Hvad betyder begreberne? Datamaterialet giver et indblik i befolkningssammensætningen i Haderslev Stift, gennem det der kaldes herkomst. Fordi statistikken er indhentet hos Danmarks Statistik, er det også deres terminologi som benyttes, og begreber såsom efterkommere, ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse har i materialet en konkret betydning indenfor de rammer som opstilles af Danmarks Statistik. Men hvad dækker begreberne egentlig over, og hvordan skal man i det hele taget forstå statistikken? Denne kommentar vil komme ind omkring netop disse spørgsmål, og uddybe tabellerne gennem sociologiske briller. To tabeller Datamaterialet består af to tabeller. Den ene fortæller hvor mange indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse der bor i stiftets sogne, samt om indvandrerne og efterkommerne har vestlig eller ikke-vestlig oprindelse. Denne tabel kaldes Befolkningssammensætning i provstiets sogne, og er opgivet over hvert provsti. Så ønsker man for eksempel at vide hvor mange indvandrere der bor i Daugård Sogn, kigger man i den tabel der kaldes Befolkningssammensætning i provstiets sogne, og som gør sig gældende for Hedensted Provsti. Den anden tabel kaldes Befolkningssammensætning i provstiet fordelt på oprindelsesland, og fortæller hvilke lande som det samlede antal af indvandrere og efterkommere i provstiet oprinder fra. Herkomst En person kan enten være indvandrer, efterkommer eller have dansk oprindelse. Om en person tilhører den ene, anden eller tredje gruppe, defineres ud fra forældrenes fødested, forældrenes statsborgerskab og ens eget fødested. Det er vigtigt at notere sig, at der ikke findes nogle konventionelle definitioner på hvornår en person er indvandrer, efterkommer eller har dansk oprindelse. Derfor kan man opleve at forskellige faglige miljøer bruger forskellige begrebsdefinitioner, og dermed er det ikke forventeligt at denne statistik nødvendigvis ligner øvrige statistikker. - Med mindre man også her benytter Danmarks Statistiks betegnelser for indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. OBS: Vær opmærksom på at herkomst ikke definerer en persons statsborgerskab. En efterkommer med oprindelse i Bosnien kan altså godt have dansk statsborgerskab, og en indvandrer med oprindelse i Kina 1
kan også være dansk statsborger. Bemærk at Vietnam 2 skal læses som en samlet betegnelse for Vietnam. I analysen fastholdes den betegnelse som benyttes af Danmarks Statistik, og der refereres derfor til Vietnam 2. Bemærk at asylansøgere ikke er en del af denne statistik, fordi de af Danmarks Statistik registreres særskilt. Indvandrere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er danske statsborgere, født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer (Danmarks Statistik 2018). En indvandrer defineres ud fra at ingen af forældrene både er født i Danmark og danske statsborgere, samt at personen er født i udlandet. Men en indvandrer kan godt have mindst en forælder der er født i Danmark, som bare ikke er dansk statsborger. Omvendt kan en indvandrer også have mindst en forælder der er dansk statsborger, men bare ikke født i Danmark. En indvandrer er altid født i udlandet. Eksempel på en indvandrer: Som studerende flyttede Anja til Tyskland. Hun er i dag tysk statsborger, og har en søn, Thomas, sammen med en tysk mand. Thomas er født i Tyskland. Da Thomas var 3 år flyttede hele familien til Danmark. Thomas taler flydende dansk og har gået på en dansk skole i Slesvig, men kategoriseres i statistikken som indvandrer med tysk oprindelse, fordi han er født i udlandet, og han ikke har en forælder der både er dansk statsborger og født i Danmark. Eksempel på en indvandrer: Et andet eksempel er Ali og Afsaneh, som kommer fra Afghanistan. De kom til Danmark med deres søn 1- årige søn for 30 år siden. Ali og Afsaneh har begge fået dansk statsborgerskab. Det har deres søn også. Deres søn betragtes som indvandrer med afghansk oprindelse. OBS: Hvis deres søn var blevet født i Sverige, ville han stadig have afghansk oprindelse. Dette skyldes at 2
Danmarks Statistik bestemmer en persons herkomst ud fra moderens fødested, i tilfælde af at ingen af forældrene er født i Danmark. Efterkommere Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere (Danmarks Statistik 2018). En efterkommer defineres ud fra at ingen af forældrene både er født i Danmark og danske statsborgere, samt at personen er født i Danmark. Ligesom i tilfældet med indvandrere, kan en efterkommer godt have mindst en forælder der er født i Danmark, som bare ikke er dansk statsborger. Omvendt kan en efterkommer også have mindst en forælder der er dansk statsborger, men bare ikke født i Danmark. En efterkommer er altid født i Danmark. Så lad os sige at Ali og Afsaneh fra Afghanistan også fik en datter efter de kom til Danmark. Datteren ville i statistikken betragtes som efterkommer med afghansk oprindelse. Netop fordi hun ville være født i Danmark. Eksempel på en efterkommer: Steen og Tina er begge født i Danmark som danske statsborgere. For 20 år siden flyttede de til Sverige, sammen med deres 2-årige søn, fordi Steen fik en stilling i en international virksomhed. Deres søn er født i Danmark. Siden de flyttede til Sverige har hele familien fået svensk statsborgerskab. Deres søn, Morten, studerer i Danmark. Han kategoriseres som efterkommer med oprindelse i Sverige, fordi ingen af hans forældre både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, og han selv er født i Danmark. A) Men hvis Morten var blevet født i Sverige, havde han været indvandrer med oprindelse i Sverige. B) Men hvis mindst den ene forælder havde beholdt sit danske statsborgerskab, ville Morten have haft dansk oprindelse. 3
