VEJLEDNING T IL C ASEPR Ø V ER I GR U NDF A G I DET MER K A NT ILE GR U NDF O R L ØB M ED GÆ L D E ND E F RA 1. MAJ

Relaterede dokumenter
Vejledning. til caseprøver i grundfag. i det merkantile grundforløb. Gældende

T I L C A S E P R Ø V E R I G R U N D F A G I D E T M E R K A N T I L E G R U N D F O R L Ø B M E D

Caseeksamen. Vejledning til prøver i grundfag i det merkantile grundforløb

Eksamensreglement for HG

Eksamensreglement for EUD/EUX

Eksamensreglement HG Underviser og censor

N D E L S S O L E N G D F O R Ø B EKSAMENSINFORMATION Lærere/Censorer Erhvervsuddannelserne januar 2016

Eksamensreglement på Handelsgymnasiet Ribe HG Underviser og censor

Eksamensreglement for EUD/EUX

Information til dig, der skal til caseeksamen. Casevirksomhed DT Group

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser:

IBC International Business College EUD og EUX Business Kolding Aabenraa Fredericia. Eksamensinformation. - til lærere og censorer

Eksamensreglement HG Elev

Første del af Grundforløbet

Eksamenshåndbog. for. HG, Butik og E-handel EUX

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Eksamensreglement for

Eksamensreglement HG

Prøver HG og EUD/ EUX

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR GRUNDFORLØBET

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

2014/2015. HG Eksamensbestemmelser Eksamensreglement

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve SSH Januar 2017

Ramme for afsluttende prøve PAU August 2017

Eksamenshåndbog Handelsskolen Viborg

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Eksamensreglement Learnmark Tech

Ramme for afsluttende prøve SSH August 2018

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Juni 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSA August 2018

Ramme for afsluttende prøve SSA (trin 2) August 2016

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Ramme for prøve i områdefag PAU

Erhvervsrettet Andetsprogsdansk

Eksamenshåndbog Handelsskolen Viborg

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Eksamensreglement Learnmark Tech

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA 2017

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Vejledning Case-eksamen i matematik

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i engelsk på F-, D- og C-niveau GF1 og GF1 EUX

EKSAMENSREGLEMENT

Ramme for prøve uddannelsesspecifikt fag SSA (trin 2) Marts 2016

Generel eksamensinformation

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Engelsk i D- og C-niveau. Social- og sundhedsassistentuddannelsen gældende for optagene til og med 1903.

Grundfag - Fremmedsprog

Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Elevinformation i forbindelse med casearbejdsdagen

Eksamensreglement for EUD. Uddannelsescenter Holstebro. Gældende fra 2016

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Eksamensreglement. for elever på de merkantile erhvervsuddannelser på EUC Nordvest. Handel, kontor og detail. Center for Uddannelse og Erhverv

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Grundfagsprøver

Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG

Samfundsfag. Case-kommissionen. IBC Innovationsfabrikken den 14. marts Fagkonsulent Anne Hammer Thamdrup Side 1

Eksamensreglement HG Underviser og censor

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:

Eksamenshåndbog. For. Sommereksamen 2015

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

Generel eksamensinformation/prøveregler Grundforløb Indholdsfortegnelse

Elev-info om prøver og eksaminer er til dig, der skal til prøve på det merkantile grundforløb.

Eksamensreglement for EUX på Uddannelsescenter Holstebro

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau

70. Undervisning Emne: Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne. Carl Ove Broen Anni Østergaard Aksel Hjuler

Grundfagsprøve i Dansk D-niveau Grundforløb 2

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Prøvevejledning for grundforløbsprøven på Grundforløb 2 SSH og SSA. Online. Elev og censor. SOSU Esbjerg

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælper uddannelsen

Eksamensreglement for elever på de tekniske erhvervsuddannelser på EUC Nordvest

Ramme for prøve i grundfag EUD og EUX Januar 2017

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på AARHUS TECH

Transkript:

VEJLEDNING T IL C ASEPR Ø V ER I GR U NDF A G I DET MER K A NT ILE GR U NDF O R L ØB M ED GÆ L D E ND E F RA 1. MAJ 2 01 3

