HÆRVEJEN I NORDJYLLAND

SKAGEN HÆRVEJEN I NORDJYLLAND HIRTSHALS ÅLBÆK Slutrapport fra forprojektet STRANDBY SINDAL HJØRRING FREDERIKSHAVN TÅRS LØKKEN VRÅ ØSTER VRÅ K E J Y S BRØNDERSLEV PANDRUP Å STORE VILDMOSE SÆBY TYLSTRUP HJALLERUP S DRONNINGLUND AABYBRO VESTBJERG BROVST FJERRITSLEV NØRRESUNDBY TINGSKOV Vester Hassing AALBORG KLARUP HALS NIBE LØGSTØR STØVRING RANUM KONGERSLEV LILLE SULDRUP VILDMOSE SKØRPING FUR TERNDRUP AARS Øster Hurup ROLD SKOV FARSØ GLYNGØRE ARDEN HADSUND ROSLEV AALESTRUP ASSENS MARIAGER HOBRO MØLDRUP SKIVE SKALS FÅRUP SPENTRUP LØGSTRUP ØRUM RANDERS VIBORG ALLINGÅBRO ASSENTOFT ASAA

For projektet Hærveje i Nordjylland Slutrapport Indhold Historik og baggrund s. 2 For projektet: Udgangspunkt og rammer s. 2 Kriterier ved valg af ruteforløb s. 3 Workshops og høring blandt centrale brugere og interessenter s. 4 Resultatet af for projektet: To vandreruter og én cykelrute s. 7 Bilag: Hærvejen i Nordjylland historisk og i dag s. 9 Beskrivelse af de tre ruter s. 17 Kommunernes kontaktpersoner s. 22 Pressemeddelelser og artikler s. 23 1

Historik og baggrund Der har gennem flere år og i forskellige anledninger været talt om at videreføre Hærvejen fra Viborg mod nord gennem Himmerland og Vendsyssel. Blandt andet i 2007 ved opstarten af projekterne Rekreative Ruter, der er et fællesnordisk projekt med bl.a. nordjyske partnere, og Hærvejen et moderne oplevelsesrum med historiske rammer, et tværregionalt projekt i Midt og Sydjylland. På det tidspunkt blev der blandt andet udført et stort kortlægningsarbejde fra Viborg til Frederikshavn. I februar 2011 tog VisitMariagerfjord tråden op igen og inviterede til Pilgrimsmøde i Hobro. Der var stor interesse og basis for at gå videre med ideen. Derfor inviteredes til et møde i Hjallerup den 1. marts 2011 primært for nøgleaktører i Vendsyssel. På baggrund af de to regionale møder og den interesse møderne afdækkede, inviterede Region Nordjylland til et fælles nordjysk møde i Aalborg den 21. marts 2011, hvor et konkret forslag til en ansøgning om et for projekt hos Vækstforum Nordjylland blev fremlagt. For projektet udgangspunkt og rammer Vækstforum Nordjylland bevilgede kr. 190.000 kr. til for projektet under indsatsområdet Stærke Erhvervssamarbejder, under fokusområdet Netværk (Turisme og Oplevelsesøkonomi), og otte nordjyske kommuner har hver bidraget med kr. 10.000 og tilsvarende beløb i timer. De otte deltagende kommuner er Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland, Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Jammerbugt og Hjørring. Derudover er VisitNordjylland og destinationerne partnere i projektet. Der blev nedsat en styregruppe med følgende medlemmer: Uffe Westerberg, projektleder Rold Skov Natur og Kulturcenter, Arden og Mariagerfjord kommuner Peter Pindstrup, landdistriktskonsulent, Aalborg kommune Karin Winther, naturvejleder, Vesthimmerlands kommune Bente Mouritzen, planmedarbejder, Hjørring kommune Børge Søndergaard, turistchef Hjørring, repræs. for Toppen af Danmark og Visit Nordjylland Mette Arleth, udviklingskonsulent, Region Nordjylland projektleder Gunhild Øeby Nielsen For projektet skulle afdække mulige ruteforløb og oplevelsesrum og forberede hovedprojektet, der skal etablere hærvejsruten mellem Viborg og Frederikshavn og/eller Hirtshals med tilknyttede overnatningsmuligheder for formidling. Primært som vandrerute men samspillet med cykelruten skal tænkes ind samt mulighederne for at tilkoble eksisterende rideruter eller på strækninger etablere nye rideruter. 2

For projektets formål var: At identificere og beskrive mulige ruteforløb At identificere velegnede oplevelsesrum på og langs ruterne At kvalificere en beslutning om iværksættelse af hovedprojektet og skabe grundlag for ansøgninger til fonde mm. At forberede en projektorganisation for hovedprojektet Projektlederens opgaver var (iflg. "Bilag 1: Projektledelse af Forprojekt Hærvejen i Nordjylland ) Undersøge muligheder for at etablere en eller flere vandreruter i tæt samarbejde med kommunerne Udrede potentielle ruteforløb og deres potentiale Udarbejde begrundet indstilling til styregruppen om valg Udarbejde forslag til hovedprojekt Afholde workshops i tæt samarbejde med kommunerne. Mål m. workshops: At afdække potentialerne Projektperioden: Den 1.7.2011til 31. dec. 2011. Gunhild Øeby Nielsen blev ansat som projektleder fra 1. august 2011 til 31. december 2011 23 timer ugentligt. Gunhild Øeby Nielsen har været projektkoordinator på den midtjyske del af Regionalfondsprojektet Hærvejen et moderne oplevelsesrum med historiske rammer. Kriterier ved valg af ruteforløb På styregruppemødet den 9.8.11 blev følgende kriterier for valg af rute(r) fastsat Smuk og spændende natur Autentisk vejspor / hærvej Kulturhistoriske steder Erhvervs og oplevelsesøkonomisk potentiale Derudover bør der tages hensyn til allerede eksisterende eller planlagte stier. 3

Workshops og høring blandt centrale brugere og interessenter Kommuner og projektleder afholdt i fællesskab workshops i oktober 2011: Aalborg den 3.10., Rebild den 4.10., Brønderslev den 5.10., Mariagerfjord den 6.10., Vesthimmerland den 9.10., Hjørring den 11.10. og Frederikshavn den 24.10. Jammerbugt aflyste pga. for få tilmeldinger. Kommunerepræsentanten stod for indbydelser. Turismeorganisationerne, LAG`erne, frivillige og foreninger, erhvervet, museer m.v. blev inviteret, og der var bred repræsentation alle steder. Der foreligger referater (ord og/eller kort) fra alle workshops. Alle workshops indeholdt: Velkomst ved kommune repræsentant Oplæg af projektleder om baggrund og formål og de foreliggende muligheder for Hærvej i Nordjylland i grove træk Arbejde med egen kommune i grupper ud fra kort over kommunen Præsentation af tanker og ideer, kommentarer til ruteforslagene m.v. Fælles opsamling. Kommunerepræsentanten tog referat. Lidt forskel i vinkel alt efter deltagerprofil og kommunens fokus fx Aalborg den 3.10.: 8 deltagere. I Aalborg ved man, ruten SKAL igennem byen, over broen derfor inviterede man ikke fra områder, hvor den helt sikkert ikke kommer igennem. Strækningen her domineret af by modsat de øvrige kommuner. Gitte Ramhøj, Aalborg kommune udarbejdede efterfølgende konkrete ruteforslag på kort. Kommunerepræsentant: Peter Pindstrup. Rebild den 4.10.: 13 deltagere. Ingen deltagere argumenterede for den vestlige ruteføring i kommunen (via Vesthimmerland) alle for den østlige fra syd (via Mariagerfjord). Argumenter for denne: Rold skovs rigdom på både natur, kulturminder og turismeerhverv samt at Hærvejens cykelrute allerede går der. Forslag om at tematisere de to himmerlandske alternativer i tid den vestlige middelalder og pilgrimsruten, den østlige Hærvejen. Oksevejstemaet blev fremhævet. Muligheden for at indtænke riderute. Kommunerepræsentant: Turistchef Bodil Christensen og Uffe Westerberg, Rold Skov Natur og Kulturcenter. Brønderslev den 5.10.: 14 deltagere. Mødet afdækkede to muligheder gennem kommunen en østlig og en vestlig. De to forslag blev efterfølgende beskrevet af kommunens repræsentant, Bodil Bjørn. Mariagerfjord den 6.10.: 18 deltagere. Samme forslag til ruteføring som Rebild den østlige over Fyrkat og Rold Skov. Vigitgt med siderute til Mariager. Kommunerepræsentant: Inger Taylor og Uffe Westerberg, Rold Skov Natur og Kulturcenter. Vesthimmerland den 9.10.: Ca. 30 detlagere. Workshoppen fandt sted i forlængelse af opstart til Nordjysk Vandrefestival på Testrup Kloster. Der havde tidligere været afholdt workshop, hvor tre ruter er blevet beskrevet. Derfor enighed om at en af ruterne bør være Hærvej nemlig den pilgrimmene kalder den vestlige over Testrup kloster til 4