Personer med dansk oprindelse Personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger, født i Danmark (Danmarks Statistik 2018). Hvis mindst den ene forælder er født i Danmark og har dansk statsborgerskab, vil en person klassificeres som havende dansk oprindelse. Det bemærkes af Danmarks Statistik at adoptivbørn kategoriseres som værende af dansk oprindelse, fordi man tager det i betragtning som er juridisk bindende. Hvad vil det sige at have oprindelse i et vestligt/ikke-vestligt land? Hvis ingen af ens forældre er 1) født i Danmark + 2) dansk statsborger, er man enten indvandrer eller efterkommer. I statistikken kan man have oprindelse i et konkret land eller i det der kaldes vestlige lande / ikkevestlige lande. Vestlige lande omfatter Norden, EU-lande samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Perspektiver på statistikken forstå sammenhængen Kvantitative datamaterialer kan fortælle meget. Samtidig har det også et begrænset omfang af viden, fordi det giver et sort/hvid-billede på en multifarvet verden. For at give et eksempel på dette, har jeg sammensat et eksempel nedenfor. Eksempel: Lars er født i Tyskland fordi hans forældre var udstationeret i landet. Eva er født i Flensborg fordi forældrene flyttede derned, da de åbnede en virksomhed. De er begge danske statsborgere, og begge født i Tyskland. Lars og Eva har begge studeret og boet i Danmark, men har i trediverne bosat sig i Malmø. De skal adoptere Julie fra Vietnam. Julie er indvandrer med tysk oprindelse. Mange år senere da Julie skal til at uddanne sig, flytter hun til København, hvor hun møder Martin som er belgisk statsborger og født i Belgien. De får et barn sammen, som fødes i Danmark. Barnet bliver efterkommer fra Vietnam. For hvis ingen af forældrene er født i Danmark, er det moderens fødested, der bestemmer oprindelsen. 4
Ovenstående eksempel er naturligvis undtagelsen til reglen, og der er ikke nogen grund til at have en grundlæggende mistillid til statistik. Dermed sagt giver det dog et indblik i de analytiske rammer som kvantitativ statistik tager udgangspunkt i, og hvorfor det er relevant at gå bag om begreberne og forholde sig til spillereglerne for det materiale man læser. Dette materiale giver altså et databaseret indblik i befolkningssammensætningen i stiftets provstier, og en viden om hvilken herkomst de mennesker der bor i vores stift har. Men det fortæller både mere og mindre end hvad man umiddelbart antager, og så er der også det, som det ikke fortæller. Blandt andet fortæller det ikke noget om: A) Udviklingen over tid Har man altid haft mange indvandrere fra et givent land i sit provsti? Hvordan har udviklingen været gennem flygtningekrisen og hvilke kulturgrupper er nye, hvilke er vokset større, og hvilke er forblevet samme størrelse? B) Aldersfordelingen Er der flere uledsagede flygtninge i et provsti frem for et andet? Hvor mange fra den polske indvandrergruppe i Vejle Provsti er børn og hvor mange er voksne? C) Kønsfordelingen Er der en ulig eller lige fordeling mellem antallet af kvindelige og mandlige indvandrere fra et givent land, og hvad betyder det? Er der flere østeuropæiske mænd i Haderslev Stift end kvinder, og hvad betyder det for den relation folkekirken kan have til den givne gruppe? Perspektiver på statistikken - Herkomst fra lande som er blevet opløst Fordi oprindelse registreres ved indrejsen til Danmark, er der i materialet anført flere lande, som i dag ikke eksisterer, men naturligvis gjorde på daværende tidspunkt hvor de er blevet registreret. Eksempel: Andrea og Vladimir kom til Danmark i 1998 fra Serbien og Montenegro. De er begge indvandrere. I 2002, da Serbien og Montenegro stadig eksisterer, får de en søn som i datamaterialet klassificeres som efterkommer fra Serbien og Montenegro, fordi han er født i Danmark. I 2006 da Serbien og Montenegro bliver opløst, skal Andrea og Vladimir søge statsborgerskab i et nyt land. De vælger at 5
hele familien skal søge om statsborgerskab i Serbien, fordi de har tilknytning til denne geografiske region, og egentlig ønsker at vende hjem igen på tidspunkt. De bliver alle tre serbiske statsborgere. I 2007 får de en datter i Danmark. Hun registreres som efterkommer med oprindelse i Serbien på grund af forældrenes nuværende statsborgerskab. Andrea og Vladimir er stadig registreret som indvandrere med oprindelse i Serbien og Montenegro, og deres søn er stadig registreret som efterkommer med oprindelse fra Serbien og Montenegro. Kontakt vedr. spørgsmål: Mette Hee Læborg migrantkonsulent i Haderslev Stift mail: mehl@km.dk tlf. 2147 0304 6