Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Transkript

1 Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant Signe Ravn

2 Projekt Unge og alkohol (PUNA) December august 2006 Ledelse: Margaretha Järvinen og Peter Gundelach, Sociologisk Institut, KU Team: Jeanette Østergaard, Jakob Demant, Signe Ravn Unge, fester og alkohol (2006). Red. Gundelach & Järvinen. Akademisk Forlag.

3 Datamateriale Fokusgruppeinterviews, ca. 6. deltagere i hver gruppe 6 fokusgrupper med forældre til unge i 9. klasse 37 fokusgrupper over tre år med unge i 8., 9. og 10. klasse

4 Kommunikation mellem forældre og unge Traditionelt udgangspunkt: Kommunikation ud fra fælles forståelse - delt livsverden Udfordring: Forskellige livsverdener

5 Undersøgelsesspørgsmål Hvilke strategier anvender forældrene, når de forsøger at påvirke deres børn? Hvordan iagttager de unge deres forældres kommunikation om risiko?

6 Forældrene I: En tillidsrelation Knud: Og der synes jeg også, at de skal have tilliden til deres forældre, til at de tør ringe efter dem. Thomas: Ja, og ligesom gøre klart overfor dem og sige: Bliver du dårlig, eller vil du hjem på et eller andet tidspunkt, så ringer du bare. Knud: Men så har du også accepteret, at de drikker. Så kan det ikke hjælpe noget, at du siger: Du må altså ikke drikke i aften, men hvis du bliver dårlig så [alle griner] Allan: Men der har vi så hørt nogle historier om nogle piger, der blev så dårlige en vinterdag, og hvis ikke veninderne havde været der, så havde de ligget og frosset ihjel. Og det der med: Jamen jeg tør ikke ringe hjem til min far, for han bliver sur, altså der prøver vi at sige til vores: Det må ikke komme så vidt! Uanset hvad I har lavet, så ringer I. Lillian: Ja, fordi det værste I kan miste, det er faktisk tilliden.

7 Forældrene II: Idealet om dialog Susan: Jeg synes også, at de restriktioner [man sætter], de kommer i forbindelse med hvordan barnet er. Fordi med Cecilie, der var det sådan, at jeg havde en god snak med hende og jeg fortalte også hvordan det var: Man skal spise godt, hvis man skal have noget alkohol, så man ikke har tom mave, og så tage det med ro og mærke efter. Og hun kom hjem og var så hønefuld og jeg var så bange. Og jeg blev meget vred. Og vi tog en snak og jeg fortalte, hvor bekymret jeg var. Så jeg mener, den dialog jeg har, den må være udgangspunktet for den restriktion der kommer.

8 Forældrene III: At holde foredrag som strategi til damage control Erik: Ja, det [vores bekymringer] holder vi da lange foredrag om, det er en del af det med at forklare, at man er nervøs for hvad der sker, det er også at forklare, hvorfor man er nervøs for det. Ikke nødvendigvis at jeg tænker, at Freja så har alle de her argumenter i sig, og har taget dem til sig, men hun har i hvert fald hørt vores bekymringer. Og det er jo i det hele taget en måde vi er sammen med vores børn, at vi snakker og snakker og snakker, og man forklarer og forklarer. Og noget af det går forhåbentlig ind, og bliver taget til sig. Jeg tror da, at når Freja så alligevel ikke drikker ud til grænsen, så er det da fordi, at noget af det, det sidder et eller andet sted at: Jeg kan kommer ud for nogen ting, som er rigtig ubehagelige for mig, hvis jeg går videre nu.

9 De unge I: Tillidsstigen Johanne: Hos mig har det nemlig meget at gøre med, hvis jeg jeg får frie tøjler og går i byen, hvis jeg så dummer mig totalt - for eksempel min mor skulle hente mig oppe på [diskoteket], fordi jeg havde bræk ud over det hele, jeg var rigtig klam og jeg kunne ikke finde min jakke og sådan noget jamen så ryger jeg bare et par trin ned af den trappe, tillidsstige, der og så næste gang - Malou: Åh nej! Tillidsstigen! Johanne: Ja, tillidsstigen. Yes! Og så næste gang så: Arh, men så vil hun gerne lige og så sover du altså hjemme og sådan noget. Men det er ikke sådan altså super sindssyge regler, men jeg skal også bevise, at jamen jeg kan godt klare det her. Det er jo ikke noget med, at jeg tager stoffer og sådan nogen ting. Jeg kan godt styre det her. Og hvis jeg kan det, jamen så er der frie tøjler. Så må jeg komme hjem klokken fire næste dag, hvis det er.

