S-posten Socialdemokraterne i Albertslund Nr. 3 marts 2016 Marts 1. Møde i kultur/fritids gruppen, Musikteateret kl. 19.00 8. Kvindernes internationale kampdag, arrangement i Brøndby 8. Kommunalbestyrelsesmøde Rådhuset kl. 18.00 14. Børnepolitisk gruppe, Hedemarkens alklub, kl. 19.30 21.30 16. Bestyrelsesmøde, Birkelundgård, kl. 19.30 16. Deadline for s-posten 17. Status på folkeskolen, Rådhusets kantine, kl. 19.30 22. Velfærdspolitisk gruppe, Præstehusene 56, kl. 19.00 30. S-posten udsendes, Birkelundgård kl. 17.30 37. årgang Der er god aktivitet i de politiske arbejdsgrupper Alle medlemmer inviteres til at deltage i drøftelserne Se side 16 og 17 Sjov invitation til kvinderne på Vestegnen Vi vil have kvinder på Rådhuset i 17 se side 15 Ordinær generalforsamling d. 18. april Rådhusets kantine Kl. 19.00 1.
Side 2 S-POSTEN Medlemsblad for Socialdemokraterne i Albertslund. Redaktion: Jette Kammer Jensen (ansvarshavende) Britta S. Jørgensen (layout) Britta.Schneider.Joergensen@skolekom.dk Indlæg sendes eller mailes til: Jette Kammer Jensen Tranehusene 96, 2620, Albertslund Tlf 24 26 95 57 e-mail: kammerjensen@webspeed.dk Deadline - se kalenderen bagest i bladet S-posten tilgår medlemmerne, Folkebibliotekerne, ABA, Albertslund Posten m.fl. Leveringsproblemer - kontakt Aage Jensen, tlf.. 60 35 05 02 Information via mail: Tilmelding eller afmelding til: elseboel@stofanet.dk Husk også at oplyse ny mailadresse. Indhold: S-posten Redaktion og bladets indhold... side 2 Skal jeg altid være enig med mit parti... side 3 Ny kommuneplan... side 4 Ingen sidelinje... side 6 Dagsorden til generalforsamling.. side 7 Indlæg fra Mogens Lykketoft... side 8 Gruppens hjørne... side 12 Kvinder på Rådhuset... side 15 Møde i Kulturpolitisk gruppe... side 16 Medlemsmøde om Folkeskolen... side 16 Møde i Velfærdspolitisk gruppe.. side 17 Møde i børnepolitisk gruppe... side 17 Kalender... side 18 Arbejdsgrupper... side 18 A-gruppen... side 19 Partiforeningens bestyrelse... side 20 Vi vil gerne kunne kontakte dig - men vi mangler din mailadresse og telefonnummer gerne mobil, så vi kan sende en SMS Så send venligst oplysningerne til Else, der behandler alle oplysninger fortroligt Jeg vil gerne være medlem af Socialdemokratiet Navn: Adresse: Postnr.: Ønsker nedsat kontingent By: På grund af at være fyldt 62 år Tlf.: Dato: / 2016 Underskrift: Sendes til: Socialdemokraterne i Albertslund, v/ Else Boel, Stjernens Kvt. 5 C, 26.20 Albertslund
S-posten Skal jeg altid være enig med mit parti? Side 3 Af Jette Kammer Jensen Mediernes kendte model Når socialdemokraterne på Tinge beslutter et eller andet, så ringer medierne straks til en række lokalformænd, og hvis de erklærer sig uenig i beslutningen, så fremstår det indirekte, som om der er splittelse i partiet. Men reelt udtaler disse formænd jo alene på egne vegne. Det er dræbende for demokratiet, hvis enkeltpersoners udtalelser hele tiden skal lægges ind i splittelsesrammen. Enig i alt? Det er oplagt, at enhver socialdemokrat næppe kan forventes at være enig i alt, som partiet foretager sig på Tinge. Jeg er uenig i den måde, vi behandler flygtninge og asylansøgere på det er ikke mindst den såkaldte smykkelov, men også at der skal gå 3 år, før en flygtning kan få sin familie til Danmark. Det er ikke værdigt for Danmark. Jeg er enig i, at det er vigtigt, at flygtninge/asylansøgere kommer i arbejde, men det er væsentligt for integrationen, at de lærer det danske sprog. GÅ ALDRIG TILBAGE TIL EN FUSER! Når jeg følger debatten om flygtninge/ asylansøgerne i Danmark og integrationsbestræbelserne, så sidder jeg med en opfattelse af, at vi har totalt glemt tidligere tiders fejltagelse. Op igennem 1970 rne kom mange flygtninge og gæstearbejdere til Danmark, for Danmark havde brug for arbejdskraft. De fik et kort kursus i dansk i aftenskolerne, fordi man kunne benytte bestemmelserne om specialundervisning. De blev aldrig integreret, fordi de aldrig lærte det danske sprog i et sådant omfang, at det blev et brugssprog i dagligdagen. Danmark lider den dag i dag under denne manglende integration, 2. og 3. generationen har store problemer i uddannelsessystemet, har stor ledighed og mange fungerer i parallelsamfund. Vi skal tage ved lære at fortidens erfaringer.
