Original i håndskrift Hvordan Menighedsfakultetet begyndte I efteraarssemesteret 1933 havde jeg den store Oplevelse at deltage i Undervisningen paa Menighedsfakultetet i Oslo. Forskellen paa Livet her og paa Københavns Universitet var nærmest overvældende. Der var Vækkelse i Norge paa den Tid, og det gjorde det endnu skønnere. Det teologiske Studium blev mig her en Lyst og Glæde. Da jeg kom tilbage til mine Studiekammerater i København, var der ingen at dele min Begejstring med. Det var - mente de - ikke noget for os i Danmark. Men for mig selv blev det kære Minder og Inspiration i min Præstegerning. Da Pjecen: Kirkens Ja og Nej, udkom i 1964, slog det ned i mig: Her er de Folk, der kan staa bag et Menighedsfakultet. Jeg skrev til Pastor Asger Højlund, København, og han svarede og skrev, at et Menighedsfakultet muligvis var Løsningen. Ved Kirkens Ja og Nej s første Påskestævne 1965 forelagde jeg Tanken. Jeg sagde, at Kirkens Nød var dobbelt. 1) Der er Mangel paa Præster og Hedningemissionærer. 2) Og mange af dem, som uddannes, er paavirket af den moderne Teologi og forkynder ikke Guds Ord. Hvis vi fik et Menighedsfakultet, grundet paa Bibelen og Trosbekendelsen, vilde mange flere faa Mod til at studere Teologi. Et Menighedsfakultet skal ikke bare give fuld videnskabelig Uddannelse, men ogsaa hjælpe de teologiske Studenter til at blive gode, bekendende troende Præster! Jeg blev saa at sige ikke modsagt, men heller ikke offentlig støttet. Jeg forholdt mig saa rolig den følgende Tid; men Aaret efter gentog jeg ved Påskestævnet 1966 den samme Opfordring til at oprette et Menighedsfakultet efter norsk Forbillede og spurgte: Kan der ikke nedsættes et Udvalg til at arbejde videre med Sagen? Jeg fik direkte Støtte fra Pastor Carl Lind, Aalsø, og det kunde mærkes, at der var nogen, som havde arbejdet med Sagen; men deres Tanker gik kun ud paa noget, som vi kan kalde Nødforanstaltninger Mødets Leder, Provst E. Alshauge henvendte sig saa direkte til mig fra Talerstolen med Ordene: Vil du sætte dig i Spidsen for et Arbejde med Overvejelse af Oprettelsen af et Menighedsfakultet? Jeg svarede ikke, men tænkte: Hellere end gerne ; for Sagen var vigtig for mig. Samtidig følte jeg, at den var alt for stor til, at jeg kunde staa i Spidsen for den. Men jeg begyndte nu at tale med enkelte Personer om det. Mest opmuntrende var Samtalen med Pastor Chr. Bartholdy i Kolding. Han sagde: Jeg tror ikke paa det; men jeg skal nok bakke op bagved det; jeg har før været imod Tanken; men Situationen i Dag er en hel anden. Under min Ferie i Norge 1966 læste jeg John Nome s Bog: Brytningstid om det norske Menighedsfakultets Oprettelse (420 sider). Det var tænkt som Forberedelse til en Samtale, som jeg inden Afrejsen til
Norge havde faaet aftalt med dr.theol. Erling Danbolt, den senere Professor ved Lærerakademiet i Bergen. Det blev til en 2 Timers lang, intensiv Samtale Mandag den. 15. august 1966 i Danbolts Hjem i Olso. Til Stede var ogsaa Professor Sverre Aalen, som jeg havde siddet paa Bænk sammen med paa Menighedsfakultetet i 1933. Jeg havde Spørgsmaalene parat, og Svarene blev skrevet ned. Da jeg var kommet hjem til Raabjerg Sogn, tog jeg over til Hirtshals, hvor Pastor A. Højlund kort forinden var blevet Sognepræst. Jeg læste mine Notater fra Samtalen op for ham. De fængede tydeligt, og han opfordrede mig til at skrive en Rapport over denne Samtale, duplicere den og sende den til Udvalgsmedlemmerne for Kirkens Ja og Nej, som snart skulde have et Møde. Rapporten blev skrevet