarhus, hvad Karl Petersen stærkt anbefalede, medens Borgmesteren fraraadede. Ligeledes forelaa Indbydelse til Byplansmødet i København, for hvilket Johs. Olsen lagde et godt Ord ind; men med alle Stemmer mod Socialdemokraternes vedtoges det i begge Tilfælde at forholde sig passiv. Smaasager. Vægterne fremsendte paany deres Regning angaaende Slukning af Gadelygter, men Byraadet nægtede fremdeles at betale. - Til teknisk Skole bevilgedes et Tilskud paa 400 Kr. - Til Medlem af Overligningskommissionen for det følgende Treaar sluttede man sig til Dr. Schous Kandidatur, Holbæk. - Snedker P. Larsen, Nørregade, blev bevilget et Tilskud af 15 pct. til Ombygning af sin Ejendom, der antagelig vil koste 20,000 Kr. Tilskudet er dog betinget af, at Staten yder et lignende Tilskud. - Hjælpekassen bevilgedes 5000 Kr. til Afhjælpning af Arbejsløsheden.
Omtale 30/5 (fuldt gengivet) Redaktør Wallentin-Nielsen død. Efter godt en Uges haabløst Sygeleje er Redaktør Wallentin-Nielsen i Aftes afgaaet ved Døden. Skønt Wallentin-Nielsen i mange Aar har været svagelig, lidende af Nervesvækkelse i Forbindelse med en Hjertesygdom, kommer dog dette Dødsbudskab ret uventet. Endnu forrige Torsdag færdedes han omkring, tilsyneladende mere livskraftig end man jævnlig havde set ham, men den følgende Nat fik han et haardt Anfald af sin gamle Hjertesvaghed, der tog saa haardt fat, at han i Onsdags maatte lade sig indlægge paa Rigshospitalet. I Løbet af den følgende Dag stødte en Hjerneapopleksi til, og dermed var det givet, at alt Haab om Helbredelse var udelukket. Hans Familie blev tilkaldt, men den fandt ham bevidstløs, og i denne Tilstand henlaa han, indtil han i Aftes udaandede. Wallentin-Nielsen blev ikke nogen gammel Mand, kun 59 Aar, men hans Arbejdsevne havde alt i mange Aar været udslidt, uden at han dog selv vilde erkende dette. Paa Baggrund af denne Mangel paa Vurdering af egne Kræfter maa det ses, at han i den senere Tid paany kastede sig ind i det kommunalpolitiske Arbejde, et Felt, som han dyrkede med stor Grundighed. Og som Kommunalpolitiker er det ogsaa, at vi nu ved hans Død helst vil mindes ham. Som Journalist formaaede han aldrig at hæve hverken sig selv eller det Blad, hvortil jan var knyttet; men som Kommunalpolitiker var han helbefaren. Vel sandt, heller ikke paa dette Omraade faldt vore Veje altid sammen; men det skal indrømmes, at han var i Besiddelse af en betydelig kommunal Indsigt og var besjælet af en ærlig Vilje til at arbejde for det,
han ansaa for mest gavnligt for sin Bys Vel. Derfor er ogsaa vi parat til at glemme, hvad der i Aarenes Løb har ligget os imellem og sænke Kaarden ved vor afdøde Kollegas Baare. N. Wallentin-Nielsen var født 31. Maj 1862 i Ølgod ved Varde, hvor Faderen var Lærer. 1886 tog han Elsamen fra Københavns Skolelærer-Seminarium og var derefter Lærer i Omme og i Simested i Jylland. 1. December 1892 tiltraadte han som Redaktør af Nykøbing Avis. Omtale juni (fuldt gengivet) Sct. Hansmødet i Grønnehave Skov Det aarlige Sct. Hansmøde afholdes i Aar Tirsdag d. 28. Juni, og ved samme Lejlighed fejres en Art Jubilæumsfest, idet det da er 25 Aar siden, det første af den Slags Møder blev afholdt paa denne Plads. Som Talere kommer de samme to Præster, som talte ved det første Møde, nemlig Provst Bostrup, Rønne, daværende Sognepræst i Nykøbing, og Pastor N.A. Jensen, Sønderjylland, der for 25 Aar siden var Præst i Lumbsaas. Omtale 11/6 (fuldt gengivet) Dødsfald. En af Nykøbings kendte Borgere, Gartner H. Christiansen, er i Aftes afgaaet ved Døden paa Nykøbing Sygehus, hvor hab i Forgaars blev indlagt, efter at han i Hjemmet var blevet ramt at et apoplektisk Tilfælde. Den afdøde, der blev 60 Aar gl., har i mange Aar været Medlem af Nykøbing Menighedsraad, hvor han var indvalgt som Repræsentant for den grundtvigske Retning. Her udover tog Gartner Christiansen ikke synderlig Del i det offentlige Liv, men helligede sig sin Bedrift. Han var en meget flittige Mand, der fra en beskeden Begyndelse har drevet sin Forretning op til en ret anseelig Højde. Han efterlader sig Hustru, det tidligere Byraadsmedlem Fru Christiansen, og flere Børn, hvoraf to er ukonformerede.
