Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet for energiforsyningen Fokus på lavenergibyggeri i og fjernvarme, herunder uhensigtsmæssigheder, ikke bare i forhold til lovgivning, men også i forhold til samfundets holdning
Hvor kommer varmen fra i dag?
Fordele ved fjernvarme Fjernvarmenettet som distributionsnet sikre en effektiv udnyttelse af forskellige energikilder som f.eks. affald, industriel overskudsvarme, biogas, VE-anlæg Fjernvarmenettet sikre fleksibel kraft-varme og i kombination med et intelligent el-net sikres bedre indregulering af vindkraft Fj d il k b Fjernvarmenettet er med til at skabe symbiose i hele energisystemet
Målet med energiforsyningen er fastlagt i: Kommunernes egne klimaplaner/klimamål København, Odense og Århus har f.eks. alle planer om at være CO2- neutrale, dog med forskellige årstal som mål. Varmeforsyningsloven Fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler Regeringens g Handlingsplan for vedvarende energi, juni 2010 Reducere energiforbruget til opvarmning og køling gennem effektivisering af bygningerne Øget anvendelse af vedvarende energi på de bygninger, der ikke kan forsynes med fjernvarme En øget andel af vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen Regeringens ventede strategi for uafhængighed af fossile brændsler
Udfordringen - når lavenergi bliver et modeord uden omtanke Fjernvarme og lavenergihuse er et j g g fint mix - bare ikke som reglerne er i dag
Hvad er det konkrete problem? At man blander reguleringen af forsyning og krav til bygningernes udformning sammen i forskellige regelsæt: varmeforsyningsloven og bygningsreglementet, BR10 Energirammen beregnes med faktoren 1,0 til fjernvarme ved normalt byggeri og 0,8 ved lavenergi 2015 byggeri. Bygherre kan bedre overholde energirammekravet ved at erstatte fjernvarmen med varmepumpe og solvarme på matriklen og tilmed få dispensation for tilslutning til fjernvarme. Det bliver for dyrt med fjernvarme da der skal mere isolering i huset Energiberegningerne er ikke baseret på den praktiske anvendelse af bygninger
Eksempel forsyning af 180 nye boliger inkl. klimaskærm Lavenergiklasse2015 Lavenergiklasse2015 m. fjernv. Standard Isolering 300 mm 300 mm 250 mm Vinduer 3 lags energiglas 3 lags energiglas 2 lags energiglas Tæthedskrav 1,0 l/s m 2 1,0 l/s m 2 1,5 l/s m 2 Varmeforsyning Jordvarme / solfanger Fjernvarme Fjernvarme Samfundsøkonomi og CO2 1000 kr 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 klasse2015 Lavenergi "Lavenergik klasse2015" m. fje errnv. Standard 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 ton Total CO2
3 ens huse med samme varmebehov, men i 3 forskellige energiklasser et eksempel
Helhedsvurdering fremmer målsætningerne og vi undgår suboptimeringer
Helhedsvurdering fremmer målsætningerne og vi undgår suboptimeringer Tilfredsstille den termiske komfort på den mest intelligente måde Mest CO 2 besparelse for pengene Økonomisk optimal for samfund og bygningsejer på lang sigt Samspil mellem fjernvarme, el, gas og bygninger g Installationer optimeres ud fra langsigtede helhedshensyn, fælles vandbårne anlæg med optimalt temperaturniveau Fossile brændsler og biomasse Produktion af varme og køling Distribution fjernvarme fjernkøling Varmeanlæg Brugsvand Køling Klimaskærm Nybyggeri Renovering Komfort varme varmt vand køling Ventilation
Fornuft frem for ekstrem tyk isolering CO2 emission for forskellige mursten CO2 for forskellige isoleringsmaterialer 700 30 600 25 kg CO2/1000 sten 500 400 300 200 kg CO2/1000 sten kg CO2/m3 20 15 10 kg CO2/m3 100 5 0 Gul facadesten Røde hulsten Miljøsten Ubrændte lersten Afrensede sten 0 Stenuld Glasuld Papiruld CO2 emission for forskellige vinduer 450 400 350 300 kg CO2/m2 250 200 150 100 50 0 Drift gennem 30 år Fremstilling -50-100 Aluminiumsvinduer PVC vindue Træ/alu vindue Trævindue Passivhusvindue
Den dårlige reklame Hvad betyder energiklasserne: En standard bolig fra xxxxx opfylder kravene til et lavenergihus i klasse 2 når det tilsluttes fjernvarme. Ved at erstatte tt tilslutningen l t i til fjernvarme med en luft/vand varmepumpe bliver man for det første uafhængig af den kollektive varmeforsyning. For det andet reduceres boligens samlede energiforbrug til opvarmning yderligere til ca. det halve
Myterne: 1. Fjernvarme blokerer for lavenergibyggeri 2. Hvis alle huse var plushuse, så behøvede vi ikke forsyningssystemet 3. Eldrevne varmepumper p er vedvarende energi 4. Når vi får mere vind, kommer el-varme ind i varmen 5. Fjernvarmens levetid er kun 20 år, medens klimaskærmens er 100 år og derfor skal investeringer i klimaskærmen prioriteres højt 6 Bygningsreglementet sikrer energieffektivitet frem i 6. Bygningsreglementet sikrer energieffektivitet frem i tiden, medens fjernvarmen er usikker og derfor skal der være en høj faktor på fjernvarme
Anbefalinger til centraladministrationen (Energistyrelsen og lovgiverne) Adskillelse i lovgivningen af regulering af forsyning og bygningsudformning Sammentænkning af bygningens livscyklus samt driften Tilsyn og kontrol med at energirammen overholdes i praktisk brug af bygningen Værktøjer som sikre kommunernes æ tøje so s e o u e es planlægning
Mine anbefalinger til hvad der skal stå i lokalplaner (fjernvarmeområder) Bestemmelsesdelen: Skriv ikke noget = standardbyggeri efter gældende bygningsreglement Redegørelsesdelen: På baggrund af Odense Kommunes Miljøpolitik 2008 samt Klimaplan 2010-12 opfordres til, at byggeriet opføres med fokus på følgende: - Optimal udnyttelse af passiv solvarme - Gode dagslysforhold og naturlig ventilation - Tilslutning til kollektiv varmeforsyning (hvis projektforslag ok) - Materialer som begrænser byggeriets påvirkning af naturen og miljøet, herunder varmeakkumulerende, m ende bæredygtige byggematerialer (mindst mulig anvendelse af energi til produktion, gode evner i driften af bygningen og gode muligheder for genanvendelse) - Grønne tage (naturlig køling og god isolation) - Bygningen skal svare til lavenergiklasse, men med flest mulige energibesparelser gennem ovenstående og mindst mulig brug af tyk isolation - Praktisk brug af bygningen ikke en teoretisk beregning til dimensionering af energiforsyningen