Side 4 Ny kommuneplan S-posten Af Flemming Jørgensen, medlem af Miljø- og Byudvalget Vores kommuneplan skal revideres. Udgangspunktet er den nye vision om en by for børnene, det grønne og fællesskabet. Forvaltningens oplæg er, at det skal ske på tre udvalgte temaer: Midtbyen, erhverv og grøn struktur Kommuneplanen er det sted, hvor visionen tager fysisk form. Hvor og hvordan skal byen udvikles? Hvordan skal hensynene til mennesker, natur, landskab, kultur, erhverv og økonomi vægtes? Når det gælder erhverv og midtby, skal kommuneplanen danne baggrund for dialog med mulige investorer, virksomheder og lokale aktører. Den skal altså også kunne bruges til markedsføring og som oplæg for dialog med eksterne interessenter. Midtbyen Kommunalbestyrelsen vedtog i april 2015 Plan for udvikling af Albertslund Midtby En overordnet ramme. Planen viser retningen, så Albertslund Midtby kan udvikle sig til et bæredygtigt og attraktivt byområde i Hovedstadsområdet. Denne plan skal nu følges op af en mere konkret temakommuneplan for Albertslund Midtby. Temakommuneplanen skal sikre, at bymidten har varierede, attraktive funktioner og gode mødesteder. Den skal ligeledes sætte rammen for, at der kan opføres nye boligområder med fokus på fællesskab og miljømæssig bæredygtighed, og at de eksisterende boligområder kobles bedre til den eksisterende infrastruktur. Omdannelsen af Vridsløselille Statsfængsel giver mulighed for at både tilføje Albertslund Midtby nye funktioner, men også at skabe et nyt vejog stinet, der binder byen bedre sammen både øst-vest og nord-syd. Forbindelserne skal gøre Albertslund Midtby til et attraktivt og spændende sted at bo, arbejde og være aktiv i. Erhverv Kommunen oplever en stigende efterspørgsel efter at omdanne de eksisterende erhvervsområder til ny anvendelse, enten til nye erhvervstyper eller boliger.
S-posten Et eksempel er, at der i Røde Vejrmølle Industrikvarter jævnligt er forespørgsler om publikumsorienterede typer af erhverv, så som legeland, festlokaler m.m., som det nuværende plangrundlag ikke giver mulighed for. I Hersted Industripark skal det undersøges, om placeringen af centerområdet er optimalt i forhold til de udviklingsmuligheder, åbningen af letbanen giver. Desuden er der behov for at præcisere, hvor der kan etableres butikker med særligt pladskrævende varegrupper som f.eks. byggemarkeder. Denne type butikker kan med fordel placeres tæt på hinanden, så der kan opstå synergi for både butikker og de handlende. Side 5 Hovedparten af byens grønne rekreative arealer ligger i landzone (det åbne land) og er beskyttet som grønne kiler. Men naturen er ikke begrænset til det åbne land, da byens udformning gør, at den indeholder grønne områder sammenholdt i en slags usynlig struktur. Stinettet og mange veje er kantet af beplantninger, og hovedstierne vil enten føre til et større grønt område eller ud i den omgivende natur i det åbne land. Derudover er der mulighed for fremadrettet at skærpe profilerne for kommunens tre store erhvervsområder. F.eks. produktion og lager i Hersted industripark, publikumsorienterede aktiviteter i Røde Vejmølle Industrikvarter og mindre produktion og håndværk i Værkstedskvarteret. 50% by, 70% natur, 120% Albertslund Et af de bærende mål i visionen om en by for børnene, det grønne og fællesskabet er 50% by, 70% natur, 120% Albertslund!. Det skal understøttes gennem en temakommuneplan for den grønne struktur i kommunen. Visionen indeholder målsætninger om at arbejde for at forbedre grønne områder og byrum med blandt andet langsigtede udviklingsplaner, og at kortlægge byens bevægelsespotentiale i børnehøjde, herunder at etablere en 2620-rute,
Side 6 De næste skridt S-posten hvor muligheder for oplevelser og aktiviteter formidles ved digitale løsninger. Det betyder, at temakommuneplanen for den grønne struktur både skal have retningslinjer for det åbne land og for byen grønne arealer og byrum. Jeg forventer, at Kommunalbestyrelsen i marts beslutter at igangsætte arbejdet med de tre temakommuneplaner. Derefter går forvaltningen i gang med at udarbejde forslag, som senere skal behandles politisk og ud i offentlig høring. Her bliver der rig mulighed for at deltage og give sit besyv med om kommunens udvikling. Venlig hilsen Flemming Jørgensen Medlem af Miljø- og Byudvalget Ingen sidelinje i dette nummer Jette Kammer Jensen, vores reporter fra kommunalbestyrelsesmøderne er desværre blevet syg, så hun har ikke kunnet lave sin reportage til dette nummer af s-posten. Gruppens hjørne fortæller noget om, hvad der blev drøftet på kommunalbestyrelsesmødet i februar Mød vores lokale partiforening på hjemmesiden: www.socalb.dk Den bliver løbende opdateret og her kan du hente mange informationer Webmaster (Hjemmeside) Helmer Baadsgaard, Kratager 1, tlf.: 26 23 21 68 webmaster@socalb.dk