Omtale 11/6 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad holder Møde paa Mandag med 31 Sager paa Dagsordenen; men den overvejende Del af disse er kun til Efterretning. Af Sager af mere almen Interesse er et fornyet Andragende fra Elektriker O. Hansen om Autorisation som Installatør. Forhaabentlig giver denne Sag ikke Anledning til en ny Injurieproces. Fra den socialdemokratiske Gruppe er stillet Forslag om at bevilge gratis Skolebøger til alle Skolens Børn. Der foreligger Andragende fra Nykøbing Savværk om Moderation i Prisen paa elektrisk Strøm til Kraft. Og sa er der endelig Besættelse af de udvalg, af hvilke Wallentin-Nielsen var Medlem. Som hans Efterfølger i Raadet tager Lærer J. Meyer, som Raadets Benjamin, Plads ved det grønne Bord. Omtale 15/6 (fuldt gengivet) En Regulering af Billesvej. For mange Aar siden købte Nykøbing Byraad en Strimmel Jord af Raadhushaven til en paatænkt Udviddelse af det gamle Gymnastikhus, der imidlertid aldrig blev til Virkelighed, og efter at Gymnastiksalen nu er opført andet Steds har Arrestforvarer Fischer- Henriksen anmodet Raadhusstyrelsen om at købe Jordstykket tilbage igen. Sagen var for i Byraadets Møde i Mandags, hvor Iversen oplyste, at Skoleudvalget aldrig vilde faa Brug for det paagældende Jordstykke, men han henstillede til Byraadet, at man forsøgte at mageskifte med Amtet, saa Kommunen fik en Strimmel af Raadhushaven ud mod Billesvej, hvorved der vilde blive Mulighed for at faa den reguleret ud i ens Bredde. Raadet sluttede sig hertil og Skoleudvalget fik Bemyndigelse til at forhandle herom med Raadhusstyrelsen. Omtale 17/6 (fuldt gengivet) Vandforsyningen i Nykøbing. Der er foretaget nye, heldige Boringer. Nykøbing Vandværksudvalg har fundet det nødvendigt at udvide Boringsnettet i Rørmosen for at kunne være fuldstændig sikker paa under alle Omstændigheder at kunne forsyne Byen og Hospitalet med tilstrækkeligt Vand. Boringen, der er foretaget paa det indkøbte Areal i Rørmosen, er nu tilendebragt med et gunstigt Resultat. Der er sat en 4½ Tom. Boring, som er først ned til en Dybde af 48 Meter, og ved en forleden foretagen Prøvepumpning viste denne sig saa vandholdig, at den giver 1000 Tdr. Vand i Døgnet. Med denne nye Forsyning et det muligt at lade begge Værkets Pumper arbejde hele Døgnet, og nu er der ingen Fare for, at vi rammes af Vandmangel. Helt billig er Udvidelsen imidlertid ikke, idet Boringen, med Tillæg af Rør kostede 90 Kr. pr. Meter, og dertil kommer saa Forbindelsen med Pumpeværket.
