Statistiske informationer

Transkript

1 Statistiske informationer Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus Kommune i perioden fordelt på forskellige herkomstbegreber. Datagrundlaget er fra s Statistiks Arbejdsmarkedsregnskab (AMR). Data indeholder antal fuldtidspersoner fordelt på tid, område, køn, alder, socioøkonomisk status samt herkomst og oprindelsesland. Her opgøres fuldtidspersoner for hele året. En fuldtidsperson må ikke forveksles med en enkeltperson, men er til gengæld en særlig opsplitning af enkeltpersoners socioøkonomiske status målt i tid og kan maksimalt udgøre 37 timer om ugen. Her optælles personens beskæftigelse altid før andre typer af status. Der er således tale om en ny praksis i forhold til tidligere rapporter, der benyttede Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Dette data indeholdt antal personer, hvis socioøkonomisk status blev målt ultimo november, og øvrige karakteristika målt for januar året efter. Dette betyder at de tidligere rapporter ikke kan sammenlignes direkte med denne. Se nederst i notatet for en uddybende forklaring på opgørelsesmetode og begrebet fuldtidsperson. Indledning om arbejdsmarkedsbegreber Følgende arbejdsmarkedsbegreber anvendes i dette notat: Erhvervsaktive alder: Her menes personer i alderen år Arbejdsstyrke: Personer i den erhvervsaktive alder, som enten er i beskæftigelse eller arbejdsløse, herunder midlertidigt fraværende fra arbejdsmarkedet samt i støttet beskæftigelse med løn Ledighedsprocent: Andelen af arbejdsløse ud af arbejdsstyrken Beskæftigelsesprocent: Andelen af beskæftigede ud af befolkningen i den erhvervsaktive alder Andel under uddannelse: Her menes den andel af de åriges fuldtid, der bruges på at være under uddannelse og tæller både delvist beskæftigede og fuldtidsstuderende og -elever Andel i beskæftigelse eller under uddannelse: Beskæftigelsesprocent + andel under uddannelse For at illustrere begreberne kan man se, i figurerne nedenfor som eksempel, de respektive andele med baggrund i AMR for hele landets befolkning for år Figur 1 beskriver, hvordan hele befolkningens socioøkonomiske status kan inddeles for at nå frem til ledighedsprocenten. I den venstre cirkel ses kategorierne, der ikke indgår i arbejdsstyrken, dvs. børn og ældre, studerende, pensionister og øvrige på offentlige ydelser. I den højre cirkel ses arbejdsstyrkens inddeling og andelen af ledige i forhold til arbejdsstyrken er således 5,3%. Opdateret: Oktober 2016 Budget og Planlægning, Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune

2 Figur 1 Befolkningens socioøkonomiske status, hele landet, 2014 Hele befolkningen - - -> Arbejdsstyrken Andel med pensioner og ydelser; 11,4% Andel under uddannelse; 7,7% Beskæftigede; 94,7% Øvrige; 5,5% 67+ år; 16,1% Arbejdsstyrken 41,1% Under 15 år; 18,3% Ledighedspct. 5,3% Figur 2 kan beskrive beskæftigelsesprocenten ved at inddele befolkningen i henholdsvis børn og ældre samt personer i den erhvervsaktive alder. I den højre cirkel gives beskæftigelsesprocenten som 59,2% af personerne i denne aldersgruppe. Figuren giver en indikation af hvor stor en restandel af denne gruppe, der har brugt tid på uddannelse i løbet af året, udover at være beskæftigede. Det ses at 11,7% af tiden i de åriges fuldtidsuge i dette år, blev brugt på at være under uddannelse, hvis ikke beskæftigelse. Figur 2 - Befolkningens socioøkonomiske status, hele landet, 2014 Hele befolkningen - - -> Erhvervsaktiv aldersgruppe Beskæftigelsesprocent 59,2% 67+ år; 16,1% Ledige; 3,3% år 65,7% Øvrige; 8,3% Under 15 år; 18,3% Andel med pensioner og ydelser; 17,4% Andel under uddannelse 11,7% Hovedtendenser Siden 2008 er ledigheden steget for stort set alle oprindelseslande og områder i. Det generelle billede er dog at indvandrere og efterkommere fra vestlige lande har haft en højere tilvækst til ledigheden de seneste par år, mens personer fra ikke-vestlige lande er startet på et højere niveau og har haft en mindre stigning i ledighed de seneste par år. Ser man til gengæld på beskæftigelsesprocenten, har denne været faldende for alle typer af herkomst (med få undtagelser). Generelt kan dette skyldes den stigende ledighed, mens en anden væsentlig forklaring kan være stigningen i antallet af personer under uddannelse. 2