2 INDHOLD INDHOLD... 2 INDLEDNING... 4 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER... 4 KRAV OM ELEVSTYRET OPGAVE OPHÆVET I ALLE FAG... 4 UÆNDRET KRAV I NOGLE FAG OM INDIVIDUELT EMNE, PORTFOLIO ELLER SÆRSKILT DOKUMENTATION... 5 CASEPRØVENS REGELGRUNDLAG... 5 NY BEKENDTGØRELSE OM PRØVER OG EKSAMEN I DE GRUNDLÆGGENDE ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER... 5 Nyt: Prøvens eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag i skolens eksamensreglement... 5 Nyt: kopi af censorindberetnng til kvalitets- og tilsynsstyrelsen... 5 CASEPRØVER I DE MERKANTILE GRUNDFAG... 6 CASEPRØVEFAG OG NIVEAUER... 6 FØR CASEPRØVEN MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNINGS ANSVAR OG OPGAVER... 6 CASEVIRKSOMHED... 6 CASEHISTORIE OG MATERIALEBANK... 6 Fakta om offentliggørelse af virksomhed og materialer:... 7 Faktatekster til elever... 7 Fagindgang og temaindgang til lærere... 7 Kobling mellem fag og casevirksomhed... 8 FØR CASEPRØVEN SKOLENS ANSVAR OG OPGAVER... 8 CASEVIRKSOMHEDEN I UNDERVISNINGEN... 8 CASEOPGAVESÆTTET I GRUNDFAGET... 8 Individuelt emne, portfolio, særskilt dokumentation og lignende-... 8 Caseopgavesættet i Engelsk og 2. fremmedsprog... 8 Caseopgavesættets sværhedsgrad, omfang, væsentlige kompetencemål og niveaudifferentiering... 9 Elektronisk version af caseopgavesættet... 9 Fakta om caseopgavesættet:... 9 KONTAKT TIL CASEVIRKSOMHEDEN...10 OM AT ANVENDE CASEVIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE I CASEOPGAVER...10 FREMSENDES TIL CENSOR...10 Caseopgavesæt, prøveregler og undervisningsplan...10 Oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen...10 FØR CASEPRØVEN - CENSORS ANSVAR...11 PRØVEFORLØBET FRA CASEARBEJDSDAG TIL CASEEKSAMINATION...11 ELEVENS GRUNDLAG FOR AT DELTAGE I PRØVEN...11 CASEARBEJDSDAGEN...11 ELEVENS FAGLIGE PRODUKTER OG OPGAVELØSNINGER...12 VEJLEDNING OG HJÆLPEMIDLER PÅ CASEARBEJDSDAGEN...12 SUPPORT PÅ CASEARBEJDSDAGEN...12 Ressourcer, som skolen stiller til rådighed på casearbejdsdagen...12 SÆRLIGE PRØVEVILKÅR...13 HJÆLP TIL LÆSEUVANTE ELEVER...13 www.adgangforalle.dk...13 digital oplæsning af FREMMEDSPROGEDE TEKSTER...13 CASEEKSAMINATIONEN...14 EKSAMINATIONSTID...14 CENSORS ANSVAR OG OPGAVER UNDER EKSAMINATIONEN...14 EKSAMINATORS ANSVAR OG OPGAVER UNDER EKSAMINATIONEN...14 Manglende løsning af delopgave...14 PRØVEFORM...15

EKSAMINATIONSGRUNDLAG...15 BEDØMMELSE OG BEDØMMELSESGRUNDLAG...15 SAMLET BEDØMMELSE AF ELEVENS KOMPETENCER...15 Elevens karakter fastsættes ifølge bestemmelser i...15 HJÆLPEMIDLER UNDER EKSAMINATIONEN...16 EFTER CASEPRØVEN...16 SYGEEKSAMEN OG REEKSAMEN MED NYT OPGAVESÆT...16 SÆRLIG CENSUR...16 BILAG 1 - COACHING AF ELEVER PÅ CASEARBEJDSDAGEN VED DEN MERKANTILE CASEPRØVE...17 FORMÅLET MED COACHING...17 COACHEN...17 UNDERVISNINGSPLANEN...18 PRINCIPPER FOR SKOLENS TILBUD OM COACHING AF ELEVER...18 MILEPÆLE...18 FAKTA OM COACHING AF ELEVEN PÅ CASEARBEJDSDAGEN...19 Milepæle til strukturering af elevens arbejde på casearbejdsdagen...19 BILAG 2 AT KOBLE FAG OG CASEVIRKSOMHED...20 INDLEDNING...20 IC COMPANYS SOM CASEVIRKSOMHED...20 AUTENTISK OG PRAKSISNÆR UNDERVISNING OG PRØVE...20 MOTIVERE ELEVER...20 DOBBELT FORMÅL MED CASEN...20 LÆRERENS OPGAVER...20 KOBLINGSTYPER FRA ENKLE TIL KOMPLEKSE...21 AT ANVENDE KOBLINGSTYPERNE...21 3

INDLEDNING Caseprøve i grundfag i det merkantile grundforløb er bygget op omkring en kendt casevirksomhed, der skiftes ud én gang årligt samt et antal ukendte caseopgaver om den kendte virksomhed. De ukendte caseopgaver kobler fagets kompetencer med virksomhedens praksis. Caseprøven er en praksisrelateret prøveform, der åbner mulighed for, at eleven dokumenterer væsentlige faglige kompetencer på en praksisnær måde i forhold til casevirksomhedens praksis, praksis i elevens undervisning og uddannelse samt praksis i elevens målsituation i erhvervslivet. Det tilstræbes således, at rammerne ved prøven svarer til dem, eleven kender fra undervisningen og til dem, eleven møder, når eleven skal løse opgaver i praktikvirksomhed og arbejdsliv. At opgaverne i opgavesættet er casebaserede, betyder, at eleverne testes i at anvende faglig viden og færdigheder ud fra virksomhedens case som eksempel på en måde, der bringer væsentlige faglige kompetencer fra prøvefaget i spil. Merkantile casevirksomheder bliver udpeget efter følgende principper: Virksomheden o o o o o o o o er socialt og miljømæssigt ansvarlig og bidrager til et bæredygtigt klima er kendt af eleverne - brand og produkter har geografisk spredning er interessant for elever at søge praktikplads hos har en interessant historie har en opdateret hjemmesideflade har et internationalt element arbejder med detailled De anvendte casevirksomheder i perioden 2001-2013: Billund Lufthavn (2001), Martin Gruppen (2002), Dansk Supermarked (2003), Tivoli (2004), Jysk (2005), Bestseller (2006), Toptoy (2007) og TDC (2008), IKEA (2009), COOP (2010), DT Group (2011) og ECCO Sko A/S (2012) og IC COMPANYS A/S (2013). IC COMPANYS A/S anvendes som casevirksomhed fra 1. april 2013 til 31. marts 2014. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER KRAV OM ELEVSTYRET OPGAVE OPHÆVET I ALLE FAG Krav om en Elevstyret opgave i caseopgavesættet blev fra august 2011 ophævet i alle fag. Det skete ud fra det grundlæggende princip, at alle de ukendte delopgaver i opgavesættet kræver lærerstyring i større eller minder udstrækning for at sikre opgavens faglige relevans og dermed muligheden for at kunne bedømme elevens kompetencer i faget på grundlag af elevens løsning af opgaven. 4