Aalborg. Mulighed for vestlig variant til Aggersund. Desuden tematiseredes de øvrige veje som studevej og Stygge Krumpen rute. Kommunerepræsentant: Karin Winther. Hjørring den 11.10.: Ca. 15 deltagere. Vendsyssel meget dårligere kortlagt i forhold til Himmerland, hvad angår gamle (hær)veje. Desuden var der ved workshoppen usikkerhed om hvorvidt ruten over Aggersund via Jammerbugt var i spil. I Hjørring var der varme fortalere for netop den rute. Flere gode men lidt zig zaggede bud. Workshoppen medførte yderligere research. Bl.a. et møde med Jammerbugt kommunes repræsentant, Finn Hagedorn, der meddelte, at Jammerbugt er med, hvis det hænger sammen syd for og nordfor. Kommunerepræsentant: Bente Mourtitzen samt turistchef Børge Søndergaard (Toppen af Danmark og VisitNordjylland) Frederikshavn den 24.10.: 19 deltagere. En repræsentant fra Friluftsrådet var stærk fortaler for, at man sammentænker ruterne for både vandrere, cyklister og ryttere. Det giver en større brugergruppe og danner dermed et større grundlag for turisterhvervene. DVL er uenige i dette synspunkt. Stort netværk og varme fortalere for at supplere Hærvejsruten med sejlads, som historisk set har været det fortrukne transportmidlet i Nordjylland. Sejlture mellem DK til NO og SE samt fra Frederikshavn til Aalborg og oplevelsesture til Hirsholmene. Hærvejen skal tænkes sammen med Nordsøstien og muligheden for at opleve Skagen, da dette er et yndet turistmål. Tænk på sigt Hærvejens endepunkter: Hirtshals og Frederikshavn sammen f.eks. via en rute på højderyggen ad den gamle kystlinje. Kommunerepræsentant: Line Søndergaard Schulz. Børge Søndergaard deltog også, idet han repræsenterer Toppen af Danmark og Visit Nordjylland. Efter workshops`ene er følgende brugergrupper og interessenter endvidere blevet spurgt om deres holdning til spørgsmålet: Santiagopilgrimmene, der indgav følgende svar: Foreningen af DANSKE SANTIAGOPILGRIMME ønsker at forbinde de gamle gennemgående hoved pilgrimsruter fra Trondheim i Norge og Vadstena i Sverige med det europæiske stinet. Vi vil gerne placere det international kendte muslinge symbol på de steder på strækningen igennem Jylland, hvor der kan opstå tvivl om i hvilken retning, ruten går. Muslingeskalsymbolet placeres enten på en allerede eksisterende afmærknings pæl eller vi bekoster selv en ny pæl. I byområder ønsker vi at benytte et selvklæbende folie pictogram med muslingesymbolet, fx på lygtepæle. Ruteforløb fra grænsen i syd op til Viborg ad Hærvejen og fra Viborg til Aalborg som det ser ud nu Den reviderede Vest rute (oprindelig v. Runas, siden revideret af Karen Jensen) og videre op til Frederikshavn. Gerne med en vejforgrening til Hirtshals syd eller nord for Aalborg. Santiagoforeningen er klar til at medfinansiere disse afmærkninger. For at ruten igennem hele Jylland kan blive kendt internationalt og godt benyttet, er det vigtigt: at ruten så vidt muligt følger autentisk forløb, at der ikke vandres for meget på tværs (!). Vi er enige i at mulighederne for overnatningsfaciliteter, vand og indkøbs muligheder bør indtænkes i det endelig ruteforløb.vi er åbne for flere alternative ruteforslag kan være godt, men i første omgang har foreningen kun økonomi til at afmærke hovedruten. 5

Dansk Cyklistforbund v. Claus Rex, der ikke svarede, men som ved tidligere lejligheder har givet udtryk for stor interesse for samarbejde i regi af DCFs mange projekter. Dansk Vandrelaug v. Sonny Andersen der overlader spørgsmålet til de lokale i Viborg og Aalborg, herunder Erik Jensen, fmd. for DVL Viborg, der svarer således: Lis Nielsen, formand for EUROPEAN RAMBLERS ASSOCIATION (ERA)... fortalte, at der snarest i det nye år blev udarbejdet kvalitetskriterier for fjernvandreveje (min. 3 dags etaper). Hun kalder det for stiernes blå flag. I Tyskland har det stor betydning med hensyn til at tiltrække vandrere. Det er helt klart noget der skal tages med i overvejelserne omkring Hærvejnord. Lis var med til at udarbejde rapporten om Hærvejen sammen med Sonny. Andreas Blinkenberg, fmd for Foreningen er Herberger langs Hærvejen og kontaktperson for skandinavisk pilgrimsgruppe. Anbefaler én vej evt. den over Testrup Aalborg Frederikshavn. Han/foreningen arbejder gerne med på at få udbygget herbergsinfrastrukturen i Nordjylland. Foreningen arbejder på egen hjemmeside, ligesom de også laver egen markedsføring. De mener, Hærvejen bør markedsføres som Den Danske Camino, da det brand er slået igennem og vil appellere til de 2 mio., der allerede har vandret på den spanske Camino i de sidste 10 år. Foreningens mål er 20.000 besøgende om året. I øjeblikket er der omkring 3.100. Fodslaw har ikke svaret Viborg Pilgrimscentrum har ved flere lejligheder givet udtryk for at de anbefaler ruten over Testrup og Aalborg, som de flere gange har brugt til Sct. Kjeldsvandringer Pilgrimsfællesskabet Nordjylland har ikke svaret. 6

Resultatet af for projektet: To vandreruter og en cykelrute Efter workshops og research forelå følgende tre muligheder for hærvejsvandrerute; de blev fremlagt og diskuteret ved et styregruppemøde den 28. november: 1) Viborg Aggersund Hirtshals 1 2) Viborg Aalborg Frederikshavn via Testrup 3) Viborg Aalborg Frederikshavn via Rold Skov Alle ruter lever op til kriterierne, alle ruterne har opbakning fra workshops og brugergrupper, alle ruter har svagheder i forhold til turismemæssig infrastruktur (overnatning og indkøb). Styregruppen valgte at indstille til parterne, at 1 og 2 etableres som Hærvejens vandrerute i Nordjylland. Argumenter for 2 frem for 3 er o at strækningerne syd og nord for Rold Skov er problematiske primært pga. E45 o at det ifølge Viborg kommune bliver særdeles svært at få lavet stiaftaler gennem Lindum og Sødal skove o at flere brugergrupper anbefaler ruten over Testrup (nr. 2) at cykelruten indtænkes i et hovedprojekt samt vandremuligheder langs eller nær denne Ved partnermødet den 15.12.11 var der enstemmig tilslutning til styregruppens indstilling om, at der arbejdes for: 1. Etablering af to vandreruter fra Viborg, der er sammenfaldende indtil Års, hvorefter de deler sig i et Y, der går til henholdsvis Hirtshals via Aggersund og til Frederikshavn via Aalborg 2. En opgradering af national cykelrute 3 (Hærvejsruten) fra Viborg til Frederikshavn via Hobro og Rold skov. Desuden er det planen at etablere strækninger egnet til vandring langs/nær denne. 3. At der i et hovedprojekt arbejdes med disse tre ruter i forhold til etablering og opgradering af stiforløbene og i forhold til formidling af oplevelses og turismepotentiale. De tre kort oversigtskort samt kort med overnatning og seværdigheder for hhv. Himmerland og Vendsyssel viser resultatet af forprojektet. Detailplanlægningen af ruterne vil finde sted i hovedprojektet. Kortene viser samtidig kommercielle overnatningsmuligheder (primitiv overnatnings skal tilføjes) samt nogle af rutens seværdigheder dataene primært hentet fra GuideDanmark. Kortene samt udkast til ansøgning til hovedprojekt er vedlagt som bilag. 1 Før man var klar over, hvorvidt Jammerbugt kommune var interesseret i en hærvejsrute gennem kommunen (workshoppen blev aflyst) overvejedes en alternativ rute gennem Vendsyssel, der skulle forbinde Hirtshals og Aalborg. Den er skrinlagt efter Jammerbugts tilsagn om deltagelse i hovedprojekt. 7

Regnskabet blev fremlagt og godkendt af partnergruppen. Der var enighed om at udarbejde fælles ansøgning til Grøn Vækst puljen. Forprojektets styregruppe fortsatte suppleret af Line Søndergaard Schulz fra Frederikshavn kommune samt Jann Ribergaard fra Viborg kommune. Ved partnermødet var alle otte deltagende kommuner og destinationer repræsenteret med undtagelse af Jammerbugt kommune, der forud for mødet meddelte, at kommunen er interesseret i at deltage i et hovedprojekt, såfremt nabokommunerne, Vesthimmerland og Hjørring er med. Desuden deltog Viborg kommune. På følgende side er vist et oversigtskort over de tre nordjyske Hærveje: De to ruter, der indstilles som Hærvejens nordjyske vandreruter, samt Hærvejens cykelrute. 8

SKAGEN HIRTSHALS ÅLBÆK STRANDBY SINDAL HJØRRING FREDERIKSHAVN TÅRS LØKKEN VRÅ ØSTER VRÅ K E J Y S BRØNDERSLEV PANDRUP Å STORE VILDMOSE SÆBY TYLSTRUP HJALLERUP S DRONNINGLUND AABYBRO VESTBJERG BROVST FJERRITSLEV NØRRESUNDBY TINGSKOV Vester Hassing AALBORG KLARUP HALS NIBE LØGSTØR STØVRING RANUM KONGERSLEV LILLE SULDRUP VILDMOSE SKØRPING FUR TERNDRUP AARS Øster Hurup ROLD SKOV FARSØ GLYNGØRE ARDEN HADSUND ROSLEV AALESTRUP ASSENS MARIAGER HOBRO MØLDRUP SKIVE SKALS FÅRUP SPENTRUP LØGSTRUP ØRUM RANDERS VIBORG ALLINGÅBRO ASSENTOFT ASAA