3 Ledighedspct. Ledighedspct. For 2014 er det muligt at sammenligne opgørelserne på tværs af landet. Her ses det, at ledigheden for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Aarhus er lavere end for Odense, Aalborg og København men højere end landsgennemsnittet. Derimod er beskæftigelsesprocenten for samme gruppe den næstlaveste i 6-bysammenhæng, kun overgået af Odense. Analyse Figur 3 og 4 viser udviklingen i ledighedsprocenten i Aarhus fordelt på oprindelseslande, først i en vestlig/ikke-vestlig opdeling og derefter på de 10 største ikke-vestlige oprindelseslande-grupper i Aarhus. Det ses, i figur 3, at ledigheden er steget siden 2008, for både vestlige og ikke-vestlige oprindelseslandegrupper, hvor det er indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, der har haft den mest markante udvikling i perioden. Figur 3 Ledige i procent af arbejdsstyrken i Aarhus fordelt på oprindelsesland 16% 14% 12% 1 8% 6% Vestlige lande Ikke-vestlige lande 4% 2% Der ses, i figur 4, at for de udvalgte ikke-vestlige lande, undtagen Kuwait, er procentsatsen steget i perioden Årsagen til dette ene udsving er, at arbejdsstyrken er af særlig lille størrelse i denne gruppe (omkring fuldtidspersoner), hvilket kan give fluktuationer over tid. Det ses, at flere af de ikke-vestlige lande har en relativ høj ledighedsprocent, og at det særligt er Somalia, Kuwait og Syrien, der har vist høje niveauer i perioden. Figur 4 - Ledige i procent af arbejdsstyrken i Aarhus fordelt på udvalgte oprindelseslande 35% 3 25% 2 15% 1 5% Libanon Tyrkiet Somalia Irak Vietnam Iran Afghanistan Kina Syrien Kuwait 3

4 Beskæftigelsespct. Beskæftigelsespct. Ser man på beskæftigelsesprocenten, i Figur 5, har den for alle grupper været faldende i perioden, hvilket til dels skyldes det stigende antal af studerende i Aarhus. Særligt for de seneste år lader udviklingen dog til enten at stagnere eller at vende. Samme billede tegner sig, hvis man fokuserer på de enkelte lande i Figur 6. Figur 5 Andel beskæftigede, ud af årige i Aarhus, fordelt på oprindelsesland Vestlige lande Ikke-vestlige lande 1 Figur 6 - Andel beskæftigede, ud af årige i Aarhus, fordelt på udvalgte oprindelseslande Libanon Tyrkiet Somalia Irak Vietnam Iran Afghanistan Kina Syrien Kuwait Figur 7 og 8 viser den samlede andel af fuldtidspersoner i alderen år, som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse. Resten opgøres derfor som enten værende ledige, på diverse ydelser og pensioner eller som øvrige uden for arbejdsstyrken. I Figur 7, ses at denne andel er forholdsvis konsistent over hele perioden for de ikke-vestlige lande samt, mens personer med vestlige oprindelseslande har svunget lidt over tid. 4

5 Andel Andel Figur 7 - Andel i beskæftigelse eller under uddannelse, ud af årige i Aarhus, fordelt på oprindelsesland Vestlige lande Ikke-vestlige lande 2 1 For de enkelte lande ses det, i Figur 8, at der er sket niveauforskydninger (i forhold til Figur 6) for særligt Kina og Afghanistan, som har store andele af personer under uddannelse relativt i forhold til de andre lande. Her er det vigtigt at huske på at alderssammensætningen af de udvalgte grupper kan være meget forskellig, hvilket giver naturlige differencer i denne andel. Figur 8 - Andel i beskæftigelse eller under uddannelse, ud af årige i Aarhus, fordelt på udvalgte oprindelseslande Libanon Tyrkiet Somalia Irak Vietnam Iran Afghanistan Kina Syrien Kuwait I figur 9 fokuseres der alene på 2014 for oprindelseslande-grupperne i Aarhus forskellige fordelinger af de to andele, andelen i beskæftigelse (beskæftigelsespct.) og andelen under uddannelse. 5