Graden af lærerstyring og elevstyring kan varieres og justeres i alle de ukendte delopgaver i opgavesættet i forhold til formålet med hver enkelt opgave og i forhold til fagets niveau. Se i bilag 2 om, hvordan casevirksomhedens praksis og fagets kompetencer kan kobles på forskellige måder med forskellige grader af elev- og lærerstyring. UÆNDRET KRAV I NOGLE FAG OM INDIVIDUELT EMNE, PORTFOLIO ELLER SÆRSKILT DOKUMENTATION Ophævelsen af krav om elevstyret opgave har ikke ændret ved kravet i eksamensbestemmelserne i nogle grundfag om, at mindst én delopgave i opgavesættet skal åbne mulighed for, at eleven dokumenterer sit arbejde fra undervisningen, eksempelvis individuelt emne, portfolio, særskilt dokumentation eller lignende. CASEPRØVENS REGELGRUNDLAG Bekendtgørelsesgrundlaget for caseprøver omfatter bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 863 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 1272 af 16. november 2010 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne (grundfagsbekendtgørelsen) NY BEKENDTGØRELSE OM PRØVER OG EKSAMEN I DE GRUNDLÆG- GENDE ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER Den 1. september 2012 trådte en ny bekendtgørelse om prøver og eksamen i de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser i kraft: Bekendtgørelse nr. 863 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. NYT: PRØVENS EKSAMINATIONSGRUNDLAG OG BEDØMMELSESGRUNDLAG I SKO- LENS EKSAMENSREGLEMENT Nyt i eksamensbekendtgørelsen er blandt andet, at det af 3 fremgår, at skolen i sit eksamensreglement skal beskrive prøvens eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag. Bedømmelsesgrundlaget vedrører produkter, processer eller præstationer, der gøres til genstand for bedømmelsen. Om prøvens eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag i øvrigt, se afsnit om Eksaminationsgrundlag og Bedømmelse og bedømmelsgrundlag ved Caseeksamination. NYT: KOPI AF CENSORINDBERETNNG TIL KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN Ny i eksamensbekendtgørelsen er bestemmelsen om, at censor skal sende kopi til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen af den censorindberetning, som censor sender til den prøveafholdende skole i de tilfælde, hvor censor konstaterer alvorlige fejl og mangler ved prøven jf. 27 og 28 i eksamensbekendtgørelsen. 5

CASEPRØVER I DE MERKANTILE GRUNDFAG Caseprøver i det merkantile grundforløb omfatter grundfagene Dansk, Engelsk, 2. fremmedsprog, Erhvervsøkonomi, Salg & service, Samfundsfag og Informationsteknologi. Caseprøven omfatter en casearbejdsdag og en caseeksamination. CASEPRØVEFAG OG NIVEAUER Fag Niveauer Dansk niveau FEDC Engelsk niveau FEDC 2. fremmedsprog niveau FEDC Informationsteknologi niveau EDC Erhvervsøkonomi niveau EDC Salg & service niveau DC Samfundsfag niveau DC FØR CASEPRØVEN MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNINGS ANSVAR OG OPGAVER CASEVIRKSOMHED Grundlaget for caseprøven er en casevirksomhed, som Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen årligt udpeger og efterfølgende indgår et samarbejde med. Casevirksomheden offentliggøres den 1. februar og anvendes dernæst fra 1. april til 31. marts ved prøver i grundfag i det merkantile grundforløb. 6 CASEHISTORIE OG MATERIALEBANK Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, udarbejder i samarbejde med casevirksomheden en casehistorie og en materialebank, se http://www.emu.dk/erhverv/merkantil_caseeksamen/index.html. I den merkantile materialebank er der oprettet en indgang for elever (casehistorie) og en indgang for lærere (materialebank). Både lærere og elever kan naturligvis kigge med hos hinanden. Casehistorie og materialebank offentliggøres den 1. februar på www.uvm.dk og på www.emu.dk. Den eksamensansvarlige på skolen får meddelelse fra ministeriet, når casehistorien bliver tilgængelig på nettet. Sammen med andet informationsmateriale, som vedrører virksomheden, herunder materiale i en materialebank på www.emu.dk, danner casevirksomhed og casehistorie basis for, at skolerne kan udarbejde lokalt stillede caseopgaver. Materialebanken bliver løbende opdateret frem til den 1. februar det efterfølgende år. Allerede oprettede web-adresser og web-sider på www.emu.dk bliver ikke fjernet eller ændret, så læn-

ge casevirksomheden danner udgangspunkt for at afholde caseprøve. (Bemærk dog, at casevirksomheden løbende kan ændre indholdet af deres web-sider). Materialebanken findes på http://www.emu.dk/erhverv/merkantil_caseeksamen/index.html. Casevirksomheden skal anvendes som prøvegrundlag fra den 1. april samme år som offentliggørelsen finder sted FAKTA OM OFFENTLIGGØRELSE AF VIRKSOMHED OG MATERIALER: Casevirksomhed offentliggøres den 1. februar med mail til skolerne Casehistorie offentliggøres den 1. februar på WWW.EMU.DK Materialebank offentliggøres den 1. februar på WWW.EMU.DK FAKTATEKSTER TIL ELEVER Til eleverne er der udarbejdet en casehistorie med faktatekster og medarbejderinterviews om casevirksomheden. Faktateksterne er opdelt i et antal temaer. Materialet til elever er omfattende, så der er behov for, at lærerne i undervisningen udvælger relevante tekster og interviews i forhold til den faglige undervisning. Casehistorien er struktureret tematisk på en måde, der gør det muligt at udvælge elementer af særlig interesse i forhold til fag, niveau og elevforudsætninger og dermed differentiere undervisningen ud fra materialet. FAGINDGANG OG TEMAINDGANG TIL LÆRERE Til lærerne er der to indgange til materialerne om casevirksomheden: en tematisk opdelt indgang om temaers koblinger til flere fag, og en fagindgang om fagenes koblinger til flere temaer. Fagindgangen med forskellige temaer inden for samme fag åbner mulighed for, at faglæreren her kan finde materialer til netop sit eget fag, som er tematisk opdelt inden for de samme temaer, som faktateksterne til eleverne omhandler. Ikke alle temaer er repræsenteret inden for hvert enkelt fag. Opdelingen i temaer inden for samme fag kan give inspiration til at arbejde med forskellige temaer i faget samt til caseopgavesæt, som er bygget op omkring en casehistorie om virksomheden om et eller flere af disse temaer. Temaindgangen med forskellige fags vinkler på samme tema betyder bl.a., at underviserne og eleverne kan gå på opdagelse på tværs af fag inden for et udvalgt tema, f.eks. kommunikation. Temaindgangen åbner mulighed for flerfagligt arbejde med samme tema og for at anskue problemstillinger på tværs af fag i den undervisning, der skal gøre casevirksomheden kendt af eleverne. 7

