tt? 6. BY. E xcu rs ef. ' A. tl laaa.er:l I erler tr. Den aldste Bunerakkes 13de Rtne, hvis smdvanlige tr'ormer her i Overskriften sr angivne, er den Rune, om hvis Brug i Nordboernes og andre gerna'nske Folks mldste Skrift man hidtil har havt ufuldstendigst Kundskab' Om denne Bunes Betydnirg har cler v:eret frensat flere indbyrdes uoverensstemmentle Opfatninger end on Betydninger af nogen anden Rune. Ruuons Brug og Botyilning i den angelsaksiske Skrift lador sig tilnermelsesvis mecl Sikkerhed bostemme. I Optegnelser, som sammenstille do angelsaksiske Runer enten i deres op' rindeligo Rakkefolge (Futhorcs) eller i det tatinske ABC's Orden (Alphabeter), finde vi angivet, til hvilke latinske Bogstaver.l 1i Botydning svarer. For tlet forste er Runons Betydning angivet som eo i folgende angelsaksiske optegnelser, der frndos eller fandtes i den cottonske llaandskriftsamling: 1) tr'uthorc i den nu tabte Optegnelse, som fandtes i Cott'l Mscr' Otho B' 10 og som intleholdt et angelsaksisk Digt om Runerte 1). Her var tillige R'unens Navn angivet som eoh. 2) Tuthorc i Cott. Mscr. 8vo Domitian A 9, fra llte Aa'rh'' )' 3) AJphabet i Cott. Mscr. Otho B 103). 4) Alphabet i Cott. Mscr' 8vo Dom' A 9a)' Ilertil kommer en Optegnelse af en tr'uthorc, mulig fra 12te Aarh', i et Hskr' i dot kgl. Bibl. i Kjobenhavn, hvilken er meget nar besleegtet mod den, tler hor er opfort som Nr. 2b). Digtet om Runerne synos at vesro afskrevot af en vestsaksisk Skriver, og vi tor antage, a,t eo hax veret Runens Yokalvardi sarlig i Vestsaksisk' Men tlet findes andenstetls angivet, at RtLnen brugtes som Consonanttegn' En Optegnelse i et Haaatlskrift i St. Johns College, Oxford, C,27 af de angolsaksisko Runer i Alphabetordeno) har for h to Tegn, forst den sadvanlige angelsaksiske h-r'uno, dorpaa s. At dstte er den her omhandlede Rune, ser nan deraf, at Optegnolsen i Cott. Mscr. Otho B 10 for eoh har de to tr'onner I z' Eu Optegnelse fra 890-910 af den ags' Bunerakke i et Wiener Hskr' (Cocl. Salisb. Nr.?1)) har ved 'f som Runens Betydning i & h og som dens Navn,lla, Optegnelsen har ikke vestsaksiske Sprogformerl i'k er det northumbrisko Navn' I!) Eickes Thosaur. I, 135. Jfr. bl. a.-wimmor, Runenschr' S 85, l Kemble Archaologia XXVIU. S. 339 ff., Nr. 9, PL XVI, fig. 11. Stephers Nr' 5 (Run Mon I, 100; U' 829) W. Grimm Deutsche Ruron Tab III Nr' 1., S 217 ff I :dickos I, 136; Steph. Nr. I (I, 102); Grimm D n" Tab III Nr' 2 l'eitoro hos Stoph' 3) ) 9 I?) Nr. 62 bis (II, 830) Eickss ff, Tab. 2, Nr. 2; Steph Nr. 16 (I, 104). Hiokes fl, Tab. 2 Nr. 3; Stephens Nr. 23 (I' 107) SioDhons Nr, 61 (U, 829). FiJkes Thes. III, Tab. 2 Nr' 10; Stephens Nr. 35 (I, 109)' w. GriEm Wioner Jahrb. Bd. a3 S. 1; Wimmor S. 85,2; Komblo Nr' 5, Pl XV, ffg 7; Stophons Nr. 8 (I, 102).
6. ev. 118 BUSKERUDS AI![1" som svarer til vestsaks. eolz,. Xfter Ordlyden kan,,zi & 1,, angive, at Ruren dels bruges for at betegue Vokalen i, dels for at betegne Consonanten h. Jeg antager, at dette er Meningen. l{en -da,,2 & g,, er algiv=et som Betydning af Itrarrat ing, kunde d_ot efter Ordlyden ogsaa angir.e, at 1 betegner Stavetsen i/r. I et Hskr. i St. GallerL fra 10de eller SlutJngen af 9do Aarh., Nr. 2?0 4to, Blad 52 findes de- angelsaksiske R.'er med rilfoierse af tilsvarende.ilatinske BogstaYer og af Navne, afskrevrre af err Tyskerl). Her er Navnet paa.f rigtig an_ givot som ili, men naar Betyduingen er angivet som &, da maa dotte vare feil_ agtigt; thi l indeholdes ikke i Rulenavnet. Et Haandskrift a{ fsidor (maaskd fra gde Aarh.) i Briissel (Nr. 1b5) inde_ *o.l-].1) *:: trselsaksiske Futhor.c med tilsvarende latinske Bogstaver og med ravle. ursse Navne er her ikke opteguede i ilgte engelske tr orm"r,,njn forandrede ved Indflydelse * "",.t"-:n Sprogart. HJr er B-eiydningen af.1. angivet som ii og Runens Navn som lica). Denne Navneform er {lrvansketa). Det er paa }.orhaancl klart, at hvor Runens Narm var ih (ikke eok), d,or kunde dens Yokalbetydning ikke vao eo, men maatte vare en i_lvd. Jeg gaax nu over til de angelsaksiske Runendndesmerkor E), i hvilko Runen er br.gt i virkelige ord, for at se, hvorviclt dens Brug i disse stemmer overons med Haandskrifternes Angivelser om Runens Betydiring.' Korset fra Ruthrvell (der horte til Northirmberland), Dumfriesshiro, kanskd fra 8de Aarh., haro) for,,almaegtig,, alme. ttig, der mecl Dretrich, Zupitza,, Brate og Winmer maa laeses almehttig, d. e. al,mechligz). Ordet heder i Vestsaksisk elmihtig. Denne Brug a{ Runen.f er ikke paavist paa noget andet Mindesmarke. Med Rnnen hegl er denmod skrevet roetberhte Falitone, iuf i".n, eller 6jdbertrt Bingley, epelberht Thornhill a, worhlt]e, erchfrith paa en Fibula fra Northumberland_stephens r 3868). Naar jeg hermed.u,,-"ohord"" den A:rgrvelse i cod. salisb. Nr.?1, at.f betyder,,i & h,,, saa firder jeg det sandsynligt, at Runen paa Ruth- r) \ 8) 'W. Grimm Deutsche R.. T.? Nr. 1. Ilattomor "Denkmahle* I, 41?. ffg. 4). Kemblo Stophens Nr. 2 (pl. Nr. 10 (l XV 103). W. Grimrn D. R. T, II Nr. 5: Mone etollol u. lorschungen Kemble Og30) S.552, l\,jr {PL Tacs. X\' fig.3r: Nr. I; Srci,herrs -\r. I (t, I00r. lrncre hxr last fuo. Ilcrfor Lxr,jt la ser_ilshr. a{. Isidor (Grin:n Nr. D. 7, Pl. R. X!-I, T. frg. g) II, inc. Komble I 9 1) E:r tr'uthorc i Cott. Mscr. Galba A 2 I]I _(Hickes Tab. 6 Nr. 6; Grimm D. *. R. T. 13, III, I s. 103) Nr. har 3; den lbrvanstiecl" N;;";;,;;;n-;; :l?#* r,drl velo opstaaor Af clisso nevner Brate (M:inadsblarl_ 1g36 S.2) og trvimmer (RuneDschrilt skrifterne fra S. 134) Ruthwell kun Ind_ os Thomhilt. Stophens Rurr. -[lor,. I. lti r,,ed Tesr,rng Mod donno Lasrring karr ;hku tt r,1,.,,1/,lur 1,ac Harrle ool Sten.n cr,skr.vet hilddigyh rned dd og paa R.tlrrvcl-Korsot sclv gistoidun, su-t'i lo...ustl_ilrosrrr*en kristus. Henning (Die dcutschen R Lrnenrlent<m;il ei S. 6gl IFSer elmeettig elter-atmeittig;og mener, at tt er assimiteret ai'/rt. tricn i \orrhurltrrisk t,f"._ ;" irf,,ui.f itkl assimileret. I. nx. i der-eldste Hskr. af Bcclas llir.kehistorie,,1". ". ;k.;;";"".';;ir,, "ii*"" *r**r, Paa Skrinei af llvatbon feaial; i Brideki;k lra"uii "r, i*-k,.' "g'i..?a.