Omtale 29/6 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad. Debat om Elektricitetspriserne. Nykøbing Byraad holdt Møde i Mandags. Alle Medlemmer var mødt. Grønnehave Møllegaards Udflytning. Andraget om Udstykningstilladelse fra Gdr. Laur. Madsen, Grønnehave Møllegaard, var tilbagesendt fra Ministeriet, idet man ønsker oplyst, hvorledes Grundenes Beliggenhed forholdt sig til Købstadens Byggelinie. Borgmesteren oplyste, at den ene Halvdel af de paagældende Grunde ligger indenfor Byggelinien og den anden Halvdel udenfor, og af Hensyn til en eventuel Overtagelse af fremtidige Veje mente han, det var rigtigt at tage Forbehold allerede nu. Han anbefalede Byraadet at fastholde de to tidligere opstillede Betingelser, nemlig at der først udarbejdes en af Sundhedskommissionen godkendt Plan over Bebyggelse, Afløbsforhold og Vejanlæg, og at ingen Vej anlægges i mindre Bredde end 10 Meter. Forpligtelsen til at anlægge Vej og Kloak tinglæses som en Deklaration paa de Matrikulsnumre, der er Ejere af Vejen, og for de Grundes Vedkommende, der grænser til offentlig Vej, tinglæses Deklarationen med Forpligtelse til at nedlægge Kloak i Vejen. Derimod mente Borgmesteren, man kunde frafalde Kravet om Nedlæggelse af Vand- Gas- og Elektricitetsledninger, da disses Benyttelse dog var en Forretning for Kommunen. Borgmesterens Forslag vedtogews enstemmigt, hvorefter Sagen gaar tilbage til Ministeriet. Elektricitetspriserne. Fra Elektricitetsudvalget forelaa en enstemmig Indtilling om fra 1. Juli at nedsætte Prisen for Lyselektricitet fra 80 til 70 Øre pr. Kwt. Derimod havde Udvalget delt sig i et Flertal og et Mindretal angaaende Prisen paa Kraftelektricitet, idet Flertallet (Johs. Olsen og Meyer) indstillede at bibeholde den nuværende Pris af 40 Øre, medens Mindretallet (Kragh) indstillede at lade Prisen dale til 35 Øre. Kragh forelagde Indstillingen og anbefalede stærkt sit Mindretalsstandpunkt. Han fremhævede, at Kraftforbrugerne havde lige saa stort Krav paa at faa Lettelse i Prisen som Lysforbrugerne, og selv om begge Nedsættelserne foretages, kan Budgettet lige fuldt holdes. Johs. Olsen fraraadede Kraghs Indstilling med en Motivering, at han tvivlede paa, at Budgettet kunde være Nedsættelsen. Da Gennemsnitsprisen, som Kommunen betaler for Elektriciteten er 27 Øre og Administrationsudgiften er 8, vil det praktisk talt sige, at Kommunen slet ingen Fortjeneste faar paa Motorstrømmen, hvis den skal sælges for 35 Øre. Kragh: Det var i April Maaned, at vi betalte en Gennemsnits af 27 Øre, nu betaler vi kun 20 Øre. Naar jeg ikke har kunnet følge Flertallet i Udvalget, er det fordi jeg har ønsket, at Kommunen skulde række den mindre Industri en hjælpende Haand. I forrige Møde indførte vi en Rabatskala, der for de store Forbrugere betyder en Lettelse af ca. 400 Kr. aarlig for hver. Af mindre Haandværkere, der bruger Elektricitet til Kraft, findes ca. 40, og for hver af disse vil det dreje sig om en Besparelse af 80-90 Kr. Det er mig ganske ufattelig, at Udvalgsflertallet har kunnet gaa med til at støtte de store Forbrugere, men stiller sig afvisende, nu det
gælder de smaa, tilmed da mit Forslag er finansielt forsvarligt. Meyer: Selv om vi i Øjeblikket giver en lav Gennemsnitspris for Strømmen, har vi ingen Garanti for, at dette varer ved. Der er jo adskilligt, der tyder paa, at Kulprisen vil stige, og saa stiger vor Betaling ogsaa. Naar dertil kommer, at Elektriciteten er billigere i Nykøbing end i andre Byer, ser jeg ingen Grund til at følge Kraghs yderligere Nedsættelsestendenser. Borgmesteren: Vi behøver ikke at skelne mellem smaa og store Forbrugere. De sidste faar jo ogsaa Gavn af Grundprisens Nedsættelse. Men jeg tror, det vil være god Politik at støtte vor Industri i det hele taget, thi Faktum er, at den trænger dertil. Det er muligt, at Prisen er lavere her i Byen end i vore Nabobyer, men gør vi den endnu lavere, betyder det jo kun, at vi styrker vor Industri i Konkurrencen udefra. Ogsaa jeg finder det besynderligt, at ikke Kraghs Forslag kan samle alle. Karl Petersen: De fem Øres Nedsættelse betyder sikkert intet for Industrien, og den faar næppe Brug for mere Arbejdskraft af den Grund. Jeg saa hellere, om saa var, at man nedsatte Prisen yderligere for Lys, det kom dog alle tilgode. Kragh: det er muligt, at de fem Øre ikke gør meget, men det er dog en Haandsrækning, som jeg tror, at de Folk vil være glade for. Og en Ting er sikkert, at jo billigere Drivkraft, vi kan