KOBLING MELLEM FAG OG CASEVIRKSOMHED Forskellige typer af koblinger mellem casevirksomhed og fag i undervisningen og under eksamen er beskrevet i en vejledning, som kan downloades fra materialebanken. Se bilag 2. FØR CASEPRØVEN SKOLENS ANSVAR OG OPGAVER CASEVIRKSOMHEDEN I UNDERVISNINGEN Lærerne i de enkelte grundfag kan efter offentliggørelsen af casevirksomheden den 1. februar frit anvende casevirksomheden som grundlag for undervisningen i grundfaget. Det anbefales, at skolen gennemgår casehistorien med faktatekster og medarbejderinterviews med eleverne og inddrager casehistorien i undervisningen for at gøre casevirksomheden kendt af eleverne før eksamen. CASEOPGAVESÆTTET I GRUNDFAGET Caseopgaver inden for merkantile grundfag udarbejdes af skolen. Opgaverne må først offentliggøres for eleven på casearbejdsdagen. Skolen udarbejder caseopgavesæt med ukendte opgaver til de enkelte fag og niveauer. 5-7 ukendte delopgaver i caseopgavesættet dækker tilsammen de væsentlige kompetencemål for faget/niveauet. Caseopgavesættet udarbejdes som hovedregel på dansk, undtagen i Engelsk og 2. fremmedsprog. INDIVIDUELT EMNE, PORTFOLIO, SÆRSKILT DOKUMENTATION OG LIGNENDE- Mindst én delopgave åbner mulighed for, at eleven dokumenterer arbejde med individuelt emne, portfolio, særskilt dokumentation eller lignende, såfremt dette fremgår af grundfagets eksamensbestemmelser. CASEOPGAVESÆTTET I ENGELSK OG 2. FREMMEDSPROG I Engelsk og 2. fremmedsprog, niveau D og C, udarbejdes caseopgavesættet alene på fremmedsproget. I Engelsk og 2. fremmedsprog, niveau F og E, udarbejdes caseopgavesættet i såvel en dansk som en fremmedsproget version. 8

CASEOPGAVESÆTTETS SVÆRHEDSGRAD, OMFANG, VÆSENTLIGE KOMPETENCEMÅL OG NIVEAUDIFFERENTIERING Caseopgavesættet bør have en sådan bredde, at det er dækkende for niveauets væsentlige kompetencemål. Sværhedsgrad og omfang skal modsvare fagets niveau og den tid, der er til rådighed til opgaveløsning på casearbejdsdagen. Den enkelte delopgave bør åbne mulighed for, at såvel den svage som den stærke elevs kompetencer kan udfoldes og bedømmes udarbejdes på en sådan måde, at eleven primært prøves på grundlag af de mål, der er fastsat for det niveau, som eleven testes i Der kan imidlertid testes hele vejen ned i fagets niveauer i de kompetencer, der fremgår af målene for fagets niveauer, når disse kompetencer indgår i opgaveløsningen. ELEKTRONISK VERSION AF CASEOPGAVESÆTTET Som hjælp til læseuvante elever bør skolen gøre en elektronisk version af caseopgavesættet tilgængelig for eleverne på casearbejdsdagen. Caseopgavesættet FAKTA OM CASEOPGAVESÆTTET: udarbejdes af skolen udarbejdes som hovedregel på dansk undtagen i Engelsk og 2. fremmedsprog niveau FEDC udarbejdes alene på fremmedsproget i Engelsk og 2. fremmedsprog niveau DC udarbejdes i en dansk og i en fremmedsproget version i Engelsk og 2. fremmedsprog niveau FE tager udgangspunkt i eller perspektiverer til casevirksomheden består af 5-7 ukendte delopgaver omfatter og tester fagets/niveauets væsentlige kompetencemål har et omfang, der svarer til elevens tid på casearbejdsdagen offentliggøres for eleven ved påbegyndelsen af casearbejdsdagen udleveres elektronisk til eleven 9

