SCRAPIE OVERVÅGNING OG BEKÆMPELSE Plan for overvågning og bekæmpelse af Scrapie hos får og geder i Danmark Ministeriet for Familie- og Forbruger Anliggender, Fødevarestyrelsen December 2004
1 Indledning...5 2 Grundlæggende information om TSE og scrapie...5 2.1 Transmissible Spongiforme Encephalopatier...5 2.2 Prioner...5 2.3 Oprindelse og spredning af Scrapie...6 3 Lovgivning...7 3.1 Forordninger....7 3.1.1 TSE-forordningen...7 3.1.2 Biproduktforordningen...11 3.2 Kommissionsbeslutninger...12 3.3 Dansk lovgivning...12 3.3.1 Love...12 3.3.2 Bekendtgørelser om TSE (BSE og scrapie)...12 3.3.3 Bekendtgørelser med relation til BSE...13 3.3.4 Cirkulærer og cirkulæreskrivelser...14 3.3.5 Vejledninger...14 4 Overvågningsprogram...14 4.1 Passiv overvågning...15 4.2 Aktiv overvågning...15 4.2.1 Overvågning af selvdøde og aflivede får og geder...15 4.2.1.1 Afhentning af aflivede og selvdøde får og geder...15 4.2.1.2 Modtagelse af aflivede og selvdøde får og geder på DAKA...16 4.2.1.3 Prøveudtagning fra aflivede og selvdøde får og geder...16 4.2.1.4 Modtagelse og kontrol af prøvesvar på DAKA...16 4.2.1.5 Udtagning af prøver på KVL...17 4.3 Mistanke...17 4.3.1 Klinisk mistanke...17 4.3.2 Anmeldepligt...17 4.3.3 Symptombeskrivelse...17 4.3.3.1 Håndtering af klinisk mistanke på et slagteri...18 4.3.3.2 Håndtering af klinisk mistanke i fødevareregionen...18 4.3.3.3 Håndtering af klinisk mistanke centralt i Fødevarestyrelsen...19 4.3.4 Laboratoriemistanke...19 4.3.4.1 Procedure centralt i Fødevarestyrelsen ved laboratoriemistanke...19 4.3.4.2 Procedure i fødevareregionen ved laboratorie mistanke...21 4.3.5 Offentligt tilsyn ved mistanke...22 4.3.5.1 Iværksættelse af offentligt tilsyn...22 4.3.5.2 Opsporing af berørte besætninger (kontaktbesætninger), frasolgte dyr samt afkom, æg og embryoner...22 Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 2 af 45
4.3.5.3 Forholdsregler under offentligt tilsyn...23 4.3.5.4 Ophævelse af offentligt tilsyn...23 4.4 Overvågning af får/geder, som undersøges i det frivillige stikprøveprogram...24 5 Procedurer ved et bekræftet scrapie tilfælde...24 6 Bekæmpelse...25 6.1 Bekæmpelsesprocedure i fødevareregionen...25 6.1.1 Forberedelser til aflivning af besætning...25 6.1.2 Aflivning...26 6.1.2.1 Ved besøg i besætningen skal følgende afklares...26 6.1.2.2 Den danske aflivningspolitik omfatter følgende...27 6.1.2.3 Vedr. instruks til mærkning + registrering af dyr...27 6.1.2.4 Før aflivning påbegyndes...28 6.1.3 Rengøring...30 6.1.3.1 Rengøring...30 6.1.3.2 Desinfektion...31 6.1.4 Det offentlige tilsyn ophæves...31 6.2 Bekæmpelsesprocedure centralt i Fødevarestyrelsen...31 7 Erstatning og afholdelse af udgifter...33 7.1 Erstatning og udgifter ved mistanke...34 7.1.1 Erstatning ved klinisk mistanke...34 7.1.2 Erstatning ved overvågning...34 7.2 Erstatning og udgifter ved positive tilfælde...34 7.2.1 Erstatning ved smittet dyr / smittet besætning...34 8 Laboratorieundersøgelser og diagnostik...35 8.1 Godkendelser og tilsyn...35 8.2 Testmetoder...35 8.2.1 Hurtigtest...35 8.2.2 Konfirmatoriske test...36 8.3 Godkendte, private laboratorier...36 8.4 Danmarks Fødevareforskning (DFVF)...37 8.4.1 Referencefunktion og tilsyn...37 9 Restriktioner i forbindelse med import af får og geder...37 9.1 Udvidet dansk nationalt overvågningsprogram...37 9.2 Supplerende garantier i forbindelse med import af får og geder...38 9.3 Lukning af import besætninger...38 10 Organisation...39 Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 3 af 45
10.1 Organisation centralt i Fødevarestyrelsen...39 10.1.1 Opgaver...39 10.1.2 Fordeling af opgaver i Fødevarestyrelsen...40 10.2 Organisation i Fødevareregionerne...41 10.2.1 Veterinærafdelingen i regionen...41 10.2.2 Veterinærafdelingen i region Århus, særopgaver...42 10.2.3 Fødevareafdelingen i regionen...42 11 Understøttende funktioner...42 11.1 Identifikation af flokke, individer og alder - CHR...42 11.2 TSE-databasen...43 11.2.1 Adgang til databasen...43 11.2.2 Data i TSE-databasen...43 11.2.3 Funktioner i TSE-database...44 11.3 Information...44 Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 4 af 45
1 Indledning Formålet med beredskabsplanen er at beskrive hele det danske Scrapieprogram, som omfatter forebyggelse, overvågning og bekæmpelse. Planen skal tjene som baggrundsinformation og som manual for alle i Fødevarestyrelsen, som beskæftiger sig med Scrapie. Planen skal desuden opfylde kravene i TSE-forordningen om udarbejdelse af beredskabsplaner for TSE-sygdomme. Planen vil blive løbende opdateret og kan findes elektronisk med bilag på Intranettet. Planen kan også findes uden bilag på Internettet på adressen: www.fvst.dk 2 Grundlæggende information om TSE og scrapie 2.1 Transmissible Spongiforme Encephalopatier Scrapie hører til sygdomsgruppen Transmissible Spongiforme Encephalopatier (TSEsygdomme). Udover Scrapie hører følgende sygdomme til denne gruppe: BSE (kreaturer og evt. får/ged) Chronic Wasting Disease (CWD, dyr af hjortefamilien) Transmissibel Mink Encephalopati (TME, mink) Felin Spongiform Encephalopati (FSE, katte) Kuru (Menneske, New Guinea) Creutzfeldt-Jacobs Sygdom (CJD, menneske, alle lande) Variant Creutzfeldt-Jacobs Sygdom (vcjd, menneske, relateret til BSE og hovedsageligt i Storbritannien) Kun TSE-sygdommene BSE hos kreaturer og CJD er konstateret i Danmark. 2.2 Prioner TSE-sygdommene adskiller sig markant fra traditionelle infektionssygdomme og har følgende fælles egenskaber: TSE-sygdomme forårsages af et protein kaldet et prion, som er resistent overfor blandt andet enzymatisk nedbrydning, heraf betegnelsen PrP res (eller PrPSc for scrapie prion protein). PrP res er meget resistent mod enzymatisk nedbrydning, varmeinaktivering og en lang række desinfektionsmidler. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 5 af 45