og sendt, og gennem Pastor Højlund fik jeg efter deres Møde det Indtryk, at Rapporten var blevet vel modtaget af dem. Rapporten blev ogsaa sendt til Erling Danbolt og Sverre Aalen med Bøn om eventuelle Rettelser. De kom omgaaende og blev indarbejdet i 2 Oplag, som derefter blev sendt til Ledere af de forskellige kristelige Foreninger og Missionsselskaber samt til Privatpersoner, som jeg skønnede kunde faa Indflydelse, i alt 185. Kort efter udkom Indre Missions Almanak 1967, hvor baade Pastor Dalum Christensen og Pastor A. Højlund skrev, at et Menighedsfakultet i Danmark maaske var en Mulighed, ja, det vilde være ønskværdigt. Rapporten blev drøftet i Indre Missions og KFUM og K s Forretningsudvalg og sendt videre til deres Hovedbestyrelser. Kirkens Ja og Nej og Indre Mission ønskede et Møde om Sagen. I Samraad med Pastor A Højlund blev Mødet fastsat til onsdag den 9. november 1966 kl. 13. Pastor J. Dalum Christensen skulde begynde med Andagt, hvorefter jeg skulde fremlægge Sagen. Dr.theol. Erling Danbolt skulde saa tale over Emnet: Hvorfor et Menighedsfakultet? Efter kaffedrikning vilde Pastor Højlund aabne Forhandlingen, og Ordet gives frit. Indbydelsen til Mødet blev anbefalet og underskrevet af Asger Højlund, Udvalgsmedlem for Kirkens Ja og Nej, Jørgen Larsen, Formand for Kirkelig Forbund, Aage Jensen, Formand for Luthersk Missionsforening, Kr. Friis, Formand for Indre [Mission]. Den blev sendt til dem, som havde faaet Rapporten, og der blev vedlagt frankeret Svarkort. Nu strømmede saa Svarene ind med bemærkninger til Sagen, og jeg prøvede at samle disse Bemærkninger under følgende 4 punkter: 1) Et Menighedsfakultet i Danmark er ønskeligt (og saa kom de forskellige Udtalelser). 2) Betænkeligheder ved at saadant Fakultet. 3) Andre Forslag i Stedet for et Menighedsfakultet. 4) Alvorlige Advarsler mod at arbejde for denne Sag. Der kom en 30-40 Stykker fra hele Landet. I Indbydelsen stod Hvis De har positiv Interesse i Sagen, er De velkommen. Det har sikkert holdt en Del hjemme; men Mødet blev alligevel præget af Betænkeligheder og alternative Forslag. Tiden for os blev knap, Folk skulde hjem, saa Sagen blev ikke færdigdrøftet. Der blev heller ikke nedsat et Udvalg, som jeg havde haabet; det blev overladt til Højlund, Dalum Christensen og mig at være Udvalg eller supplere os selv.
Der gik nu 2 maaneder, hvor vi især forsøgte at faa Repræsentanter for Indre Missions Bestyrelse med i Udvalget. Vi vilde gerne have haft 3. Sagen var for baade i Forretningsudvalget i December og ved Bestyrelsesmødet i Januar. I ventetiden læste jeg Erlings Utnems Bog: Bibeltroskap i dag, og jeg følte, at den udtrykte netop det, vi gik og tænkte. Der blev saa skrevet til Lutherstiftelsens Forlag i Oslo og fremskaffet Eksemplarer nok til samtlige Medlemmer af Indre Missions Bestyrelse. I julen 1966 fik de denne Bog tilsendt tillige med et Brev for at holde Emnet levende for dem. Alligevel blev bestyrelsens Svar efter Januarmødet negativt. Udvalgsmedlemmerne, som var bosiddende i Vendsyssel, besluttede saa at samles og drøfte Situationen. Det skete den 27. Januar 1967 i Aalbæk Præstegaard. Tilstede var Pastor A Højlund, Formand for Arbejdernes Bibelkreds Johs. Mortensen, Hotelleder Henry Thidemand, Pastor Kjærgaard Hou og mig. Spørgsmaalet var: Hvad skal vi nu? Skal vi sige: Vi har prøvet, og saa lade Sagen falde? Eller skal vi ufortrødent gaa videre? Vi valgte det sidste. Jeg husker Thidemands Ord: Der er da ingen Tvivl om, at det er Guds Vilje, at vi skal fortsætte. Det besluttedes da at faa stifte[t] en Forening til Oprettelse af et Menighedsfakultet i Danmark. Og dennes første Opgave skulde være: 1) at samle Venner om Sagen. 