Nu må jeg AM - vist hellere hjælpe med at få dagbogen up-to-date, så vi ikke skal skrive den når vi kommer hjem igen :o) ONSDAG 9.MARTS Allan er til samtale! Vi krydser alt hvad der kan krydses... Min vejleder fra Danmark er på besøg med en masse studerende (som Allan og jeg faktisk var på studietur med til Barcelona, så vi kender dem godt) og jeg møder dem på universitetet og viser lidt rundt. TORSDAG 10.MARTS Allan er til anden samtale ved kontoret og arbejder på at overbevise dem om hans tegningskundskaber. Jeg er på tur med de før omtalte studerende som supplerings-guide. Møder Glenn Murcutt Australiens mest berømte arkitekt! turen går forbi kæmpe arkitektegnede villaer - jo større des bedre FREDAG 11.MARTS Vi aftalte at vi skulle ud at spise, hvis Allan fik jobbet, men da det i stedet viste sig at 1) han ikke fik jobbet og 2) at han faktisk ikke gad have jobbet (det var kun en masse teknisk
tegning på et ikke særligt sjovt kontor) blev vi enige om at vi hellere måtte fejre den beslutning :o)! Vi beslutter os for at udforske Coogee, der ligger en masse restauranter nede ved stranden og én af dem ser vældig spændende ud og så kan man selv tage vin med. Vi bestiller et fiskefad for to og det viser sig at det er alt godt fra havet rejer, fisk, østers alt paneret og kørt en tur gennem frituren. Selvom vi synes det næsten er blasfemi at behandle gode råvarer sådan må vi indrømme at vi bedre kan lide østers på den måde vi er vist ikke rigtig feinschmeckere. Til dessert må Allan træffe en svær beslutning: om han skal vælge den sikre chokolade mousse eller en dessert med banan, der godt kunne vise sig at være banana split Inden han får tårer i øjnene tilbyder jeg at bestille bananen - så kan han jo smage. Da desserten dukker op viser det sig at være en friturestegt banan!! Da vi endelig fik luft efter latterbrølet viste det sig - heldigvis for mig - at friturestegt banan ikke er så dårlig en idé, den var meget velsmagende! Vi konkluderede at det må være let at være kok i deres køkken alt skal bare paneres og frituresteges :o) LØRDAG 12.MARTS Next stop Opera Huset. Allan har for lang tid siden lavet en halv aftale med en af hans ex-kolleger fra SIS, der skal mellemlande i Sydney; vi skal mødes med hende på trappen foran Operahuset i dag mellem elleve og tolv. Det er ikke helt til at vide om hun vil dukke op, for bortset fra at flyet kunne være forsinket er det slet ikke sikkert at hun kan komme ud af lufthavnen og hun har ikke noget telefonnummer, som hun kan kontakte Allan på og fortælle om hun kommer eller ikke. Jeg ryster på hovedet og tænker på hvad jeg ville have fået at vide, hvis jeg havde lavet sådan en aftale, men det er heldigvis en dejlig sommerdag og det er jo ikke det værste sted i verden at vente en halv times tid. Jeg har aldrig mødt Anne Vibeke før, så Allan gør sit bedste for at forklare hvem jeg skal spejde efter den primære hjælp er at hun er blond, hvilket er et godt pejlemærke blandt alle asiaterne ved Opera huset. Vi har lige aftalt at det vist er på tide at få noget i de knurrende maver og så falder mit blik på en turist, der bare ikke kan være andet end dansk! Rød bluse, blond hår og den rigtige alder. Allan er ikke helt sikker, men så begynder hun at vinke ingen tvivl og det var endda mig der genkendte hende :o)
Operahuset i stærk morgenlys Anne Vibeke får først en special-edition-guided-tour med alle de sleske detaljer omkring Utzons fyring osv. Vi er efterhånden ved at være eksperter i alle aspekter i sagen blandt andet fordi jeg bruger noget af det oprindelige projekt i min phd. Vi er ved at være ret godt sultne og giver frokost på Museum of Contemporary Art vi forsøger at præsentere Sydney fra hendes bedste side og på den café har man udsigt direkte over til Opera huset. Efter en rigtig hyggelig frokost, hvor Allan kan høre den sidste udvikling hos SIS (vi konkluderer at det kun var ham, der holdt firmaet sammen siden hans afdeling er lukket nu) tager vi Anne Vibeke med på en ultra kort Sydney rundfart. Hun skal alligevel fange toget fra midt i byen, så vi krydser gennem byen i hæsblæsende tempo, der lige giver tid til at se de bedste turistattraktioner. Queen Victoria bygningen ombygget til handelsgade for dem med MANGE penge På stationen vinker vi farvel til Anne Vibeke og tager selv en bus til Bondi, der er den største turiststrand i Sydney. For tyve år siden var det et rigtigt slumkvarter, men med