S-posten Ordinær generalforsamling 18. april Rådhusets kantine kl. 19.00 Side 7 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Valg af referent 4. Valg af stemmetællere 5. Beretninger: Kommunalpolitisk v/ borgmester Steen Christiansen Organisatorisk v/ partiformand Karin Kring 6. Regnskab v/ kasserer Else Boel 7. Aktivitetsplan 2016 8. Indkomne forslag 9. Valg til bestyrelse Formand (2 år) På valg: Karin Kring Sekretær På valg: Steen Poulsen 3 Bestyrelsesmedlemmer På valg: Jane Nannberg Hakima Lakhrissi Nikolaj K. Carlsen 3 Suppleanter Per Sheye, Aage B. Jensen og Claus Heje 10. Valg af revisorer 2 revisorer Jørgen Lind og Astrid Hansen 2 revisorsuppleanter Jette Blom-Jensen og Susanne Winther-Nielsen 11. Valg til kongres 3 delegerede 2 suppleanter 12. Valg af fanebærer Fanebærer Karsten Wennerberg Fanebærer suppleant Per Gustafsson 13. Valg til AOF Bestyrelsesmedlem Steen Poulsen Repræsentantskabsmedlem Elisabeth Bentzen 14. Eventuelt I bedes medbringe kaffe. Øl og vand kan købes. Vi sørger for lidt guf Vi ses venlig hilsen Karin Kring
Side 8 S-posten Danmark set fra FNbygningen Stikord om lighed, bæredygtighed og international solidaritet Det er opmuntrende at FN med de 17 mål for bæredygtig udvikling har udstukket en retning for verden med stærkere omsorg for de svage, stærkere international solidaritet og en ny form for økonomisk ansvarlighed, der er både socialt og miljø/klimamæssigt bæredygtig. Det er da vel også Socialdemokratiets projekt. Der er brug for profil, holdninger, kant til de borgerlige og vedvarende opgør med deres utålelige nedskæringer af velfærden og forstærkning af uligheden. Kontanthjælpens niveau må genoprettes: Det er uanstændigt at skære eneforsørger med et barn med over 2000 kr. i rådighedsbeløb om måneden. Og der er ældre langtidsledige og grupper af langtidssyge, der enten bør gengives adgang til førtidspension eller have en anden form for ydelsesløft. Man kan anstændigvis ikke låse flygtninge, der får ophold i vores samfund, fast på de borgerliges sulteydelse og afskære dem fra muligheden for at kunne betale en ordentlig bolig. Vi bygger kun op til endnu større integrationsproblemer og en virkelig ussel underklasse med børn uden reelle chancer Opgøret med spare- og nedskæringspolitikken er en brændende debat overalt i Europa og vil være en nødvendig del af en ny socialdemokratisk offensiv. Det er ikke uansvarlig økonomisk politik at sætte fremgang i beskæftigelsen foran inddæmning af gældssætningen. Tværtimod. I sidste ende er fremgang i beskæftigelsen forudsætningen for orden i finanserne. Det er ikke nogen ny erkendelse. Det er en erkendelse, der gennemsyrede hele min økonomuddannelse og min praksis som finansminister. Og for resten er forudsætningen for at nå de globale klimaog miljømål massive lånefinansierede investeringer i alternativ energiforsyning m.v. Det kan være med til skabe større vækst og beskæftigelse. For hensyn til klima og miljø ikke er en blokering for vækst, men derimod en forudsætning for en fortsat vækst, der kan foregå uden at vi forspiser os klodens ressourcer og forpester vores omgivelser. Det kan ikke nytte, at vi fortsætter med at udhule samfundets indtægter, hvis vi skal ha-
S-posten ve rum til at investere i miljø og klima rette op på de sociale skævheder. Det er meningsløst at gå ind i et skatteforlig om nye lettelser i skatterne, blot fordi vi kan få lov især at sprede dem ud som latterligt små lettelser til alle. Hvis vi bare reducerer vore forventninger til hvad vi kan levere af velfærd, hver gang borgerligheden udhuler skatteindtægterne, så accepterer vi, at vort eget projekt om velfærd og omfordeling i historisk perspektiv er under afvikling. Hvorfor skal vi dog acceptere dette, når vores model har været en tordnende succes, som berømmes af flere og flere i resten af verden? Se f.eks. hvordan Bernie Sanders i USA fører kampagne på Danmark som forbillede i social