TEENAGERES IDRÆTSVANER

Relaterede dokumenter
TEENAGERES IDRÆTSVANER

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud

DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2016

Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 BØRNEUNDERSØGELSEN

VOKSNE BORGERES IDRÆTSVANER OG FACILITETSBRUG

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

Danskernes motionsog sportsvaner 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

Danskernes motionsog sportsvaner 2016

Kultur- og fritidsvaneundersøgelsen i Faxe Kommune Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Bjarne Ibsen

Hvor dyrker danskerne idræt?

Den danske fitnessbranche i bevægelse

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017 VOKSENUNDERSØGELSEN

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

Sport og motion i. Esbjerg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

BØRN OG VOKSNES DELTAGELSE I IDRÆTS-, FRITIDS- OG KULTUR- AKTIVITETER I FAXE KOMMUNE

DANSKERNES FITNESSVANER 2016

DANSKERNES FORBRUG AF PENGE PÅ SPORT OG MOTION. Aline van Bedaf og Maja Pilgaard

Fremtidens senioridræt. Mellem ironman og stolemotion

Børns idrætsdeltagelse i København

25. maj l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Danskernes motions- og sportsvaner 2011

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

PIGERS IDRÆTSVANER. Trygve Laub Asserhøj. Notat / August 2017

IDRÆTTEN I FYNS AMT ET NOTAT OM VOKSNES IDRÆTSDELTAGELSE I FYNS AMT

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

IDRÆT, FRITID OG KULTUR I ROSKILDE KOMMUNE - AKTIVITETER OG FACILITETER

HVOR GÅR IDRÆTTEN HEN? STRØMNINGER I TIDEN

Idrætsvaner og brug af idrætsfaciliteter

Idrætten i Rudersdal 2012

Medlemstal analyse opgørelse pr

DANSKERNES GADEIDRÆTSVANER

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Danskernes motionsog sportsvaner 2011

DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2016>

Den danske befolknings idrætsvaner

Danskernes motionsog sportsvaner 2011

KVINNOR OCH MÄN I IDROTTENS RUM

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE

Analyse af medlemstal for fitness 2016

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

Voksnes idrætsdeltagelse på Bornholm

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

Sport og motion i. Svendborg Kommune. Bevæg dig for livet visionskommune Anne Dsane Andersen og Michael Fester

IDRÆT I STORBYERNE. Motions- og sportsvaner 2016 Aarhus og København. Notat / Januar Steffen Rask

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune

Spørgeskema om børn og unges motionsog sportsvaner 2011

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

IDRÆTSDELTAGELSE I DANMARK

SKOLEBØRNS DELTAGELSE I IDRÆT OG ANDRE FYSISKE AKTIVITER I RUDERSDAL

Idrætsanalyse Ballerup Kommune. Foto: Ballerup Kommune

Du bedes udfylde skemaet og indsende det i vedlagte svarkuvert. inden onsdag d. 7. november «LBNR»

DANSKERNES IDRÆTSVANER

FREMTIDENS IDRÆTS- FACILITETER I HADERSLEV KOMMUNE

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Appendiks 1. Hvidovre Kommune. Helhedsplan på idrætsområdet. Delanalyser: 1. Skoleundersøgelsen 2. Borgerundersøgelsen 3. Kapacitetsundersøgelsen

Trygve Laub Asserhøj, Christian Gjersing Nielsen & Aline van Bedaf

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Idræt i udsatte boligområder

DET KØBENHAVNSKE IDRÆTSLIV

SKOLEELEVERS OG VOKSNE BORGERES DELTAGELSE I IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITETER I GREVE KOMMUNE

Idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i Vordingborg Kommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012

N O T A T om Datagrundlag for Idræts- og Bevægelsesstrategi

Børn og unge i bevægelse Resultaterne af en undersøgelse af børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune i 2007

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

MOTIONS- OG SPORTSVANER I LYNGBYTAARBÆK KOMMUNE

faciliteter til idræt, motion og bevægelse i Frederikssund kommune

Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning November 2002

IDRÆTS OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE 2017

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding Formand, GIF, Nr. Felding

FRITIDSVANER I NÆSTVED KOMMUNE

FRITIDSVANER I NÆSTVED KOMMUNE

AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune

CYKELSPORTEN I DANMARK

Aktivt Lyngby-Taarbæk

idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i vordingborg Kommune

Læsevejledning til notat om kapacitetsbenyttelse og brugertilfredshed i idrætsanlæg i kommuner

TRENDAR ANLEGGSUTBYGGING. - kreativ fleirbruk

Sponsorbarometeret. Orienteringsløb

DANSKERNES MOTIONS- OG SPORTSVANER 2016 Hvor går idrætten hen?