KONTAKT TIL CASEVIRKSOMHEDEN Skolens elever og lærere må ikke kontakte casevirksomhedens hovedkontor med spørgsmål vedrørende virksomheden, caseopgaven, caseprøven eller om deltagelse i aktiviteter tilrettelagt af skolen, hvor virksomheden indgår som aktør. Såfremt casevirksomheden ønsker kontakt til skolerne på andre måder end dem, der fremgår af samarbejdsaftalen mellem virksomheden og Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitetsog Tilsynsstyrelsen, vil skolerne blive informeret herom af Ministeriet for Børn og Undervisning. OM AT ANVENDE CASEVIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE I CASEOPGAVER Casevirksomhedens informationsmaterialer, herunder også hjemmesiden, kan løbende blive ændret i overensstemmelse med forandringer i virksomhedens behov, organisation og struktur samt ydre markedsmæssige forhold, eksempelvis sæsonbetonede ændringer. Det er derfor vigtigt, når der udarbejdes caseopgavesæt altid at tjekke om links til internettet i opgaven fungerer downloade backup på alle tekster og sites, som eleven skal anvende til løsning af eksamensopgaven På intet tidspunkt må elever og lærere henvende sig til casevirksomheden om eventuelle ændringer i virksomhedens hjemmeside eller i andet informationsmateriale fra virksomheden. FREMSENDES TIL CENSOR CASEOPGAVESÆT, PRØVEREGLER OG UNDERVISNINGSPLAN Caseopgavesættet sendes gerne elektronisk - til censor i så god tid, at censor og eksaminator kan drøfte og justere opgaven (som hovedregel mindst 5 arbejdsdage før casearbejdsdagen og i så god tid, at eventuelle justeringer på baggrund af censors og eksaminators drøftelse kan blive indarbejdet i den færdige opgave, der udleveres til eleverne på casearbejdsdagen). I skolens materiale til censor henvises med link til skolens hjemmeside om prøveregler og undervisningsplan, herunder bedømmelsesplanen. 10 OVERSIGT OVER, HVAD DER ER ARBEJDET MED I UNDERVISNINGEN En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, fremsendes sammen med eksamensopgaverne til censor. Ud fra denne oversigt skal censor kunne danne sig et overblik over grundlaget for eksaminationen under prøven, herunder elevens baggrund for at have opnået kompetencer i faget jf. 13 i karakterbekendtgørelsen: 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præ-

stationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). Oversigten omfatter underviserens didaktiske overvejelser over undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af arbejdsformer og undervisningens indhold i form af tekster, aktiviteter, opgaver, cases, projekter, undervisningsforløb mv. FØR CASEPRØVEN - CENSORS ANSVAR Der bør i god tid før casearbejdsdagen være dialog mellem censor og eksaminator om caseopgavesættet og eventuelle andre forhold vedr. prøveafholdelsen. Kontakten bør etableres så eventuelle ændringer og justeringer kan gennemføres, før caseprøven påbegyndes. PRØVEFORLØBET FRA CASEARBEJDSDAG TIL CASEEKSAMINATION På casearbejdsdagen har eleven mulighed for at arbejde 8 timer med det udleverede caseopgavesæt. Den mundtlige eksamination finder sted på caseeksamensdagen, der fastsættes tidligst på anden og senest på sjette arbejdsdag efter casearbejdsdagen. Prøveforløbet påbegyndes med skolens udlevering af caseopgavesættet til eleven i en elektronisk og evt. en papirversion og afsluttes med censors og eksaminators bedømmelse og karaktergivning. Caseprøven kan således ikke afbrydes af den eksamensafholdende skole, af censor eller af eksaminator, med mindre en sådan afbrydelse kan begrundes ud fra Ministeriet for Børn og Undervisnings centralt udarbejdede bestemmelser vedrørende prøveafholdelsen eller ud fra skolens ordensregler inden for rammerne af gældende regler. Hvis eleven udebliver på casearbejdsdagen følger skolen de regler, der fremgår af afsnittet om sygeeksamen og reeksamen. ELEVENS GRUNDLAG FOR AT DELTAGE I PRØVEN En forudsætning for, at eleven kan deltage i caseprøven, er, at eleven har gennemført og afsluttet undervisningen i prøvefaget med standpunktskarakter efter grundfagsbekendtgørelsens bestemmelser, eller at eleven på baggrund af en kompetencevurdering har opnået godskrivning for hele eller dele af undervisningen i grundfaget. CASEARBEJDSDAGEN På casearbejdsdagen har eleven krav på 8 sammenhængende arbejdstimer til at forberede caseprøven. Dato for casearbejdsdag fastsættes af den prøveafholdende skole. I tilfælde af nedlukning af skolens edb på casearbejdsdagen skal elevens casearbejdsdag forlænges med et tidsrum svarende til den tid, nedlukningen har varet. 11

ELEVENS FAGLIGE PRODUKTER OG OPGAVELØSNINGER Elevens faglige produkter udarbejdet på casearbejdsdagen afleveres ikke på casearbejdsdagen, men medbringes af eleven til den mundtlige eksamination Eleven har mulighed for at justere og forbedre sine produkter i tidsrummet mellem casearbejdsdag og eksamination. VEJLEDNING OG HJÆLPEMIDLER PÅ CASEARBEJDSDAGEN Caseprøven er praksisnær i forhold til elevens målsituation i erhvervslivet. Alle hjælpemidler og ressourcer er derfor tilladt for eleven på casearbejdsdagen. Eleven må samtale med andre elever om at løse og besvare opgaverne i caseopgavesættet. Som i en autentisk situation i erhvervslivet skal eleven under prøven kunne sortere i de ressourcer, som eleven benytter sig af til at løse opgaverne. Eleven får gennem denne proces ejerskab til sine produkter og løsninger. Ejerskab til produkter og opgaveløsninger er en forudsætning for, at eleven kan anvende og præsentere dem konstruktivt og autentisk under eksaminationen, og dermed dokumentere faglige kompetencer. Det er skolens ansvar at vejlede eleven før prøven om at benytte hjælpemidler og ressourcer hensigtsmæssigt og om at få ejerskab til egne produkter og løsninger. Under prøveforløbet fra casearbejdsdag til caseeksamination må skolens medarbejdere ikke vejlede eleven fagligt. SUPPORT PÅ CASEARBEJDSDAGEN Skolen stiller på casearbejdsdagen support til rådighed for eleven som støtte til at anvende itværktøjer, printer, kopimaskine, bibliotek samt eventuelle andre faciliteter og materialer, som fremgår af de krav til at løse opgaverne, som er fastsat af skolen i opgavesættet. Skolen bør i god tid inden caseprøven instruere eleven i at bruge skolernes databaseservice, herunder i at anvende login og password samt i de søgemuligheder, som databasen giver. Eleven skal kunne henvende sig til skolens administration, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en eller flere af de ukendte delopgaver i caseopgavesættet er korrekt formuleret. RESSOURCER, SOM SKOLEN STILLER TIL RÅDIGHED PÅ CASEARBEJDSDAGEN Skolen skal stille følgende ressourcer til rådighed i forbindelse med casearbejdsdagen: It-udstyr i et omfang, så hver enkelt elev har en arbejdsplads til rådighed Printer og kopimaskine Internetadgang Adgang til skolens intranet 12