I alle modtagelige dyrearter findes det normale prion-protein, PrPC (cellulært prion protein).ved optagelse af PrP res i organismen er dette i stand til at ændre PrPC molekylets struktur til PrP res molekylets struktur. PrP res ophobes i organismen, i starten i lymfatisk væv, men derefter hovedsageligt i centralnervesystemet dvs. både hjerne og rygmarv. Ophobningen fremkalder vævsskader i hjernevævet, som mikroskopisk fremstår som et svampet udseende vævssnit, heraf navnet Spongiform Encephalopati. Ophobningen af PrP res er langsomt fremadskridende og sygdommene har derfor en meget lang inkubationstid. Symptomerne på TSE-sygdomme omfatter balance- og bevægelsesforstyrrelser, adfærdsændringer og andre mere eller mindre uspecifikke symptomer især knyttet til centralnervesystemet. TSE-sygdomme har altid dødelig udgang. TSE-infektion i en fremskreden fase kan påvises med en række biokemiske hurtigtests, som alle har tilfælles at de omfatter isolering af PrP res og efterfølgende påvisning af dette. For nuværende kan disse tests kun anvendes på materiale fra døde dyr. Desuden findes en række mere langvarige tests, som anvendes til at bekræfte resultatet af en hurtigtest. 2.3 Oprindelse og spredning af Scrapie Scrapie er en infektiøs lidelse og er første gang omtalt for mere end 200 år siden. Den smitter ikke til mennesker, men det er svært at skelne scrapie fra BSE med de diagnostiske metoder, der er tilgængelige i dag. Indtil nu har den diagnostiske metode været podning på mus, hvilket er en meget langsommelig metode at udføre, idet det tager ca. 2 år. Det er imidlertid blevet muligt at anvende en metode (molekylær type bestemmelse) som i nærmeste fremtid vil kunne give et langt hurtigere svar på, om hvorvidt der er tale om scrapie eller BSE. Der er indtil nu ikke under almindelige produktionsforhold påvist BSE hos får og geder, men det kan under laboratorieforhold lade sig gøre at smitte får med BSE. Der er derfor bekymring om hvorvidt et scrapie tilfælde i virkeligheden kan være BSE. Inkubationstiden på scrapie er lang og sygdommen kommer oftest i udbrud hos får/geder, som er mellem 2 og 5 år. I modsætning til BSE smitter scrapie mellem dyr. Smittevejene er ikke fuldstændig klarlagt, men menes hovedsagelig at være oral f.eks. ved indtagelse af placenta fra smittede får efter læmning. Scrapie prioner kan overleve i miljøet i en del år og det er relativt modstandsdygtigt overfor de fleste desinfektionsmidler. Ved BSE hos kreaturer har det ikke har været muligt at identificere arvelige faktorer af betydning for modtageligheden. Modtageligheden for scrapie hos får er derimod i høj grad afhængig af arvelige faktorer, hvilket har betydet at flere lande med udbredt scrapie har igangsat avlsprogrammer med henblik på at øge resistensen mod scrapie. På EU-plan er der vedtaget regler om avlsprogrammer for scrapieresistens. Danmark har i den forbindelse søgt og er blevet undtaget fra bestemmelserne om avlsprogrammer. Dette Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 6 af 45
skyldes at scrapie aldrig har været påvist i Danmark og at fåreproduktionen i Danmark er lille og i høj grad er præget af små besætninger med mange forskellige racer, hvilket gør det vanskeligt at gennemføre egentlige avlsprogrammer. Den arvelige modtagelighed for scrapie hos geder er dårligt undersøgt og egentlige avlsprogrammer for scrapieresistens hos geder findes ikke. 3 Lovgivning 3.1 Forordninger. 3.1.1 TSE-forordningen Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier. http://europa.eu.int/eurlex/pri/da/oj/dat/2001/l_147/l_14720010531da00010040.pdf Omfatter bestemmelser for klassificering af medlemsstaternes BSE-status, samt regler for : Forebyggelse af TSE (herunder foderforbud samt specificeret risikomateriale), kontrol med og udryddelse af TSE, markedsføring og eksport samt referencelaboratorier, prøveudtagning, undersøgelser og kontrol. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 1248/2001 af 22. juni 2001 om ændring af bilag III, bilag X og bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår epidemiologisk overvågning og undersøgelser for transmissible spongiforme encephalopatier. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=301r1248 Omhandler ændringer vedr.: TSE overvågningssystemet for kvæg, får og geder, de nationale referencelaboratorier samt prøveudtagning og laboratorieundersøgelser. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 1326/2001 af 29. juni 2001 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger med henblik på overgang til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 7 af 45
og om ændring af bilag VII og XI til forordningen. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=301r1326 Omhandler visse overgangsforanstaltninger samt ændringer vedr. : Udryddelse af TSE, tilbagetrækning af SRM materiale, foderforbud samt markedsføring og eksport. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 270/2002 af 14. februar 2002 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår specificeret risikomateriale og epidemiologisk overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier og om ændring af forordning (EF) nr. 1326/2001 for så vidt angår foder og markedsføring af får og geder samt produkter heraf. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=302r0270 Omhandler ændringer vedr.: TSE overvågningssystemet for kvæg, får og geder, medlemsstaternes rapporter, registre samt overgangsforanstaltninger om SRM, maskinudbenet kød og slagtemetoder. Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2002 af 21. august 2002 om ændring af bilag III, VII og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af bovin spongiform encephalopati, fjernelse af specificeret risikomateriale samt regler for import af levende dyr og animalske produkter. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=302r1494 Omhandler ændringer vedr.: TSE overvågningssystemet for kvæg, får og geder, udryddelse af TSE vedrørende embryoner, ændring af SRM for kvæg, samt nye landelister for markedsføring og eksport. Kommissionens forordning (EF) nr. 260/2003 af 12. februar 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos får og geder samt regler for handel med levende får og geder og kvægembryoner. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=303r0260 Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 8 af 45