BUSI(ERI'DS JLMIi. 119 6. BY- well-korset i alme.fttig betegnor ich-lyden, den palatale Spirant, der ogsaa hortes i Ru.:renavnot ila. Dsrimocl har man hidiil ikke lundet.f som Betegnelso for don gutturalo Spirant ela, medens ilen gutturale eller palatale Spirant c/z i angelsaksisk Runeskrift o{tere ffndes botognot ved Runen hagl,, saaled,es som jog oveufor har naavist. Angelsaksiske Runsmindesmprker vise, at llaandskrifternes Aagivelse om, at.f brugtos som Yokaltegn, er rigtig. Som Tegn for en d-lyd bruges Runon sikkert paa en Gravsten fra Dover, Kent (Stephens II, 865 f., jfr. I, 465). i Navnet f g$slhgro. Jeg foreslaar at transscribere.l vod r, til tr'orskjel fra iil. e. Runen?s. tr'rendoles frudes Ruuen, aabenbar6 ikke som Tegn for h, men som Vokaltegn paa det engelske i Braunschwoig bevaredo Reliqvieskrin (Siephens I,381) to Gange. Deties Inclskrift har hidiil ikke vmrot rigtig tydot. Jeg lreser: hal0galiea uritnepiisigh.lr@liinmu ^ a Tegnet til Slutning er ingen Rune, men et A{slutningstegl. Sproget er northunbrisk. Jeg delor Orclene saaledes: h@l.ig elie auritne pii sig h. ra liinmu. Dette botyder ordret ovorsat:,,sancta Eliae hoc (iiiulo) inscripta aspice eius mernbra". D. e.,,den Indskrift, som du her ser, angiver, at cle Klosteret Ely tilhorendo hellige Leumer (d. e. Reliqvier) gjammes i dette Skril('. Klosteret Ely, NNO. for Cambridge, blev anlagt i 6?3 af Aethelthryth, der var gift med den northumbriske Kongo Ecgfrith. Indskriften er altsaa ikke al&e enci 673. hal.fg d. o. hehg Acc. pl. n.,,hellige" at forbinde med liinmu. Adjectivet skrives ogsaa ellers i North. helig. - elie Genetiv. Den O, paa hvilken Klosteret blev anjagt, kaldies Z/ge (Sweet Olcl. Engl. Texts S. 144), ogsaa Ekg (deraf Eli.g- Irurh, Elfiurh), at Elige, Navnet, dor har langt e, er dannet af AZ ez Aal ved Adjectivondelsen -i.g(ik}.e sammensat med ig A). - Formon af det Rum, paa hvilkot Runerno or anbragte, har bevirkot, at Kunstneren har skilt Pr:effxet a fra Ordets andet Lerl uritne. - auritne : awrilnel ifu. fauauisa paa Bracteat Nr. 5? Stepheus. - pii jfr. lli Sweet Oklest Engl. Texts S. 162, : vestsaks. {ri.- "ie Imporativ,,se!", i Durham-Rittalol sik, sigh? Kansk1- er h at tag6 med (sigh), saa at h lases dobbelt, uagtet Indskriften ha.r ii. - h.lre d. o. hrre,,hendes,,, ellers i A.gs. hi,re, jfr. hinae, darste og lign. paa Ruthwell-Korset. hrra viser tilbage til og optager alie. Jfr. Grimm Deutsche Gramm. IV, 351, 4. - liinmu, udtalt l4'rnu med. nasalt a, : limu, leonw,, Lemmer. Jfr. for Ordets Brug: das biscolrcs kona on dgsse byrigenne synd,on betgned, i Oversattelson a{ Bedas Kirkehistorie. For Skrivemaailen f iinmu med nm j{r. i svsnsko Runeinclsknfler h,enm,inkr, skanmals Runverser S. 126.
120 6. BY- BOSKERUDS ATV1T. TLLe fuldt sikker er den hor behandlede Runo paa l{jaltet af et Svrerd fra Gilton, Kent (Stephens ltr, 164). Jeg {ormoder, at hdskriftens Begyndelse skal lases.fce ic sigi...,,jeg oger Seier"..fce d. e. tce. Jfr. for forsts Stavelses Yokal d/ligan i de kentiske Glosserl lste Ps. sing. Indic. Praes. kan i gamlo Documenter fra Kont have Endelsen -e. A{ Runen.f sees i Gilton-Indskri{ten nu ikko Kvisten oventil. I Angelsaksisk skiller ican,,,oge" dialektisk med $can, i6can. Del er Svandet, som ind.fores talencle. Runen forekommer ogsaa, sikkert som Vokaltogn, ikke son Tegn for h, paa et Stykke a{ en Brolcegjenstand, som er funden i Themsen ved W-estminster- Broen (Stephens III, 204). Dennes Runeiudskrift, som syues at vaere ufuldstandig i Begyndelson, lyder (naar man trausscriberer Iiune 3 og 14 ved e): sbiedtrt.f buai&giibs Den Gjenstand, i hvilken Rrnerne er iudslaaede med et Stempel, er lang og smal og ender i et ornamentalt Dyrehoved, som vel n:ermest kan kaldes et Dragohoved. Den bzerer Spor af Forgyldlilg og hat ved Nagler rraret {astet til en andon Gjenstaud. Stopheus {orklarer Indskriften saaledes: [hir ionas eorla] sberadh tyo bua i erha dabs 'Hero Jonah of the non asks to bide in the waves of the deep". Denne tr'orklaring kan ikke i alle Dele vare rigtig. lfen jeg forrnoder, at Stephens rigtig har seet, at Indskriften heltyder til Jonas i Hvalliskeus Bug, og at han rigtig har oversat de {em sidste Ord' Jog tydor Indskriften snalest saaledes: [fsc iona] s beredh tt bua i erha debs 'Fisken baner Jonas at bo i Dybets Vand". Dog kau Indskriften have veret lrengere. Den synes at vare afiatteb i on ongelsk (northumbrisk?) Dialekt, der har lidt mere tilfaelles med Frisisk end de hidtil kjendte engelske Dialokter. Da Indskriften er skreven uden Ordadskillelse, kan {orste s hsre til et andet Ord end beradh, uagtet s har vmret adskilt fra den forogaaendo ved Nagler. beradh : vestsaks. bered. tti samme Betyduing som ld kan jeg ikke ellers paavise i Engelsk, men j{r. osaks. og ofris. ti, te, York-shire Dial. le. bua Infin. paa -a, som i Northumbr. og i Fris. - i tor in, som dialektisk i Middelengelsk. erha Da,tiv som felda, norlh. ltada, d(toda, ruonga, binna. Poet. i vestsaks. Forn eark,,heeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee eare geblandem Gaade 4 22, earlreblond Elene 239, o. s. v., se Grein. erh som i North. : vestsaks. ead. dabs, udtalt 'rdeps : vestsaks. deopes? Jtr. middeleng. d, fuis. i6 : vostsaks. do. Synkope a{ Vokalen foran s som undertitlen i Ofris. Men Skrivemaaden metl c er paafaldende ligesom -s for -es. At Indskriften er versificeret, som ogsaa Stephens har formodet, syres Ordet erha at vise. Med i erha debs kan sammenlignes in profuud'unt' in corde maris Ion. I[, 4. Ionas hat sa,:rdsynligvis dannet A]Iiteration med erha. Med Verslinjen tr bua i erha debs kan i metrisk Ilenseende jar.'nfores f. Ex. Beow. 2884: (Trykt 23 JaDuir 1893.)
luaktruds lmf. l2l 6, BY. fia hine sib prdg bicu1m (Sievers Paul-Braure Beitr' X, 238 f.)' Jeg skal lade det uafgiort, om den Gjonstand, paa hvilken Runerne ffntles, skal {orestille den Fisk, i hvis Bug Jonas var. Inilskrifton kan efter sit Indhold kansk6 ueermest sannsnstillos neil clen vsrsiffcorede Indskrift paa Clornont-Skrinet, som begynder nocl hron s ban (Stephens I, 474). Endelig finiles Runsn.l paa Th or nhill-stonen b, Yorkshire (Stephens Itr, 211). Stephens lassr d.ennes ludskrift: Gdred sete aefte Gtefrnne og oversatter,,eailrod set up this after the lady Eateya." Haigh leser tredje Linjo: eate inne,,eata a Hermit". Jeg forstaar ikke sidste Ord, og det syues mig at burde paany u:rdersoges, om alle Runer i sidste Liuje er rigtig lmste. Men.f synes ogsaa her at vzere t. eaternne er mulig Dativ af et Kvindenavn, der er dannet som ggilen Dat. gydenne, Er eat-etnne sammensat? I{orer eat- sammon ned Navnet Eata? og er ernne beslagtet med ela ',IIest"? Runen. r betegnor altsaa i Argolsaksisk i-lyden 1) i Runenavnet id, der dia,isktisk skifter med eoh. 2) I gtsl som Torled af et Navn. Ordet g?sel,,obses" skrives ssnere ogsaa gfisel'. 3) I hahg,,hellig", som ogsaa skrives Daleg (Cadrnous Eyn:re). 4) I hrre,,hendes", son dialektisk skifter med hierc, hyre. 5) I rce,,ogo{' af ican, som dialektisk skifter med iican, [tan 6) I tr, son svarer ti] osaks. fris. li ved Siden af le.?) I eaternne, hvis Endolse -tnne syres at sva,re til vestsaks. -aizze. Ileraf synes at fremgaa, 1) ai.f r kan betegne baade en kort og en lang Vokal. 2).f r bruges regelret ku:r som Betegnelse for det i, som dialektisk skiftsr med in, w, gf, og som dedor tor antagos at have havt en mindre ren i-lydl). Vi har seet, at llunen.f i angelsaksisk Runeskrift dels botegner en Consona,:rt, uemlig den palatale Spirant cla; dels on Yokal, nemlig et ikke ront i eller i Yestsaksisk eo. At sarnmo Rune kan udtrykke disse inclbjtdes forskjellige Lyd, er at forklars af Runers Narm ih (eoh). Rnnan kunde dels betegne den Vokal, hvormed Ru:renavnst begyntlte; clels den Consonant, hvormed Runenavnet sluttedo. Paa lignende Maade ha,r I yr i den smrlig nordiske Skrilt dels betognet en Consonant (a), hvormed Runenavnet sluttedo I dols en Vokal (y), hvorured Runenavnot begyrdte. Runen.f finder jeg i Angelsaksisk iugensteds som Tegn for e, og dens Navn finder jeg ingensteils skrsvet ed. Det angolsaksisks Runenavn forklares i Ruaedigtet saajsdes: eok WF utan uwmeqe treow heard' hrusan fasl' hgrde fgra It)Artrurnun unilswreqyd wgnan on epl,e. r) J{r. Si vere Angolsnchs. Gramm. r $ 22 Norg s Irdskriftsr E al alo eldlre Rulei'