retfærdighed. Det er faktisk også en model som den gamle danske, der er indeholdt FN s ny mål for bæredygtig verdensudvikling: Det er enormt opmuntrende, at FN s medlemslande har bakket op om kravet om at kæmpe ulighed i og mellem landene, og taler om nødvendigheden af at skaffe ressourcer til at alle får adgang til ordentlig uddannelse og sundhed. Det fremhæves korrekt at et samfund som helhed mister, hvis ikke alle dets borgere får mulighed for at udvikle deres talenter. En ny progressiv skole af økonomer anfører at en vækstmodel som dén især USA har haft de seneste 35 år - hvor den ri- Side 9 geste ene procent har bemægtiget sig hele den økonomiske fremgang i landet, er opskriften på social og politisk destabilisering, der på langt sigt vil svække den økonomiske udvikling. Vi kan i Danmark hente flere skatter hos de mere velhavende. Vi skal bare trodse de borgerlige regnemodeller, der påstår at alle skattelettelser - og især til de rige - er gavnlige, fordi de skaber øget arbejdsudbud, og alle offentlige udgifter er skadelige for væksten, fordi de gør folk dovne. Tænk hvis Stauning havde troet på dét. Så havde vort samfund lignet USA's i dag. Der er ikke brug for flere skattereformer, der øger gevinsten ved at arbejde især for velhavende folk og gør ulighederne i levevilkår endnu større. Fremtidens skattereformer bør i stedet handle om at skattesystemet bedre understøtter produktions- og forbrugsmønstre, der forhindrer miljø- og klimakatastrofer. Først og fremmest skal de bidrage til at gøre grøn investering den indlysende bedste investering ikke bare for menneskeheden og på langt sigt, men også den mest profitable for virksomhederne her og nu! Vi kan også hæve skattegrundlaget ved at håndhæve de regler, vi har for at imødegå skatteflugt til udlandet. Vi har en global forpligtelse til at bekæmpe skattely og hjælpe
Side 10 også de fattige lande til at inddrive deres retmæssige skatter, der kan finansiere deres bæredygtige udvikling. For dem er internationalt samarbejde af den karakter meget mere værd end traditionel udviklingsbistand. Men det er også os selv vi skal hjælpe. Vi bliver nødt til at lave en realistisk plan for ekstra investering i et fungerende skattevæsen. Alt for mange milliarder er tabt i manglende værn mod skattesvindel og skatteundvigelse - og manglende inddrivelse af restancer; og opretholdelsen af fornuftig ejendomsbeskatning er under pres, fordi skattevæsnet ikke har haft ressourcer til at rette åbenbare urimeligheder i værdiansættelsen i tide. Vi er i en tvangssituation i hele Europa og nødt til at bremse fordi vi ved at vi ikke kan klare integrationen og fordi vi ved at uændret stor tilstrømning risikerer at styrke fremmedfjendtlige, nationalistiske og halvfascistiske kræfter og gøre ende på udsigterne til centrumvenstre-regeringer og velfærdssamfund. Men balancen er svær at finde, hvis man også vil holde fast i medmenneskeligheden. Hvad vi ikke mener vi kan klare herhjemme må vi kompensere ved til gengæld massivt at øge hjælpen i de meget omtalte nærområder, hvor nabolandene er ved at segne og hvor FN og andre nødhjælpsorganisationer hidtil kun har fået penge til at S-posten dække halvdelen af behovet. I en verden, hvor konflikter, humanitære katastrofer og klimaforandring kræver flere midler, og hvor vi med målene for bæredygtig udvikling og klimaaftalen faktisk har forpligtet os til at yde mere er det helt uholdbart med den borgerlige regerings nedskæringer i udviklingsbistanden. Vi kan kun bremse den ukontrollable og politisk uhåndterlige flygtningestrøm og undgå en endnu større i fremtiden ved både at øge massivt vores indsats i konflikternes nærområde og vort bidrag til langsigtet bistand til at bæredygtig udvikling i verdens fattige lande. Ellers bygger vi op til endnu større flygtningestrømme til vore strande i næste generation som følge af miljø- og klimakatastrofer og deraf følgende højere konfliktniveau i verden. Derfor er det både usympatisk og uklogt at Danmark skærer mange milliarder af den langsigtede bistand til fattige lande og afgørende finansieringsbidrag til en lang række af FN s underorganisationer, hvor Danmark traditionelt har været en stormagt sammen med de øvrige nordiske lande. I 2016 vil Danmark reelt sende 0,4-0,5 pct. af BNI ud af landet i langsigtet international bistand det er kun halv så meget som vi gjorde i 1990 erne.