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Eleverne på de erhvervsfaglige skolers ønsker til motionsaktiviteter

FREMTIDENS IDRÆTSFACILITETER I RINGSTED KOMMUNE

Maja Pilgaard Mobil:

De primære bevæggrunde for analysen er, at. Skoleleder, Nr. Felding Formand, GIF, Nr. Felding

Præsentation af undersøgelsen Fremtidens idrætsfaciliteter i Frederiksberg Kommune

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Idrætsklinikken Nord ÅRSRAPPORT 2011

TEENAGEFRAFALD MYTE ELLER SANDHED?

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

Transkript:

TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 2. udgave udvidet med aldersgruppen 20-24 år Steffen Rask Notat / Maj 2018

Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk

TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens Analyseinstitut 3 www.idan.dk

Titel Teenageres idrætsvaner. Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 2. udgave udvidet med aldersgruppen 20-24 år. Forfatter Steffen Rask Layout Idrættens Analyseinstitut Udgave 2. udgave, København, maj 2018 ISBN 978-87-93375-99-4 (pdf) Udgiver Idrættens Analyseinstitut Kanonbådsvej 4A DK-1437 København K T: +45 3266 1030 E: idan@idan.dk W: www.idan.dk Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning. Denne version er en opdatering af version 1, som blev udgivet i 2017. Notatet indeholder en tilføjelse af data på aldersgruppen 20-24 år. Idrættens Analyseinstitut 4 www.idan.dk

Indhold Introduktion... 6 Unges idrætsdeltagelse... 8 Unges aktivitetsvalg... 10 Unges organisering... 15 Afrunding... 18 Idrættens Analyseinstitut 5 www.idan.dk

Introduktion Sport og motion er en central del af fritids- og hverdagslivet for et flertal af danskerne gennem alle livsfaser. Siden den første måling af danskernes idrætsdeltagelse i 1964 er antallet af danskere, der dyrker sport og motion, steget støt indtil 2011, hvorefter udviklingen ser ud til at have nået et foreløbigt mætningspunkt 1. Den primære årsag til den historiske fremgang i danskernes idrætsdeltagelse inden for de seneste godt og vel 50 år er, at den voksne befolkning er blevet mere aktiv. De unge voksne har til en vis grad altid dyrket sport og motion og har ikke oplevet samme udvikling som de ældre generationer. Især teenagere har inden for de seneste år haft en relativt lav idrætsdeltagelse i forhold til andre aldersgrupper. I 2016 var niveauet for 16-19-årige på det laveste niveau siden 1993 og blot 5 procentpoint højere end i 1975. Figur 1: Historisk udvikling i idrætsdeltagelse (pct.) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 1964 1975 1993 1998 2007 2011 2016 10 0 7 9 år 10 12 år 13 15 år 16 19 år 20 29 år 30 39 år 40 49 år 50 59 år 60 69 år 70 år+ Figuren viser andelen i forskellige aldersgrupper, som svarer ja på spørgsmålet Dyrker du normalt sport/motion? fordelt på undersøgelsesår. (n 1964=3.534, n1975=3.723, n 1993=1.843, n1998=1.364, n 2007=6.134, n 2011=5.992, n 2016=7.135). I dette notat er unges idrætsvaner i fokus primært i forhold til at identificere udviklingen i de unges idrætsdeltagelse, aktivitetsvalg og organisering gennem de seneste ni år (2007 2016). 1 Se Pilgaard og Rask (2016): Danskernes motions- og sportsvaner 2016, København: Idrættens Analyseinstitut. Idrættens Analyseinstitut 6 www.idan.dk

