Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc

Relaterede dokumenter
Regnafstrømningens forureningsprofil: Hvor små er partiklerne?

Mikroplastik i spildevand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/ i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet

Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator.

Kvalitet af regnafstrømning

Analyserapport nr del 1 Partikelemission fra levende lys

Hvor kommer mikroplasten fra?

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad

Dobbeltporøs Filtrering

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

Opsamling på nedsivningstilladelser

Demonstrationsanlæg for Filtrering af vejvand for udledning til ferskvandsområde. Afrapportering for projekt støttet af VTU Fonden

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Afkobling og rensning af vejvand

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Verifikation af vandteknologier

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

STOFINDHOLD I AFSTRØMMENDE REGNVAND OG RENSEEFFEKTER I VÅDE REGNVANDSBASSINER

Analyserapport nr del 4 Partikelemission fra levende lys

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Vores formål PHX Innovation

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen

Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/ Kenneth Johansen khj@liqtech.com

REGNVAND. Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi

EnviNa møde Rensning af overløbsvand. Indlæg af Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS

Mikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det?

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Mikroplastik i Urbant Vand. Kristina Borg Olesen, Environmental Engineering, Aalborg Universitet

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

Mikroplast i dansk spildevand, kilder, forekomster og skæbne

Faktablade om teknologier til rensning af regnvand 3. dec Bodil Mose Pedersen, DHI Ulrik Hindsberger, TI

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

Lægemiddelrester i spildevand og deres skæbne gennem renseanlæg

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

Figur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m)

Partikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Teknisk anvisning for marin overvågning

Våde bassiner til rensning af separat regnvand

Mikroplastik som vektor for andre. miljøfremmede stoffer. Kristian Syberg, Annemette Palmqvist, Farhan Khan ENSPAC, Roskilde Universitet

Rensning af regnvand og Miltek Dansk Vand Konference 2010 Mai Sørud

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

SediPipe: Anvendelse i Danmark

Intelligente regnvandsløsninger fra Wavin. Corso vandbremse. Sådan styrer du regnvandet!

Sandfang og olieudskillere

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer

FIF-møde 8. april Monitering i BiV. Karin Cederkvist. Slide 1

Singapore en by med vand

Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

PIV og CFD analyse af brændselscelle manifold

VEJBEDE SOM FORSINKELSE ELLER NEDSIVNING

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?

AL-2 Teknik A/S Tlf.: SE nr.: Krøgebækvej 25 Fax: Bank: Danske Bank Vejen DK 6682 Hovborg

Transkript:

Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc DTU, Institut for vand og miljøteknologi

Partiklers indflydelse på regnvandskvaliteten Koncentration, antal og størrelsesfordeling Hvordan kan de måles? Binder PAHer og metaller til forskellige partikelfraktioner? Overstiger PAH- og metalkoncentrationerne de eksisterende miljøkvalitetskrav? Volume (%) 35 30 25 20 15 10 5 0 1 10 100 1000 Size (d. nm) Influerer partikler på regnvandskvaliteten? 2

Koncentration, antal og størrelsesfordeling TSS Turbiditet Kristinas mikroplastik TSS og turbiditet beskriver der er partikler tilstede, men ikke noget om antallet af partikler, ej heller om størrelsesfordelingen af partiklerne 3

Hvordan kan partiklerne måles? DLS Coulter counter TSS Turbiditet Kristinas mikroplastik 4

Prøver fra 5 forskellige lokaliteter i Europa. 2 i Danmark 2 i Sverige 1 i Frankrig 30 prøver blev indsamlet. Indløb- og udløbsprøver.

Hvordan kan partiklerne måles TSS TSS målinger viste en variation i koncentrationen af partikler fra de forskellige sites. Prøver fra opland med ens aktivitet, gav ens profiler. Høj trafikintensitet gav flere partikler. Motorvej E20 Villakvarter De høje koncentrationer målt i villakvarteret skyldes vintersæson og saltning af vejene Industri område 6

Hvordan kan partiklerne måles Coulter Counter Coulter Counter målingerne viste at hovedparten (95 %) af partiklerne var mindre end 10 µm. Den samme størrelsesfordeling ses for indløbs- og udløbsprøver Nielsen et. al. 2017 7

Hvordan kan partiklerne måles - DLS Ved at kombinere de to nye metoder var det muligt at vise størrelsesfordlingen på partiklerne i prøverne. Hovedparten af partiklerne var imellem 0,01 10 µm Dog efterlader disse to metoder et hul fra 0,45 2 µm, hvor der mangler information.

Binder PAHer og metaller til forskellige partikelfraktioner? Alle partikelfraktioner indeholder PAHer Ingen klar tendens for hvor PAHerne sætter sig Findes både i indløb og udløb 9

Sammenligning af udløbskoncentrationer med miljøkvalitetskrav (bek. 439 af 19/05/2016), viser at både de generelle (----) og de akutte ( ) krav blev overskredet for de fleste stoffer Dette blev set for både den totale prøve og for prøver kun indeholdende de små partikler.

Overstiger PAH- og metalkoncentrationer de eksisterende miljøkvalitetskrav? Sammenligning af udløbskoncentrationer med miljøkvalitetskrav (bek. 439 af 19/05/2016), viser at både de generelle (----) og de akutte ( ) krav blev overskredet for de fleste stoffer Dette blev set for både den totale prøve og for prøver kun indeholdende de små partikler.

Tag hjem besked Brugen af de to teknologier DLS og CC giver mulighed for en mere præcis beskrivelse af partiklernes størrelsesfordeling, størrelsesorden 0,001 55 µm. Resultaterne viser at 95% af de målte partikler er < 10 µm i diameter. Metaller og PAHer findes associeret med både de store og de små partikler. Målte koncentrationer af PAHer og metaller i udløbsprøver er højere end de tilladte miljøkvalitetskrav. Partikler har en indflydelse på regnvandskvaliteten og partiklerne fungere som vektorer der kan transporterer PAHerne og metallerne i regnvandssystemer. 12

13

Traditionelt beskrives koncentrationen af partikler i regnafstrømning med parametrene TSS og Turbiditet. TSS Total Suspenderet stof Vægten af partiklerne per volumen. Maskestørrelsen på filteret varierer fra 1,2 µm 0,45 µm Turbiditet En væskes klarhed 14