Adgang til skolernes databaseservice (www.sdbs.dk ) logon og password påkrævet Adgang til søgning på skolens bibliotek i løbet af hele casearbejdsdagen Præsentationsværktøj (f.eks. PowerPoint, OHP mv.) It- og printer-support Skolen kan vælge at tilbyde eleven coaching - se bilag 1 SÆRLIGE PRØVEVILKÅR Skolen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander, der har behov herfor for at blive stillet lige med de øvrige eksaminander. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau (jf. 18 i bekendtgørelse nr. 863 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser): 18. Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. HJÆLP TIL LÆSEUVANTE ELEVER WWW.ADGANGFORALLE.DK For læseuvante elever er det muligt at downloade en såkaldt fjernbetjening fra www.adgangforalle.dk. Fjernbetjeningen gør det muligt at markere skriftlige elektroniske tekster og få dem læst op via talesyntese. Funktionen kan udelukkende anvendes på danske tekster. Nærmere instruktion kan findes på www.adgangforalle.dk. At eleven anvender www.adgangforalle.dk forudsætter, at eleven har adgang til den elektroniske version af caseopgavesættet fra prøven begynder. DIGITAL OPLÆSNING AF FREMMEDSPROGEDE TEKSTER På internetadressen www.naturalreaders.com kan gratis downloades programmer til tekstgenkendelse og syntetisk oplæsning af tekster på engelsk. Det tyske program LesefixPro kan downloades gratis. Det giver mulighed for digital oplæsning af tekst på tysk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, russisk, spansk og portugisisk. 13

CASEEKSAMINATIONEN Tidligst på anden og senest på sjette arbejdsdag efter casearbejdsdagen afholder skolen den mundtlige eksamination af eleven. Den prøveafholdende skole fastsætter datoen for eksaminationen. EKSAMINATIONSTID Eksaminationstiderne følger grundfagsbekendtgørelsens bestemmelser for faget/niveauet. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter, inklusive tid til votering, censors og eksaminators udarbejdelse af noter vedr. hver enkelt elevs præstation og eksamination samt tid til feedback til eleven. CENSORS ANSVAR OG OPGAVER UNDER EKSAMINATIONEN Censor bestemmer under den mundtlige eksamination, hvilke delopgaver i caseopgavesættet som eleven skal eksamineres i. Censor forsøger i sit valg af opgaver til hver enkelt elev at dække fagets væsentlige kompetencemål. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven. Censors opgaver følger i øvrigt bestemmelser i bekendtgørelse nr. 863 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). EKSAMINATORS ANSVAR OG OPGAVER UNDER EKSAMINATIONEN Eksaminator leder eksaminationen. Eksaminationen gennemføres som en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationen omfatter såvel selvstændig fremlæggelse som besvarelse af spørgsmål. Eksaminator afdækker den faglige dybde og bredde hos eleven gennem en uddybende eksamination i forbindelse med hver enkelt opgave og elevfremlæggelse. MANGLENDE LØSNING AF DELOPGAVE Har en elev ikke udarbejdet løsning af en delopgave i opgavesættet, som eleven bliver eksamineret i, skal censor og eksaminator afdække årsagen hertil, afklare eventuelle barrierer for løsning sammen med eleven og efterfølgende afdække elevens kompetencer i faget i forhold til løsning af delopgaven. Så snart dette er sket, udpeger censor en ny delopgave til eleven. 14

PRØVEFORM Caseprøven er en mundtlig prøveform, der omfatter bedømmelse af fagets mundtlige, skriftlige, teoretiske og praktiske kompetencer, som de fremgår af fagets væsentlige kompetencemål. Bedømmelsen sker på grundlag af elevens samlede præstation under caseeksaminationen. EKSAMINATIONSGRUNDLAG Eksaminationsgrundlaget udgøres af elevens faglige produkter udarbejdet i forberedelsestiden, samt elevarbejde fra undervisningen, der indgår som grundlag for eksaminationen efter fagbilagets bestemmelser, eksempelvis individuelt emne, portfolio, særskilt dokumentation eller lignende. Elevens eksaminationsgrundlag i form af faglige produkter medbringes af eleven til eksaminationen. BEDØMMELSE OG BEDØMMELSESGRUNDLAG Bedømmelsesgrundlaget udgøres af elevens præstation og dokumentation af kompetencer under eksaminationen. Det er således elevens præstation under eksaminationen med udgangspunkt i udarbejdet materiale, der udgør bedømmelsesgrundlaget. Skolen fastsætter prøvens eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag i den lokale undervisningsplan, jf. 3 stk. 2, pkt. 2 litra b i bekendtgørelse nr. 863 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser Bedømmelsen af elevens kompetencer foretages ud fra væsentlige mål og krav på niveauet, som de er beskrevet i fagbilaget for hvert enkelt grundfag. SAMLET BEDØMMELSE AF ELEVENS KOMPETENCER Der foretages en helhedsbedømmelse af elevens kompetencer, som de bliver dokumenteret gennem elevens præstation under prøven med udgangspunkt i elevens udarbejdede materiale. Elevens medbragte produkter indgår sammen med elevens præstation som en del af bedømmelsesgrundlaget, såfremt dette fremgår af bedømmelsesgrundlaget i skolens undervisningsplan eller af grundfagets eksamensbestemmelser. Elevens skriftlige og praktiske produkter bedømmes ikke isoleret, men indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag i det omfang, det fremgår af eksamensreglementet i skolens undervisningsplan jf jf. 3 stk. 2, pkt. 2 litra b i bekendtgørelse nr. 863 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Der foretages bedømmelse efter hver eksamination. ELEVENS KARAKTER FASTSÆTTES IFØLGE BESTEMMELSER I Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen), 15