6 Andel Figur 9 - Andel i beskæftigelse samt andel under uddannelse, ud af årige i Aarhus for 2014, fordelt på udvalgte oprindelseslande Andel under uddannelse Andel i beskæftigelse Tabel 1.1, 1.2 og 1.3 viser udviklingen for Aarhus Kommune på de tre arbejdsmarkedsbegreber i perioden fordelt på kommunens 10 største oprindelseslande-grupper, samt derudover tre grupper, der tilhører landets 10 største (Pakistan, Bosnien-Hercegovina samt det tidligere Jugoslavien), øvrige ikkevestlige og vestlige lande samt. Til højre vises forskellen over tid målt i procentpoint. I Tabel 1.1 ses at grupperne fra Bosnien-Herzegovina, Libanon og Somalia har haft en særlig stor stigning i ledighed. Tabel 1.1 Udviklingen i ledighedsprocenten i Aarhus Kommune fordelt på udvalgte oprindelseslande. Ledighedspct (%-point) Libanon 10,3% 11,8% 14,2% 15,6% 18,4% 20,1% 18,2% 7,9 Tyrkiet 8,4% 12, 12,7% 12,6% 14, 12,8% 12,5% 4,1 Somalia 22,4% 31,6% 31,5% 28,1% 30,6% 32, 31,6% 9,2 Irak 11,6% 14,3% 15,1% 16,8% 17,6% 18, 16,2% 4,6 Vietnam 6,1% 9,7% 11,3% 9,6% 9,8% 9,3% 9,1% 3 Iran 6,8% 10,2% 10,2% 11,3% 12,8% 12,7% 12, 5,2 Afghanistan 10,5% 16,7% 17,7% 17,9% 15,6% 14,8% 14, 3,5 Kina 2,9% 5,5% 6,7% 7, 8,8% 8,4% 7,9% 5 Syrien 14,6% 16,4% 22,4% 22,5% 23,6% 21,5% 18,7% 4,1 Kuwait 23,1% 27,5% 26,7% 26,4% 17,7% 18,9% 17,4% -5,7 Pakistan 11,1% 9,6% 17,1% 18,8% 19,1% 21, 14,8% 3,8 Bosnien-Hercegovina 5,1% 10,3% 10,2% 11,6% 13,2% 12,9% 14,6% 9,5 Tidl. Jugoslavien 6,3% 12,2% 11, 5,2% 6,2% 8,1% 9,9% 3,6 Øvrige Ikke-vestlige lande 7, 10,1% 11,1% 10,7% 11,9% 12,4% 11,1% 4,1 I alt Ikke-vestlige lande 9,1% 12,8% 13,8% 13,5% 14,7% 14,8% 13,8% 4,6 Øvrige vestlige lande 3,4% 5,2% 6,3% 6,7% 8,7% 9,9% 9,5% 6,1 2,5% 4,4% 5, 4,9% 5,4% 5,5% 4,9% 2,4 I alt 2,9% 4,9% 5,6% 5,6% 6,2% 6,3% 5,8% 2,8 I Tabel 1.2 ses der til gengæld, at det er grupperne fra Syrien, Somalia og Tyrkiet, der er gået ned i beskæftigelse. 6