Omhandler ændringer vedr.: Udryddelse af TSE hos får og geder, regler for samhandel med levende får og geder samt kvægembryoner. Kommissionens forordning (EF) nr. 650/2003 af 10. april 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår import af levende får og geder. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=303r0650 Omhandler ændringer vedr.: Regler for samhandel med levende får og geder samt kvægembryoner. Kommissionens forordning (EF) nr. 1053/2003 af 19. juni 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår hurtige tests. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=303r1053 Omhandler ændringer vedr.: Reglerne for anvendelse af hurtig tests. Kommissionens forordning (EF) nr. 1128/2003 af 16. juni 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår forlængelsen af perioden med overgangsforanstaltninger. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc&lg =da&model=guicheti&numdoc=303r1128 Omhandler ændringer vedr.: Overgangsforanstaltninger. Kommissionens forordning (EF) nr. 1139/2003 af 27. juni 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågnings-programmer og specificeret risikomateriale. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=303r1139 Omhandler ændringer vedr.: Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 9 af 45
Ændringer i overvågningsprogrammet for kvæg samt får og geder, samt overgangsforanstaltninger vedr. specificeret risikomateriale. Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 og af forordning (EF) nr. 1326/2001 for så vidt angår transmissible spongiforme encephalopathier og foder. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=303r1234 Omhandler ændringer vedr.: TSE og foder Kommissionens forordning (EF) nr. 1809/2003 af 15. oktober 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår regler for import af levende kvæg og produkter af kvæg, får og geder fra Costa Rica og Ny Kaledonien. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=303r1809 Omhandler ændringer vedr.: Regler for import af levende kvæg og produkter af kvæg, får og geder fra Costa Rica og Ny Kaledonien. Kommissionens forordning (EF) nr. 1915/2003 af 30. oktober 2003 om ændring af bilag VII, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår handel med og import af får og geder og foranstaltninger efter bekræftet forekomst af transmissible spongiforme encephalopathier hos kvæg, får og geder. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=303r1915 Omhandler ændringer vedr.: Nedslagning af tyre på tyrestationer i forbindelse med et bekræftet tilfælde hos en donortyr. Betingelser for ophævelse af restriktioner vedr. TSE-smittede fårebedrifter gennemført i sammenhæng med en intensiv TSE-overvågning, Ændring af regler for flytning af semiresistente moderfår mellem bedrifter som er under restriktioner, ændring fra 2 til 3 år i periodelængden i hvilken, der vil kunne anvendes en fravigelsesregel vedr. destruktion af dyr tilhørende visse fåreracer eller i fårebedrifter med lav hyppighed af ARR-allelen, Præcisering af handels reglerne for får og geder til avl. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 10 af 45
Kommissionens forordning (EF) nr. 2245/2003 af 19. december 2003 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår overvågning af bovin spongiform encephalopati. http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&model=guicheti&numdoc=303r2245 Omhandler ændringer vedr.: TSE overvågningssystemet for får og geder. Antallet af dyr, som testes ved slagtning til konsum, skal nedbringes i lande med en lille population og undersøgelsen af selvdøde får og geder skal øges. Kommissionens forordning (EF) nr. 1492/2004 af 23. august 2004 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår foranstaltninger til udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier hos kvæg, får og geder, handel med og import af sæd og embryoner fra får og geder og specificeret risikomateriale ANAG - 32004R1492 - bas-cda Omhandler ændringer vedr.: Identifikation af dyr og besætninger. I tilfælde af mistanke om TSE hos kvæg eller små drøvtyggere samt nedslagningsprocedurer. Desuden indsætningskrav for får og geder samt avlsmateriale heraf på besætninger, hvor der er foretaget nedslagning af dyr samt en beskrivelse af den efterfølgende restriktionsperiode. Herudover nævnes tilføjelser til samhandelsbetingelserne for avlsmateriale fra får og geder. 3.1.2 Biproduktforordningen Kommissionens forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. http://www.europa.eu.int/servlet/portail/renderservlet?search=docnumber&lg= da&nb_docs=25&coll=&in_force=no&an_doc=2002&nu_doc=1774&type_doc=l egislation Omhandler regler vedr.: Animalske biprodukter (Biproduktforordningen) Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 11 af 45
3.2 Kommissionsbeslutninger. Kommissionens beslutning af 18. december 2002 om minimumskrav til en undersøgelse af prionproteingenotyper hos fåreracer (2002/1003/EF). http://www.europa.eu.int/servlet/portail/renderservlet?search=docnumber&lg= da&nb_docs=25&coll=&in_force=no&an_doc=2002&nu_doc=1003&type_doc=l egislation Krav til undersøgelse af genotyperne hos betydende og nationale fåreracer. Kommissionens beslutning af 13. februar 2003 om minimumskrav til udarbejdelse af avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens hos får (2003/100/EF). http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!celexnumdoc &lg=da&numdoc=32003d0100&model=guicheti Krav for udarbejdelse af avlsprogrammer for TSE-resistens hos får samt undtagelsesmuligheder. 3.3 Dansk lovgivning 3.3.1 Love Lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr 3.3.2 Bekendtgørelser om TSE (BSE og scrapie) Bekendtgørelse nr. 82 af 14. februar 2002 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg o Formål og definitioner o Overvågning af BSE Kliniske mistanker Overvågning ved slagtning og på forarbejdningsvirksomheder Generelt Kreaturer, som slagtes normalt Slagtning uden for autoriseret slagteri (hjemmeslagtning) Nødslagtede kreaturer og AM-dyr Foderkohorte Kreaturer med oprindelse i Det Forenede Kongerige (UK) Aflivede og selvdøde kreaturer til forarbejdningsvirksomhed Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 12 af 45