De medregnede aldersgrupper er børn i alderen 10-15 år samt unge/voksne i alderen 16-24 år. Tidligere tiders idrætsvaneundersøgelser før 2004 har ikke undersøgt idrætsdeltagelsen blandt børn og unge under 16 år. I undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning blevet spurgt om en række idrætsrelaterede aktiviteter, herunder hvilke aktiviteter de dyrker, og hvordan disse aktiviteter er organiseret. Undersøgelsens spørgeskema blev besvaret af 3.221 børn i alderen 7-15 år og 3.914 voksne (16 år +) i perioden fra januar til marts 2016 2. I alt deltog 2.768 borgere i alderen 10-24 år i undersøgelsen i 2016. Nedenfor viser tabel 1 fordelingen af respondenter i de tre undersøgelser fra 2007, 2011 og 2016. Forholdsmæssigt deltog lidt flere 16-19-årige i undersøgelserne i 2007 og 2011, men i absolutte tal er antallet nogenlunde det samme. Til gengæld deltog et større antal børn (10-15 år) i 2016. Tabel 1: Respondentgrundlag 10 12 år 13 15 år 16 19 år 20 24 år I alt 2007 666 723 254 213 1.856 2011 686 673 252 340 1.951 2016 1.140 1.041 238 349 2.768 Tabellen viser antallet af respondenter i alderen 10 24 år i hvert af de tre undersøgelsesår fordelt på aldersgrupper. 2 En grundigere beskrivelse af undersøgelsens metode, stikprøve og repræsentativitet findes i rapporten Danskernes motions- og sportsvaner 2016 på side 8-9. Idrættens Analyseinstitut 7 www.idan.dk

Unges idrætsdeltagelse Denne del gennemgår unges deltagelse i sport og motion samt udviklingen over tid. Som nævnt toppede danskernes overordnede idrætsdeltagelse foreløbigt i 2011, hvor 64 pct. af de voksne danskere svarede Ja til spørgsmålet Dyrker du normalt sport/motion?, mens andelen i 2016 var faldet til 61 pct. For børn faldt andelen fra 86 pct. i 2011 til 83 pct. i 2016. For børnenes vedkommende kan tallet for idrætsudøvelse i fritiden være påvirket af skolereformen, som lægger vægt på 45 minutters daglig idræt eller bevægelse i skoletiden. Samme mindre fald ser ud til at gøre sig gældende på tværs af aldersgrupperne mellem 10 og 24 år. Blandt alle aldersgrupper er siden den overordnede idrætsdeltagelse fra 2011 til 2016 faldet til samme eller lavere niveau end i 2007. Tabel 2: Overordnet deltagelse i sport og motion (pct.) 10 12 år 13 15 år 16 19 år 20 24 år 10 12 år 13 15 år 16 19 år 20 24 år Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge 2007 88 78 63 56 90 87 77 79 62 63 54 57 2011 87 81 67 66 84 89 78 84 56 76 68 64 2016 86 76 61 56 87 85 75 78 59 63 48 63 Tabellen viser andelen af teenagere, der svarer Ja på spørgsmålet Dyrker du normalt sport/motion? fordelt på køn og aldersgrupper. Figur 2 illustrerer, at tilbagegangen fra 2011 til 2016 er særligt tydelig blandt de 16-19-årige drenge og de 20-24-årige kvinder, mens de 10-12 og 13-15-årige drenge viser samme tendens, om end i mindre markant grad. Det ser altså ud til, at den begyndende ulighed mellem kønnene, der blev målt i 2011, er så godt som udlignet i 2016. Dog ser det ikke ud til at være tilfældet blandt de 20-24-årige, hvor faldet er markant større blandt pigerne end blandt drengene mellem de seneste to målinger. Idrættens Analyseinstitut 8 www.idan.dk