S-posten Side 11 Til alle S-medlemmer i Region Hovedstaden Indbydelse til regionale debatmøder om det nye Principprogram mandag den 14. marts 2016 i København og tirsdag den 15. marts 2016 i Lyngby Socialdemokratiet skal have nyt principprogram, og det skal endeligt vedtages på partikongressen i september 2017. Socialdemokratiets Hovedbestyrelse har nedsat et udvalg med Dan Jørgensen som formand, og debatten er i gang rundt om i kredse og foreninger. Medlemmernes synspunkter skal danne grundlag for udarbejdelsen af det forslag, der skal til endelig vedtagelse Det første regionale debatmøde er mandag den 14. marts kl. 18:00 i Litteratur- Haus, Møllegade 7, 2200 København N. Programmet for aftenen den 14. marts: Velkomst og indledning: regionsformand Jan Ankler, Principprogramudvalget Principprogramarbejdet: Dan Jørgensen, Formand Principprogramudvalget Indlæg ved Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Principprogramudvalget Videoindslag: Mogens Lykketoft fra FN s hovedkvarter i New York Debat i grupper Afrunding og afslutning: Hovedbestyrelsesmedlem Bjarne Kaspersen Hansen, Principprogramudvalget Der serveres sandwiches og nødvendig drikkelse. Tilmelding til mødet den 14. marts brug dette link: http://principprogram14marts.eventzilla.net Det andet regionale debatmøde er tirsdag den 15. marts kl. 18:00 på Lyngby Rådhus (hovedindgangen), Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby. Program for aftenen den 15. marts Velkomst og indledning: Hovedbestyrelsesmedlem, medlem af Principprogramudvalget Bjarne Kaspersen Hansen Principprogramarbejdet: Dan Jørgensen, Formand Principprogramudvalget Indlæg om Socialdemokratiets principprogrammer, historikeren Henning Grelle Indlæg i debatten Fhv. minister Nick Hækkerup, MF Videoindslag: Mogens Lykketoft fra FN s hovedkvarter i New York Debat i grupper Afrunding og afslutning: Hovedbestyrelsesmedlem Bjarne Kaspersen Hansen, Principprogramudvalget Der serveres sandwiches samt nødvendig drikkelse. Tilmelding til mødet den 15. marts brug dette link: http:// principprogram15marts.eventzilla.net Tilmelding til begge møder senest torsdag den 10. marts. For begge møder gælder det, at pladsen er begrænset. Eventuel henvendelse om arrangementerne: Bjarne Kaspersen Hansen, 4484 2172 2012 7051 bkh.herlev@mail.dk
Side 12 S-posten Gruppens hjørne Af borgmester Steen Christiansen S-gruppen og bestyrelsen har en fælles mission om at styrke den politiske debat blandt medlemmerne. Derfor vil jeg fremover i S-posten skrive om nogle af de sager, som gruppen arbejder med. Omprioriteringsbidrag Jeg fortalte i sidste nummer af S-Posten om finansministerens politiske angreb på kommunerne på KL s Kommunaløkonomiske Forum. Sagens kerne er omprioriteringsbidraget, der jo betyder årlige besparelser på 1% i kommunerne, som så igen skal bruges til strøsukker til regeringens støttepartier ifm finanslovsaftalerne Københavns overborgmester Frank Jensen har meget præcist omdøbt det til omprioriteringstyveriet. Finansministerens udmelding har fået det kommunale bagland endnu mere på mærkerne, og rundt om i kommunalbestyrelserne diskuterer man, hvordan kommunerne skal reagere. Det gjorde vi også på KB-mødet i februar på baggrund af et forslag stillet af Ø og O. Ideen var egentlig at stille et beslutningsforslag give bestyrelsen i KL et mandat ifm økonomiforhandlingerne. Vi landede på at sende en henvendelse til KL s bestyrelse med en klar melding om at omprioriteringsbidraget skal væk, og det overskud, som måtte være på statens budget i 2017 og frem, skal gå til at finansiere den flygtninge- og integrationsopgave, som kommunerne slås med nu og i de kommende år.