o Bekæmpelse af BSE Mistanke om BSE Smitte med BSE o Generelle bestemmelser Betaling og erstatning Straf og ikrafttræden Bekendtgørelse nr. 1093 af 12. december 2003 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder o Formål og definitioner o Overvågning af TSE Kliniske mistanker Overvågning på forarbejdningsvirksomheder Laboratorier Bekæmpelse af TSE Mistanke om TSE Smitte med TSE o Betalingsbestemmelser m.v. o Straf og ikrafttræden 3.3.3 Bekendtgørelser med relation til BSE Bekendtgørelse nr.733 af 2. juli 2004 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder Bekendtgørelse nr. 757 af 1. juli 2004 om tilskud til overvågning af TSE hos kvæg, får og geder Bekendtgørelse nr. 1384 af 28. december 2000 om godkendelse af og tilsyn med diagnostiske laboratorier m.v. Bekendtgørelse nr. 798 af 19. september 2003 om fersk kød. Bekendtgørelse nr.379 af 19. maj 2004 om fødevarehygiejne Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 13 af 45
3.3.4 Cirkulærer og cirkulæreskrivelser Cirkulære nr. 9527 af 19 september 2003 om kontrol med håndtering af specificeret risikomateriale 3.3.5 Vejledninger Vejledning nr. 11854 af 11. april 2001 om 18 i bekendtgørelse nr. 239 af 2.april 2001 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder. Vejledning nr. 9007 af 29. januar 2002 om mobile anlæg (slagtebusser) og lignende Vejledning nr. 11661 af 22. november 2000 om BSE prøveudtagning på slagterier Vejledning nr. 9526 af 2003 om håndtering af specificeret risikomateriale 4 Overvågningsprogram Scrapie i overvågningsprogrammet opdeles i en passiv overvågning og en aktiv overvågning. Den passive overvågning består af en obligatorisk anmeldepligt ved kliniske symptomer på Scrapie og er en overvågning, som har været anvendt i Danmark siden 1988, hvor Scrapie blev gjort til en anmeldepligtig sygdom. Den aktive overvågning består af udtagning af prøver og efterfølgende undersøgelse af prøverne fra samtlige selvdøde og aflivede får og geder over 18 mdr. Stikprøvevis overvågning af selvdøde og aflivede får og geder over 18 mdr. blev påbegyndt på i 2002 og blev herefter udvidet til kontrol af samtlige selvdøde og aflivede får og geder over 18 mdr. pr. 1. oktober 2003. I perioden maj 2002 til december 2003 blev der udført stikprøvevis overvågning af normale slagtedyr over 18 mdr. Der udføres efter den 1 januar 2004 ikke længere kontrol af normale slagtedyr til konsum, bortset fra frivillige prøver i forbindelse med eksportprogrammet. Alle får og geder over 18 mdr. som føres til slagtning fra besætninger, som er under offentligt tilsyn, samt alle får og geder som viser kliniske tegn på Scrapie ved det levende syn (ante morten -AM) testes for scrapie. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 14 af 45
Oversigt over overvågningskategorier og anslåede antal prøver pr. år i hver kategori: Kategori Risikodyr på 18 måneder og derover. Antal prøver ca. pr. år - Selvdøde og aflivede får og geder. 8000 - Får og geder fra besætning under mistanke for Scrapie (OT) og kliniske mistanker. 10 - Får og geder fra eksport besætninger. 70 4.1 Passiv overvågning Tager udgangspunkt i den lovgivningsmæssige anmeldepligt, som forpligter enhver som må have mistanke om at en får/ged lider af scrapie til at kontakte en dyrlæge eller fødevareregionen. Procedure ved anmeldelse beskrives videre under Klinisk mistanke. 4.2 Aktiv overvågning 4.2.1 Overvågning af selvdøde og aflivede får og geder Alle selvdøde/aflivede får og geder skal i henhold til udvidet dansk overvågningsprogram med virkning fra 1. oktober 2003 sendes til forarbejdning på den godkendte Kategori 1-forarbejdningsvirksomhed, DAKA, Randers. Får og geder fra Sjælland bliver leveret til DAKA-Randers via DAKA-Ringsted (Ortved). Slagteaffald inkl. SRM materiale fra får og geder på Sjælland bliver bearbejdet på DAKA, Randers. Tilsyn med DAKA og prøveudtagning foretages af Fødevareregion Århus. 4.2.1.1 Afhentning af aflivede og selvdøde får og geder Selvdøde får og geder tilmeldes til afhentning ved bestilling gennem DAKA, Randers. De tilmeldte dyr afhentes efter en ruteplan for hver DAKA-chauffør. Chaufføren fører dyrets CKR på ruteplanen ud for afhentningsposten. Såfremt dyret ikke er øremærket identificeres dyret ved, at chaufføren sætter et metaløremærke i hvert af dyrets ører. Nummeret på de isatte øremærker føres på ruteplanen ud for afhentningsposten. Der findes en aktuel, opdateret instruks for afhentning af selvdøde dyr hos hver chauffør. Instruksen er udarbejdet af DAKA, gennemset og kommenteret af Fødevareregion Århus, Veterinærafdelingen, og opdateres efter behov. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 15 af 45
4.2.1.2 Modtagelse af aflivede og selvdøde får og geder på DAKA De selvdøde får og geder aflæsses i slagtehallen på DAKA, Randers. Dyrene hænges op på glidestænger. Ruteplaner afleveres på DAKAs kontor og alle afhentninger af får og geder markeres på kopi efter at afhentningsstedets CHR er ført på. De relevante ruteplan ark afleveres til Veterinærafdelingen, Fødevareregion Århus. DAKA sender oplysninger om dyr, der ikke er lovligt øremærkede, samt afhentningssteder, der ikke er CHR-registreret, til afhentningsstedets Fødevareregion til videre foranstaltning. Oplysninger om CHRnummer, der oprettes som følge af sagsbehandling af afhentningssteder uden CHR, skal underrettes til Veterinærafdelingen, Fødevareregion Århus, således at alle udtagne prøver kan endeligt identificeres gennem en CHR-relateret parameter. 4.2.1.3 Prøveudtagning fra aflivede og selvdøde får og geder DAKA`s slagtere afskærer hovedet gennem nakkeleddet og placerer dem på et bord iht. til en procedurebeskrivelse i en DAKA-instruks. Resten af kadaveret føres direkte til forarbejdning. Veterinærafdelingen sorterer hovederne efter tandsætsparametren to eller flere brede tænder i hver underkæbehalvdel til prøvetagning, andre direkte til forarbejdning med efterfølgende bortskaffelse. Hjernestammen udtages med særlig ske gennem foramen magnum i henhold til skriftlig instruktion fra DFVF. Det afhjernede hoved føres videre til forarbejdning. Prøven anbringes i prøvebeholder og låg skrues på. Beholder og øremærke placeres i en ramme med 20 positioner. Med baggrund i øremærket (CKR- eller DAKA-øremærke) laves der en etikette, som sættes på hvert bæger. Bæger og øremærker samles i en kasse. Oplysninger fra hver etikette tastes ind i Veterinærafdelingens database. Der angives dyreart. Efterfølgende tastes øremærkeoplysningerne ind i en