Hærvejen i Nordjylland historisk og i dag Hærvejsbegrebet Hærvej på gammeldansk hærstræte, tysk Heerweg betød i ældre tid hovedfærdselsåre, ligesom Kongens Hærstræder, alfarveje, der ifølge Jydske Lov (1241) ikke må afspærres. Ordet er muligvis afledt af hær i betydningen skare, flok, som understreger trafikkens betydning og de vejfarendes hævdvundne ret i højere grad end det militære beredskabs brug af vejene. Hærvej blev i ældre tid fastholdt som betegnelse for fjernveje for at adskille dem fra mindre lokale veje, men der er dog snarere tale om en retslig betegnelse for kongens og almenhedens vejret igennem et område end fastlagte vejlinier, der kan kortlægges (Den Store Danske Encyklopædi). Navnet bliver knyttet til Hærvejen syd for Viborg af kulturhistorikeren Hugo Matthiessen i 1930, da han skriver bogen Hærvejen. En tusindårig vej fra Viborg til Danevirke og trækker Hærvejen ud af glemslen se ill. Heller ikke denne var dog én vej gennem Jylland men oprindeligt et vejstrøg (i Nørrejylland langs hovedvandskellet), hvor færdslen skiftede forløb flere gange og nogle steder benyttede sig af flere parallelle vejforbindelser (Den Store Danske Encyklopædi). I dag er denne vej stivnet i den cykel og vandrerute, som amterne anlagde i hhv. 1989 og 91. Hærvej i Nordjylland? Findes der så overhovedet en Hærvej i Nordjylland? Ja, Hugo Matthiessen skriver bl.a. således i bogen om Hærvejen fra 1930: i sit fulde forløb strakte den sig fra Vendsyssel lige til halvøens Rod. Men i Viborg, hvis politiske magtstilling i første række var betinget af den vifte af veje, som mødtes her, samlede den først færdsel fra alle sider for i stort format at stævne mod syd. Og i bogen Viborgveje fra 1933: Blandt de mange veje, som en for en viklede sig ud af den store Forte ved Sct. Mogens Port, var frem for alle den mod Aalborg af ældgammel Adel, idet den fortsatte selve Hærvejen fra Danevirke til Viborg 9

videre mod Nord. Det var Halvøens ærvædigste Hovedvej, den Pilegrimsroute, Islændere og Nordmænd plejede at følge paa Valfart til Rom og det hellige Land, når de fra Norge pr. Skib havde nået Aalborg. Også Mads Lidegaard, der har studeret og udgivet flere bøger om Hærvejen, anerkender en Hærvej i Nordjylland. I bogen Hærvejen fra Limfjorden til Danevirke fra 1992 skriver han: Viborg var et hovedmål i nord og Nørrejyllands vigtigste by, men vejen er selvfølgelig fortsat videre mod nord og udskibningshavnene og til resten af selve Jylland. Strengt taget burde den vel føres igennem også Vendsyssel og når det ikke sker er det nærmest fordi den aldrig er blevet kortlagt så langt nordpå. Han kortlægger fire hovedforløb: Hovedvejsruten mere eller mindre A13 bl.a. over Himmerbro / Løvel Bro syd for Bjerregrav 2 Østvejen / Vandskelsvejen over Himmerlands hovedvandskel mellem Onsild Å og Skals Å systemet, som han mener især har været brugt i oldtiden, før de middelalderlige kvaderstensbroer Kystvejen langs Himmerlands vestkyst Årsvejen over Års til Aggersund 3 og et tidligere overfartssted nord for Farstrup Hertil kommer flere mellemveje mellem især de to førstnævnte. Vejen Aalborg Viborg kendes også fra abbed Nicolaus, der i 1165 skriver en guidebog til pilgrimsvandring fra Island til Rom. I den skriver han, at man skal sejle til Aalborg, hvorfra man vandrer til Viborg (2 dage) og videre til Hedeby (7 dage). Limfjorden kunne passeres tre steder: v. Aalborgsund, nord for Farstrup og v. Aggersund. I Vendsyssel findes der ikke udgivelser om Hærvejen, men flere om ældre veje. Blandt andet Carl Klitgaards Veje fra Middelalderen til ca. 1860 og J.T. Lundbyes Studier over vejenes udvikling i Vendsyssel i Oldtiden, i Vendsysselske Aarbøger, 1923, s. 97 118 samt artikler i lokale tidsskrifter og afsnit i større oversigtværker. Der er flere autentiske hærvejsforløb i Himmerland og Vendsyssel forstået som overregionale ruteforløb, der har været i brug i både oldtid, middelalder og nyere tid. Veje skal ikke forstås for håndfast, da der har været tale om vejkorridorer og ikke én anlagt rute. Kun ved vadesteder, hvor færdslen skulle over har de forskellige vejspor samlet sig, ofte afspejlet i vifteformede hulveje, der samler sig ved vadestedet og af til er der lavet egentlige vejkonstruktioner ved disse overgangssteder i form af stenlægninger eller egentlige broer. De overregionale veje, hærvejene, er ofte vokset sammen af flere mindre, lokale veje, og de er blevet brugt af både handlende, pilgrimme, oksedrivere, hære m.v. 2 Disse hærveje var under kongeligt tilsyn i tidlig middelalder, det ses af broerne, som kunne være bygget af kvadersten som Løvel bro og Simested bro på Aalborg Viborg vejen, eller gå over svære dæmninger af sten og tømmer som ved Byrsted på samme vej. Af Peter Riismøller: Næringsliv og samfærdsel i: Danmarks før og nu. Nordjylland, s. 233 245. 3 Den vej Knud den Hellige flygtede ad fra Børglum til Viborg i 1086. 10

Hvorfor en vandrerute i Nordjylland Fordi den er efterspurgt af brugerne: Ikke mindst pilgrimmene mangler en nordjysk Hærvej og oplever Nordjylland som et hul eller missing link i den internationale pilgrimsrute fra Santiago i Spanien til Nidaros (Trondhjem) i Norge. Viborg Pilgrimscentrum, Nordjysk Pilgrimsnetværk og De Danske Santiagopilgrimme har allerede lavet deres egne kort og forslag til ruter. Fordi den som i Region Midtjylland og Region Syddanmark rummer masser af oplevelsesmuligheder og formidlingspotentiale for lokale borgere og turister: Et autentisk vejforløb rummer altid spændende kulturhistoriske spor, der vidner om, at mange mennesker før mig har gået her hulveje, gamle vadesteder og broer, højrækker, der markerer vejen og vidner om tidligere slægters behov for synlige mindesmærker, studefolde og desuden helligkilder, kirker, stensætninger, borge, herregårde og naturligvis naturområder skove, ådale, heder, plantager, marker. Fordi den kan bruges som løftestang for aktiv turisme og udvikling af landdistrikter: Hærvejen rummer potentiale i forhold til det, moderne mennesker efterspørger og er villige til at betale for i deres ferier optimering og udvikling både fysisk og psykisk, stilhed, tid til at være sammen med familie og venner, udforskning af sig selv og egne grænser (se VisitDenmarks nye analyse, se nedenfor). Turister på Hærvejen vil i sig selv give et løft i de landdistrikter, den løber igennem i form af mere salg, men desuden vil en Hærvej potentielt kunne mobilisere mange, der ønsker at formidle og fortælle om deres egn. Dette kan igen understøtte mange moderne turisters ønske om at møde de lokale. Der kan også tænkes andre samarbejder mellem lokale ildsjæle og det offentlige fx i stilaug, hvor en lokal gruppe har ansvar for at kigge og evt. vedligeholde stien i et område. Vurdering af turismemæssigt potentiale Hærvejen består i dag af en skiltet vandrerute fra Padborg til Viborg, en skiltet cykelrute (Nationalrute 3) fra Padborg til Skiveren 4 og en uskiltet riderute fra Viborg til Bække. Vandre og cykelruterne fra Viborg til Padborg er blevet testet (2009) efter tyske kriterier og den korte version af konklusionerne er, at de er for dårligt skiltede men rummer potentiale til at komme op i den europæiske superliga blandt vandre og cykelruter ikke mindst pga. den varierede natur og de mange seværdigheder. DVL har oplyst, at nye kriterier er under udarbejdelse. Disse er vigtige for de tyske vandreturister! DCF arbejder for udvikling af Hærvejens cykelrute se note 3. Sydligere i Europa har man satset kraftigt på vandre og cykelturisme i de sidste 10 15 år bl.a. med ruter langs de store floder. 5 I Tyskland udgør cykelturismen nu 10% af den samlede turismeomsætning. Det er i dag almindeligt at kombinere sin cykel eller vandretur med overnatning på hotel, gourmet og 4 Bliver sandsynligvis koblet til Frederikshavn i et projekt, DCF er leadpartner for et projekt, der vil udvikle EURO VELO ruterne her: St. James Way mellem Santiago og Nidaros. 5 Se fx Bedre Cykelruter. Udviklingsprojekt om evaluering og planlægning af bedre cykelruter i fremtiden, kap. 3, april 2007, Dansk Cyklistforbund ser stort vækstpotentiale for dansk cykelturisme 2010 og Cykelturisme i Tyskland. Rapport Fahrradtourismus in Deutschland. Eksempler på nye vandreruter kan læses i DVLs Hærvejstest Hærvejen 2009 til fods. 11