2) i Tale og Skrift at oplyse om Nødvendigheden af et Menighedsfakultet. 3) at opfordre dygtige Teologer, der vil staa paa Bibelens og Trosbekendelsens Grund at kvalificere sig til at blive Professorer ved et Menighedsfakultet og understøtte den økonomisk. 4) Og Foreningens klare Maal skulde være: Snarest muligt at oprette et Menighedsfakultet. Det blev saa min Opgave at holde et Par Møder om Sagen. Det første blev den 17. Februar 1967 Kl. 14 hos Pastor Nygaard Andersen, København. Vi var kun 7: Pastor Nygaard Andersen, Forstander Johs. Christensen, Hillerød, Leif Rasmussen, Hillerød, Pastor N.P. Sørensen, København, Dalum Christensen, Tersløse og M. Kragh Schwarz, Nakskov og mig. Det endte som en stor Skuffelse, da Nygaard Andersen og Dalum Christensen ikke syntes, de kunde bære Kappen paa begge Skuldre. De sad jo begge i Indre Missions Bestyrelse. Da jeg gik derfra, var jeg færdig til at smide det hele overbord; men Pastor Kragh Schwarz blev ved at opmuntre mig til at fortsætte. Udvalget blev saa igen samlet. Det var i Slutningen af Februar og hos Pastor Højlund, Hirtshals. Det besluttedes paany at forsætte, og at jeg skulde holde det andet Møde i Vejle-Fredericia Egnen, og hvis det faldt positivt ud, skulde der holdes et større Møde i September med det bestemte Maal at stifte en Forening til Oprettelse af et Menighedsfakultet. Samtidig lagde vi Plan for et Fremstød ved Bangsbostrandmødet d. 5 Marts. Her samledes nemlig Repræsentanter for Indre Mission fra Sognene i Vendsyssel og Hanherred. Jeg skulde lægge for, og de andre bakke mig op. Det var en vældig Chance, Herren der gav os til at forelægge Sagen for troende Venner. Mødet paa Fredericia-Kanten blev holdt i Bredstrup Præstegaard hos
Pastor F Rosager. Der var kun indbudt en halv Snes Mennesker, saa vi var kun en lille Flok, da de ikke kom alle. Men Stemningen var god og positiv. Ved Kirkens Ja og Nej s Paaskestævne 1967 aflagde jeg Beretning om, hvad der var sket i Aaarets Løb, og at vi paatænkte at indbyde til et stiftende Møde til Efteraar. Provst E. Alshauge erklærede straks som sin mening, at Tanken ikke var realistisk. Men vi var nu blevet et Udvalg paa 5 Præster og 6 Lægmænd: A. Højlund, Kjærgaard Hou, Elias Sørensen, M. Kragh Schwarz, Harboe Pedersen, Forretningsfører Ernst Skriver Frandsen, Kornhandler Aage Jensen, Kirketjener Johs. Mortensen, Arbejder Hans Gregersen, Gdr. Mads Mogensen, Hotelleder Henry Thidemand. Som forvarsel paa Indbydelsen til det stiftende Møde den 13/9 1967 udsendte jeg den 16. Maj 1967 et Brev samt Rapporten fra Samtalen med Erling Danbolt og Sverre Aalen og dertil Erling Utnems Bog: Bibeltroskap i Dag til 198 Personer. Nogle faa af dem var Gengangere fra Indbydelsen til Mødet den 9/11 1966, men ellers var det nye og forventede Venner af Sagen. Jeg fortalte, at der var et Udvalg paa 5 Præster og 6 Lægfolk, som forberedte et Møde om Sagen, og vi regnede med, at det blev den 13. September 1967 i Fredericia. Hvis de var interesseret i at faa Indbydelse til dette Møde, skulde de blot skrive det paa medfølgende Brevkort og sende mig det inden 1. juli. Den 13-14 juni 1967 var jeg til Indre Missions Aasmøde i Herning med det bevidste Forsæt at vilde tale Menighedsfakultetets Sag. Jeg spurgte Dagen i Forvejen Pastor Kr. Friis om Lov dertil, og han sagde Ja, 3 Minutter. Jeg havde forberedt en Tale paa 10-15 