7 Tabel 1.2 Udviklingen i beskæftigelsesprocenten i Aarhus Kommune fordelt på udvalgte oprindelseslande. Beskæftigelsespct (%-point) Libanon 25,4% 24,2% 22,5% 21,6% 20,8% 20,4% 20,7% -4,7 Tyrkiet 44,2% 40,7% 38,8% 38,1% 36,6% 36,5% 36,3% -7,8 Somalia 24,4% 21, 19,8% 18,8% 17,9% 16,8% 16,2% -8,2 Irak 28,3% 26,2% 24,8% 23,8% 23,1% 22,4% 23, -5,3 Vietnam 52,7% 49,9% 48,1% 47,8% 46,2% 45,9% 46,2% -6,6 Iran 41,6% 39,7% 38,2% 37,8% 36,7% 36,1% 35,9% -5,7 Afghanistan 31, 27,6% 25,3% 24,9% 25,6% 26, 26,8% -4,2 Kina 44,6% 41,1% 38,7% 36,7% 35,6% 36,1% 37,8% -6,8 Syrien 28,7% 25,2% 23,2% 20,2% 19,4% 19, 18,6% -10,1 Kuwait 13,6% 11,7% 10,5% 9,7% 10,2% 10, 11, -2,6 Pakistan 31,4% 31,4% 29,8% 29,6% 29,9% 28,4% 29,6% -1,8 Bosnien-Hercegovina 45,2% 42,7% 40,7% 39,3% 39,3% 41,9% 43,4% -1,8 Tidl. Jugoslavien 41,8% 39,3% 37,9% 38,8% 39,4% 37,3% 38,1% -3,7 Øvrige Ikke-vestlige lande 43,6% 41, 39,4% 39, 38,9% 38,9% 39,6% -4 I alt Ikke-vestlige lande 37,1% 34,5% 32,8% 32,1% 31,3% 31, 31,3% -5,8 Øvrige vestlige lande 46,6% 46,1% 44,3% 42,9% 41,5% 41,5% 43,2% -3,4 61,2% 59,3% 58,1% 57,4% 56,7% 56,4% 56,7% -4,4 I alt 58,3% 56,3% 55, 54,1% 53,3% 52,9% 53,2% -5,1 Det ses, i Tabel 1.3, at særligt for Libanon, Somalia, Kuwait og det tidl. Jugoslavien gælder at disse grupper har haft en stigning i andelen under uddannelse, hvilket sammenlagt med beskæftigelsesprocenten giver en positiv udvikling. Tabel 1.3 Udviklingen i andelen som enten er i beskæftigelse eller under uddanelse i Aarhus Kommune fordelt på udvalgte oprindelseslande. Andel (%-point) Libanon 39, 40,2% 40,4% 40, 40,3% 39,6% 39,4% 0,4 Tyrkiet 57,6% 55,5% 54,2% 54,2% 52,8% 52,3% 52, -5,6 Somalia 35,3% 34,6% 35, 35,5% 36, 36,5% 37,3% 2,1 Irak 40,6% 39,9% 40,1% 40, 40,2% 39,5% 39,9% -0,7 Vietnam 66,5% 64,2% 63, 63,5% 63,3% 63,7% 64,2% -2,3 Iran 56, 53,9% 52,6% 51,8% 50,4% 48,7% 47,8% -8,2 Afghanistan 56,4% 56,5% 55,8% 54,1% 54,8% 54,5% 55,1% -1,4 Kina 67,7% 65,6% 62,5% 61,4% 61,5% 61,3% 63,2% -4,5 Syrien 41,8% 41,8% 39,6% 40,9% 42,6% 41,5% 37,5% -4,3 Kuwait 17,2% 19,1% 18,7% 20, 24,9% 25,9% 27, 9,8 Pakistan 50, 48,3% 47,1% 44,1% 46,3% 44,4% 46,4% -3,6 Bosnien-Hercegovina 80, 77,6% 75,7% 76,7% 77,6% 78,7% 74,8% -5,2 Tidl. Jugoslavien 57,2% 53,8% 52,8% 59,9% 61,9% 60,8% 62,4% 5,2 Øvrige Ikke-vestlige lande 59, 57,6% 56,9% 56,5% 57,1% 56,3% 57,4% -1,6 I alt Ikke-vestlige lande 51,6% 50,6% 49,9% 49,8% 49,9% 49,4% 49,7% -1,9 Øvrige vestlige lande 68,5% 69,9% 69,8% 68,3% 65,6% 65,1% 66,4% -2 76,7% 75,5% 75,3% 75,5% 75,6% 75,9% 76,6% -0,2 I alt 74,1% 72,9% 72,6% 72,5% 72,4% 72,5% 73,1% -1 Tabel 2.1 viser udviklingen for hele landet, på samme grupperinger med tal for 2014, samt ændringen i procentpoint over den syvårige periode. Her ses både ledigheds- og beskæftigelsesprocenten samt andelen enten i beskæftigelse eller under uddannelse. Her ses at det specielt er grupperne fra Kuwait og Somalia, der har haft den største stigning i ledighed over perioden, mens andelen af personer fra samme grupper indgår markant mindre i arbejdsstyrken i 2014 end i På landsplan er det nogle af de samme grupper, der har haft en positiv udvikling, hvis man medtænker andelen under uddannelse, særligt Kuwait, Libanon og Irak. Her ses også at særligt for Syrien har andelen, der enten er i beskæftigelse eller under uddannelse, er faldet markant over perioden. 7