S-posten ALBO/Kanalhuset og Hyldager Vi fik opbakning til en bred politisk aftale om udviklingen af ALBO/Kanalhusgrunden og Hyldagergrunden. For begge grunde skal der udarbejdes lokalplaner med henblik på et salg af grundene. På Hyldagergrunden satser vi på ejerækkehuse og bofælleskaber enten på ejer eller andelsbasis. Først skal vi dog have en løsning på flere støjforhold. En af kilderne til støj er Albertslund Motorsportscenter, hvor vi skal have fundet et anden placering af banen, hvis vi sælger Hyldagergrunden. Vi er ved at undersøge mulighederne i et par af nabokommunerne. ALBO/Kanalhus-grunden skal udvikles med henblik på at etablere ejerlejligheder, eventuelt for seniorer, og så 8-12 almene boliger, som kommunen skal bruge til at hjemtage borgere. Nedrivningen af bygningerne på grunden aftales i forbindelse med budgettet for 2017. Begge grunde er vigtige for udviklingen af Albertslund Midtby. Det var derfor rart med en bred politisk aftale, idet arbejdet med grundene kommer til at strække sig over flere år. Klubberne Side 13 Det er en del af budgetaftalen, at vi skal se på klubstrukturen. Der er vel to udfordringer. For få unge anvender klubberne og ser vi på omkostningerne, så bruger vi ( stadig) mange penge på klubberne målt pr. bruger. Der er kun få unge på trods af, at alle anerkender, at klubberne gør et godt stykke arbejde. Vi har nu haft tre meget udmærkede arbejdsgruppemøder, hvor vi har været en 40 deltagere hver gang. Forældre, unge, medarbejdere, ledere og politikere. Det har været en meget givtig proces, som også har vist nogle veje til fremtidens klubber. Partiforeningens Børnepolitiske Gruppe har møde d.14. marts og skal blandt andet diskutere klubområdet. Så mød op her og deltag i debatten. Næste skridt bliver en mødesag den fremtidige klubstruktur i Børne- og skoleudvalget i april, høring og så beslutning i juni.
Side 14 S-posten Danskerne overvurderer kriminaliteten Af Jette Kammer Jensen Danskerne overvurderer kriminaliteten, men de fleste er ikke bekymrede Langt de fleste danskere er ikke bekymrede for at blive udsat for kriminalitet, selv om de overvurderer omfanget. Det viser en ny undersøgelse om danskernes forestillinger om kriminalitet fra Det Kriminalpræventive Råd. Danskerne tror, der sker mere kriminalitet, end der gør. Men det skaber overvejende ikke bekymring. Selv om vi overvurderer, hvor meget kriminalitet der bliver begået, er langt de fleste af os ikke bekymrede hverken for os selv eller for vores nærmeste. Det viser en ny undersøgelse af danskernes forestillinger om kriminalitet foretaget af Rambøll for Det Kriminalpræventive Råd (DKR). Den viser, at danskerne tror, der bliver begået mindst lige så meget vold, voldtægt, indbrud, ungdomskriminalitet, hæleri og hjemmerøveri i dag som for fem år siden. Men faktisk falder kriminaliteten generelt og særligt ungdomskriminaliteten er på det laveste niveau i mange år. Det viser noget om, hvor svært det er at have et realistisk billede af og forholde sig til kriminalitet. Men uafhængigt af omfanget af kriminalitet er vi ikke særligt bekymrede i Danmark, siger formand for DKR Henrik Dam. Vores vurdering af egen risiko er dog mere realistisk end vurderingen af den samlede risiko på landsplan. Danskernes robusthed for kriminalitet Undersøgelsen er et første forsøg på at blive klogere på et svært emne, nemlig hvor robuste danskerne er over for kriminalitet. Med undersøgelsen ses der bl.a. på sammenhængen mellem danskernes adfærd, bekymring, forestillinger og tidligere udsathed for kriminalitet. Og ifølge undersøgelsen hænger vores adfærd til en vis grad sammen med vores forestillinger om kriminalitetens udvikling og vores bekymringer for at blive udsat for det. Når det gælder it-kriminalitet og vold, gør man for eksempel mere for at beskytte sig, hvis man tror, at kriminaliteten har været stigende inden for de seneste fem år og er bekymret for kriminalitet. Og hvis man for