yde, jo mere konkurrencedygtig bliver vore Haandværkere. Om Kullene og Olien vil stige, ved hverken Meyer eller jeg; men opretholde en højere Pris end nødvendigt af Hensyn til Frygten for en senere Stigning, er dog lidt bagvendt. Efter at der endnu var vekslet nogle Bemærkninger foretoges Afstemning. Lyselektricitetens Nedsættelse vedtoges enstemmigt, medens Nedsættelsen for Kraft forkastedes med 6 St (de 4 Socialdemokrater samt Meyer og P. Sørensen) mod de øvrige 5. En Havnedebat. Fra Havneudvalget forelaa Indstilling om at opsige Kontrakten med Skibsmægler A. C. Jensen som Stevador ved Havnen. Borgmesteren gav en Fremstilling af Sagens Forhistorie. Det var Købmændene Axel Nielsen og Hans Hansen, der havde indgivet Klage over Hr. Jensen. Dels Havde han udsendt en forkert Priskurant, dels havde han taget Betaling for Losning, der laa over den Betaling, der ydes i Holbæk. For en enkelt Artikel beregnede han sig en Pris af 8 Kr. 16 Øre pr, Ton, medens den tilsvarende Betaling i Hobæk kun er 1 Kr. 46 Øre, uagtet det i hans Kontrakt stod, at Prisen ingen Sinde maatte være over Holbæks. I øvrigt beklagede de paagældende Købmænd sig over, at Hr. Jensen i det hele havde faaet Eneret paa Stevadorbestillingen. Det sidste forundrer mig, sagde Borgmesteren. Jeg, og sikkert hele Byraadet, gik ud fra, at Købmændene var indforstaaet hermed og billigede det; thi det skete nemlig i Kraft af en Indstilling fra Havneudvalget, medunderskrevet af den daværende Formand for Handelsforeningen, Købmd. R. M. Johansen, og det faldt os aldrig ind, at han fremkom med en saadan Indstilling, uden at den havde været forelagt og var billiget af Handelsforeningen. Hvad det første angaar, er Klagen berettiget, og Udvalget har ønsket at forelægge den for Hr. Jensen og forhandle med ham derom; men trods gentagne Opfordringer undlod han at møde til Forhandling, uagtet han var her i Byen. Jeg gjorde ogsaa Forsøg paa at faa Striden bilat mellem ham og Købmændene, men det mislykkedes, idet den enen Part ikke mødte og den anden Part ikke ønskede Forlig, men kort og godt forlangte Stevadoren fjernet. Det sidste har jeg været noget betænkelig ved, idet jeg forudser, at det kunde medføre Proces. Men da der ikke synes at være nogen Vej frem, og da Udvalgets juridiske Medlem, Sagfører Jensen, stærkt har fremhævet, at der ingen Risiko vilde være for Kommunen under en eventuel Proces, er jeg gaaet med til Indstillingen. For øvrigt er det glædeligt, at der dog er ét Felt, hvor vore Købmænd synes at interessere sig for Havnen; thi med Afslutning af Lejemaal gaar det fremdeles daarligt, idet der ikke er lejet en eneste Tomme endnu. En enkelt Købmand har endog svaret, at han troede, Kommunen var bedst tjent med, at han ikke lejede, saa længe han ikke selv mente at kunne se sin Fordel deraf. Dette vil sige, at skønt Havnen blev til paa Købmændenes udtrykkelige Tilskyndelse, vil de være sikre paa Profitten; i modsat Fald kan vi andre sidde med Smerten. Jacob Jensen: Jeg beklager, at Borgmesteren atter her bringer Købmændenes Forhold til Havnen frem, og navnlig vil jeg nedlægge Indsigelse med Udtrykket om, at de vil sikre sig Profit. Der skal nok komme den Dag, hvor Købmændene vil leje Pladser.
Om den foreliggende Sag erkender jeg, at jeg ingen juridisk Frygt nærer for straks at opsige Stevadoren, og jeg tror, det er den eneste Vej til Konfliktens Løsning. P. Frederiksen: Bunder Uviljen mod Stevadoren ikke i, at han i sin Kontrakt med Arbejderne betaler mere, end der betales i Holbæk, saa hans Afskedigelse vil betyde en Reduktion af Arbejdslønnen? Ved Afstemningen vedtoges Opsigelsen med 7 St (Borgmesteren, Iversen, M. Olsen, Jacob Jensen, Meyer og Karl Hansen), medens Resten afholdt sig fra at stemme. Boligbyggeriet. Murer Ludvig Mortensen fik bevilget et Forskud paa 1000 Kr. af den Sum, der er tilstaaet han i Tilskud til hans Byggefortagende, og Murer Falkenberg Johansen fil Taadets Anbefaling paa et Andragende om Dispensation fra Byggeloven. Pølsemager H. Christensen androg om Tilskud til Opførelse af et Hus paa Grundtvigsvej. Udvalget indstillede enstemmigt at nægte Andragendet. Karl Petersen: Er der Bolignød, maa vi fortsætte med at fremhjælpe Byggeriet; er der ikke det, er det en anden Sag. Jacob Jensen: Der er 10 Lejligheder ledige til Oktober Flyttedag, saa vi kan ikke tale om Bolignød, og det er kun til Afhjælpning af en saadan Nød, Loven om Tilskud kan benyttes. Andragendet nægtedes derefter enstemmigt.