6. BY. 122 BUSKERUDS -AII,tt. D. e. eoh er et udvendig ikke glat Tra:, haardt, fast til Jorden, Ildens Vogter (d. e. det holder riden lange fast, nrerer lenge rlden), nedenunder stottot af Rodcler...1). Man antager sredvanlig, al eoh,, ih betyder,,taxus, Barlind,,, hvilket Trre i Angelsaks. ellers heder dozu,zzu. Formen med D har Kluge (paur-braune Beitr. xrr,-379 f.) stottet ved folgende oldnedertyshe ordform: tari. iclzas Altdeutsche Gloss. II,:716 t (efter Zeitschr. f. d. Ali. 28, 260 maaskd iehas). I Etym..Wtb. a (under Eibe) opforer Kluge,,schrveiz. i'che. ige, ahd.'iha, altrrieclerde*tsch. zcli,,. rlorefter sjmes ags. toh, ih at have lang vojralz). samme Tr,, heder elrers i AnEelsaksisk Aow eller iw (:.:I'f. 11ew, oht. i,r,\a,, mhl. hae, ttht. Eibe, oldnorsk yr) s.1. Naar Ord_ fornrerne tnto, fu, lkke ffndes ved R*nenavnet, saa maa Gr''den hertil vare deu, at Angelsakserne ikke selv har opf.irdet at give R.nen $ som Nalrr det ord, som i deres egot Sprog betydeile,,taxus,,. me' at de fra en ge'mansk Staurme oaa x'astlandet har optaget R''enar''net og har faaet dette i Formen ira, men ikke i Iormen Zru, dog mod Forklarhgen,,Taxus,,. Af min Udviklirg i det foregaae'de viser det stg, al ih var en aldre Forrn for det engelske B,unenavrr '.d toh. Runerr beteg'ede der:for hos E'grtenderne i den eelclste Tid en i-lyd. Runeus Brug for at betegre e{, er senere og, som det syues, kun vestsaksisk. Med Betydningen eo er R.nerr.l 1, lddiil kun funden i engelsko llaandskrifter, men ikke paa engelske l\findesrnarker. Don a,ngelsaksiske Runerekke har Runen.I eller 1, hvis ags. Narn er doll?l, efter Rune' for j og foran R.nen for p. De' svenske vadstena_bracteat har i sin Runerakke, som er skreven fra hoire, paa samme plads *1., altsaa _ naar der skrives fra venstre - 1,. I)erue Iiule forekom altsaa ogsaa i de' aldste nordiske Runerakke a). Dette gjores ogsaa sandsynligt derved, at Runen manee Gange er skreven paa Rdk-Stener, hvor den dog ikke er egeltligt Lydtegr. Wimmer (Runenscbr. 134) og Brate (Mdnadsblad 1gg6 S. 1_g) moler, at Runen 1 eller $ overhovod ikke forekommer som Lydtegn i nord.iske hd_ skrifier. Men det lader sig ved det n' foreliggonde rigere Material godtgjore, at denne Menfug ikke er rigtig. r) Den sidste Linjc her hitltil ilke veret sikkert Jorklaret. De floste lese: ugn orl elle,,an tr'ryd i fljemlandet". t) Det ags. Navn paa tr il loh er alcleles forsuelligt fia Navnot paa f,l el med kolt e (dor betyder,,ilcst"), skjont alette sidsie har_side{bnnen eoi, (Alphabet Nr. 17 hos Stephons). Ilenning (Dio tlerltschen Runenrl"rrlrn. 6;t rnencr, _S at.f i Ags. ogen ig hed e-oro, og at, Navnofonoen?o, or overl'ort {re ll. Dtnr,-trIenjng Aienttrives ved i7r.o_"nuul, 3) puu.f Haigh og Brate (ll&radsbjrri 1886) rnerer, at Runolavuet iolt, ilt rkke botyder,,taxus,,; me,' tletto stottes veil do al Kl.ge paaviste tyske rrormer af r*enavnet. Braio bemarker vistnok meil nogen Grunrl. at udtryrilet?ila, un$nlde t'eou ikke svnes at passe om Taxus. Dog maa mrer.kes, at medens Bar}en paa Taxus, na{lr Tfteet er.ngt, or glat, saa har dot alfue TIe skj llet Ba*. Bnte gjjrtter }raa, hvilket, arralet, l,r. D i{rorroc b"tugou.; _"o tloi,te _ synes jiugtoslost. saala:nge han ikhe sproglig kall paaviso et, saadant Ti"anavn. a) Brate har i trrinadsbrad 1886 s. i lbrrnodet, ai \radsteoa-biacteaton er tiemmecl eller at cler vecl de's tr'orfercligelse har gjori, sig gj:elde'de fremmed rndflydelso, forari Bracteaten har den her omhandledo Rune. Ilerimocl har allero<ie Wimner (Runeoschr. S. 3g3) mod rotto udtslt sig. At Bmtes tr ormodning er tholilbar, godtgjoros nu bl. a. vecl Runens Forokomst Daa Bv-Stonon.
Izil BUSKERUDS.dlr{?. 6. BY. 1) Aa sum-bracteaten fra Skaane (Stephens Nr. 96) har jeg i Stockholm 1885 undersogt i Original. Dens Inclskrifi, som er skreverr fra hoire, laser jeg: 16;ikakaRfah (eller -fahi). Naestforste Rrue er Biuderuue af h og e. Forste Iiune er utydelig. Den bestaal af en ret. fra reden mod oven lidt til hoire skraanendo Stav, fra hvis Basis der skraaner en Ilvist opad mod venstre. Fra derr rette Stavs Top gaar der en kort Kvist nedad mod hoire. Adsldlt fra denne Kvist stikkor der til hoire for deu en lider Tag-g nedad fra Omfatningslirrjerr. Denne Tagg holder jeg for beiydningslos. Runen, der ikke er uoiaglig gjengivet paa Stephens's Tegdngl), laser jeg som.f. Forste Orcl Leser jeg altsaa som lhe, der tydelig er Dativ af et Mandsnavn. J{r. med Flensyn til den syritaktisko Forbindelso Dativen kunimudiu paa Tjtrkd-Bracteaten. Det gjalder nu at finde Iiunens Lydva:rdi i denne Indskrift. Herved rnaa Runenavnet veilede os, thi Rrurer:nes.l,ydvardi er hyttet til Runenavlenes Form, saaledes sorn det navrrlig ved Runerne r?r (ags. ger) og 6ss (ags. 6s) er blevet gocitgjort. Rurrel J, hedel i Ags. i:oh, lidligere ilr og betyder,,'iaxts". Hvis det tilsvarerde noldiske Ord har v;eret en a-stamme af IIankjon, som olclnorsk lr,,tarus". skal ti1 ags.?/i, i Urirord. lydrot svtrre Nomin. "'Ehan, Dativ + rh,a21, hvoral r.ecl Analogi etleu 'i'ilnr el er 't'ah,e let kunde opstaa. Dot er selvildlysende, at'1, i 1,he ikhe karr betegne clel p.llatale Spirant cli, der i ags. Runeskrift kan betegles ved.f. rleu at, del cr'yokaltegl. Vi rnaa derfor antage, at. i Nordisk som Vokallegrr har betegrret enteu er e-lyd eller en i-lyd, oller ogsaa snart det ene snart det audet. Jeg lrausscriberer.l' i Nordisk ved r eller e. 1,he bliver at lase enten rhe eller rhe,'hvilket maa ta:nkes tdtalt med lang Vokal i forste Stavelse. Dette Mandsnavl maa egentlig have betydet,,barlind" og vare samme Ord som det ags. Iiunonavt i,h ok. 2) For det andet har vi, som i det foregaaende paavist, Runen.f i Norden paa den norske By-Sten. IIer betegner,f efter min Tolkning det Ord, der er Runens Navn, r'. han (hvilket jeg trausscriberer rhan eller rhan), anvendt som Mandsnavn. 3) Paa Myklebo stad i Vistdal Sogn, Nesset Prastegjald, Romsdals Amt er fundet en Sten, som har hdskliften: asugasxi3). Til hoire for i-rurren er Stenen brudt af. Lige i Bruddet sees Enden af eu fra Rmrerues Basis tjl venstre opad gaaende Kvist. Denne Kvists Ende sy'nes efter sin Form og Stilling at maatte vrcre en liden Levling af Runen.f. Der er neppe nogen Grund til at betvivle Mulighoden al at.f her har v:erot brugt som Lydtegu, da Indskriften 1) Paa en galvanoplastisk Gjongivelse i lunds Museum er Runon minfue tyrlelig enil paa Originalen. 2) Se don Lyclrogel, som er fremsat a1 rnig i Arkiv I\r. 131 og udviklet ai Liurlgrr:n Sv. Laqdsm. XII, 154. 3) Tegnet til venstro {or i er et Skrankors, }ralvi saa stort, sorn ilo aurlro Togn og lukket oventil og nedentil vocl en horizont,al Strog.
6. BY, 124 BUSKERUDS AM1" bog;rrder med et virkeligt Ord. Men det Ord, hvortil..1 har hort, kan jeg ikke Heller ikke kan jeg :dfylle: afgjore, hvorledes det skal forklarer,,t aui Ora, hvorlil Runen horer, som det s;mes, har havt Lydforbindelsen i... JIr. uncler Myklo_ bostad-iadskrift A i det foleende. 4) Paa - Qvarntorp i svanshars sogn i 0stergdirand brov i 1g69 fundei ea Sten med en lang, hidtil uudgiven Runeindskrift, som vistnok er bes;rnderlig, meu som dog saavel paa Grund af sin Eiendommetighed som paa Grurrd af Fund_ omstandighederne ikke kan vare et nyere Falskneri. Indskriften, som jeg i lggb har undersogt, viser sig vod sit Kors at vare kristelig, og den kan endogsaa ikke vane fra den aeldste kristelige Tid, rneu er efter rnit Skjon snarost fra anden llalvclel af 1lts Aa,rhundred. evarntorp-indskrifter er ligoson et provekort af Skriftformer fra forskjellige Tider. tr'or cret forsts ffnde vi Runeformer fra Runeristor ns ogon Tid. Ilertil rogner jeg b]. a. I e. For det andet llunoformer af Rtik-stenens T1pus. I{ertil regnor jeg b]. a. \ t og en to Gauge forekommonile Form af u-runen med Sidestaven uclgaaende fra don rette Stav langt nedenfbr dennes Top. Endelig finde vi Runeformer, som er laalte fra den langere Rakke. Saa_ ledes I s og A k. Ogsaa Sprogfonn en sinin sunu,,sin Son. (Accus.) maa vare laant fra sn Indskrift med den lrengere Rekkes Runer, jfr. minino Strand. I evarn_ torp-iadskrifteu er Ordet,,Sten,,i Acous. skrevet \tf. Denne Rune {, horer hjemme i den langere Rakkes Skrift t) og er deu Rrure, som i Argelsaksisk heder, i.k e'ller eoh. Den Mand, som har indridset evarntorp-fndskriften, har kjendt Runen J fta den langere Raekkes Runeskrift og har forstaaet, at clen var',egn for en i_ eller e-lyd' Men den Indskrift (el1er de rndskrifter), fra hv keu han har kjendt Runen t, kan dog ikke have havt Ordet,,Sten,, skrevet paa denne Maade. Dette Ord skrivos paa Tune-Stenen i Accus. staina, og selv om Ordet i en Indskrifi med den langore Rakkes Runer var skrevet med Runen J, som jeg transscriberer r (ikke med Runen l), saa maatto det have veret skrovet ',starna eller J,stnrn, ikko strn. Brugen af L paa Qvarntorp-stenen viduer alligevel om, at R*neristereu fra en rndskrift ned den langere Rakkes Ru:rer har kjendt Runen brugt som Lydiegn. At ilen Lrdskrift med dsn langero lhekkes Runer, fra hvilken den Maud, som har i:rdridsot Runerne paa Qvarntorp-Stenen, har kjendt 1,, ikke ha,r vanot aldre eud 6ts Aarhuadrocl, men snarere yngre, tror jeg at turde slutte af Tegnet I for & paa Qva,rntorp-Stenen. t) Brato (M&nadsllad 18S6 S. 8 f.) {orklarer 1, i evarniorp,indskrifton som form af,,on Udvikli.ngs_,{ med Botydning at f.. U,gret ;"g i A.r 'frlg;j" 'ioi.oou. mellem,k en Forbinilolse i ilen konere Rakk, og tr i.a* "liog"r.. "y"?"-llr" f*** uholdbar. Forklaring Itfellemformer mig mellem 1, og L i su---. f,""i"t.t tr" itt" paavises. har jeg Dorimod ovenfor paavist, at 1 i den larrge." Rekke har ", f,."i"it"tya-"i"g, "o* pur*" i Qyar4torp-Indskrif ten.