bagagetransport det er altså muligt at hæve døgnforbruget, men det kræver naturligvis, at tilbuddene er til stede. Donau Radweg, der besøges af mere end 150.000 cyklister årligt, er ét eksempel på en sådan gennemkommercialiseret cykelrute med bagagetransport, cykelleje og service, cafeer og overnatningssteder langs strækningen. 6 Af vandreruter kan fx nævnes de tyske Spessart Weg, Uplandssteig og Harzer Hexen Stieg, der beskrives og markedsføres som oplevelser i sig selv. Det kan desuden nævnes af danske Vagabond Tours, der bl.a. laver incomming vandreturisme på Øhavsstien på de sydfynske øer men også gerne vil lave på Hærvejen, når infrastrukturen er lidt mere udbygget, i 2010 fik Børsens Gazellepris. Der er potentiale i den form for turisme men det kræver investeringer og fælles fokus fra regioner, kommuner, turismeorganisationer, Naturstyrelsen, erhverv, LAG m.fl. I Region Midtjylland og Region Syddanmark har man i perioden 2008 2011 gennemført projektet Hærvejen et moderne oplevelsesrum med historiske rammer. Der er gennemført analyser og tests, fremstillet nye formidlingsmaterialer og sat gang i en produktmodnings og pakketeringsproces samt markedsføring. Den viden og erfaring, projektet har bibragt, kan man trække på i Nordjylland, og på sigt bør der etableres en overordnet, tværkommunal og tværregional koordination i forhold til hele Hærvejens drift, udvikling og markedsføring. Hvor stort det turismemæssige potentiale på Hærvejen præcist er, kan man ikke svare på. Indikatorer, der peger på et voksende potentiale, er bl.a. At aktører og turistbureauer melder om stigende interesse for og øget antal besøgende på Hærvejen At den nye hærvejsguide sælger siden maj har Viborg Turistbureau solgt 1500 eksemplarer nyt tal At de få hærvejspakker, der i dag sælges fra turistbureauerne, er interessen stærkt stigende. I 2010 solgte VisitViborg 4 cykelpakker, i 2011 23. I Kruså sælger man 3 4 pilgrimspakker om ugen At besøgende på haervej.dk steg fra 3.785 i maj måned i 2010 (hjemmesidens første år) til 8.156 i maj måned i 2011 At herbergerne melder om stigende interesse fra 2.300 pilgrimme i 2009 til 2.600 i 2010 og 3.100 i 2011. Indikatorer, der peger på, at Hærvejen har eller ved de rigtige investeringer kan få det, som moderne turister efterspørger, er bl.a. VisitDenmarks markedsundersøgelser, der viser, at feriemotiverne på DKs nærmederkeder er natur og landskaber, venlige mennesker, tryghed og gode overnatningsmuligheder. Undersøgelse, der viste af naturen var det vigtigste motiv for udenlandske gæster til at vælge DK ( Natur er ligeledes en stærk association til Danmark og et rejsemotiv for flere af landene. Natur i Danmark ses i betydningen smukt landskab, fredeligt, rent og sundt land ). Midtjysk Turisme har i projektet Fra offline til online udarbejdet et omfattende materiale på alt 24 målgrupper og disses online adfærd herunder gruppen af 45+, i undersøgelsen kaldet Guldhornene, der i Holland udgør 1,747 mio. og i Tyskland 12,64 mio. Guldhornene efterspørger netop det produkt, som Hærvejen med et løft kan tilbyde. 6 Se mere på www.donau radweg.info og www.haervej.dk Partnerforum 12

Hærvejen er et godt brand, og dens historie og mange kulturspor samt den meget varierede natur gør den unik og den er allerede tematiseret som oldtids og pilgrimsvej. I forhold til international markedsføring har Hærvejen derfor et stort potentiale, idet det er temaruter, der efterspørges vinruter, kunstruter m.v. Desuden er økoturisme, sundhedsturisme m.v. i vækst. En helt ny undersøgelse af moderne mennesker forventninger til deres ferie, som Visit Denmark har udgivet i august 2011, er spændende læsning, når man skal vurdere Hærvejens potentiale som feriedestination og produktudvikle den. Analysen hedder Fremtidens rejsebehov ændringer i forbrugeradfærd påvirker fremtidens rejsebehov og er udarbejdet af Lighthouse Cph A/S. [Rapporten konkluderer følgende om moderne turisters forventninger til ferie generelt: Højere levestandard, højere materiel standard, øgede forventninger til, hvad livet skal indeholde og en voksende oplevelse af mangel på tid øger interessen for immaterielt forbrug heriblandt oplevelses og rejseforbrug. Samtidig tegner dig sig også et tydeligt billede af forbrugere, som har prøvet, købt, set og oplevet lidt af hvert og som derfor i stigende grad søger det unikke, det skarpt profilerede, det specialiserede, det anderledes, det særlige og det grænseoverskridende. Eksemplerne på, hvad forbrugerne søger illustrerer et markant skift fra, at man som rejsende før var iagttager og objekt til at man som rejsende nu er deltager og subjekt i oplevelsen. Rapporten undersøger adfærdsændringer i hverdagsliv og rejseadfærd her og nu og kigger på den baggrund på, hvad det betyder for fremtidens rejsebehov. Dette er naturligvis interessent, når Hærvejen skal udvikles som rejsedestination for hvad er det turisterne efterspørger nu og i fremtiden? Moderne forbrugeres hverdagsliv er præget af følgende temaer økonomisk velstand travle hverdagsliv høje forventninger til livet individualisering og specialisering] På baggrund af den analyse af forbrugernes / turisternes liv fremhæves følgende 3 tendenser som de vigtigste, når ferierne skal vælges i fremtiden: Speicalisering. Udforskning. Reconnect. Specialisering Sæt den enkelte forbruger i centrum ved at sammensætte og formidle valgfrihed i aktiviteter eller skarpt profilerede og specialiserede tilbud og hermed imødekomme folks stigende behov for specialiserede og individualiserede produkter. Koncepter snarere end destinationer især når den geografiske afstand er lille Udforskning At udforske indefra fx deltage i restaurering, møde med lokale, bondegårdsferier + udforske sig selv og egne grænser fysisk, mentalt, spirituelt. Behov for at udforske det ægte, det farlige, det 13

særlige, det grænseoverskridende og for at opleve destinationer som de virkelig er. Oplevelser som kan berige og som er anderledes. ikke er nok at forbrugerne får mulighed for at iagttage det ægte de forventer at deltage og være del (og helst centrum) i den autentiske oplevelse. Reconnect Med Catch up aktiviteter forsøger forbrugerne at indhente og kompensere for hverdagens mangel på samvær. Ferierne og korte breaks bruges til at indhente det forsømte, hvor folk kan dyrke deres passioner med ligesindede. Opleve værdifuldt samvær med mennesker, der betyder noget. Disse tre rejsebehov er ifølge undersøgelsen i voldsom udvikling i alle landene (nærmarkederne +brik). Desuden Autenticitet Selvoptimering Nichetilbud Koncepter Pilgrimsrejser nævnes specifikt i undersøgelsen som en ferieform, der imødekommer flere af disse (post)moderne turisters forventninger: Pilgrimsrejser er i vækst på tværs af alle lande. Dertil kommer at mere end 40.000 gæster årligt tager et ophold i stilhed på de europæiske klostre. Dette er ikke nødvendigvis tegn på, at folk er blevet mere religiøse, men derimod en tegn på en søgen efter individuel fordybelse og åndehuller. Dette citat fra ReisGuides.com formidler blandt flere andre disse klosterophold og motiverer en sådan rejse på denne måde: ReidsGuides.com aims to bring true adventure whether cultural or physical, cerebral or culinary back to the art of travel so that we can each return home from vacation with a richer, deeper understanding of wherever our travels take us. These religious guesthouses charge rates anywhere from $50 to $210 for a double, but most prices for a double room hover in the $80 to $120 range, prayers for your immortal soul included. Fra: reidsguides.com/t_h/t_h_convents.html E magasinet Rejselivs tema om pilgrimsrejser fremhæver Caminoen www.caminoen.dk/ Groagh Pathick i Irland én dag på ét bjerg, Groagh Patrick, der ligger i det vestlige Irland og besøges af over 15.000 pilgrimme fra hele verden på den såkaldte Reef Sunday sidste søndag i juli. Det 764 meter høje Groagh Patrick betragtes som et helligt bjerg, fordi Irlands skytshelgen, Saint Patrick, tilbage i år 441 ifølge historien fastede i 40 dage på toppen af dette bjerg, og vandringen 14

mod toppen på sidste søndag i juli er foregået hvert år siden. De senere år har Irlands ærkebiskop stået i spidsen for den cirka to timer lange pilgrimsvandring til toppen. www.croaghpatrick.com/ Pilgrimsruten Via Francigena er for de virkelig engagerede. Ruten, der går fra Cantebury i England til Rom i Italien, er 1.800 km lang. www.viafrancigena.com/ Sct. Olav i Norge til Nidaros www.pilegrim.info Det er også vigtigt at nævne, at Hærvejen allerede formidles i vigtige udenlandske guides nemlig i cykelserien Bikeline fra det østrigske forlag Esterbauer (esterbauer.com), der pt. er i færd med at nyoversætte og genudgive Hærvejen Oksevejen Også den hollandske cykelspecialist fietsvakatiewinkel.nl formidler Hærvejen som Jyllandsruten med mange spor fra vikingetiden. Den er beskrevet som en let rute med varieret landskab og flere spændende vikingespor, og knyttes sammen med Sverige og Norge og Sct. Jakobs vej til Santiago. Man bør gå i dialog med forlaget vedr. den nordjyske ruteføring og formidlingen af denne: 15