Bekendtgørelse nr. 863 af 16. august 2012 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt Bekendtgørelse nr. 1272 af 16. november 2010 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne (grundfagsbekendtgørelsen) HJÆLPEMIDLER UNDER EKSAMINATIONEN Skolen stiller de hjælpemidler til rådighed, som er relevante for løsningen af opgaverne i caseopgavesættet og for præsentation af opgave og opgaveløsning under caseeksaminationen. EFTER CASEPRØVEN SYGEEKSAMEN OG REEKSAMEN MED NYT OPGAVESÆT Ved sygeeksamen eller reeksamen efter eksamensbekendtgørelsens bestemmelser, skal eksaminanden gennemføre caseprøven med nyt opgavesæt. SÆRLIG CENSUR Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har, med henblik på fortsat udvikling og kvalitetssikring af caseprøven, udpeget særlige censorer, fordelt på skoler over hele landet. De særlige censorer indgår i Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn og udfylder efter hver censur et spørgeskema, som indsendes elektronisk til fagkonsulenten. Spørgeskemaer til særlig censur kan downloades i word-format fra www.uvm.dk. Den prøveafholdende skole bliver før prøveafholdelsen informeret om den særlige censur af den særlige censors hjemskole. 16

BILAG 1 - COACHING AF ELEVER PÅ CASEARBEJDSDAGEN VED DEN MERKANTILE CASEPRØVE Skolen kan på casearbejdsdagen stille en coach til rådighed for eleven. Coachen må ikke yde faglig vejledning eller hjælpe med løsninger på opgaver, men alene bidrage til elevens faglige aktivitet og opgaveløsning ved at lytte til elevens faglige overvejelser og stille åbne, ikkeledende spørgsmål til eleven. FORMÅLET MED COACHING Formålet med coaching er at give eleven mulighed for at forklare coachen og sig selv løsningsforslag og begrundelser for de valgte løsningsforslag. Eleven kan på den måde tale sig frem til om ideer og løsninger er holdbare og finde nye vinkler på de ukendte delopgaver, som eleven præsenterer for coachen. Det er eleven selv, der skal finde løsninger og ideer. Det er eleven, der skal forklare for coachen. COACHEN Coachen må ikke yde faglig vejledning. Den faglige viden og vejen til faglig viden har eleven selv ansvaret for på casearbejdsdagen. Coachens funktion er at være med til at skabe optimale rammer for, at eleven udnytter sit faglige potentiale. Coaching handler ikke om opgaven, men om den elev, der skal løse opgaven Coaching handler ikke om at forbedre opgaven, men om at forbedre arbejdsprocessen Coaching korrigerer ikke fejl, men arbejdsmetoden Coachen er ikke dommer, men konsulent og vejleder Coachen kan få det til at lykkes for eleven ved at: lade eleven føre ordet beskrive/gengive, hvad coachen hører lytte til elevens løsningsforslag stille åbne hv-spørgsmål (først og fremmest hvad, hvem, hvor, hvornår og hvis. Hvorfor- og hvordan-spørgsmål opfordrer til analyse og bør anvendes i mindre omfang) Eksempler på coachens spørgsmål til eleven kunne være: hvad handler opgaven om hvad synes du fungerer godt hvad er du tilfreds med hvad mener du, kan forbedres hvad trænger til mere arbejde 17

hvad vil du gøre nu hvad mener du, du opnår ved at fortsætte på den måde, du har planlagt hvor langt er du kommet hvem kan du arbejde sammen med om opgaven hvor finder du hjælp til at løse opgaven UNDERVISNINGSPLANEN Coachens opgaver og rammerne for coaching beskrives i skolens undervisningsplan. Coachen instrueres grundigt i arbejdsopgaven og eleverne instrueres før casearbejdsdagen om formål og rammer for coaching. Som coach kan udpeges lærere, som ud over lærerkompetencen har erhvervet kompetencer som coach, f.eks. gennem arbejdet som læsevejleder, underviser, kontaktlærer, studievejleder, med andre arbejdsopgaver på skolen eller gennem efteruddannelse. Af skolens beskrivelse af coachordningen bør endvidere fremgå principper for afvikling af coachordningen. PRINCIPPER FOR SKOLENS TILBUD OM COACHING AF ELEVER Skolen kan med fordel i den lokale undervisningsplan udarbejde principper for skolens information til eleven om coach-ordningen samt for skolens tildeling af coach-ordning til eleverne. Skolen kan f.eks. gennem sin information til eleverne fastsætte, om det er et tilbud til alle elever, eller om det især er fagligt svage elever der vil kunne gøre brug af ordningen. Endvidere kan skolen fastsætte nærmere rammer for elevens brug af ordningen, f.eks. milepæle, dvs. konsultationer med coachen undervejs på casearbejdsdagen (se nedenfor) samt hvor mange minutter til coaching, der beregnes pr. elev pr. casearbejdsdag. MILEPÆLE Skolen kan med eleven inden prøven aftale milepæle undervejs på casearbejdsdagen, hvor eleven kan henvende sig til coachen med sit materiale. Ved milepælene præsenterer eleven f.eks. sin løsning af 1-2 delopgaver og forklarer kort sine faglige overvejelser i forbindelse med opgaveløsningen. Milepælenes funktion er at hjælpe eleven med at strukturere sin opgaveløsning for at nå at belyse alle delopgaver. 18