Figur 2: Udvikling fordelt på kombinerede køn og aldersgrupper (pct.) 100 % 90 % 80 % 90 89 87 84 79 77 78 76 87 85 78 75 70 % 60 % 50 % 62 63 57 54 68 64 63 59 56 48 40 % 2007 2011 2016 10 12 år Piger 10 12 år Drenge 13 15 år Piger 13 15 år Drenge 16 19 år Piger 16 19 år Drenge 20 24 år Piger 20 24 år Drenge Figuren viser andelen af teenagere, der svarer Ja på spørgsmålet Dyrker du normalt sport/motion? fordelt på kombinerede køn og aldersgrupper. Drenge er angivet med stiplede linjer, piger med fuldt optrukne linjer. I analyser af tværsnitsdata er det vanskeligt at adskille livsfaseforskelle fra egentlige alderseller generationsforskelle. Frafald i ungdomsårene, som kommer til udtryk på baggrund af data fra 2007, 2011 og 2016, beror på forskelle mellem aldersgrupper på undersøgelsestidspunktet. Der er altså ingen garanti for, at yngre aldersgrupper vil overtage de ældre aldersgruppers nuværende deltagelsesmønster, når de selv bliver ældre. Den seneste motionsvaneundersøgelse fra 2016 peger endvidere på en øget polarisering mellem aktive og inaktive målt på aktivitetsniveauet. Det kommer til udtryk ved, at den samlede tid, der bruges på idræt, er steget blandt de aktive fra 2011 til 2016, mens den overordnede idrætsdeltagelse omvendt er faldet en smule i samme periode. Den øgede polarisering mellem aktive og inaktive øger risikoen for, at inaktive børn og unge, som ønsker at genoptage sport og motion senere i livet, vil opleve større barrierer for at komme i gang igen. Indtil videre er der ingen tegn på, at de ældre aldersgrupper bliver mindre aktive, men det er uvist, hvorvidt lavere idrætsaktivitet i ungdomsårene har effekt på idrætsdeltagelsen senere i livet. Idrættens Analyseinstitut 9 www.idan.dk

Unges aktivitetsvalg Denne del af notatet gennemgår unges motions- og sportsaktiviteter og udviklingen i de mest populære aktiviteter i forhold til tidligere undersøgelser. Siden 2007 er antallet af valgmuligheder samt de præcise formuleringer ændret en smule, ligesom der fra 2011 til 2016 var enkelte ændringer. Eksempelvis kunne man i 2016 kun vælge aktiviteten Løb, mens man i de to foregående undersøgelser kunne vælge i mellem aktiviteterne Jogging/motionsløb og Orienteringsløb. De to kategorier er samlet i fælleskategorien Løb, således at det er muligt at følge udviklingen. Derudover kan enkelte aktiviteter kun vælges af børn (i dette tilfælde de 10-15-årige), men ikke vælges i spørgeskemaet til voksne. Et eksempel på en populær børneaktivitet, der ikke var en valgmulighed for voksne, er Trampolin, der blev dyrket af 34 pct. af de 10-12-årige i 2007 og 20 pct. i 2016, men er udeladt i opgørelserne på tværs af undersøgelsesår. Tabel 3 på næste side viser udviklingen i unges aktivitetsvalg, hvor de mest populære aktiviteter er gennemgående i perioden. Dog er andelen af unge, der dyrker de enkelte aktiviteter faldende, idet kun styrketræning oplever en mindre fremgang. Idrættens Analyseinstitut 10 www.idan.dk