http://www.fietsvakantiewinkel.nl/2www/m.php#routekaart 16

Beskrivelse af de tre ruter De nye forslag til vandreruter er beskrevet forskelligt fra kommune til kommune. Det følgende skal derfor ikke ses som en dækkende beskrivelse af de nye vandreruter samt cykelruten men som foreløbige optegnelser til brug for et hovedprojekt. De ansvarlige for detailplanlægningen i kommunerne se bilag Kontaktpersoner i kommunerne. 1. Viborg Aggersund Hirtshals Karen Jensen, DVL og Viborg Pilgrimscentrum har udført et stort researcharbejde i marken på strækningen fra Viborg over Testrup og Års til Aalborg som følge af Viborg Pilgrimscentrums årlige Sct. Kjeldsvandringer. Dette forslag har Vesthimmerland og Viborg kommuner tilsluttet sig. Fra Viborg Domkirke til Hjarbæk (ca. 17 km) Fra Viborg Domkirke gennem Mogensgade og vest ud ad Viborg by til Undallslund Plantage, der er det største samlede skovområde, som Viborg kommune ejer, Fiskbæk Kirke, Hjarbæk fjord (vildtreservat) og Hjarbæk, Viborgs gl. havneby, siden fiskerby. Nogle stræk på Himmerlandsstien. Overnatnings og indkøbsmuligheder i Viborg og Hjarbæk. Variant: Mod nord til Rødding nord på gennem Sødal og Dalsgårde til den lille kullede Pederstrup Kirke (m. løvefont) over Løvel Bro/Himmerbro og Bjerregrav ca. 20 km. Mere autentisk og direkte vej ud af Viborg mod nord; Sødal Skov (smuk og gl. skov, 1½ m bautasten og 4 flotte hulveje MEN privat skov!), sti mellem Rødding Sø og Batum (m. Bystævne ), Hvolris jernalderlandsby. Ønskes: Stiforløb nordfor Loldrup Sø. Overnatning i Viborg, indkøb i Viborg, Rødding, Bjerregrav. Hjarbæk til Skringstrup (ca. 14 km) Fra Hjarbæk ad en gl. kirkesti til Vorde (nu: Hulagersti). Lille omvej omkring Vorde Bavnehøj (og Galgehøj v. Vorde Birketing) (Viborg kommunes højeste punkt på 58 m), hvor der er en fantastisk udsigt ud over Hjarbæk fjord og omgivende landskab. Med Himmerlandsstien over Skals Å v. udmundingen og gennem Skals til Skringstrup (m. Himmerlandsstien). Overnatningsmulighed i Skringstrup og Skals. Indkøb i Hjarbæk, Skals og? Busser: flere busser og busstoppesteder Skringstrup til Ålestrup (20 km) Med Himmerlandsstien ud ad Skringstrup, med skovvej til Borup Bro (over Simested Å) til smukke Borup Hede og Skindersbro (masser af hulveje i vifte = gl. overgangssted, bro fra Vikingetid til 1600 tallet, Tinghøj og Galgehøj, Rings Herredsting, Rinds Herreds Krønike. Fredet i 70`erne). Mindrup Kirketomt (sognet nedlagt omkring år 1600 pga sandflugt. Kirkegården med de to gravhøje, hvorfra der er smuk udsigt, er markeret), over åen igen til Kallestrup, Gl. Hvam (romansk kirke) (til Gl. Hvam kunne der etableres en god vandresti langs Simested Å Viborg kommune), Lille Restrup (herregård bygget i kampesten (overnatningssted)), Ålestrup (DKs cykelmuseum, Den Jydske Rosenpark med over 200 fks. Roser). Overnatning og indkøb i Ålestrup (vandrerhjem, hotel, camping) + Lll. Restrup. 17

Ålestrup til Års (ca. 16 km) Ad markvej til Testrup Kloster/Hospital (indtil 1748 et hospital. I dag kirke, ruiner, helligkilde (Sct. Søren) og Testrupgård (Spor i landskabet). Herberg under etablering i Testrup gl. skole. Autentisk både historisk og moderne pilgrimsstation mellem Aalborg og Viborg). Ad banen (Himmerlandstien) til Års eller mere spændende til dels ad banen, dels ad små asfalterede veje, dels ad markveje. Problem mellem Gislum og Års. Stenildvad syd for Års (Lerkenfelt å), ældgammelt vadested, tidligere 20 gravhøje, skattefund. Sti langs åen i Års. Flotte museer i Års. Med bl.a. Skarp Salling og Gundestrup karene. Evt. afstikker til Østerbølle Oldtidsboplads (2 3 km vest for Testrup) og til Borremosefæstningen (ca. 5 km fra Gislum). Indkøb og overnatning i Sjøstrup Søndergaard B&B, Års. Års til Aggersund to muligheder Ikke noget konkret forslag til rute. Himmerlandsstien eller dele af den kan bruges. Bus nr. 57 Års Aggersund Løgstør kan evt. inddrages. Enten ad Himmerlandsstien til Løgstør via Hornum, Sjørup Sø, Sjørup kirketomt, plantager og på kanten af de himmerlandske heder (ca. 25 km). Års Løgstør/Aggersund evt. delt i to v. Gatten, hvor der er flere overnatningssmuligheder. Eller gennem Års skov, Jenle Plantage, De himmerlandske Heder m. hulveje, gravhøje m.v., Skarp Salling, og enten Næsby kirke Aggersund eller til Løgstør (overnatning) Bl.a. stenkiste i Blære, flere kirker bl.a. Skarp Salling og Næsborg, Overnatning? Omkring Gatten svømmehal m.v. Der er shelterpladser i både Jenle og på De himmerlandske Heder Aggersund Lerup/Fosdalen eller Fjerritslev Jammerbugt udarbejder forslag. Mulighed 1: Aggersund Bejstrup Haverslev Tingskoven Lerup Tranum Mulighed 2: Aggersund Husby Hole Fjerritslev Svinkløv. Løgstør Fjerritslev kunne udgøre en dagstur. Under 20 km. Måske til Jetsmark Idrætscenter / Vandrehjem. Pandrup/Jetsmark Idrætscenter/Vandrehjem Løkken Vandrehjem Bl.a. Jetsmark Kirke m. runesten. Thise Bakker. Gimlegård vikingegård m. aktiviteter. Løkken vandrehjem Lønstrup Børglum Kloster. Rubjerg knude museum og kirke. Mårup kirke. Museum Lønstrup Hirtshals (for lang til dagstur) Liver å og Vandplasken. Tornby Klitplantage + dysse og gl. købmandsgård. Museer og kirker m.v. i Hirshals. 18

2. Viborg Testrup Aalborg Frederikshavn Fra Viborg til Års se ovenfor Års til Veggerby Skole (16,5 km) Cykelsti mod Halkjær å (Nibe Hvlapsund natursti), (ny sti på østsiden af Halkjær å?). Over åen til Skivum (rom. kirke), Højris Mølle (Sønderup ådal, Skivum Krat og Højris Mølle (fredet). Området ejes af DKs Naturfond. Der er planer om et projekt mellem DN, Friluftsrådet og Rebild samt Vesthimmerlands Kommune ved Højris Mølle, her tænkes også i vandrefaciliteter m.m.), til Veggerby gl. Skole, syd for Veggerby (B&B). [Flotte gravhøjerækker nord for Års (Jørgen Østergaard) ] Overnatning: Års og Veggerby gl. skole B&B. Indkøb: Års! Veggerby Skole til Svenstrup (21 km) Veggerby kirke, Byrsted, Øster Hornum, Godthåb, Svenstrup. Spor i landskabet langs Binderup å. Bl.a. Øster Hornum, gl. herredsby, ting og galgehøj, stor flot romansk kirke m. Sct. Kjeld figur. Ridemandsmølle og Møllestien i Godthåb. Godthåb Hammerværk (museum tidlig dansk industri), Overnatning og indkøb: Øster Hornum. (fx bus nr. 102 fra Gothåb eller Svenstrup) Svenstrup til Aalborg (11 km) Fra Svenstrup til Aalborg C. Aalborg C bl.a. Budolfi kirke, Vor Frue Kirke, Gråbrødrekloster, Aalborg Kloster Helligåndsklosteret, museer m.v. Aalborg Pilgrimscentrum? Aalborg Vodskov (Nymarksminde) ca. 13 km gennem Hammer Bakker til nordfor Grindsted (kommunegrænse) (evt. til Hammer kirke i stedet mere autentisk?) To muligheder gennem Brønderslev kommune en vestlig og en østlig Vestlig: over Ørum, Klokkerholm (Hellevad), Allerup. Bl.a. v. Klokkerholm Byrhøj og Stentinget = betydningsfuld handelsplads i vikingetid: mindst 51 gravhøje, Nikolaus Helligkilde, Kvindbjerghøje flot udsigt. Vanskelig med overnatning. Østlig: Try Dronninglund over Jyske Ås Dorf Kirkeby. Lettere med overnatning fx Nymarksminde B&B (v. Vodskov), Holtegård B&B, Hotel m.v. i Dronningslund,. Sæby mange overnatningsmuligheder. 19