parallelt kontrolark, således at identiteten er kontrolleret. Der er udarbejdet en særlig indsendelsesblanket og mærkater til prøvebeholdere, hvorpå oplysninger om CKR nr. anføres. Alle relevante rubrikker på blanketter og mærkater skal udfyldes omhyggeligt, og blanketter lægges i plasticpose. Beholdere må ikke være tilsmudsede på ydersiden. Beholdere stilles oprejst i en flamingo kasse e.l. i samme rækkefølge som på indsendelsesblanket. Køleelementer vedlægges altid under transport til DFVF. 4.2.1.4 Modtagelse og kontrol af prøvesvar på DAKA Prøvematerialet modtages i sektionens prøvemodtagelse, og hver sag tildeles et entydigt journal nummer i DFVF`s laboratoriesystem. Der udskrives labels til markering af indsendelsesblanket og prøvebeholdere. Materialet og en kopi af indsendelsesblanketten transporteres herefter til det særlige laboratorium, hvor undersøgelsen ved Western Blotting foretages. Journalen oprettes i laboratoriesystemet med de relevante oplysninger. Stregkoder med oplysninger om CKR nr. scannes. Prøver sendes med kurér (alm. morgenekspres) til DFVF med modtagelse efterfølgende dag senest kl. 10. DFVF kan modtage prøver på hverdage samt lørdage. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 16 af 45
Alt materiale undersøges ved Western Blotting som primærtest. Hvis undersøgelsen ikke viser klart negativt resultat undersøges prøven ved immunohistokemi og (hvis muligt) ved histopatalogi. 4.2.1.5 Udtagning af prøver på KVL Hvis et aflivet eller selvdødt får eller en ged på 18 mdr. eller derover indsendes til Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), institut for veterinær patalogi til obduktion, skal der på Instituttet i forbindelse med obduktionen udtages en prøve til undersøgelse for scrapie. Prøven sendes til undersøgelse på DFVF. Resten af dyret sendes til en kategori 1-forarbejdningsvirksomhed, DAKA til forbrænding. 4.3 Mistanke En mistanke kan opstå som en klinisk mistanke eller som et tvivlsomt eller positivt laboratoriesvar på en hurtigtest. 4.3.1 Klinisk mistanke 4.3.2 Anmeldepligt Anmeldepligten gælder: Den ansvarlige for en fåre/gede besætning Dyrlæger, som: o Tilkaldes som praktiserende dyrlæge på grund af mistanke om Scrapie. o I øvrigt i forbindelse med sit arbejde får mistanke om forekomst af Scrapie (praktiserende dyrlæge, embedsdyrlæge på slagteri, embedsdyrlæge på marked, dyrlæge på et laboratorium eller dyrskue) 4.3.3 Symptombeskrivelse Får og geder udviser ofte en kombination af nedenstående symptomer. Geder kradser sig mindre mod fikserede objekter og mere med deres horn og ben. Intens kløe af ikke påviselig årsag. Der ses hudirritation, hvor de gnubber deres flanker og bagben mod objekter. De kradser skulderparti og øren med bagbenet, småbider sig selv. Der ses at de skærer tænder imens de kradser sig selv, og hvis man gnubber dem kraftigt på ryggen. Herudover kan man se et voldsomt uld tab eller beskadigelse af huden. Adfærdsmæssige ændringer med neurologiske forstyrrelser, nervøsitet og angst, de falder bagud, aggression, depression med stive øjne. Inkoordination og svaghed. Vægttab, kronisk afmagring og død uden tegn på infektiøs eller traumatisk årsag. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 17 af 45
Forudsætninger: Levende, selvdødt eller aflivet dyr, Ingen anden klar diagnose på grundlag af klinik, reaktion på behandling eller laboratorieanalyser, som forklaring på ovennævnte symptomer. Sammenfatning: Anmeldelse til Fødevareregionen skal ske, når der hos et får eller en ged forekommer en alvorlig fremadskridende sygdom, og der ikke kan stilles en anden klar diagnose. 4.3.3.1 Håndtering af klinisk mistanke på et slagteri Såfremt slagteriets personale ved AM kontrollen får mistanke om at et slagtedyr lider af TSE, skal dette straks meddeles Fødevareregionen. Dyret må ikke slagtes med henblik på konsum, men Fødevareregionen vil sørge for medicinsk aflivning af dyret samt udtagning samt afsendelse af prøver til undersøgelse, såfremt mistanken ikke kan afvises ved en klinisk undersøgelse, jf. afsnit om håndtering af klinisk mistanke i Fødevareregionen. 4.3.3.2 Håndtering af klinisk mistanke i fødevareregionen Anmeldelsesprocedure og symptomer er beskrevet under afsnittet Overvågning Veterinærafdelingen foretager en undersøgelse af oprindelsesbesætningen og aftaler aflivning af dyret med den praktiserende dyrlæge, hvis dyret ikke allerede er dødt. Ved klinisk mistanke om Scrapie skal hele hovedet af dyret indsendes til undersøgelse. og udfylder dertil fremstillet blanket (se link): Blanket til brug ved klinisk mistanke som omgående faxes til DFVF (med kopi til zoonosekontoret, Mørkhøj). Fødevareregionen afskærer hovedet og sender dette til DFVF. Efter afskæring af hovedet indpakkes det forsvarligt og sendes ekspres og gerne nedkølet til DFVF, således at det er fremme næste dag kl. 10. (Se DFVF`s indsendelsesvejledning http://www.dfvf.dk/default.asp?id=8873). DFVF kan modtage prøver på hverdage samt lørdag formiddag mellem 08-12. Ved modtagelsen på lørdage kontaktes DFVF på mobil 72 34 67 96 såfremt anden speditør end post Danmark benyttes. Den resterende del af dyret skal transporteres til en kategori 1- forarbejdningsvirksomhed (DAKA, Randers). Transporten skal ikke foregå som sær afhentning. Fødevareregionen udsteder offentligt tilsyn jf. afsnittet Offentligt tilsyn ved mistanke Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 18 af 45