turisternes ankomst og opblomstring af surferkulturen er det blevet et rigtigt mekka for hippier og andet godtfolk. Bondi Beach Vi går en tur ned til stranden og ser på de badende, der ligger i stabler. Jeg er ved at læse en bog, der foregår i Bondi før den blev turistet, så det er sjovt at sammenligne stederne med det, der er beskrevet i bogen. Oppe i Bondi (egentlig bare et par gader parallelt med stranden, ikke en rigtig by) køber vi grillkød og øl. Vi skal mødes med de studerende og min vejleder til grillfest hos Gerard - ejeren af et ungt arkitektkontor og Louise hans danske kone. Min søster har gået på arkitektskole med Louise og Maria (se søndag den 20. februar, hvis du vil høre mere om Maria), så vi ved allerede lidt om dem. Vi har en skummel plan om at det er hos Gerard Allan skal arbejde, så det er bare med at mænge sig på, når vi har chancen. Den opmærksomme læser vil have bemærket at vi altid går forkert og finder det forkerte husnummer. Det skete selvfølgelig også denne gang! Den måde vi endelig fandt festen var at gå efter de højrøstede danske stemmer, hehe. Allan greb fat i Gerard allerede da han åbnede døren for os, men han var ikke ret snakkesaglig på det tidspunkt. Han kunne strengt taget heller ikke vide at vi ikke var et par af de studerende, der bare kom for sent. Efter et par grill-spyd, en god mængde øl og en striptease-optræden af en halvplumret australier (sikke nogle fester, hva ) hev Allan fat i Gerard igen og fik tvunget et cv i hånden på ham. Vi havde lidt dårlig samvittighed over først at trænge os ind i hans hjem og derefter at overfalde ham med krav om et job, men vi har fundet ud af at alle kneb gælder! Det virkede også for allerede tirsdag ringede Gerard tilbage og bad Allan komme ind til en samtale om onsdagen. SØNDAG DEN 13.MARTS
Sådan ser et ordentligt morgenmåltid ud Nu har vi været i Australien i næsten halvanden måned og vi har stadig ikke set en kænguru så i dag skal vi i zoologisk have! Først må vi dog have noget at jage tømmermændene fra grillfesten på flugt med og får en kæmpe australsk morgenmad med spejlæg, bacon, pølser, svampe, tomater, kartoffel-rösti og toast. Udsigten fra Toronga Zoo på nordsiden af havnen Toronga Zoo i Sydney må være den smukkest placerede zoologiske have i verden! For at komme til haven sejler man over til nordsiden af Sydney Harbour og selve haven ligger på en stejl skråning, så man hele tiden har udsigt ud over vandet. For at transportere sig rundt i haven tager man en funicular (lidt ligesom en skilift) og kan så gå ned. Vi havde ikke ligefrem været morgenfriske den dag, så for at nå at se det væsentligste inden lukketid stilede vi direkte mod de australske dyr.
Kænguruer Vi så en masse kænguruer og fandt ud af at en kænguru ikke bare er en kænguru der er ufatteligt mange slags og størrelser, fra en lille version, der blev forvekslet med en rotte af de første europæiske nybyggere til den man kender, der ca. er på størrelse med os. Koalaer - de sover næsten altid 20 ud af 24 timer Koalaerne er lige så søde i virkeligheden, som på billederne man har bare lyst til at give den et knus!
Ubehagelig slange og en kæmpe varan Af de mere ubehagelige dyr må vi hellere nævne slanger, edderkopper, giftige frøer og rotter vi prøver at fortrænge at de fleste faktisk lever i bedste velgående i Australiens natur. Vi fandt også ud af, hvad det er for et firben-agtigt væsen vi har i haven (ca. 50cm lang, så nej, det er ikke bare et helt almindeligt firben) det er et blue-tongued (blå-tunget) firben, der er rigtig venligsindet for det spiser nemlig kakerlakker god opfindelse! blue-tounged firben i zoo og på vores terrasse Da vi kom hjem fra zoologisk have var morgenens kæmpe brunch stadig ikke fordøjet, så vi fik bare en sandwich til aften. Måske kan det i virkeligheden godt betale sig at spise så stort til morgen, for man behøver ikke andet hele dagen. Til gengæld tror jeg ikke man kan spise det en arbejdsdag for man kan næsten ikke røre sig efter sådan et måltid :o)