Ruten Aalborg Frederikshavn lægges fast i et hovedprojekt. Færge til Göteborg og til Oslo. Mulighed for træbåd Hærvejens cykelrute Viborg Hobro Rold Skov Aalborg Frederikshavn Ruten er etableret som Nationalrute 3 og Hærvejen af Nordjyllands Amt i 1991. Ruten fra Viborg og nordpå er imidlertid aldrig blevet en integreret del af Hærvejen som begreb og destination fx er den ikke med i de udgivelser og hjemmesider, der findes om Hærvejen i dag. Det skal der rettes op på i et hovedprojekt. Desuden trænger ruten til et eftersyn og en opgradering i forhold til forløb og skiltning. Ruten forløber i hovedtræk således i dag: Viborg via Vammen, Lindum Skov, Nørre Onsild til Hobro Hobro via Vebbestrub, Rold til Rebild Rebild via Gl. Skørping, Volsted, Ferslev til Aalborg Aalborg via Vodskov, Hammer Bakker, Hjallerup til Dronninglund Dronninglund via Jyske Ås, Øster Vrå til Frederikshavn Og passerer bl.a. Trinderup monumentet. Apotekerskoven v. Nørre Onsild. Rold Skov. Blåkilde m.fl. Rebild Bakker. Gl. Skørping. Aalborg. Hammer Bakker. Jydske Ås m.v. Kommunerne har søgt Vejdirektoratet om følgende ændringer: Om de enkelte forløb: 1. Nord for vej 29 følges cykelsti til Døstrup og herfra langs dalen med Døstrup Bæk til Vebbestrup. Herfra via Nysum til Rold og ad cykelsti til Arden. Ruten får herved et smukkere og mere trafiksikkert forløb end i dag. Ligeledes kobles Rold på ruten. Her er kro med turistinformation (flyttet fra Arden) samt cirkusmuseum. 2. Fra den nordlige udkant af Arden by føles en vestligere rute end i dag til Stendalsvej. I stdet for at dreje af mod Rebild følger ruten Store Stendal og Gravlevdalen og Nørreskoven frem til Rebild Kirkevej. Ruten får herved et meget mere varieret forløb gennem skoven og for foden af Rebild Bakker. Man kommer forbi områdets store kilder og får et helt andet indtryk af landskabets skønhed end i dag. Der afmærkes til Rebild, så cyklisterne kan tage turen den vej, hvis de ønsker. 20

3. Efter Poulstrup Sø ledes ruten vestover til det rekreative område Østerådalen. Herigennem går der cykelsti helt ind til Aalborg centrum. Cyklisterne undgår den hårdt trafikerede indfaldsvej Gugvej/Sønderbro og får dermed en bedre indkørsel til eller udkørsel fra Aalborg. 4. Limfjordsbroen Hammer Bakker På Nørresundby siden af Limfjorden lægges ruten via en ny, rekreativ cyklerute der er anlagt i det gamle havneområde. Derved undgås det, at cyklisterne skal anvende den stærkt trafikerede Østerbrogade og Østergade frem til Hjørringvej. 5. Nord for Øster Vrå, ved Søholt, føles regional cykelrute 61 (Bangsboruten) til Frederikshavn. Her handler det først og fremmest om synergi. Frederikshavn bliver dansk endestation for Hærvejens vandrerute. Derfor giver det god mening at flytte cykelruten, så der er sammenfald. Strækningen Søholt Skiveren bevares som regional cykelrute, så der fortsat er sammenhæng i rutenettet i det nordlige Vendsyssel. Kommunernes kontaktpersoner Hjørring Frederikshavn Brønderslev Jammerbugt Bente Mouritzen Arkitekt, planmedarbejder Hjørring Kommune, Plan & Udvikling 7233 3251 bente.mouritzen@hjoerring.dk Line Søndergaard Schulz Urban Designer Frederikshavn kommune, Center for Teknik og Miljø, Plan 9845 6275 lssc@frederikshavn.dk Bodil Bjørn, Planlægger Brønderslev kommune, Udvikling og Planlægning 9945 5503 Bodil.Bjorn@99454545.dk Finn Hagedorn Turistchef Jammerbugt kommune 72578971, mobil: 41913971 fha@jammerbugt.dk 21

Aalborg Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Peter Pindstrup Landdistriktskonsulent, Aalborg kommune, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling 99 31 19 46, mobil: 25 20 19 46 pp sbu@aalborg.dk Karin Winther Naturvejleder Vesthimmerlands kommune, Park, Havn og Natur 30324939 kwi@vesthimmerland.dk Uffe Westerberg Projektleder, Rold Skov Natur og Kulturcenter 23 33 50 88 projektleder@roldskov.info Inger Taylor Miljøvejleder, udviklingskoordinator Mariagerfjord Kommune, Miljø og Tekniksekretariat 97 11 36 12, Mobil 23 33 50 81 intay@mariagerfjord.dk Bilag : 1. Pressemeddelelse fra forprojektet 2. Artikel fra Nordjyske 11.11.2011 3. Kort over forslag til hærveje i Nordjylland 4. Kort med forslag til hærvejenes ruteforløb i Himmerland 5. Kort med forslag til hærvejenes ruteforløb i Vendssyssel 22

Pressemeddelelse, 03.10.2011 Vandreruten Hærvejen på vej til Nordjylland Otte nordjyske kommuner undersøger i løbet af efteråret sammen med Region Nordjylland mulighederne for at etablere en eller flere Hærveje i Himmerland og Vendsyssel. Det er et forprojekt, der skal vise muligheder og økonomisk potentiale. De ni parter har ansat Gunhild Øbye Nielsen som leder af forprojektet, og de kommende uger vil hun gennemføre en workshop i hver kommune for at lytte til alle med ideer og engagement, som kan bidrage med input til en potentiel hærvej. Gunhild Øbye Nielsen har arbejdet med Hærvejen syd for Viborg, der i mange år har været en vandrerute med stigende popularitet. I dag stopper ruten altså i Viborg, men der er stigende pres fra såvel vandreorganisationer som turisterhverv for at få hullet mellem domkirkebyen og Hirtshals/Frederikshavn lukket med en afmærket rute. Også i Norge og Sverige arbejdes der med vandre- og pilgrimsruter fra Larvik/Tønsberg og Göteborg. De ni partnere i projektet er meget bevidste om, at en ny vandrerute skal have så bred en appel som muligt. Den skal kunne bruges såvel til en kortere søndagstur for lokalbefolkningen som til langtursvandring for vandreturister og pilgrimsvandrere. Syd for Viborg har Hærvejen altid fulgt den jyske højderyg. Det gælder ikke i Nordjylland, hvor den historiske hærvej har haft flere ruteføringer gennem tiderne. Det gør opgaven mere kompliceret, men ikke mindre spændende. Blandt kriterierne for at udvælge en eller flere ruter er smuk og inspirerende natur, kulturhistoriske steder, overnatningsmuligheder, spisesteder og ikke at forglemme stille natur med plads til refleksion. En ny Hærvej skal være med til at skabe omsætning og arbejdspladser, så ruteføringen skal prioriteres i forhold til erhvervsmuligheder og turisme. Forventningen er, at der undervejs i forprojektet dukker nye og spændende ideer op, så der måske ikke kun bliver én ny hovedrute, men også sideruter og lokale afstikkere til spændende oplevelsesrum, der er en omvej værd.

Det er bl.a. disse ting, de lokale workshopper i uger 41 og 42 skal hjælpe med at finde. Alle interesserede får mulighed for at bidrage med input til materialet, der senere ligge til grund for den endelige udvælgelse af, hvor Hærvejen i det nordjyske skal placeres. Inden jul gør parterne fælles status og beslutter, om der skal søges midler til et egentligt projekt. Kommunerne i projektet er Brønderslev-Dronninglund, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg. Forprojektet er støttet økonomisk af Vækstforum Nordjylland. Forprojekt Hærvejen i Nordjylland Workshop-datoer og kontaktpersoner i de enkelte kommuner: Brønderslev: onsdag den 5. Oktober. Kontaktperson: Bodil Bjørn 99 45 55 03, bodil.bjorn@99454545.dk Frederikshavn: Dato ikke fastlagt. Kontaktperson: Line Søndergaard Schulz, 98 45 62 75, lssc@frederikshavn.dk Hjørring: Tirsdag den 11. oktober kl. 19. Kontaktperson turistchef Børge Søndergaard, 72 33 48 13, boerge.soendergaard@hjoerring.dk Jammerbugt: Tirsdag den 11. oktober kl. 14. Kontaktperson: Turistchef Finn Hagedorn, 41 91 39 71, fha@jammerbugt.dk Mariagerfjord: Torsdag den 6. oktober kl. 17.30 på Fyrkat Møllegård. Kontaktperson: Inger Taylor, 97 11 36 12, intay@mariagerfjord.dk Rebild: Tirsdag den 4. oktober kl. kl. 10-13 på Kulturstationen i Skørping. Kontaktpersoner: Turistchef Bodil Christensen, 99 88 90 00 og Uffe Westerberg, Rold Skov Natur- og Kulturcenter, 23 33 50 88

Vesthimmerland: Søndag den 9. oktober 12-15 på den gamle skole i Testrup. Kontaktperson: Karin Winther, 30 32 49 39, kwi@vesthimmerland.dk Aalborg: Mandag den 3. oktober kl. 11.30-15. Kontaktperson: Peter Pindstrup, 99 31 19 46, pp-sbu@aalborg.dk Region Nordjylland: Kontaktperson: Mette Arleth, 96 35 13 25, mea@rn.dk Projektleder: Gunhild Øbye Nielsen, tlf. 29 70 86 19 - gon@visitviborg.dk