BUSEERUDS.A.IVTT. lzlt 6, Ea. 5) Runeu I findes i flere nortliske Bracteat-Tndskriftor' som ikko synes at indeholde virkelige Ord' SaaLedes 1 Gang 'f paa Bracteat Nr' 1? Stepheus pan- *""t1 1, (men-saaledes formet, at don ovre Kvist gaar ud fra den rette Stav lidt neilenfor Toppen og den nedre langt ovenfor Basis) paa Bracteat Nr' 28 (Ovorhornbak ved Randers, Jylland)' Paa en Bracteat fra Darum (Jyllantl): lae : tonnl,lltafnet. Naar vi sammenligne denne Indskrift med Bracteat Nr' 8 Steph'' saa se vi, at.f t l Du*- svarer til f nyl Nr' 8' og at vi her har for os Runer' som kopieres udeu Tanke paa nogen sproglig Betydning' Usikrere er det, om L'dtkriftstt paa Bracteaten Nr' 10 (Danmark) ildoholder Ord, tilclels forkortet skrevno, eller ikke' Jeg formoder snarest' at vi her h* fo" o. en forvansket Kopi af en Bracteat' hvis Indskrift har indeholdt virkoi* OtU, tildsls forkortet skrer'rre Tegningen hos Stephens er ikke overalt rigtig' ;:; i*r;t efter originalen til hoire: ekhglp (h er ikke ganske sikkert); dorpaa staa adskilte Runerne 'l og 1 og l, eudelig laser jeg 'flwu' Det nederste af u-r'une soes usikkert untler Ilampen paa Originalen; der er her ingen?rik' som paa St"phuo.', T"goiog. Det, at Indskriften tilhoire beg;mder med ek' taler for' at den iodlholde, eller forud smtter virkelige Ord. Efter ek maatte folge et Navn, son va,r forkortet skrevet, f. Ex. hg forkortet af hagustaldar (ifl. hag paa Bracteat Nr. 68 Stephens). lp kuncle vare det paa Bracteater oftero forekommende lapu' d. e. Vonn-egavu (so Arkiv VIII, 20) 'l ogl er R'uneformer' som ollers ikke forekommor i tle med tleu lmngere Rrekkes Runer skrevne Inclskrifter og som vol her er fremkomne vecl feilagtig Kopiering' Stephens laser I som t og han forklarsr to som,,til". At $ i.flwu er Vokaltegn, synes indlysende' fomdsat at vi her har virke' lige Ord for os. wu eller e wu kurrde, hvad enten det har fulgt efter to,,ti1.,1) eller ikke, vrere et Navn i Accusativ. Et Navn rlwu kunde have sin oprindelse fra en AtI- ;""tlo.tu--" elua- oirit. elo2),,lohbraun, hochgelb"' endnu i Svdtysk elb (Deutsch'?*. fn, 401), hvoriil de oldtyske Nat'ne Eluui'n (Verbrflderungsbuch von St' Peter zu Salzburg) og Etungo (Cod' Lauresh Nr'?26' 9de Aarh') ve1 ogsa hore' rlwu maatte da varo et Kvindenavu mecl samme Endelso som liubu' minu Opedal' alaibu tr r. * "t i elwu bevaret foran u ligesom f' Ex i hrpuwulafn Istabv' 6) En ved Dannenberg i Hannover funtlen Braoteat (Ileming Nr' 16; Stophons Nr.?) med R'uneindsnift U"" to Gange Runen 'I' Henning formodor' 'gra"t"ut"tt "t efter sin Oprindelse er longobardisk-saksisk og at Indskriften or ii"o"o tit i Narhetlen af Findestedet ved nedre E1ben' Som Grnnd horfor anforer han (S. 130) det, at Bracteaten har ], der hidtil' bortseet fra Alphabeterne' t*, "" rooa"t i nordiske Indskrifter, msdens I nasten ligesaa udsltkkoudo skal ) 8) I Oldhoitysk kan z,,,iil" forbinrles rned Accus ' so Miillonhofi Donkmii'lor og grr"ak -J,..til folger efi'r en Accttsativ' Jfr. oldind arri,iolfarben'' 2 292:. a'vasl' -dq
7 6. BY. 726 BUSKERUDS Tlltf. forekomme i tyske og angelsaksiske fndskrifter, og dette skal efter Henning for, at Iadskriften tale er afiattet, hvor begge Skrifttrjitioner modtes. Men jeg har foran vist, at. ligesaavel brrrgtes i norctisk Ru'eskrift tysk som og i angelsaksisk' Jeg horder Bracteafrndskriff,n afgjort fbr nordisk. taler Herfor for det forste den Omstaenclighed, at den to Gaog" ia. -Runen {, der sadvarilig er saa i nordiske Indskrifter, medens den ikke ei paavist i tyske. andet For den det sproglige Gruld, at den consonant, som y i noriiske rndskriftor nemlig betegner, z, regelret forekommer i nordisk Sprog i Flexionsendelser, medens n hverken eller a, hvoraf a or opstaaet, ved Substantiver kan paavisos r nogen tysk paa Sprogart den Tid, fra hvilken Bracteaten maa vere. Hertil konmer endnu en Grund. Bracteaten fra Dannenberg fandtes sammen med en anden Bracteat (Henning Nr. 1b, steph. Nr. g). De to Bracteaters stillingor Frem_ er indbyrdes n:er beslegtecle med Fremstillinger paa Bracteater, som to19u er njru Fyn (Nr. 51 og bz Sieph.). Ja der synes "loiog ut vare tr orbindelso mellem Runerrre paa Bracteaten fra Dannenbery Nr. g Sieph, og Runeme den paa fynske Bracteat Nr. bl. Men da taler al Sandsynlighed ibr, at de ved Dannen_ berg fundne Bracteater er vandrede fra Danmark. thi i Danmark er jo Bracteator med agte nordisk Runeindskrift sedvanlige, medens ingen Ilracteat mocl indskrift Rune_ kan bevises at vere bleven til i Oe saksisklo-ngo bardiske Egae. ved Den Heidej.i Ditmarskon fundne Bracteat kan jo ogsaa mfuut vel vere arbeidet Danmark. i O: 8 forste Runer paa.. Nr. 16 hos Henr.ring synes mrg sitkert at gllaugin, vare ikke glnargia, som Ifenniug leser. De a foigenoe Runer laser jeg heller u.fu, end r.iu med IIenninE. thi r i det {,olgende har Jr vasen ig forskjellig Form.?o 3 Runor kunde lynes :i$ie snarost at v ere rgr. Msn naar man tanker den sig midterste af disse Runer staaende paa,um_s Baris som r, kan den lasos sorn n, altsaa rnn. Runeu n or her bleven lidt skraa, fordi dens Stav oventil ha,r maattet skrives til hoire for den cirkelrunde Fisur. gliaugin synes aabonbart at vare en Sarnmensmtning med samme andot Led som oldnorsk eineygr, Bd,leygr o. s. v., Nomin. af en Stamme paa _augiar). r) Det forste Led gl.l.-, hvor. nodvondig maa vere Vokaltegl, er,r.ul i Slagt med folgonde Ord: oldnorsk glita ghmre; nynorsk Dial. gltma "gr,- og glina gliru,,gltrlse,,,,,plne, kige, glimte", glisa,,grimte". N*rmest hrr"" til sveusk Diar. gri.a, (rmpf. glidde),,lyse, glinse,,, om lden (smaaland), o- srluo i solskin (Helsinglaud), om Metallers Glans (Upland); i tr'inland gli (Impf. og Supin. glia) (Rietz)z). f Runomaalet gll n., et Hu1 (egentlig en Aabning, loo.ig;"rro"? det lyser). Udonfor de nordiske Sprog kan som ot beslagtet Ord navnes-l Ex. osaks. glimo,,glarls,,. Forste Led i gftaugin er en Nominalstamme, enten substantivisk med Botyilg..t4F$q".ll:u-:?!i"J:,T#f;'.,:*"":it":l"lui"f #il;n"*ro,kuingorar Vendell har fra linnbv, Abo ]:in. _ m'set-udbredt i 'i,;;d;-; ;;;."1i"R*;"X':-:'il*ffit':it,,i-$: Jf*" ".r?;',:: 3"fi lf,"*".xi,::lij,jk;:$j;l"ilh1'.#)r,j$:;il'i',,i,'ui.o*,:tvr,"o
BUSKERUDS N.MT. 127 6. e:.. ning,,glans,, eller adjectivisk,,glinsonde, lysencle,,. glr er rnaask6 opstaaot af *ghja- dler glija-; jft. uru i det folgende. ghaugin betyder altaa,,han med do lysende Oine,,. Jeg skal i det folgende soge at bosvare Sporgsmaalet om, hvem der menes ved dette Navn. Ogsaa do folgende Iiuner synes at danne virkelige Ord, uagiet Runerne tildels er vendto op ned. utu sjmes at maa,tte vale : wiju paa Kragohul_spydska{tet, hvitkei jeg allorede i 18?? har tolket sorn,jeg vier,, r). I uru betegner forste u Lyden zo, ligel som u 2 Gange i fauauisa Bracteat Nr. 5Z Steph. og ligesom u i uritne puu lraio_ schweiger-skrinet. ufu sjmes at vpre opstaaet med wiju af,,,aiktu. Ligesom d,et Lilsva,rende tyske Verbum har /r,: oht. al,hm, saatedes forudsatter wiiu, utu i. ikke det sadvanlige nordiske g. Omvendt findo vi paa Norclendorf_Sprenden A wigi med g som aiglja. Hvis der kan leses rnr, saa maa clette ud{yldes r(u)n(o)n. Efter n or der ifolgo Hennings Tegning ikke flere Iiuner. Den hele Indskrift udsiger _ altsaakalskd:,,jeg glraugin (Mandenmed de lysende Oine) vier Runeme.. Paa Kragehul,spydskaftet -"" *i;,,,jeg vier,, t:enkjs sagt af Runeristeren. Han udsiger der, at hau ved de magiske liuner, han har indridset, frembringer magisk Virkning og holder