Minutter, saa den maatte jo reduceres betydeligt. Alligevel fik jeg ikke Lov til at holde den til enden, de 3 minutter var gaaet et par Gange. Jeg hilste paa Pastor Chr. Bartholdy som fortalte mig, at han var godt i Gang med Oversættelsen af Erling Utnems Bog: Bibeltroskap i dag! Vi havde nemlig faaet Lov af Forfatteren til at oversætte og udgive den paa Dansk. Chr. Bartholdy paatog sig Oversættelsen, Pastor Højlund skrev Forordet. Den udkom paa Frimodts Forlag i et smukt Omslag. Den 10. juli kl. 14.30 havde vi Udvalgsmøde i Jerup Præstegaard, hvor vi skulde gennemgaa Forslag til Vedtægter, som jeg har skrevet Udkast til. Jeg havde 19 Paragraffer; de blev reduceret til 5, og Pastor Højlund skrev en hel ny Bibelsynsparagraf. Forslaget til Vedtægterne, som skulde vedtages paa det stiftende Møde, kom saaledes til at bestaa af 1.2.3; som ogsaa er i det nuværende og ikke maa ændres. Dog fandtes den Sætning i 1: Med det Hovedformaal at uddanne Præster, ikke i dette Forslag. Ligeledes heller ikke, at de 3 paragraffer ikke måtte ændres. Dertil kom saa en Bestyrelsesparagraf som eventuel Afviklingsparagraf. Mere ønskede man ikke, da vi ikke havde Brug for mere paa daværende Tidspunkt. Ved Udvalgsmødet i Jerup blev desuden Programmet for det stiftende Møde lagt. Vi vilde denne Gang kun bruge hjemlige Kræfter. Den 17. August 1967 udsendtes da Indbydelsen til dem, som havde
givet os en positiv Holdning til Kende over for Sagen. Mødet skulde være Onsdag den 13. September 1967 Kl. 11 paa Ny Missionshotel, Oldenborggade 4, Fredericia. Det var lagt til dette Tidspunkt, for at alle kunde naa frem i rette Tid og naa hjem f.eks. til et Aftenmøde. Sømandsmissionær Lodberg Jensen skulde begynde med Andagt, hvorefter Pastor Højlund skulde holde en Indledningsforedrag: Baggrunden for et Menighedsfakultet. Efter Middagsmaaltidet skulde der saa være Forhandlingsmøde og herunder Stiftelse af en Forening til Oprettelse af et Menighedsfakultet i Danmark med Vedtagelse af Vedtægterne samt Valg af Bestyrelse. Pastor Elias Sørensen, Harboøre, skulde slutte, og vi forventede at være færdig Kl. 16.30-17. Indbydelsen var underskrevet af de nævnte 5 Præster og 6 Lægfolk. Godt en Trediedel af dem, som fik Brevet af 16. Maj 67 havde svaret, og af dem lovede en Trediedel at komme. Og dertil kom saa de 11 Underskrivere, d.v.s. i alt 33. Men Indbydelsen til det stiftende gik nu alligevel ud til ca. 70 Personer, som havde givet en positiv Holdning til Kende, hvad enten de kunde komme eller ikke. Saa kom den store Dag. Vi var vel 25. Der var en bevidst Vilje til at stifte denne Forening. Den skulde blot ikke kaldes en Forening, men en Sammenslutning om Sagen. Vi kom jo fra forskellige Foreninger, for at bære en fælles Sag frem. Vedtægterne blev vedtaget, og en Bestyrelse paa 7 Medlemmer valgt: Pastor A. Højlund, Pastor Niels Ove Rasmussen, Pastor Kjærgaard Hou, Pastor Harboe Pedersen, Sømandsmissionær Lodberg Jensen, Hotelleder Henry Thidemand og Kornhandler Aage Jensen. I Kristelig Dagblad kom der til at staa, at jeg var blevet valgt til Formand; men det blev der ikke taget Stilling til paa Mødet i Fredericia. Det var med Tak til Gud, at jeg tog hjem den Dag til Raabjerg Præstegaard. Ved det første Bestyrelsesmøde efter dette foreslog jeg Pastor Højlund som Formand, og han blev uden Afstemning valgt dertil. Paa Hjemturen fra Sanden Bjerggaard til Hjørring bad Pastor Højlund mig om at arbejde med samme Iver for Sagen som hidtil. Og det kunde jeg af hele mit Hjerte love ham. Harboe Pedersen