8 Indsigt NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 11. december 2011 Vi går og går Trosturister: Nordjysk pilgrimsrute på vej med succes - også for ikke troende Fakta {{ Et voksende antal turister søger ro og fordybelse i deres fritid. Pilgrimsrejser er i vækst på tværs af alle lande. Dertil kommer at mere end 40.000 gæster årligt tager et ophold i stilhed på de europæiske klostre. Dette er ikke nødvendigvis tegn på, at folk er blevet mere religiøse, men derimod et tegn på en søgen efter individuel fordybelse og åndehuller. Kilde: Fremtidens rejsebehov, VisitDenmark, 2011 Af Charlotte Rørth charlotte.roerth@nordjyske.dk Den ene fod foran den anden. Det knaser sprødt. Ind i mellem blødt. Igen og igen. Himlen er over skuldrene, solen rammer i nakken, frostluften render i lungerne. Det er svært at være sur, men let at tænke, når man går, om det så bare er en morgentur en torsdag bag Svenstrup Kirke. Også jeg er en blandt de millioner, der drømmer om en dag at vandre en af de lange ture, som tusinder og atter tusinder har gået før. Alene sidste år gik 270.000 ad den spanske pilgrimsrute fra Pyrenæerne til Santiago de Compostela. Hvor mange, der er gået til Rom eller Jerusalem gøres ikke op, men det er i den grad i tidens ånd at ville vandre ad stier ladet med ikke blot spiritualitet, men i lige så høj grad med natur og kultur, historie og kirker, fællesskab og motion, frisk luft og ganske enkelt fred og ro fra hverdagens faren frem og tilbage. - Pilgrimsvandringer passer perfekt til vores tid, fastslår ikke alene professor i teologi Viggo Mortensen, men også fra en helt anden købmandsmæssig kant analysechef Claudia Andersen fra Visit- Denmark. - Det er lige den slags ferier, fremtidens turister er interesserede i, siger hun, Det ved en af landets hastigst voksende virksomheder allerede. Vagabond Tours er landets førende på vandreturisme og har alene i år sendt 4000 af sted på pilgrimsture både herhjemme og udenlands. 20 procent flere end sidste år. - Og det er ikke kun troende eller hærdede vandrere. 15 procent har aldrig gået før, fortæller direktør Hanne Andersen. Også for landets første pilgrimspræst Elisabeth Lidell i Aarhus Stift har tiderne virkelig ændret sig radikalt. - For ti år siden blev jeg grinet af. Latterliggjort, husker hun, der i 2009 fik en kollega i pilgrimspræst Anette Foged Schultz i Viborg Stift. - Nu breder det sig som en steppebrand. Der er endagsvandringer overalt i landet. Kristeligt Dagblad vil overtage min hjemmeside om pilgrimsvandringer. Universitetet og alle andre siger med det samme ja til at holde oplæg på pilgrimskonferencen til januar. Tusinder rejser af sted til udlandet. Pilgrimsbevægelsen har virkelig fået fodfæste, siger Elisabeth Lidell. Alle fire nikker de derfor ja til, at det vil være en god investering for Nordjylland at få forlænget den danske pilgrimsrute, Hærvejen, fra Viborg op til Hirtshals og Frederikshavn, så vandrere kan gå ad mærkede ruter hele vejen gennem Europa til eller fra Trondhjem og Vadstena til eller fra Jerusalem, Rom eller Santiago. Fra ildsjæle til samlet indsats - Nordjylland er the missing link, siger projektleder Gunhild Øeby Nielsen, som 15. december fremlægger et forslag til ruter gennem Nordjylland efter i seks måneder at have haft syv workshop med op til 200 deltagere. - Pilgrimmene driver det frem, men der er meget stor interesse fra mange sider, erfarer hun om arbejdet, der nu fører ruten fra ildsjælenes lejre over i et mere officielt, offentligt regi. Mange har især i de senere år været aktive i Nordjylland for at få afmærket og fortalt om ruterne, der kan gå og har gået flere veje, men nu er der enighed om at fremlægge forslaget, som det ses på kortet her på siden. - Ideen er at få et hovedprojekt i gang næste år med anlæggelsen af to primære vandreruter med skiltning og oplevelses- og overnatningsmuligheder og så markedsføre dem sammen med den cykelrute, der i dag lidt forvirrende kaldes Hærvejen og går fra Viborg til Skiveren, forklarer Gunhild Øeby Nielsen. Endnu er der end ikke overblik over investeringernes omfang. Nogle steder skal de otte involverede kommuner for eksempel helt konkret ind og hælde stabilt grus eller andet ud for at skabe en sti, andre steder er der lige til at gå til. De otte og Vækstforum under regionen har betalt forprojektet, men også turistbranchen skal involveres tæt. Belært af arbejdet med Hærvejen mellem Padborg og Viborg, der allerede gik i gang i 1989, vil man fra begyndelsen heroppe tænke overnatning og indkøb med ind i planlægningen. - Sydover blev det mest tænkt som endagsture, men nu er tiden mere til langdistanceture, reelle vandreferier over flere dage, forklarer Gunhild Øeby Nielsen. Det er Hanne Andersen, Vagabond Tours helt enig i. - De, der vandrer i dag, vil have ro til turen. De vil have en pakkerejse, hvor de ved, hvor de skal sove og spise, og de vil have bagagen kørt, erfarer hun om kundegruppen, der typisk er over 50 år.... fortsættes side 10... En årle morgen bag Svenstrup Kirke kan man gå som pilgrim på vej til Santiago de Compostela, Rom eller Jerusalem. Nordjylland er på vej til at få markeret den manglende del af pilgrimsruten fra de hellige byer helt til Trondhjem.Foto: Torben Hansen

Søndag 11. december 2011 NORDJYSKE Stiftstidende og går» Herre vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den. Den hellige Birgitta af Vadstena s (1303-1373) pilgrimsbøn Indsigt 9

10 Indsigt NORDJYSKE Stiftstidende Søndag 11. december 2011 Fakta {{En samling af forslag til ture kan ses på www.pilgrim-nordjylland.dk {{Viborg stift samler sine aktiviteter på www.viborgpilgrimscentrum.dk {{Samlet information fra det meste af landet kan ses på www.pilgrimsvandring.dk Læs mere om Nordisk Pilgrimsseminar 13.-15. januar, der er arrangeret af blandt andre Elisabeth Lidell på www.elisabethlidell.dk. Foredrag af blandt andre professor Viggo Mortensen og den svenske biskop emeritus Martin Lind {{Der er flere arrangører af pilgrimsrejser blandt andre www.anbjerre.dk og www.vagabondtours.dk HIRTSHALS {{Den lange pilgrimsrute går fra Trondhjem ned gennem hele Europa. Der er flere ruter. Den mest kendte er Caminoen fra Pyrenæerne til Santiago de Compostela i Nordspanien. En kvart milliard gik i det hellige år 2010, da apostlen Jakobs helligdag 25. juli var en søndag. Læs mere fra pilgrimskontoret under katedralen i Santiago de Compostela www.peregrinossantiago.es også på engelsk {{Den danske forening har fået 33 procent flere medlemmer fra 2010 til 1389 i 2011 og udstedte 75 procent flere pilgrimspas, 2166 {{www.santiagopilgrimme.dk {{I Norge hedder de Olavsvegene. De begynder eller slutter i Nidaros domkirken i Trondhjem. Meget af arbejdet er officielt koordineret. www.pilegrim.info {{I Sverige er Svenske Kyrkan aktiv med pilgrimsleder, BØRGLUM KLOSTER som de kaldes. www.svenskakyrkan.se Der mangler stadig afmærkning på noget af ruten Göteborg-Oslo og fra Göteborg til den hellige Birgittas kloster i Vadstena SKAGEN HJØRRING FREDERIKSHAVN ØSTER VRÅ K E J Y S - Man kan finde sig selv derude, erfarer Ann Bjerre, der fandt sit job tomt og hult efter at have vandret. Så hun sagde op og arrangerer nu pilgrimsrejser i stedet. 100 har været af sted alene i år, hvor hun også har udgivet Vandringen om sine ture ad gamle pilgrimsruter. Å HJALLERUP DRONNINGLUND VESTBJERG FJERRITSLEV NØRRESUNDBY AALBORG LØGSTØR STØVRING - For 10 år siden blev jeg grinet af. Latterliggjort. Nu breder det sig som en steppebrand, siger pilgrimspræst Elisabeth Lidell, Aarhus Stift. SKØRPING AARS ROLD SKOV ARDEN TESTRUP AALESTRUP HOBRO SKALS LØGSTRUP - Jeg tror egentlig, jeg må sige, at folk først og fremmest vandrer, fordi de keder sig, siger professor Viggo Mortensen, Aarhus Universitet. S VIBORG Sådan kan Hærvejene i Nordjylland komme til at forløbe. Den røde streg er forslag til en ny, afmærket vandrerute fra Viborg op gennem Himmerland og Vendsyssel. I Vendsyssel er ruteforløbet ikke endeligt fastlagt. I Aars deler vandreruten sig. Den lilla streg viser forslaget til en vestlig rute over Aggersund til Børglum og Hirtshals. Den blå streg viser den eksisterende cykelrute kaldet Hærvejen. Den skal også i fremtiden først og fremmest være en cykelrute, men ruten lægges om nogle steder, så den også kan bruges til vandring. Grafik: Jette Klokkerholm efter oplæg fra Kaj Bolvig Hansen, Mariagerfjord Kommune SÆBY