Oudt boiie. lfen er det rimeligt, at det skulde vere Runeristeren, som i Bracteat_Indskriften siger,,jeg vier nunerne-u? Dotte Udsagn mincter om fzr uihi pasi runar,,thor vie disse i,uner,, paa Glavendrup- Stonen og om wigi ponar,,thonar vie,,r) paa Nordendorf_Sprenden A. Det ligger derfor nan at formode, at glraugin,,han med de lysende Oine.., som srger,,jeg vier Runorne,,, or ment som en Beiegnelse for. Thonar, Thor. Som Tordenons oj f,yout" Gud maatte denne have flammerrde eller sterkt lysende (Dine. Jetten Thrym siger on ham: ficci mar or o.gom [eldr of] brenna- Men hvorledes passer forste persou,,jeg vier,, hertil? paa Bracteaten er fremstillet on raa,t tegnet mandlig Figur mecl kolossalt Hoved, non smaa Ben og Arue, med skjreg, med Haar, der staar op som Borster, og med staorkt fromtradondo rundt Oie. Det er sandsynligt, at demre trigur, ligosom andro lremstillinger paa Bracteater, gjennem mange Melenled gaar tilbage iil ei Torb rede paa en frommed Mynt. Men det synes mig megeb muligt, at Ruueristeren i denno l,igur har troot at so Thouar, og at han med Ilensyn til det sherkt fremtradendo Oie paa Bractoaten betegner ham som gltaugin. Naar han, som jeg fomoder, lader Thonar sigo "jeg vier Rurorne", har Runerne dervod faaet *agisk K"uft, saa at rjracteaten er bleven en virkningsfuld Araulet. Ligesom et Navn, der ender paa _augin, her efter min Formodaing er brugt som Betognelse for Thonar, saaredes ende to af odens Navno paa -eggr. Den andon Bractoat fra Danr.enberg har efter Tegningen hos Henrriug Runen 1, men dens hdskrifi iudeholiler ikke virkeliee Ord. ) \ Saalodes nu ogsaa Noreen Altisl. u. anorrv. gr. r S. 260. Saalecles or dette Udtrvk blevet tolkel at"mig i,siudlor ovor ilo noril. Gudo_ og fleltesagrs Oprindelso" S. Z og siden al llenaing lroieoae,*rnal". S. Sai, ;'# a"" ikke henvisor til mit Skri{l,.
6. BY. 128 USKEF.UDS TMf.?) En nune af samno tr'orn findes to Gange paa Krogsta-Stenen i Upiand (Stephens I, 184). Dome har Indskrift, skreven fra hoire, paa to Sitler' Deu ene i-arutift, som staar ved Billedet af en Mand, har Runen (ved Skrift fra hoire) i Formen.f. Her laser jeg efter egen Uudersogelso: mwstl']iqn' Paa den andon Side (hvor Runen ved Skrift fra hsiro har Foruen t) staar: s' ainar' P' A' Munch har farst antaget, at den her omhandlodo Rune paa denne Sten sku'lde lases som t. Dette var megot tiltalende, da stainar syntes let forstaaeligt, medens stainan eller srainan her syntes meningslost Derfor er Munchs Lasning bleven antagen af AlIe undtagen StePhensl)' Do! vakker don i flere Henseender Betankelighed: 1) t har ellers overalt i Indskrifter med den lrengere Rzekkes Runer Formen f' kun tildels netl don Forskjol, at Kvistene kan slutte sig til Staven lidt nedenfor Toppen' Rigtig Me' thode tilsiger derfor, ikke paa Krogsta-stenen tden Nodvendighed at antage en aldoles for-skjollig Torrn af t-runen' 2) 'f 1' er overalt ellers' baado i Norden' Englaoil og iro* rri i dot folgende skal se) i Tysklancl, Vokaltegn (kun med Undtrg;." "f, ut Ruuen i England undertiden kan bruges som Tegn for den tonlose pjatale Spirant cia). Rigtig Methode tilsiger derfor, ogsaa paa Krogsta-Stenen at ^opfaito. i som Vokaltegn (r eller e) Wimmer (Runenscbr' 212 A:rm') er tilboielig ti] at t'ro, at Brugen af 'f 1, for t paa Krogsta-Steneu skyldes "et Lune af Runeristoren", hvilket dog skal vise, at Runen ellers i Norden ingen Betydning havde som Lydtegn. Antagelsen af et Lune synes mig at vare en meget mislig Udvei' Og."i" o- Runeristeren ikke havds kjenclt nogen positiv Betydning af 'l 1" n"aatte han dog af B,unefutharken vide, at det Yar ou anden Rune end t i' Det fra Krogsta-Indskrifton hontede Bevis for, at 1.f ikke havde nogen Betydning so* Ly"dt"gn, forsvindor, hvis Runen her ikke betegner t' 3) Yed Munchs Lpsoiog,io- i hu" *"tt ikke kulrrret paavise nogeu fyldestgjorencle Tolkuing af forje Sides Indskrift?); heller ikke formaar jeg ved denne Lasning nu at paavrse en saadan' Paa GruLd af disse Betpukeligheder vil jeg her forsoge on Tolkning' idet jeg gaar ud fta tlen Forudsatning, at 0 t her, som i alle andre nordiske Ind-.#fir, "" Vokaltegn. Jog transscriberer R'unen i Krogsta-Indskriften ved r' mwse Mandsnavn i Nominativ af Stamme Musan-' Delte Mandsnar'rr kan' efter Meddelelso fra Lektor Lundgreir, i Sverige ikke sikkert paavises i sonere Tid' Men O. Nielsen (Olddanske Person:ravne) opforet Mu'se som dansk Personnavn itf. l*fll Diplom. Fleusborg.; som Til:ravn i Jacobus Musa c' 1500 Script' R' iur". Det samme 'Iilnavn har varet brrrgt i Norge' En Rirkebsin c' 1240 hed Petr mksi Fms. IX,50? (her i Lcc' rnttsa), jfr' Flat' III' 148' Acc' Kolbein tmwsza Dipl. Norv. XII Nr. 42 (Aar 1306, Brev om en Gaartl i Strandebarm)' Dette TiIn; forekommer nulig ogsaa i svenske og norske Stetlsnal'ne, saaledos i det mig 1),) Saaledes al Eaigh, Wimmor, S Buggo, Laffler' Burg' Noloen'3rato' Ilenaing s"*l*"* ii. ".'s'sogge I Tiasu. l: Philol vii1 ft?-1?2; Burg R'uneninschr' S 104 f; wimmor Ru]]lensohr. s. 21g Anm.; her Joran S.30 Anm.; Noreen Aitisl. u. anorw. gtamm. z, anhang 21. (l'rr"kt 3 l'ebrtor 18'3 )
BOSKERUDS AIltt ' 129 6. BY. af Lektor Lundgren meddelte Musared' Trillesis s Hallaud og i det rrorske Mr;;;r d"r dog-og'ua, som Prof' Rygh bemalker' kan varre opstia'ae\ af i'mtlsarrud' Afledet af samme Stamme som mwse er Sokolgenar''tet Milsingr' I mwse er p w brugt som Vokaltegn l den Del a'f Rt;k-Indskriften' som or skreven ned den langere Rzekkes Runer, er w brugt som vohaltegn i ordet slgwm, der pa& sa'mme Sten med deu kortere l-i':ekkes R'lner er skrevet solrarn' A;;;* Frerslev-stenen i Sj.elland' hvjs Indskrift i det hele er skreven med den kortere Rakkes Runer, er p w Yokaltegn i skwlks og iwk' skwlks folstaar ""g ** Slrm, Gen' af Mandsn avte\ Sh1'Ihr' Slialkr ' iwk betvder "hug" og er "rlun ot opfatte som (h)jbk af @6 eh e\ler som (lt)jogg' - Wimmer (R'unenschr' Zg'Z Arl*' 2) mener' at Brugeli af w som Vokaltegn eropstaaetvedmisforstaaelseforstpaaentid,tlapivirkelighedenforlrer-rgst va,r erstattet ved" [, og at p aldrig havcie \rokalbetydtilg' saalnnge R'unen virkelig var i Brug. Men herved forklntj" ftk" Overelsstemmelsen mellen.r R'dk-lndskriften og Frerslev-Indskritter' Den Omstrndighed, at Runel N u allerede i den lengere R'pkkes Skrift undertiden kan betegne Udtalels za' gior ogsaa deu omvendte Brug af p w som Vokaltegn mirrdre Paafaldende' mwse, Nomin. af Stammen Musan-' e:t ved sin Endelse analog med qsrbse paa Tonnaas-Spenden, d' e' Ingisarliske (se herr foran S' 65)' og med drude paa Bjorketorp-Stenen' I dot {olgende Ord eiqn har e Formen l-l ligesom. i Indskrifter fra Torsbjarg og Strarup, samt paa Opodal-Shenen Og'aa. i Yalsfjord-Indskrifter synes at forekomms en lignende l'o'm'af e-iluuen Jfr' mine Bemrrkninger i Arkiv YIII' 5 f. Til at lase ["] p&a Krogsta-steren som u har vi ilgen R'et' eiqn or graphisk lbrk-ortet for 'i'eiqanl j{r' f Ex' dnlo Balingen for'danilo' hns Egaa'fot hi,s.- Jeg frnder heri Genetiv af et Mandsnavn' og denne Genetiv s;,nos mig styret af ordet for,,satn", som 1aa..l:1kes til Mandsnavnet vilde i Krogsta-Indskriftens Sproglbrm i Nomin hed'e 't'ehgt' meti i ieldro Sprogform i#n^ Det er afledet ved samme Suffix som prawi4an (Gen') Tanum' hariqa Skei;ng, harqa VimosP-Kam' eiqn'er afledet af det Ord for "llest"' som var Navn paa R'unen f{ og hvis fellesgernanske Stammeform 'tar 'tih'tuo- 't'dhwa-' Del\e Ord tror jeg at flrcle somforst'eledi.b.ormenehu-idenyrrgremyklebostail-irrc]skrift.ordetindoholdos i en Mangde germanske Persomravne' eiqn er opstaaet at *Ekingan' Efterat h i Indlyrl mellem to Vokaler var blevet t Aandolyden, kuirde dei let falde bort Toran i er h faldt bort i wiju Kragehul : utu Bract Nr' 8 SrePh' Indskiften paa deo anderi Side seainan deler jeg se ainan se forstaar jeg som Arbikol,,den", saalodes som Stephens' der f'eilagtig transscriberor syo' har forstaaet Ordet. I Ottlislandsk bruges ktn tr'ormen sd; jfr" sr Fonnaas' sa Lindholm' Men dot kan paa flere Maader godtgjores' at uordisk Sprog engang har havt tr'ormeu *se : ags' se (se og sz;' H"erfo-r taler for det forste sin i Kiulevad-Indslirifteu' se Norees Tn'lslrift r nlod do lolibe R'trDe! li