S-posten eksempel tidligere har været udsat for indbrud eller vold, gør man også mere for at beskytte sig. Danskerne er tolerante Det er også blevet målt, hvor tolerante danskerne er over for tidligere kriminelle og andre udsatte grupper. Og overordnet set er danskerne ret tolerante. Langt de fleste over 80 % synes, at tidligere kriminelle skal have mulighed for at blive en del af samfundet igen. Når det bliver mere konkret, vil knap 2/3 ansætte en tidligere Side 15 tyv, mens lidt under halvdelen vil ansætte en, der er dømt for vold. Det er velkendt, at det er lettere at være tolerant på samfundsniveau end i praksis. Men noget tyder faktisk på, at vi er mere tolerante, end vi i hverdagen har indtryk af. Der er altså en vilje i samfundet og hatten af for det, siger Henrik Dam. De, der vurderer kriminaliteten højt, er også mindre tolerante over for tidligere kriminelle. Socialdemokraterne i Brøndby inviterer til Den 8. marts for Vestegnen Vi vil have kvinder på Rådhuset i 17 Der er for få kvinder på rådhusene. Derfor har vi inviteret et stærkt hold af både yngre og erfarne kvinder i byrådene for at høre: Hvordan blev de valgt? Mødte de forhindringer? Hvordan får vi flere med? Tilmelding til: beateogstig@gmail.com Først til mølle. Vi slutter med fællesspisning. Det foregår fra kl. 17-19 på Brøndbyøstervej 102 i gåafstand fra Brøndbyøster Station. BØRNEVENLIGT! Vi har fået tre moderne og erfarne fædre til at sørge for snacks og underholdning til jeres børn. Heriblandt MF Mattias Tesfaye. Tilmeld dine børn med navn
Side 16 S-posten Der er møde i kultur- og fritidspolitisk gruppe Dagsorden: Tirsdag den 1. marts kl. 19.00 Sted: Musikteateret Rundvisning og orientering / Torben, leder af musikteateret. Efterfølgende: 2. Debat Sidste nyt fra kulturudvalget, folkeoplysningen og idrætsrådet. Emne, sted og dato for næste møde. Eventuelt Alle er velkomne til at møde frem og deltage. Venlig hilsen Steen Poulsen tlf. 43 64 65 94 Sp@steenpoulsen.dk Status på Folkeskolen v/steen Christiansen Den 17. marts 2016 kl. 19.30 OBS OBS NYT STED i Rådhusets kantine * Kvalitetsrapport, herunder overordnet ift. folkeskolereform/arbejdstid * Drøftelse af inklusion * Næste fem år i Skole for alle * Anlægsinvesteringer (de allerede foretagne) Bestyrelsen serverer kaffe og lidt andet godt. Med venlig hilsen Albertslund Partiforening
S-posten Møde i Velfærdsgruppen den 22. marts kl. 19.00 hos Karin Kring, Præstehusene 56 Side 17 1. Voksne med særlige behov Hvilke tilbud giver kommunen til voksne med betydelig og/eller varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, eller med særlige, sociale problemer? Kommunen har en kvalitetsstandard på området. Den kan læses her: http://albertslund.dk/media/1244777/ kvalitetsstandardervoksne-2015.pdf 2. Aktuelt fra Velfærdsudvalget Der er møde i Børnepolitisk gruppe D. 14. marts Kl. 19.30 21.30 Hedemarkens alklub Her er det muligt bl.a. at diskutere kommunens klubområde Så mød op og deltag i debatten. Venligst Claus Heje Tlf.: 35 36 37 89 Ch_dk@hotmail.com