Søndag 11. december 2011 NORDJYSKE Stiftstidende Indsigt 11 I middelalderen gik op mod hver fjerde europæer på en af de katolske pilgrimsvandringer, blandt andet her til katedralen i Santiago de Compostela opført 1075-1122 ovenpå apostlen Jakobs grav. Ved reformationen forbød den protestantiske kirke vandringer, men siden årtusindskiftet har også den taget vandringerne til sig. - Organisering af overnatning og mad er helt afgørende for, om ruten i Nordjylland får succes. Det mangler der på Hærvejen sydover, hvor der ikke er hoteller i nærheden. Herbergerne kan man ikke reservere på forhånd. De er fine for dem, der selv vandrer ud i det blå, men ikke til den gruppe af vandrere, der er flest af i Danmark i dag, siger Hanne Andersen, der sagtens vil kunne sælge pakkerejser til Nordjylland. - Helt bestemt. Der er publikum til det. De har pengene, og er parate til nye rejsemål - hvis det er godt nok. De kræver ikke luksus, men det skal ikke være primitivt, understreger hun. - Infrastrukturen skal være i orden, siger også Lars Enevold Pedersen, direktør VisitNordjylland, der ser pilgrimsture som en del af markedsføringen af det gode liv. - Det ligger lige i tråd med det, Nordjylland ellers står for. Her er der ro til at finde sig selv, ikke, spørger han retorisk og vil trods glæden ikke lægge et eksakt antal kroner og øre frem, ej heller skønne på provenuet af den nye gruppe tilrejsende. Heller ikke analysechefen i hovedforeningen Visit Denmark, Claudia Andersen, kan forudsige, hvor mange flere turister, der vil komme. - Men hvis der sørges der for overnatningsmuligheder og god mad, vil det være en succes for især de voksne, der i løbet af få år vil overhale familierne i antal, forsikrer hun ud fra den nye rapport Fremtidens rejsebehov. - Det er ikke volumenturisme, erkender også Lars Enevold Pedersen, men det er der fremover ikke ret meget, der er. - Vi skal satse på mange små nicher, og det her er en af dem, siger han, der også vil sælge denne nye historie om Nordjylland internationalt. - Men den vil også have værdi for alle dem, der i forvejen er her på ferie, forudsiger han. Ikke kun for troende Ingen af de involverede vover at komme med bud på, hvor mange mennesker, en afmærket rute kan tiltrække. Men alle er de enige om, at det langt fra kun er troende, der vil gå med vandrestaven. - Nej, nej, pilgrimmene har slet ikke patent på at ville det her. Turen er for alle. Derfor skal den også lægges, så den både er smuk og udfordrende, men også går ad de gamle stier, plus at den så skal passe ind med overnatning, mad og kulturelle seværdigheder undervejs. Men det skal nok lykkes, siger Gunhild Øbye Nielsen. Også Hanne Andersen oplever, at folk går af mange forskellige grunde. - Selv på Caminoen, der jo er en katolsk pilgrimsrute, vandrer mange alene for naturens og kulturens skyld, erfarer hun. I følge pilgrimskontoret ved katedralen i Santiago de Compostela, svarer cirka halvdelen af pilgrimmene, at de alene vandrer af religiøse grunde. - De fleste af vores kunder angiver den flotte natur og det at være ude og bevæge sig som første begrundelse. Derefter følger roen og først på tredjepladsen religionen. Men jeg tror nu, det spirituelle følger med, selv om det måske ikke formuleres sådan, siger Hanne Andersen, Vagabond Tours. Samme erfaring har pilgrimspræst Elisabeth Lidell. - Mange af dem, der går med på for eksempel endagsturene rundt om i sognene, gør det for at gå en smuk tur. Men de færreste lades uberørte af at gå i fodsporene på de tusinder, der har gået der før dem for at søge Gud. Og folk vil faktisk gerne Gud i dag, siger Elisabeth Lidell. Fællesskabet trækker Efter at have været latterliggjort for ti år siden, blev pilgrimsfolket i følge Lidell siden beskyldt for at være for poppet, fordi det blev populært, men nu er det accepteret. - Mange synes måske, det er for egoentreret, men jeg oplever, at det rent faktisk er fællesskabet, der får folk til at vandre. Mange føler sig ensomme i deres åndelighed. De længes efter at dele deres tanker med andre, og de vil gerne ind i en fælles ramme, fortæller hun, der også selv arrangerer ture og retræter. Mens Vagabond Tours alene arrangerer det praktiske, lægger Elisabeth Lidell også prædikener og meditationer ind på turene. - At være sammen med andre om noget tiltrækker mange. Det er jo inderst inde fællesskabet, vi ønsker, lyder hendes erfaring. Forhenværende karriererådgiver Ann Bjerre er ikke helt enig. For hende er vandringen først og fremmest en måde at lære sig selv at kende på. - Jeg er troende, men ikke præst, blot lægmand på det det her, så måske går jeg til det mere uformelt, funderer hun, der gik sin første pilgrimstur, en kort en, for otte år siden. Siden blev det til flere. Jobbet blev sagt op. Nu arrangerer hun selv pilgrimsture til Spanien, Italien, Frankrig, Skotland og Israel. I år har hun sendt 100 på vandring. - Vi vandrer alene i vores eget tempo. Om aftenen samles vi. Jeg har inspiratorer til at sige noget, og lægger turene ad de gamle veje. Det er en personlig rejse, der giver indsigt i en selv. Der sker bare noget, når man går der, det gør der altså, siger hun og ler lidt. - Mange er stadig lidt generte over at tale om det, men vi føler et tomrum, der skal fyldes op. Det bliver det derude, fortæller hun, der blev så grebet af den forandring, hun oplevede i sig selv og sin mand, at hun netop har udgivet bogen Vandringen om oplevelserne. - Mit job føltes gabende meningsløst, da jeg kom tilbage. Jeg måtte sige op og gå igen. Jeg ville være glad, og det er jeg, når jeg får vandret. Derude får man tænkt, man får materialiseret sin livsvej, så at sige. Og man mærker helt konkret, at livet handler om at være på vej, forklarer Ann Bjerre. Vandrer af kedsomhed Professor i teologi Viggo Mortensen undrer sig ikke det mindste over, at arrangører som Bjerre og Lidell har travlt, lige som han også forudser succes for en nordjysk pilgrimsrute. - Der er pilgrimsrejser i alle religioner. Det har der altid været. Og det betyder ikke så meget, om målet er Sankt Jakobs grav i Santiago, om det er en katolsk vandring eller en protestantisk. Det afgørende er selve vejen. Det er det, at man går, der betyder noget. Det passer også perfekt ind i tidens flydende spiritualitet og vores egen skræddersyning af, hvad vi hver især vil tro på, forklarer Viggo Mortensen og fortsætter: - Martin Luther vandrede til Rom, det gjorde man dengang, men han sagde fra, da han skulle kravle på knæ. Det var for åndssvagt, syntes han, og gjorde oprør mod det katolske syn på vandringer som noget, der gav point i den store bog. I stedet opfordrede han til at blive hjemme og tjene næsten i kald og stand. Jeg er helt enig med ham. At vandre er ikke noget, der giver belønning. Det er tøjeri at tro, man kan gå sig til frelse. Professoren tror dog ikke, at troen på frelse er årsagen til, at flere og flere går netop i de her år. I stedet hænger det for ham at se sammen med den vending ind mod subjektet, selvoptagetheden med andre ord, vores tid er præget af. - Men det behøver ikke at være forkert. Man skal jo ud for at komme hjem, skal have lidt styr på sit eget for at kunne hjælpe næsten, siger han, der også fremhæver roen, naturen og motionen som gyldige grunde til at gå. - Det er da skønt at komme ud. Banalt. Ja, ja, jeg nyder da også at se på fasanerne her foran mit vindue, siger Viggo Mortensen, rømmer sig og sammenfatter: - Jeg tror egentlig, jeg må sige, at folk først og fremmest vandrer, fordi de keder sig. Det er ofte ren og skær underholdning. For krop og sjæl. Lidt god motion for de religiøst indstillede, siger han og tilføjer så: - Nej, det er nu nok for hårdt sagt. Jeg tror, man får det ud af det, man selv lægger i det. Går biologen ud og leder efter blomster på en biotop, får han noget andet ud af en tur end den åndeligt søgende, der går og mediterer over et religiøst udsagn, siger professor Viggo Mortensen. Uanset, hvorfor man vandrer, kan man snart komme til at øve sig på professionel vis lige her i den nordjyske baghave. Om man så vil nøjes med at gå til Aalborg eller drage helt til Assisi, må man selv afgøre. - Det er jo også det, der er så fascinerende med ruten. Tænk, at den går så langt og så lige her, siger Gunhild Øeby Nielsen. fakta Adventstid {{ NORDJYSKE sætter lys på den kristne tro på fire adventssøndage. {{ Troen er mere og mere til stede i det offentlige rum. {{ Men hvordan og hvorfor? {{ Første søndag i advent fortalte kirkeminister Manu Sareen om at gøre troen mere synlig. {{ I søndags handlede det om Bibelen. {{ I dag om at vandre. {{ Næste søndag ser vi på, om kirken helt har glemt diakonien, at sørge for andre, midt i al tidens optagethed af hver vores helt egen tro, andres ægteskaber og seksuel observans og personlige sager mod præster.