10 De unge II: At få det sjovt Moderator: Men fortæller du så, når du har drukket? Anders: Næh det gør jeg ikke Moderator: Men hvorfor egentlig ikke? Anders: Det er nok mest fordi jeg ikke lige.har lyst til det og jeg gider ikke lige Moderator: Men hvis nu jeg skulle være forældrerollen her, så ville jeg jo så sige at hvis ikke du fortalte mig det, så ville jeg jo aldrig kunne sætte mig ind i din situation, og så ville jeg jo aldrig kunne lave nogle regler der var rimelige for dig. Frank: Man burde jo også sige det inden man tager til festen. Det er lidt sværere at sige det efter festen, for så bliver forældrene lidt mere skrappe over hvad du må alligevel. Det er smart at sige det inden du skal til fest.et stykke tid inden Dennis: Så er det jo så ikke sikkert at du kommer med, jo. Så hellere tage chancen og håbe det ikke bliver opdaget. Moderator: Men er det fordi de ikke må vide hvad der egentlig sker? Anders: Jah Det er nok fordi man er bange for at man ikke må mere, eller sådan noget. Dennis: Vi vil jo helst gerne med, jo. Vi har ikke lyst til et nej. Moderator: Og det er det der er det primære, at komme med? Dennis: Ja. At få det sjovt.

11 De unge III: At navigere mellem forskellige sociale systemer Julie: Altså på et tidspunkt der havde jeg været ude med nogle venner om aftenen og købe en masse Bacardi og sådan noget, fordi jeg var gammel nok, og det var de så ikke. Og så skulle det så hjem til mig og gemmes, og det havde jeg det virkelig dårligt med, og jeg kunne bare ikke sove, jeg tror faktisk det var nytårsaften, eller sådan noget [griner]. Og der blev jeg nødt til at sige det til dem [forældrene], men de gav mig så lov til at drikke det. Bare jeg siger det, så må jeg gerne.

12 Opsummering Forældrene: Usikkerhed i kommunikationen omkring fester og alkohol Tillid, ligeværdighed >< regler Tillid fra forældrenes side er ikke baseret på en delt livsverden, men er i højere grad en kode, som de kommunikerer igennem De unge: Observerer forældrenes kommunikation ud fra deres eget perspektiv Børnene agerer i relation til forældrenes kommunikation af tillid Men de accepterer ikke alle tillid som tillid (fx tillidsstigen) Navigerer mellem forskellige sociale systemer/grupper (venner, forældre etc.) Nogle iagttager gennem et enkelt system, fx orienteret omkring deres venner (koden at have det sjovt ) Andre er i højere grad del af flere sociale systemer (Julie)

13 Spørgsmål til diskussion Hvordan ændrer vi mulighederne for kommunikation? Er det ønskeligt, at forældre får øget adgang til de unges livsverden? Fx forældrearrangerede fester, flere forældre i nattelivet etc.

14 De unge IV: Forældrenes bevidste naivitet Julie: Jeg spurgte engang om jeg måtte holde videoaften, og så havde de så ikke kunnet sove nede i sommerhuset og så kom hun [moren] så hjem om morgenen, [..] og der [sad vi] og drak øl til morgenmad Maja: Og så lå der én og sov Julie: Ja, Thomas han lå og sov inde i hundekurven [griner], og så blev jeg nødt til at holde hende ude i gangen og så kunne man bare høre en masse klir, fordi så skulle de dér flasker væk, men der havde hun opdaget det, tror jeg. Men hun sagde ikke noget til mig, hun syntes det var lidt sjovt. Moderator: Så man kan godt snakke med sine forældre om det, eller? Julie: Hun er selvfølgelig også lidt dum, hvis hun tror på at det er videoaften!