FAKTA OM COACHING AF ELEVEN PÅ CASEARBEJDSDAGEN Skolen kan på casearbejdsdagen tilbyde coaching af eleven. Coachen må ikke yde faglig vejledning eller hjælpe med at løse opgaver, men alene stimulere elevens faglige aktivitet og opgaveløsning ved at lytte til elevens faglige overvejelser og ved at stille åbne, ikke-ledende spørgsmål til eleven. Coachen instrueres grundigt i arbejdsopgaven. Som coach kan udpeges lærere, som ud over lærerkompetencen har erhvervet kompetencer som coach, f.eks. gennem arbejdet som læsevejleder, underviser, kontaktlærer, studievejleder, med andre arbejdsopgaver på skolen eller gennem efteruddannelse. Coachens opgaver beskrives i skolens undervisningsplan. Se i øvrigt Bilag 1 til denne vejledning. MILEPÆLE TIL STRUKTURERING AF ELEVENS ARBEJDE PÅ CASEARBEJDSDAGEN Skolen kan aftale milepæle for coaching med eleven inden casearbejdsdagen. Ved milepælene præsenterer eleven sin løsning af 1-2 ukendte delopgaver og forklarer kort sine faglige overvejelser i forbindelse med opgaveløsningen. Milepælenes funktion er at hjælpe eleven til at strukturere sin opgaveløsning og til at nå at belyse alle de ukendte delopgaver. 19

BILAG 2 AT KOBLE FAG OG CASE VIRKSOMHED INDLEDNING At IC Companys er casevirksomhed betyder, at virksomhedens praksis bliver brugt ved caseprøven og i undervisningen op til prøven til at udarbejde undervisningsforløb og caseopgaver, derkobler og bringer i spil fagets kompetencer, teorier og praksis i forhold til autentiske eksempler fra IC Companys praksis. Læs mere om forskellige typer af koblinger mellem fag og virksomhed i undervisningen og ved prøven: IC COMPANYS SOM CASEVIRKSOMHED AUTENTISK OG PRAKSISNÆR UNDERVISNING OG PRØVE At arbejde med en case som eksempel i undervisningen og til at udarbejde caseopgaver til caseprøven er at bruge et stykke virkelighed som pædagogisk hjælpemiddel og til at gøre prøven autentisk og praksisnær i forhold til elevens uddannelse og målsituation i erhvervslivet. IC Companys som casevirksomhed skal hjælpe eleven til at erhverve sig fagets teori og praksis og til at løse opgaver fra virksomhedens praksis i undervisningen og ved prøven med brug af fagets kompetencer. MOTIVERE ELEVER Eleverne bliver motiveret for at beskæftige sig med en virksomhed, de kender. Arbejde med casevirksomheden kan hjælpe dem til at se, at de faglige teorier og den faglige praksis fra undervisningen rent faktisk er nyttige, og at de bliver brugt i IC Companys praksis og ikke mindst vigtigt - kan blive brugt af eleven ved caseprøven! DOBBELT FORMÅL MED CASEN Casen tjener altså et dobbelt formål, nemlig at eleven kan se, hvordan fagets teori og praksis bruges i IC Companys praksis og til at gøre det nemmere for eleven at tilegne sig teorien og at anvende fagets kompetencer til at løse opgaver fra IC Companys praksis ved caseprøven. LÆRERENS OPGAVER Det er lærerens opgave at sikre at eleverne bliver sat ind i IC Companys som casevirksomhed og bliver inspireret af den eleverne arbejder med IC Companys som et eksempel på teori: fagord, faglige begreber, tabeller, modeller mv. at eleverne bliver trænet i at løse opgaver fra IC Companys praksis med brug af fagets kompetencer at udarbejde caseopgaver til caseprøven, der åbner mulighed for, at eleven kobler fagets teorier i forhold til IC Companys praksis 20

KOBLINGSTYPER FRA ENKLE TIL KOMPLEKSE Der er forskellige måder, man kan koble IC Companys praksis og den faglig teori på, i undervisningen og når der skal udarbejdes caseopgaver til caseprøven. Koblingstyper, der giver eksempel på sammenhæng mellem fagets teorier og virksomhedens praksis, omfatter koblinger med stigende kompleksitet 1. fra det virkelige liv Her iagttager man blot det virksomheden gør: læser, taler og ser, hvad virksomheden gør. 2. på teorier og begreber Eleverne læser en teori og undersøger, hvad virksomheden gør. 3. på, at teorier og begreber fra faget kan bruges til at analysere og vurdere casevirksomheden Hvorfor gør virksomheden, som de gør? 4. på, at teorier og begreber fra faget kan anvendes til at foreslå en videreudvikling af casevirksomhedens praksis Hvad kunne virksomheden også gøre? Alternative og kreative ændringer og nytænkning. 5. på, hvordan man kunne kritisere og videreudvikle fagets teorier og begreber ud fra casevirksomhedens praksis Hvad gør virksomheden, og kan teorien og modellerne rumme den praksis? Eller skal man udvikle en ændret eller ny teori og nye modeller? AT ANVENDE KOBLINGSTYPERNE Koblingstypernes stigende kompleksitet kan anvendes som udgangspunkt for at niveaudele og undervisningsdifferentiere. Forskellige koblinger kan anvendes til forskellige formål, alt efter fagets behov, målene med undervisningen og elevernes forudsætninger. Ikke alle koblingstyper er lige relevante i alle fag. Eksempelvis vil koblingstype 1 nok være mest relevant at anvende i dansk og fremmedsprog. 21