4.3.3.3 Håndtering af klinisk mistanke centralt i Fødevarestyrelsen Mistanken registreres på baggrund af indsendte blanket i mistanke oversigten internt i afdelingen samt på Fødevarestyrelsens hjemmeside på Internettet. 4.3.4 Laboratoriemistanke 4.3.4.1 Procedure centralt i Fødevarestyrelsen ved laboratoriemistanke 4.3.4.1.1 Ved positiv første hurtigtest på et privat laboratorium eller DFVF sker følgende: Ved en tvivlsom eller positiv hurtigtest udført på et privat laboratorium eller DFVF (undersøgelse af selvdøde/aflivede dyr eller dyr under OT) orienteres Zoonosekontoret, Mørkhøj om dette på mail og fax. I tilfælde af at første hurtigtest laves på et privat laboratorium, vil prøvematerialet blive sendt videre til undersøgelse på DFVF, som derefter laver en ny hurtigtest samt en konklusiv undersøgelse. Fødevareregionen, hvori oprindelsesbesætningen er beliggende i, orienteres telefonisk og efterfølgende skriftligt, med kopi til andre berørte fødevareregioner. Det er regionernes ansvar at kontakte besætningsejeren samt evt. kontaktbesætninger. I bilaget kan findes en telefon- og adresseliste over relevante kontaktpersoner centralt og regionalt. Oplysningerne til regionen bør indeholde : Besætningsejerens navn og adresse og CHR nr. Det syge dyrs alder og køn (Disse oplysninger hentes i CHR-registret.) Vicedirektør Henrik G. Jensen og veterinærdirektør Preben Willeberg eller stedfortrædere orienteres. De står begge på distributionslisten : Scrapie mistanke. En kopi af hastebrevet til regionen kan sendes som vedhæftet fil. Se bilaget. Departementet orienteres. Følgende personer i departementet arbejder med TSE og skal have besked: Birgit Gottlieb bgo@minff.dk Svend Nordal Rask: snr@minff.dk De står på distributionslisten : Scrapie mistanke (se bilag). En kopi af hastebrevet til regionen kan sendes som vedhæftet fil. Se bilaget. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 19 af 45
Øvrige kontorer i veterinærafdelingen samt regionernes veterinærafdelinger underrettes via mail. En kopi af hastebrevet til regionen kan sendes som vedhæftet fil. Se bilaget. Plantedirektoratet orienteres. Følgende personer skal have besked : Gorm Lunn : gl@pdir.dk Morten Ejrnæs: moe@pdir.dk Kirsten Rask: kir@pdir.dk Irene Søbirk: irs@pdir.dk De står alle på distributionslisten : Scrapie mistanke (se bilag). En kopi af hastebrevet til regionen kan sendes som vedhæftet fil. Se bilaget. Landbrugets organisationer orienteres. Kødbranchens Fællesråd : kf@meatboard.dk Dansk kvæg: lr@lr.dk Lene M. Stolberg (dansk kvæg) : lms@lr.dk Dansk Fåreavl: faareavl@sheep.dk Mejeriforeningen : dkvb@mejeri.dk Landbrugsrådet : landbrugsraadet@landbrug.dk De står alle på distributionslisten: De står på distributionslisten : Scrapie mistanke (se bilag). En kopi af hastebrevet til regionen kan sendes som vedhæftet fil. Se bilaget. Efter en positiv hurtigtest på DFVF gøres følgende skrivelser klar til fremsendelse ved: 4.3.4.1.2 Endelig bekræftelse af tilfældet Danske ambassader i udlandet orienteres. Pressemeddelelsen fra DFVF udsendes til samtlige danske ambassader i udlandet som baggrundsmateriale. Det vil sige, at ambassaderne ikke aktivt skal orientere værtslandet om den positive WB i denne forbindelse, men har oplysningerne liggende, hvis de skulle få henvendelser omkring det nye tilfælde. Michael Baumgarten fra INTS står for udsendelsen. En skrivelse på engelsk til de øvrige nordiske veterinærdirektører, som skal sendes ved bekræftelse af tilfældet. Husk korrekt brevhoved. Skrivelsen rettes til : Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 20 af 45
Sverige: CVO Dr. Leif Denneberg, Jordbruksverket Avdelningen för djurfrågor S-551 82 Jönköping Sweden Norge: CVO Dr. Eivind Liven Statens Dyrehelsetilsyn P.O.Box 8147 Dep. N-0033 Oslo Norway Finland: CVO Dr. Matti Aho Jord- och Skogsbruksministeriet Veterinäravdelningen Vuorikatu 16 A Box 30 SF-00023 Helsinki Finland Færøerne: CVO Bjørn Harlou Tinganes, Box 139 FO-110 Torshavn Island: CVO Halldór Runólfsson Sölvhólsgata 7 IS-150 Reykjavik Baggrundsmateriale på engelsk gøres klar, så det kan sendes ud ved bekræftelse af tilfældet. Det udarbejdes i samarbejde med INTS (Michael Baumgarten), som også er ansvarlig for at sende det til danske ambassader og statskonsulenter i udlandet. Den engelske skrivelse (som udsendes til de nordiske veterinærdirektører) udsendes sammen med baggrundsmaterialet. Materiale til Fødevarestyrelsens hjemmeside både den engelske og danske del forberedes. Det engelsksprogede materiale, der udsendes til udlandet via INTS, lægges ud på hjemmesiden. 4.3.4.2 Procedure i fødevareregionen ved laboratorie mistanke Når fødevareregionens veterinærafdeling modtager information om, at en prøve, udtaget i forbindelse med overvågning af får og geder for Scrapie, er positiv eller tvivlsom ved første undersøgelse, skal besætningsejeren af den direkte berørte besætning straks informeres om det foreløbige resultat. Der tages direkte kontakt med ejeren som minimum telefonisk. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 21 af 45
Derudover skal også øvrige berørte besætninger opspores og blokeres i CHR samt sættes under offentligt tilsyn. Se afsnittet: Opsporing af berørte besætninger (kontaktbesætninger) og frasolgte dyr Informationsveje ved mistanke blandt selvdøde og aflivede dyr samt slagtedyr i stikprøveprogrammet: Ved mistanke om Scrapie hos et selvdødt eller aflivet dyr eller ved undersøgelse af et dyr, som sendes til slagtning i forbindelse med eksport godkendelse fra en besætning under det frivillige scrapie stikprøveprogram, vil laboratoriet give oplysninger til Zoonosekontoret, Mørkhøj om prøver, der er positive eller tvivlsomme, og prøver skal derfor sendes til DFVF til endelig verifikation. Sådanne oplysninger vil blive formidlet videre til de implicerede regioners veterinærafdelinger af zoonosekontoret, med henblik på påbud af offentligt tilsyn og orientering af ejerne af såvel opholdsbesætning samt eventuelt oprindelses- og kontaktbesætninger. HUSK Som minimum skal besætningsejeren af den besætning, hvor dyret anses for at være blevet smittet, orienteres, før mistankelisten opdateres. Det er ikke nødvendigt at orientere ejere af kontaktbesætninger forud for opdatering af mistankelisten, da denne orientering kan være tidskrævende og derfor forsinke den øvrige arbejdsgang. Men det vil selvfølgelig være at foretrække, at alle implicerede parter er orienteret forud. 4.3.5 Offentligt tilsyn ved mistanke 4.3.5.1 Iværksættelse af offentligt tilsyn Fødevareregionen tager kontakt til besætningsejeren så hurtigt som muligt enten på telefon eller ved direkte kontakt. Der laves et brev til besætningsejeren (brug standardbrev i bilag) med henblik på etablering af offentligt tilsyn på besætningen. Ved kontakten til ejeren skal regionen afdække mulige kontaktbesætninger gennem CHR, besætningsbøger og interview af ejeren. Besætningen blokeres i CHR. 4.3.5.2 Opsporing af berørte besætninger (kontaktbesætninger), frasolgte dyr samt afkom, æg og embryoner Følgende besætninger, dyr og afkom, samt æg og embryoner sættes under offentligt tilsyn: Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 22 af 45