- -Ft I 130 6. BY. BUSKERTJbS,'MI. i det folgonde under Aarstad, sia : si Lilj. R'.-U. 868 og glsv. satr i reldre Yostgdta-L. tr'or det andet oldnorsk s7t?,,denne" af i'se'a' *se-oh1 se Lid6ns skarpsindige Udviklilrg Arkiv IV, 111. Om se paa Krogsta-Steneu har kort eller lang Vokal, lador sig noppe godtgjore. ainar er : hist. nord. einn, lr'er i Betydning,,ene", der vel ikke or at forstaa som,,eneste Son", meu som,,enestaaenc1e". Det er at marke, at Adjectivet ikke har bestemt Form efter se. Den samme syntaktiske Eiendommelighed forekommer af og til i Angelsaksisk, se Grein Sprachschatz II, 41?' Sarlig er at merke, at se dn findes 86ow.2237,2463. Den samme Eiendommelighed har vi i den nordiske Lindholm-Indskrift: sa wilagaa. Ags. drz kan bruges i Betydniugen,,enestaaende",,uniat's, enimius", f. Ex. pel ues An cyning B6ow- 1885. Ligesaa oldnorsk einn som forste Led, 1l Ex. i det poeliske einsmarning. se ainan,,den enestaaende" opfatter jeg ikke som et Tilnavn, hvormed Muse almindelig betegnedes i levende Live, men sorn er rosende Betegnolse, hvor' med den Efterlevende i Gravskriften hpdrer den kjare Afdode. Saadaune Udtryk forekommer ofte i romerske Gravskrifter: incomparabili; airo rarissimo. Uagtet den paa Krogsta-Stenen folekommende Form af e-runen l-l ellers ikke er kjendt utlen fra meget gamle Irrclskrifter, kan Klogsta-Indskriften dog' fordi den har w som Vokaltegn og en Nominativ paa -e af eu Hankjonsstamme paa zz, sandsynlig ikke vane aldre end c. 650-700. 8) Den her behandlede Rune forokommer endelig paa en ganske liden Granitsten, som er funden ved Valby i Narhedeu af Kjobenhavn og som antages at have varet brrrgt som Anulet. Paa den af Naturen dannedo flade Side har den on Inilskrift (Wimmer Runenschr.?7; Stephens II, 861) i to Linjer og eudnu en enkelt Rune midt, ulder anden Linje' Efter Tegnilgerne synes Indskrifteu snarost at snarest at maatte leses: wipr'1, funp (?) R Rune 3 i Linje t har kantet Sidestav, rnedens don aldeles forskjellig formede R.4 i Linje 2 har rrrndagtig Sidestav. Derfor nmrer jeg Tvivl, om sidstnanmte Rune skal lases p. Ved 1, gaar den ovre Kvist ud lidt nedenfor Toppen, den nedre lidt ovenfor Basis af Staven. Runen I er saudsynlig for Symnotriens Skyld sat undor Midten af anden Liuje. Win:ner (Runenscbr.??) mener, at L. 2 funp kan staa, i tr'orbinclelse metl Runerekken, der beg;'nder rned fup, og linder dette stottet derved, at hine 4 Ruler staa sammen med don senere Runerakkes 16 Tegn paa en Sten i Vormland (8. Ierno rv Beskrifning cifver Wermland, Gcitheborg 17?3, S. 128; Lilj. R.-U. 2003). Men dsnne Stotte svigter, thi Djurklou { Bidrag till Ostra Wermla,nds ant. top., Mscr.. S. 119, Pl. XXXIT) har der ikke ( [ $ p, msn f N b lll. Man skjonner desudeu ikke, hvorfor der skulde skrives funp isiedenfor fup.
BUSKERUDS TMT. 131 6. BY. Jeg vover en andon megot usikker tr'orklariug. Hvis Inclskrifton indeholder virkelige Ord, maa J, her nodvendig vrere Vokaltegn. wip kan vere Prueposition : oldnord. trrt, ags. uid, osaks. zoid. On. oid kan betyde,,imod",,for" og bruges forbundet med Dativ, hvor der er Tale om Midler mod Sygdomme og 1ign. tr'. Ex. Hd,van. 13? : iard teu aip alfni, enn elilr aip s6ltom, eih ui,p abbindi, o. s. v. I Hriv. 146: pat fu hia@a man uip sacorn oc sorgotl. Det ligger derfor nar at formode, at Stenens fndskrift angiver det Onde, mod hvilket Stenen som Amulet skal bruges. Hvis denne Formodning er rigtig, maa vi soge el Betegnelse for dette Onde i Runorne ofter wip. Da oldn. r.rid i den uavnte Betyclning forbirrdes med Dativ, maa vi da her soge en Dativ. Demre kan vi i rrfunpn (hvis dette er rigtig iast) kun finde ved at autage, at det er for *rrfumpn og indeholder Dat. pl.'i'rrfum. Dette vilde jeg da forklare som Dat. pl. af et til oldisl. ri/ n. svarer:rde Ord, i den Betydning, som rrynorsk Dial. rio (aab. i) har:,,smerter, sorn ligne en Rivning i Legemet" (ria i magen, Mavepine), svensk ry',,vrid (i Maven)". Jeg formoder, at Indskdften er on Overgangsindskrift, omtrent fra samme Tid som Stilvesborg-Stenen (.c- 7b0-775 Wimmer). Del sidstn:evnte har ligesom Amulet-Stenen fra Valby Runen w. 'i'rrfum skulde i Urnord. hede 'i'ribumn, Norn.- Acc. sg. '*riba. Efterat a i Nom.-Acc. sg. var- faldt bort. gili D i Udlyd sarrdsynlig over til den tonlose Spirant /. Dette krnde give Anlednirrg tij, at marr ogsaa i Dat. p1,, hvor dor hortes en tonende Spirant, skrev ''rrfum med f. Dog fflcles Skrivemaadan ualrauban rned b endnu paa Rok-Stenen, men Gimso-Indskriften (fra 800-850) har nafnsun d. e. najaassun med /. Jfr'. foran S. 108 f. TiI oldn. rifa svarer n;medertysk tariuen, 1r'oll. arijaen, men til ar er intet Spor i Nordisk. Formen med r findes ved oldlorsk rifnade l{ynr- 3I, rifnir Gtbr. II, 40, Iigeledes i Svensk og Dansk. Hvis rfunpn er rigtig larst, vdd jeg ikke at forl<la;re -pn nden vecl den Formodning, at det er opstaaet a{' *fya,dig" (Dativ), clel enklitisk har sluttet sig til det forudgaaende Ordr). Efter de navnte Forudsetning-er skulde da wip rrfunln betyde,,mod Mavesmorter for diga, d. o. Naar du har Mavesmerter, skal clu anbringe denno Sten, og den vil bringe dig Lindring r). Men trods den forsogte Forklaring synes Formen paa -unpn mig meget paafaldends,. liggsom det ogsaa synes mig lidet rimeligi, at 4c]e Rune i Zden Rad Det er bekjondt, at_de p rsonlige Pronomener i Oldnordisk ka11 shrtto sig enktitisk til dot lorogaaenile Ord, oftost iil Verbalformer, men ogsaa til antlre Ord, f. Dx. fdthr. Hlor ek, rnik, sik B}d+,te sig onklitisk til dei {brcgaaonde Ord. har do tidlig tabt, sin Vokal. Det, s&mme er Tilfeldet mod Dativlbrrnolno, hvol cler r.ecl Siden af lrlr, 16 har varet lormer *m!n, sen: got. m?s, srs. Oldr. elorn,,est mihi" indeholder ":mza; Refloxivfor.rnens,rrs er. hvor -e staar i Dativs tr'orhold, opsiaaei af -a sin. Paa samme Maaile var der ved Sidon a,f plr en Torm *pen. Af donne maatie unaler ale n:evnte lomilsetninger rrfun{rn forklares som opstaaet af i+rrfumln, *rrfumber; ift. gl.{f. honta: olildorsli ltcinta. o7<1n. ltuioungi af *fuirungi. I flere olilnorsko Vers i nddadigterre antager Sioyers (Pa,ul Srautle Boitr. VI, 332 f.) et snklitisk plt, saaledes oftol en Dativ pl laa -zmr at lyr augunr Ferl Atld hjiggiln Sig. 32, 4. Analon Penon brugos oftere paa lignende trfaailo, f Ex. i Indskriften paa on Ring (Runversor 130), dor begyndor:,,so kan du paa mig, ei kan du faa mig*. 17" i L-