8 Tabel 2.1 Udviklingen i hele landet fordelt på udvalgte oprindelseslande Ændring (%-point) Ledighedspct. Beskæftigelsespct. Andel (B+U)* Ledighedspct. Beskæftigelsespct. Andel (B+U)* Libanon 16,8% 25, 45,1% 2,7-4,3 2,2 Tyrkiet 16,9% 41,5% 55,6% 5,2-5,8-2,9 Somalia 32,7% 18, 39,5% 5,9-11,0-1,7 Irak 18, 24,7% 45,4% 1,3-5,4 1,2 Vietnam 11,3% 47,6% 63,7% 4,0-7,0-2,3 Iran 13,1% 36,9% 49,7% 5,3-8,8-8,3 Afghanistan 16,9% 27,3% 54,3% 4,8-9,6-5,3 Kina 8,1% 47,5% 65,8% 2,0 1,0-2,5 Kuwait 24,3% 13,1% 24,6% 6,7-16,6 4,2 Syrien 20,6% 16, 34,8% -0,9-3,7-17,9 Pakistan 14,4% 41,8% 55,6% 3,0-2,2-1,1 Bosnien-Hercegovina 9,6% 39, 51,3% 4,4-6,0-4,3 Tidl. Jugoslavien 11,6% 41,1% 51,5% 4,0-5,4-2,6 Øvrige Ikke-vestlige lande 10, 45,9% 59,5% 3,6-5,5-2,7 I alt Ikke-vestlige lande 13,1% 38,9% 54,1% 3,7-6,1-2,9 Øvrige vestlige lande 7,6% 52,3% 66,1% 4,6-2,9-0,2 4,6% 61,5% 72,8% 2,3-4,0-0,7 I alt 5,3% 59,2% 71, 2,6-4,6-1,3 * Andelen af årige, som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse Tabel 3.1 viser en sammenligning mellem Aarhus, hele landet, 6-byerne og Business Region Aarhus for oprindelseslande defineret ved vestlige/ikke-vestlige lande i Tabel 3.1 Sammenligning mellem udvalgte områder i 2014 fordelt på vestlige/ikke-vestlige oprindelseslande. Øvrige vestlige lande Ikke-vestlige lande Ledighedspctpctpctpctpctpct. Beskæftigelses- Ledigheds- Beskæftigelses- Ledigheds- Beskæftigelses- Andel (B+U)* Andel (B+U)* Andel (B+U)* Aarhus 4,9 % 56,7 % 76,6 % 9,5 % 43,2 % 66,4 % 13,8 % 31,3 % 49,7 % Esbjerg 4,2 % 59,8 % 70,4 % 7,9 % 51,8 % 66,8 % 13,3 % 36,2 % 52,7 % København 6,0 % 60,8 % 77,3 % 7,8 % 49,0 % 65,7 % 14,2 % 40,2 % 54,6 % Odense 6,1 % 55,7 % 72,7 % 11,0 % 42,6 % 71,9 % 18,4 % 29,2 % 50,9 % Randers 5,0 % 59,7 % 69,8 % 9,4 % 49,9 % 60,9 % 13,0 % 33,6 % 49,5 % Aalborg 6,2 % 57,7 % 73,9 % 13,1 % 38,4 % 68,5 % 14,6 % 34,8 % 57,5 % Business Region Aarhus 4,3 % 60,8 % 73,7 % 8,6 % 49,3 % 66,7 % 12,5 % 33,5 % 50,6 % Hele landet 4,6 % 61,5 % 72,8 % 7,6 % 52,3 % 66,1 % 13,1 % 38,9 % 54,1 % * Andelen af årige, som enten er i beskæftigelse eller under uddannelse 8

9 Opgørelsesmetode og definitioner En af fordelene ved at benytte AMR i forhold til RAS, er at personers socioøkomiske status (tilknytning til arbejdsmarked, på ydelse etc.) omregnet til fuldtidsandel, kan give et mere retvisende billede over periode (her hele året) end et øjebliksbillede ultimo november. Summeres over alle typer af socioøkonomisk status, fås det gennemsnitlige befolkningstal for perioden. s Statistiks definition af AMR: Arbejdsmarkedsregnskab AMR (timenormeneret) Datagrundlaget til AMR er et nyt udviklet register kaldet AMR-UN (AMR uden normering). AMR-UN omfatter administrative data, som integreres og harmoniseres i et statistiksystem. På baggrund af AMR-UN dannes AMR ved at timenormere befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor en person maksimalt kan bidrage med 37 timer om ugen, svarende til den aktuelle timenorm. Det betyder, at hvis en person har mere end 37 timer, fortages der en nedskrivning/omfordeling af timerne ud fra den validitet, oplysningerne vurderes at have. Når oplysningerne vurderes at være lige valide, vægtes beskæftigelse højest. Er en person eksempelvis studerende hele året, men har 10 timers deltidsarbejde (hver uge, hele året) vil denne persons beskæftigelsesandel være en 10/37-del og være studerende for resten, altså en 27/37-del, selvom denne persons studie i daglig tale beskrives som et fuldtidsstudie. Definition af oprindelseslande og herkomst Personer med udenlandsk herkomst består af indvandrere og efterkommere: a) Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer. b) Efterkommere er født i. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Vestlige lande omfatter EU-landene (eksl. ), Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle andre lande. Definition af områder 6-byerne omfatter kommunerne: Aarhus, København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. Business Region Aarhus omfatter kommunerne: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus. 9