Samtlige drøvtyggere i de besætninger, hvor det mistænkte dyr har opholdt sig. Samtlige får og geder samt æg og embryoner i kontaktbesætninger, dvs. besætninger som har fået tilført dyr, æg og embryoner fra de besætninger, hvor det mistænkte dyr har opholdt sig. Forældredyrene til det smittede dyr og i tilfælde af et hundyr alle embryoner og æg og sidste afkom af det smittede dyr. Samtlige besætninger og drøvtyggere, som efter Fødevarestyrelsens vurdering anses for at være mistænkt for at være smittet med TSE. Information af ejere af besætninger, hvor der står dyr, som jf. ovenstående skal mistænkes og sættes under offentligt tilsyn, sker ved brug af standardbreve i bilaget. 4.3.5.3 Forholdsregler under offentligt tilsyn Får og geder fra besætninger, som er sat under offentligt tilsyn, skal føres til slagtning eller til en kategori 1-forabejdningsvirksomhed under Fødevareregionens anvisning. Dyr som sendes til slagtning skal ledsages af en scrapie - passèrseddel. Se bilag. Der skal udtages prøver til undersøgelse for scrapie fra får og geder, som er under offentligt tilsyn og som er over 12 mdr., og som føres til slagtning eller føres til en kategori 1-forabejdningsvirksomhed. Fødevareregionen forestår udtagningen. Ved slagtning af får og geder under offentligt tilsyn skal alle dele af de dyr, hvorfra der udtages prøver til undersøgelse, holdes tilbage under offentligt tilsyn på slagteriet, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger. Fødevareregionen kan dog tillade at SRM sendes til behandling på en kategori 1-forarbejdningsvirksomhed, før resultatet foreligger, samt at andet materiale, som slagteriet ikke ønsker bevaret, behandles som SRM. Alle dele af dyret, som ved slagtedyrskontrollen er fundet at kunne godkendes til menneskeføde, kan af fødevareregionen tillades lagt på et køle- og fryselager uden for slagteriet, såfremt slagteriet ikke selv råder over de nødvendige faciliteter. Der skal træffes aftaler mellem de involverede fødevareregioner såfremt slagteri og køle- fryselager ligger i forskellige regioner. Ud over den normale sikkerhed for samhørighed mellem hoved, pluks, tarmsæt og slagtekrop skal der foretages yderligere opmærkning, således at der ikke kan rejses tvivl om samhørigheden ved en evt. påvisning af TSE. Såfremt resultatet af hurtigtesten er positivt eller resultatet af den efterfølgende videre undersøgelse ved et tvivlsomt resultat af hurtigtesten er positivt, skal alle dele af dyret behandles som SRM. 4.3.5.4 Ophævelse af offentligt tilsyn Så snart der foreligger et negativ svar på den konfirmatoriske test, skriver fødevareregionen et brev om ophævelse af det offentlige tilsyn til ejeren, og blokeringen i CHR ophæves. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 23 af 45
4.4 Overvågning af får/geder, som undersøges i det frivillige stikprøveprogram Prøveudtagning fra får/geder fra besætninger, som deltager i det frivillige strikprøveprogram for scrapie, for dermed at have mulighed for at kunne eksportere får/geder til andre lande, kan foretages af enten en embedsdyrlæge fra Fødevareregionen eller en praktiserende dyrlæge. Der kan indtil den 1 juli 2007 anvendes: 1. selvdøde/aflivede eller 2. slagtedyr (hjemmeslagtede eller slagtede på et slagteri). Efter den 1. juli 2007 vil der kun være krav om undersøgelse af samtlige selvdøde og aflivede får og geder. Der bliver altid udtaget prøve til undersøgelse for scrapie på selvdøde/aflivede får og geder på kategori 1-forarbejdningsvirksomheden af en embedsdyrlæge fra Fødevareregionen. Hvis en besætningsejer ønsker et slagtedyr eller et hjemmeslagtet dyr undersøgt, skal der rettes henvendelse til slagteriet, hvor prøven skal udtages af en embedsdyrlæge/ tilsynsførende dyrlæge eller der skal rettes henvendelse til en praktiserende dyrlæge, som kan udtage prøven umiddelbart efter hjemmeslagtningen. Prøven indsendes til laboratoriet med en følgeseddel. Slagteaffald samt SRM fra dyret skal transporteres til en kategori-1 forarbejdningsvirksomhed. Ved prøver fra slagtedyr/hjemmeslagtede dyr som sendes til DFVF eller et privat laboratorium vil ejeren få direkte besked fra laboratoriet, mens resultaterne fra prøver indsendt til Eurofins via DAKA ved selvdøde/aflivede dyr går direkte til Mørkhøjs TSE - database. 5 Procedurer ved et bekræftet scrapie tilfælde Hvis et får/ged er testet endeligt positivt for scrapie på DFVF skal væv indsendes til et af de laboratorier, som godkendt af EU til videre molekylær typebestemmelse for at konstatere om der er tale om scrapie eller BSE. Hvis resultatet viser, at der er tale om BSE hos et får/ en ged træder BSE beredskabsplanen for får og geder i kraft. Hvis det er scrapie, skal beredskabsplanen for scrapie hos får og geder følges. Efterfølgende vil der påbegyndes en udvidet undersøgelse ved podning på mus, som tager ca. 2 år. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 24 af 45
I Danmark sendes prøverne til molekylær typebestemmelse på VLA`s laboratorium i Weybrigde, Storbritannien. Prionproteinets genotype bestemmes for hvert enkelt positivt tilfælde af TSE hos får. TSE - tilfældet fundet hos resistente genotyper (får af genotyper ARR/ARR) indberettes af Fødevarestyrelsen til EU kommissionen. Om muligt foretages bestemmelse af stammen ved sådanne tilfælde. Hvis dette ikke er muligt, underkastes oprindelsesbesætningen og alle andre besætninger, hvor dyret har stået, skærpet overvågning med henblik på at finde andre TSE tilfælde for at bestemme stammen. DFVF laver genotypebestemmelsen samt bestemmelse af stammen på det positive tilfælde og indberetter dette til Fødevarestyrelsen. 6 Bekæmpelse 6.1 Bekæmpelsesprocedure i fødevareregionen 6.1.1 Forberedelser til aflivning af besætning Zoonosekontoret i Mørkhøj orienterer regionen, først telefonisk og efterfølgende skriftligt, om at der er fundet et positivt tilfælde af scrapie i regionen. Regionen orienterer den/de direkte berørte ejer(e) først telefonisk og efterfølgende skriftligt. HUSK Som minimum skal besætningsejeren af den besætning, hvor dyret anses for at være blevet smittet, orienteres, før mistankelisten ajourføres på hjemmesiden. Det er ikke nødvendigt, at orientere ejere af kontaktbesætninger, før resultatet noteres i mistankelisten, da denne orientering kan være tidskrævende og derfor forsinke den øvrige arbejdsgang. Men det vil selvfølgelig være at foretrække, at alle implicerede parter er orienteret før pressen. Det er muligt for ejeren at kontakte Dansk kvæg får og geder, for råd og vejledning. Regionen udarbejder en samlet liste over kontaktbesætninger. Listen fremsendes i kopi til Zoonosekontoret i Mørkhøj. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 25 af 45