r 6 BY, 1ts2 skal have sa,nmo Betydning som 3dje Rulrre i fsrste Rad, da disse to Runer har akleles forskjellig Forrn. Sidste Rune i 2den nad er en lodret Stav med en Halvkreds, dor paa Midten er lidt fladtrykt, oppe paa hoiro Side af Staven. Skulde ilette kunne vane en sjalden tr'or"rn af m, der i danske rndskrifter med den kortere Rakkes Runor oftere har tr'or.mon cf? rrfunmn kuncle vaere Dativ pl. som borumn, gestumr Stentofta. -unmn vilde betegne -zma rned nasalt u; jfu. henminhr, skatymals paa svenske Runestene (Runverser S. 126), liinmu paa Braunschweiger-Skrinot (her foran S. 119), wip rrfunmn vilde betyde,,mod Mavesmertor,,. Med Hensyn til Indskriftens formodede Indhold -Worm kan sammenlignes folgonile. (tr'asti Danici, 1643, p. 160) omtaler to store Arnulet-Charakterer indesluttede af Krodse, tegnede i den af ham udgivne gotlandske Rune-Almauak (Calondarium perpetuum), der var skreven 1328. Yed den forste stod ned Runer moti brapum taufia d, e. rnod brat Dod, og ved den anden mol) uatni, d. e. mod vattersot(?). Ligosom den lille Granitsten har en Indskrift, der, hvis den her forsogto tr'orklaring er rigtig, viser, at man har tillagt den Kraft mod Mavesrnerter, saaledes tilskrev man efter Moddelelso af Prof. Moltke Moe i Midclelakleren enkelte stene Kraft baade,,ad doloren matricis et dolorem ventris,, (hvilke to Sygdommo i Folkemedicinen betragtedes som identiske eller nmrbeslaegtede). Se Zeitschr. f. deutsch. Alt. XVm S. 395, jfr. S. 42? og 436; v. cl. Ilagen Museum II S. 134 (efter Arnoldus Saxo og AJbertus Magnus). Men jeg gjentager, at min Forklaring af Amulet-stenen fra Valby or megot usikker 1). f*jennemgaaolsen af de nordiske Indskrifter, i hvilke Runen. oller t fore_ kommer, har godtgjort, at Runon i Nordisk betegner dels en lang, dels on kort Vokal, dels en i-lyd, dels en e-lyd. I unu : wiju s;mos J, at maatte betogne en lang z-lyd; thi at Ordformen ved Analogi skulde have faael e fra beslagtede Ortl (1'fr. oldn. aq, s;mes lidet rimeligt. Jeg transscriberer altsaa uru. I gl.faugin botegner rl. ligeledes snarest t, ma,ask6 opstaaet af,j ellet i7, cla svenske Dialekter ha;r glia. Jeg transscriberor dorfor gh. I rl,funpn eller rfunmn synes {, at botegne kori i (jfr. oldnorsk ri,fl, tagnet wnord. *rilja lydret skulde blive til *re/. Derimocl s;mes B,unen i.f lwu at beteg:re kort e, jfr. oht. e/o 1 thi det s;,nos lidet rimeligt, at i her skuldo vare korumet ind fra beslagtode Fonner ved A:ralogi. I Nomin. mwst paa Ktogsta-Stenen af en z-stamme, botegnor Runon snarest et e, som var kort, men havde Bitone. t kan her ikle botegue i, da vi i 'Nomin. a{ on z-sta,mme {..8x. endnu paa Skriii,ng-stenen frnile hari4a. Derimod ved Aar 1000 har Hankjonssta,:nmer paa -z i Dansk Endelsen -iz). Jeg transscriberor mwsa I s..f paa Krogsta,Stonen, Nomin. af Artikelen,,derr,,, betegner Runen vistnok ligo- Iedes e (jfr. ags. se) og snarest kort e. Jeg gjengiver Ordot ved se. II I I l f ) \ I E{tor}Stephons ska,l Bunen 1 endnu forekomme paa et Beger fra Danmark (Run. Mon. 1II, 153) og paa on lidedlst.n fra Danmark.(IT, 86b). Men disso Indskrifter er Ira Tidor, som ikko vetlkommor os hor. Siovorg i Panl.-Braunos Boitr, XlI, 484 f.
BUSKERUDS A1!1". 6. BY. At Ruroen saalecles botegner dels en i-lyd dels en e-lyd, ha'r oftor min Mening sin Gruld deri, at Runens Navn, som lydret skulde vr;te 'aahaa Da\' t'ihe, dialektisk blev udtalt dels med? dels med 7. Jeg transscriberer ehan, lhel meu her kan det ikke metl Sikkerhed afgjores, om Ittneristeren har udtalt Ord{ormen med e eller z. Endeiig st.fn paa Qvarltorp-stenen maa Rrueristeren i slutningen af l1te Aarh. have udtalt sten, mer Ordet kan ikke have varret skrevet med 'f uden forudgaaende a i den Indskrift med den lzengere Rzekkes Runer, som han her ha,r efterlignet. At Runen.l 1, i Norden forholtlsvis sjaldeu brugtes, har sin Grund deri' at den betegnede Lyd, som ogsaa kunde betegles og saclvanligere betegnedes enterr ved I i (hvis Navn var *zsar) eller ved ['{ e (hvis Navn sandsyllig tar *Zkaan)' Naar J' t brugtes, betegnede den vel i Regelen enten en i-lyd, der laa rarmere ved e, i Modsatning til den rene i-lyd, som betegnedes ved I i' eller en tr*ket e-lycl, der laa nermere ved i, i llodsatniug til den mere aabrre e-lyd' som betegnes ved ['{ e. Men jeg vil ikke paastaa, at disse Forskjelligheder overalt oprethold tes. I nordiske Runeinclskrifter holctt.f 1 sig som Lydtegn, om end forholdsvis sj:elden brugt, ligesaa l:onge som nogen anden for den l:ongere R'unerakke srcregen Rune (kanskd med Undtagolse af w). Den forekomrner, e{ter hvad vi har seet, som Lydtegn i flere Bracteat-Iudskrifter' paa Krogsta-Stenen fra?de Aarh' og i den Skriftart, som er efterlignei paa Qvarntorp-Stelen, samt paa Valby- Amu-leten, hvis Indskri{t efter min Formodning er fra 8ds Aarhundred' At den Rune, som i Ags. heder ih ellet tolt, i Nordisk har v:eret brugt som 'I'egn for e og'i, lader sig endnr.r ved andre Grunde gjore sandsynligt' Sidste Rune i den kortere R:ekke J. kaldes saclvanlig lr' Deme liune botegner i senero Tid y1). Men i den aldste Tid er A a Tegn {or den r-lyd' som er opstaaet af det tonende a. 'Wimmer (Runenschr. S. 244-249) har gotltgjort, at I i dansko og svenske Indskrifter fra slutningen af 10de og fra l1te Aar.h. undertiden ogsaa karr betegno e. Jeg transscriberer Runen i clette Tilfalde ved z' Saaledes l'ol, trt'k, fzlaka' fiakn, zftia. Brate (Mfinadsblad 1886 S. 36-39) mener, &t A ogsaa er blevet brugt som i-rune. Dette synes muligt. skjont cle a1' Brate aufrrrte Exempler ikke er fuldt bevisende. Saaledes kan ranblarn og upr'l..alm i Lilj' 288 (- Bautil 470) t'rausscriberos ranbaarn, uthzalm, da malr ogsaa i Is]andsk finder skrevet bearnar ogligrr' irf)rk[ i Dyb. fol. II,28 kar.vrlte irf tt:, da mau i Glsvensk fiuder skrevet oleng' gernmg, hojd,engia (Rydqvist fv, 41). 1) Wimmer (Runenschr.241 og 250 Anm.) omtalor, at I' med Betydning af 3t ffndes- i on Indskrift fra Orknoorne, tler sa=ndsvnlig '-r lra llidien al l2ie Aarh og i'runehskr' af Skaanske - iolr, a"" u' skrevet lidn Ior tdoo I Norge bruges lt'u1err m^e{.betydning y allerede i 1l floro Ind.skriftol, som ikke kan u*r" y,tg." enit anilen llalvdol af 11te Aarhunilrcil'
a 1.B+ BUSKERUDS AMT' Menhvorledesskaldetforklares,atJ.kanbetegnoe?-Wimmer(Runensohr. S. 243 t.' 24g l.) lremsatter t'il Forklaring heraf den Tormodning' at Navnet 11J er laattt fra den angelsaksiske y-ruies Navn yr og I paa den Tid' da 'noo"o 1t Uut"grr"a" e, "t'd"o ikke hecl lr' meu havde et :eldre derfra ganske 1br-.nj""*, *r"" elga, som svarede til det ags' R'ulenavl eollir' Denne skarpsindige nor-janiog kan efter rnin Menir.rg ikke vare rigtig' - Atl paa den Tirl, da Rtti"tt beteglede e' altsaa i Slutningerr aflode og i llteaarhundred,endnuharhedtelgaogatnavnetllelgivetr'unenefterdonne Tid, modbevises ved flere sikre vidnesbyrd. 