Side 18 KALENDER: S-posten Marts 1. Møde i kultur/fritids gruppen, Musikteateret kl. 19.00 8. Kvindernes internationale kampdag, arrangement i Brøndby 8. Kommunalbestyrelsesmøde Rådhuset kl. 18.00 14. Børnepolitisk gruppe, Hedemarkens alklub, kl. 19.30 21.30 16. Bestyrelsesmøde, Birkelundgård, kl. 19.30 16. Deadline for s-posten 17. Status på folkeskolen, Rådhusets kantine, kl. 19.30 22. Velfærdspolitisk gruppe, Præstehusene 56, kl. 19.00 30. S-posten udsendes, Birkelundgård kl. 17.30 April 12. Kommunalbestyrelsesmøde Rådhuset kl. 18.00 12. Bestyrelsesmøde, Birkelundgård, kl. 19.30 16. Deadline for s-posten 18. Generalforsamling, Rådhusets kantine, kl. 19.00 30. S-posten udsendes, Birkelundgård kl. 17.30 ARBEJDSGRUPPER Alle partimedlemmer er meget velkomne til at deltage i arbejdsgruppernes møder, der foregår efter behov og i samarbejde med en tovholder fra bestyrelsen og udvalgsformanden fra kommunalbestyrelsen. Ønsker du at deltage, bedes du kontakte tovholderen, som er nævnt forneden. Børnepolitisk gruppe Simon Bjørnholdt Eriksen, Tlf:. 26 85 43 60 sim2620@hotmail.com. Claus Heje Tlf.: 35 36 37 89 Ch_dk@hotmail.com Kultur og Fritid Steen Poulsen, Rytterhusene 50, tlf.: 43 64 65 94 sp@steenpoulsen.dk Byudvikling og miljø Per Sheye, Lodager 32, Tlf.: 43 62 70 06 prs@webspeed.dk Velfærdspolitisk gruppe Karin Kring, Præstehusene 56 Tlf.: 53 57 01 90 karin.kring@mail.dk
S-posten Kommunalbestyrelsesmedlemmer: Side 19 Borgmester, Økonomiudvalg (F) Miljø- og byudvalg Børne og skoleudvalg Beskæftigelsesudvalg 17,4 Innovation og velfærd Steen Christiansen Præstehusene 59 Dogan Polat Topperne 20,2. dør 23 (F) Tlf.: 40 50 85 07 Steen.Christiansen@albertslund.dk Tlf.: 61 79 05 76 Trustdogan@yahoo.dk Folkeoplysningsudvalg (F) Kulturudvalg Børne og skoleudvalg (F), Økonomiudvalg Kulturudvalg Folkeoplysningsudvalg Velfærdsudvalg Susanne Storm Lind Randager 100 Jens Mikkelsen Porsager 89 Paw Østergaard Jensen Kærgården 4. 2. th Tlf.: 43 62 14 79 lindrandager@gmail.com Tlf.: 43 62 41 40 Jens.Mikkelsen@albertslund.dk Tlf.: 21 64 93 50 pawjensen950@hotmail.com Velfærdsudvalg (F) Velfærdsudvalg Miljø og byudvalg 17,4 Innovation i byen (F) Kulturudvalg (F) Miljø og byudvalg Børne og ungeudvalget 1. Suppleant Nils Jensen Rytterhusene 25 Flemming Jørgensen Snebærhaven 48 Lars Toft Simonsen Pilehusene 110 2600 Glostrup Qasir Mirza Blokland 18 1. th Hakima Lasham Lakhrissi Krebsens Kvt. 2A Tlf.: 40 43 77 31 nilsulla@yahoo.dk Tlf.: 25 39 83 23 Fj@miljoeogklima.dk Tlf.: 31 60 72 15 toftsimonsen@hotmail.com Tlf..: 53 60 63 28 Qasir@Blokland.dk Tlf.: 27 34 06 10 Hakima-l@hotmail.com (F) henviser til, at pågældende besætter formandsposten i udvalget. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, formand@regionh.dk Folketingsmedlem: Mogens Lykketoft, Trepilevej 1 B, 2930 Klampenborg, Telefon i Folketinget: 33 37 40 34 smoly@ft.dk www.lykketoft.dk Kredsformand Per Gravgaard Hansen Tlf. 43710852 gravgaard3@hotmail.com
Partiforeningens bestyrelse Formand Karin Kring Jensen (f) Præstehusene 56 Tlf.: 53 57 01 90 Karin.Kring@mail.dk Næstformand Kasserer: Sekretær: (F) betyder medlem af forretningsudvalget Bestyrelsesmedlemmer: Finn Stubtoft (f) Bjørnens kvt. 1.C Tlf.: 22 20 08 22 Else Boel (f) Stjernens Kvt. 5 C Tlf.: 52 30 78 09 Steen Poulsen (f) Rytterhusene 50 Tlf.: 43 64 65 94 Britta S. Jørgensen Snebærhaven 48 Tlf.: 43 42 01 64 Simon Bjørnholdt Eriksen, Tlf:. 26 85 43 60 Finn@stubtoft.net elseboel@stofanet.dk sp@steenpoulsen.dk Britta.Schneider.Joergensen @skolekom.dk sim2620@hotmail.com. Suppleanter: Nikolaj K. Carlsen Morbærhaven 5-88 Tlf.: 60 60 78 68 Jane Nannberg Bækgården 3 Tlf.: 61 31 06 03 Hakima Lakhrissi Krebsens Kvt. 2.A Tlf.: 27 34 06 10 Per Sheye, Lodager 32, Tlf.: 43 62 70 06 Claus Heje Pilehusene 104 Tlf.: 35 36 37 89 Aage B. Jensen Nyvej 69 1. mf Tlf.: 60 35 05 02 Nikolajkristiancarlsen@gmail.com jnannberg@yahoo.dk Hakima-l@hotmail.com prs@webspeed.dk Ch_dk@hotmail.com aage_bj@hotmail.com (label)