Praktiske erfaringer : Det er en god idé at indkøbe bomuldshandsker til de personer, der skal trække dyrene fra stalden til aflivningsstedet samt klapborde til de personer, som skal føre lister over dyrene, udtage blodprøver samt fylde sprøjter med aflivningsvæske. Desuden er det vigtigt at sørge for rigeligt mandskab (både dyrlæger og medhjælpere), når besætningen skal aflives. Ligeledes skal der sørges for rigeligt med klippemaskiner. Transport til DAKA. Med henblik på tilrettelæggelse af aflivning og transport af dyr til DAKA s afdeling i Randers, kontaktes fødevareregion Århus. Fødevareregion Århus forestår kontakten til DAKA og DFVF vedrørende koordinering af forløbet. Nedslagning af berørte besætninger og dyr skal ske hurtigst muligt. Af hensyn til planlægningen af selve aflivningen vil DAKA gerne modtage følgende oplysninger om den berørte besætning: Ejendommens beliggenhed/indretning - så der kan findes det mest optimale sted for aflivningen af dyrene; herved tænkes især på muligheden for, at DAKA`s chauffør kan komme til med bilen, samt at der kan ske en passende afskærmning i forhold til offentligheden. Et groft skøn over, hvor mange kilo de aflivede får/geder vejer i alt. Dette vil give DAKA et overblik over, hvor mange containere, der skal benyttes til aflivningen, så disse kan blive placeret på ejendommen i god tid forinden. På baggrund af aftalerne med veterinærafdelingen i Århus udarbejdes en tidsplan for aflivning. Besætningsejere og Zoonosekontoret i Mørkhøj tilsendes kopi af denne tidsplan. Besætningen takseres jf. bilag og afsnittet om erstatning og afholdelse af udgifter.. Kopi sendes til Zoonosekontoret i Mørkhøj. 6.1.2 Aflivning Den berørte besætning besøges hurtigst muligt. 6.1.2.1 Ved besøg i besætningen skal følgende afklares Vedr. besætningen : Størrelse og sammensætning. Besætningens type, åben/lukket. Indsamling af oplysninger om købte/solgte dyr til besætningen. Besætningens foderforsyninger. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 26 af 45
Vedr. det positive dyr afklares for de forudgående år : Helbredstilstand, herunder eventuelle symptomer på sygdom. Behandling udført af ejer/dyrlæge. Respons på evt. behandling. Moderdyrets helbredstilstand, årsag til eventuel udsætning. Inseminering eller ilægning af embryoner. Evt. opsamling af æg eller embryoner. Kopi af dette sendes til Zoonosekontoret i Mørkhøj. Information af besætningsejere, hvor der står dyr, som jf. nedenstående skal slås ned, sker ved brug af standardbreve, se bilag. Bilaget indeholder en oversigt over, hvilke breve, der skal benyttes i de forskellige situationer. 6.1.2.2 Den danske aflivningspolitik omfatter følgende Samtlige får og geder i de besætninger, hvor det mistænkte dyr har opholdt sig siden dets fødsel. Samtlige får og geder i kontaktbesætninger, dvs. besætninger, som har fået tilført dyr fra de besætninger, hvor det smittede dyr har opholdt sig. Forældredyrene til det smittede dyr og i tilfælde af et hundyr alle embryoner og æg og sidste afkom af det smittede dyr. Samtlige drøvtyggere, som efter Fødevarestyrelsens vurdering anses for at være mistænkt for at være smittet med TSE. 6.1.2.3 Vedr. instruks til mærkning + registrering af dyr På baggrund af erfaringer fra de tidligere tilfælde af TSE, har det vist sig, at der er behov for en standardprocedure for mærkning og registrering af dyrene ved aflivning og efterfølgende transport fra de smittede besætninger til DAKA. Standardproceduren er udarbejdet efter forslag fra veterinærafdelingen i fødevareregion Århus og er beskrevet i det følgende. Punkterne A og B udføres af den eller de regioner, hvor den smittede besætning og kontaktbesætninger findes. Punkt C udføres udelukkende af region Århus. Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 27 af 45
6.1.2.4 Før aflivning påbegyndes 6.1.2.4.1 A. Der udfærdiges et excel-regneark med 7 kolonner, som vist nedenfor CKR fra liste Fødselsdato CKR Metal øremærke Blodprøve Hjerneprøve kontrolleret uden bindestreg ååååmmdd uden bindestreg nummer ja/nej ja/nej 991601232 19990430 991601232 21332 ja ja Første og anden kolonne (CKR fra liste og fødselsdato) udfyldes ud fra en liste-udskrift fra CHR. Der må ikke være bindestreg mellem CHR-nummer og løbenummer. Fødselsdatoen angives med fire cifre for året, to for måneden og to for dagen. Når første og anden kolonne er udfyldt sendes regnearket med e-mail til veterinærafdelingen i Århus. 6.1.2.4.2 B. Mærkning i forbindelse med aflivning af dyrene CKR-nummeret kontrolleres, idet nummeret aflæses på dyrets øremærke og skrives ned i 3. kolonne (CKR kontrolleret) Dyret forsynes med et metaløremærke i hvert øre og nummeret fra dette øremærke noteres i 4. kolonne (Metaløremærke nummer). Metaløremærker kan rekvireres fra veterinærafdelingen i region Århus. Det noteres i 6. kolonne om dyret er blodprøvet eller ej (Blodprøve ja/nej). CKR-nummeret noteres på blodprøveglasset. DFVF afgør hvilke dyr som skal blodprøves. Når aflivningen af alle dyrene er tilendebragt faxes en kopi af regnearket til veterinærafdelingen i Århus. Hvis aflivningen strækker sig over flere dage faxes dagligt en kopi af listen i ajourført tilstand. 6.1.2.4.3 C. Efter aflivning og indtransport af dyrene til DAKA Veterinærafdelingen i Århus udfylder 7. kolonne i regnearket (Hjerneprøve ja/nej) i forbindelse med udtagningen af hjernestammeprøven på DAKA. Den elektroniske udgave af regnearket færdigudfyldes af veterinærafdelingen i Århus, og sendes med e-post til veterinærafdelingen i den eller de regioner, hvor besætningen og Scrapie beredskabsplan får og geder 1. december 2004 - UDEN BILAG Side 28 af 45