1) a heder i Abecedarium Nordm' i et Hskr. i St. Gallel fra 9de Aarh yr' At dette ikke' ;om Wimmer (S' 244) mener, grunder sig paa en Misfor"siaaelse' godtgjores ved de folgende Vidnesbyrd',i-i *" i".n" nuuia.ulft"' (af hvilke det ene er fra 1391) fndes Afskrifter af en dnl*t*" af den norrone Runeraklie' her kaldet Galt oghum' d e' fremmed Skrift' "rijl*ittr" af Runernes Navne og Betydning' Deu originale Optegnelse kan ;i:;.; Grund af Formeu for s-r'u"en neppe have veeret a:ldre end fra 925-950' ;;#;t h", fittd" Navneformen lagor' d' e' l?gr' r derr'e optegnelse sr Rtueformerr A nu tabt, men liunens Navn' de'- findes paa derr rette Plads' or algivet som air og dens Betydmng sorn e (Stephens Rur' llou' III S' 10 f)' 3) Ei Leii"*t-ff"il. (Cod. lat 4to, 83) fra 10de Aarli har en optegnelse af deu korterc Il,mkkes Runer med B'unernes Navne skrevne baade med Runer og med latinsks ;;;;;";. Denne optegnelse' som Professor H Kern- velvillig har meddelt mig' m&a v&re skreven af ef'ter en Original' som grundece pou Medclelelse fra -lig on dansk Mand og som har v:eret :eld'u eud ABCDaT' Nordm; dette sidste ser marr af Navneform etna fu, reid'w' soulu' TJ.et heder f ir' At det nordiske lioo""'uo yr ikke kau vare laaut lra ags' gr' ser rnan af Narmeformernoei'ridetirskeHaandskriftogiriLeidener-Haandskriftet').ogsaa Betyclningen af I som a og a taler imod' at Navnet lr skulde vere laant fra l"*"i"tni* Den irske optegnolse af den norrone-runerakke giver os eftor min *"lt* V"O"U"tng til at finde" den sande Grund iil' at I har kunnet betegne en e-lyd. I denne Optegnelse er Runens Betydning angivet som e og dons Navn som eir. Denne Navnefbrm eir maa.vnre en irsk Gjengivolse af nord i'ln Skrive- eir er at forklare deraf' at Irerte skrev liri'cc'ted Siden af 6ric' eire ved muadert Siden af ere o. s. \' Fordi R,unen L i ilerfor er det altsaa, at rnuligen s ogsaa en i-lyd' Nordboernes Sprog dialektisk hed dr' la' den kunde betegrre en e-lyd' undortiden Men hvorlecles kan ed og sarume B'uue hede ikke blol 1r' 1a' men ogsaa ia' 6a? g,r, a.,., Nutttt pua Il"'"no l' betycler baade "Bue" (som Navnet forklares i den isiandske ll,.nera'r'se, Wimmer li'ne'schr' S' 286) og "Barliud' Tax.s" (som ini""aji,a rasa) at visc. :rt ^ "';"*::$JlL:iil l^1..llxt;il'""",1ii",:;i iliiq'qi:,ffi i1"'51'"i?"",ji!ilii:iii?*:i'::"#1"j,,"'l#;tiir'pr'v-rnl"s szec tned rotto har leest c?", hvo' 1) I en Udvikling. sorn i tbr stort' Onfang sylos mib.at hvile paa'-]i1'pot']roser' sogor Brat'')
BUSKERUDS I.M'T. rtl) 6. BY. dot forklaros i det norske Ruledigt, Wimmer S. 280). Men nu betyder, som vi har seet i det l'oregaaende, det angelsaksiske Navn paa Runen.f ih, 6oh ligdredes,,taxus". Og til denle Navneform svarer uord. aia regelret. Denne svarer ligeledes, bortseet fra Kjonroet, til schweiz. ithe, oht. nha, oted,t.'ich. Da Leidener- Haandskriftet ved Sidon af ir ll:at som Navn paa l-runen thtr. kal. ir ligesaalidet som 'i'fa gaa ud fra en Grundform 'i',iu;ar, mett maa vaere opstaaet af,iilaaa. Derimod maa 3lr vare opstaaet af 't'owaa, som bortseet fra Kjonnet svarer til ags.?r.u, ohl. iwa. Yi se altsaa, at det nordiske Navn paa Runen,td.t { (bevaret i irsk Optegnelse som eir) elrer la (som i Leidener-Haandskriftet) er sproglig identisk mecl det angelsaksiske Navn paa Runen N lih eller 4oh1). Og ligesorn.f i Algelsaksisk betegner en ikke fast ii-lyd eller i Yestsaksisk eo, saa kal { i Nordisk betegne e, mulig uudertiden ogsaa en i-lyd. Runen f, hvis zeldre Forn er f, har dog i de reldste Runeindskrifter aldrig Betydningen e, mon kun Betydningen.n. Deu i Fornl hertil svarende ags. Rrue har et gansko a.ndet Navn end trr, fr eller 6r. nemhg eolhr. Heraf sluttor jeg folgende. Sidste liule i clen rlordiske kortere liakke { med Navn 1ir, ir e\ier ez, med Betydning n og e (sami il) er eu Sammensmeltning af to forskjellige Runer. Siu tr'orm og sirr Betyclning a har den fra 15de Rune f, tidligere { i den laugere Rakkes Skrift, der er identisk med ags.! eolhr. Men den kortere Rrekkes sidste Rune J. har siu Betydning e (og iitlige r?) samt sit Navn (yr, ir,'1'(r1 {ra 13do Rune } eller 1 i den langere Rzekkes noldiske Skrift, hvilken Rune betegnede i og e og havde Navret,',than eller,tella.r: ags./ih, Aoh- Naar denno Sammensmeltning forst har lundet, Sted, mangle vi endnu Midler til noiagtig at bestomure I men den var allerede i gde Aarhundred fuldbragt. paa den anden Side s;.'nes. at have v rot brugt endnu i 8de Aarh. Sammensmeltningen af de to Runer..f og ] blev visinok lettet derved, at de i den lengere Runorakke kun var adskilte ved 14de Iiune for 2, som i deu koriere Rekke faldt bort. At yr i don kortere Rakke staar sidst, har vistnok, som Wimner (Runenschr. S. 242) formoder, sin Grund deri, at denne Rune adskiller sig fra alle do andre dervod, at dens Betydniug a indeholdes i Runenavnets Slutning. Ligesaa er det don eneste Rune, som har to aldeles forskjollige Betyduinger. Jeg har paavist, at Navnet paa den nordiske Rune I ikke kan vane laaut fra dot ags. Runenavn yr, lordi hint ikke aleno har havt tr'omen yr, meu ogsaa 1r (1a) og er (4n). Dog finder jeg det sandsynligt. at det ags. Runeuavn gr har bidragot til, at Ordformen lr senere blev den elegjmldende for det nordiske Runsnavn. I) Allereile Miillenloff (Zur Ruoenlohre S. 60 f.) var kommelr iil v@sentliq sanrme Rssulta,t. -Wimmer (Runonschr. 243) har, som jeg tror, m il urette udtalt sig herimod.
6. ay. T'D SUSKERUDS,[Itr'I', Runen.f ellor {,, der forekommsr i den engelske og aldste nordiske Rune_ skrift, tilhorte ogsaa a,ndre germauske Folks Skrifi. paa samme plads i Runerakken som i England og i Norden, nemlig mellem Runen for j og Runen for p fndes den som 13de Rune iigeledes paa Spaendeu fra Charnay i Burgundernes gamlo Rigo. Hvilken Lydvandi havde Runen i Burgundernes og i de forskjellige vostgoruansko paa tr'astlandet boende Stamners Skri{t? Da den hos Angelsakserne oftest brugtes som Vokaltogn og i Norden ene og alene som yokaltegn, saa maa vi vente, at..f ogsaa hos Tyskerne (for her for Kortheds Skyld at bruge dette Folkenavr) var Vokaltegl. Vi har seet, at Runens Vokalvprdi hos Argelsakser og Nordboer rettede sig efter den Vokal, hvormed Runens Navn begyndte. Den.betegnede altsaa hos Angelsakserne eo eller i, eftersom dens Navn udtaltes dod eller i,h. Hos Nordboerne, i hvis Sprog ll,unens Navu maa have v eret thar ollor ehan, betegnede den en i- eller e-lyd. Runenavnet, ags.tih, 6oh har Betydningen,,Taxus,,. Hertil svarer oht. Zl.a, schweiz. iche,?ge, gammelnedoriysk?cla. Heraf synes med Nodveudighed at maatte sluttes, at Runen hos'iyskerne betegnede en z-lyd. Vi skal nu i det folgende se, hvorvidt Runemindesnaerkerrre selv stotte denne Slutning, som er hentet fra den tr'orm, som Runenavnet maa foruds;ettes at havo havt. De Runemindesmarker med den linngere R:ekkes Runer. som ikke tilhore Norden eller England, Holland, Frisland, er samlede og udgivne forst af Stephens, siden af Rudolf Irenning i hans v:erdifulde skrift,,die de'tschon Ru'ende.rimiiler" (Strassburg 1889). Denne Udgave meddeler fortrinlige Togninger, omhyggelige Undersogelser af Runeindskr.ifterne og de Gjenstancile, paa hr-ilke de findes, samt rige Oplysninger om tr'undet af Gjenstandene og om de archnologiske, histo_ riske, palaographiske og sproglige Torhold, som kan belyse lrrj;rp.111urne. Jeg maa dog fremheve, at vi her bevaege os paa meget usikrer-e (]rlrird end i Nordeu og i England, og jeg maa advare mod, at man her for tidlig slaar formentlige Resultator fast. Usikkerheden har her for storste Del sin Grund deri, at Materialet er saa rrnge og at mange af Indskrifterne er ydorst utydelige og r.anskelige at lasol). Nogle Indskrifter, som indeholde et enkelt Navn, tor siges at vare blevne rigtig tolkede; saaledes Indskrifterne fra Korvel, Miincheberg, Wapno, Friedberg. Neppe i alle Delo rigiig tolket er Iudskriften paa Guldtingen fra pietroassa. Kun tildels rigtig tolket er efter min Tormodning rndskriften paa den store *Nordendorf- Spaende. Den Indskrift paa Spzenden fra Charrray, som indeholder Ord, er hidtil iristnok ikke rigtig tolket. Indskrifterne paa Sprenderne fra,.osthofen,,*ems og paa den lille Spande {ra *Nordendorf er efter rnin Mening hverken rigtig oversatte eller rigtig laste. Det samme gjelder om den Dol af lndskriften paa,rfreilaubersheim-spanden, som folger e{ter de tre forste Ords). ) t) {o! f{gonde beiegner jeg voil en Stjerno de Indskrifter, som jeg solv har unilersogt. fndskrifton paa,,,ilas Thonkdpfchon,, or eftor min Moning ikke gammel. (Trykt 18 Februer 1893.)