Tabel 3: Teenageres aktivitetsvalg (pct.) 10 12 år 13 15 år 16 19 år 20 24 år Fodbold 39 35 26 15 Svømning 38 17 13 14 Løb 17 27 43 38 Styrketræning 6 29 52 53 Gymnastik 24 16 10 2 Håndbold 15 13 9 7 Dans 14 10 7 4 Badminton 11 10 9 5 Spejder 12 6 3 2 Ridning 9 7 4 1 Rulleskøjter 8 6 4 2 Vandreture 6 6 12 17 Kampsport 6 7 4 3 Skateboard/waveboard 7 6 3 2 Anden idrætsgren 5 5 3 3 Mountainbike 4 5 7 3 Tennis 4 4 3 1 Parkour 4 3 3 1 Spinning/kondicykel 1 5 7 11 Bordtennis 3 3 6 1 Basketball 2 3 6 2 Skydning 3 3 1 3 Andet boldspil for hold 2 4 3 <1 Fiskeri 2 3 3 4 Andre fitnessaktiviteter 2 4 4 5 Volleyball/beachvolley/kidsvolley 2 2 5 2 Atletik 2 3 2 <1 Aerobic 1 3 8 12 Yoga 1 2 7 6 Rollespil 3 1 1 1 Golf 2 1 2 2 Hockey/floorball 1 2 3 <1 Landevejscykling <1 2 4 3 Kano/kajak/roning <1 2 3 2 Sejlsport/windsurfing/kite 1 1 2 1 Andet individuelt boldspil 1 1 1 3 Anden vandtræning 1 1 <1 1 Surfing/Standup <1 <1 1 <1 Handicapidræt <1 <1 <1 <1 Tabellen viser andelen af unge (10 24 år), der dyrker forskellige aktiviteter fordelt på aldersgrupper. Idrættens Analyseinstitut 11 www.idan.dk

Figur 3: Udvikling i aktiviteter blandt 10 12 årige (pct.) 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 2007 2011 2016 Fodbold Svømning Gymnastik Skate Løb Håndbold Dans Badminton Ridning Vandreture Figuren viser udviklingen i de mest populære aktiviteter blandt 10 12 årige i 2016 fordelt på undersøgelsesår. NB: Kategorien Skate dækker over aktiviteterne Rulleskøjter, skateboard, waveboard og løbehjul. Figur 4: Udvikling i aktiviteter blandt 13 15 årige (pct.) 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 2007 2011 2016 Fodbold Styrketræning Løb Svømning Gymnastik Håndbold Skate Badminton Dans Ridning Figuren viser udviklingen i de mest populære aktiviteter blandt 13 15 årige i 2016 fordelt på undersøgelsesår. NB: Kategorien Skate dækker over aktiviteterne Rulleskøjter, skateboard, waveboard og løbehjul. Idrættens Analyseinstitut 12 www.idan.dk

Figur 5: Udvikling i aktiviteter blandt 16 19 årige (pct.) 60 % Styrketræning 50 % 40 % Løb Fodbold Svømning 30 % Vandreture Håndbold 20 % Cykling 10 % Gymnastik 0 % 2007 2011 2016 Badminton Dans Figuren viser udviklingen i de mest populære aktiviteter blandt 16 19 årige i 2016 fordelt på undersøgelsesår. NB: Kategorien Cykling dækker over aktiviteterne Landevejscykling (ikke som transport til skole og lignende) og Mountainbike, der kun kunne vælges som samlet kategori i 2007. Figur 6: Udvikling i aktiviteter blandt 20 24 årige (pct.) 60 % Styrketræning 50 % 40 % Løb Vandreture Fodbold 30 % 20 % 10 % Svømning Aerobic el. lign. Spinning/kondicykel Håndbold Yoga 0 % 2007 2011 2016 Badminton Figuren viser udviklingen i de mest populære aktiviteter blandt 20 24 årige i 2016 fordelt på undersøgelsesår. NB: Kategorien Aerobic el. lign dækker over aktiviteterne Aerobic/step/HIIT/pump/Zumba eller lignende fitnesstræning på hold. Idrættens Analyseinstitut 13 www.idan.dk

I gennemsnit har de idrætsaktive unge hver især dyrket omkring tre forskellige aktivitetsformer regelmæssigt i løbet af det seneste år. Det er dog noget lavere end i 2007, hvor gennemsnittet overordnet set var omkring 1,5 aktiviteter højere. Det største fald skete mellem 2007 og 2011, hvor der inden for alle køn- og aldersgrupper skete et markant fald i antallet af aktiviteter, som hver enkelt idrætsaktiv har dyrket regelmæssigt inden for det seneste år. Siden 2011 er det gennemsnitlige antal faldet en smule, men med enkelte variationer mellem køn- og aldersgrupper. Tabel 4: Antal forskellige idrætsaktiviteter (gennemsnit) 10 12 år 13 15 år 16 19 år 20 24 år Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge 2007 4,7 4,8 4,3 4,4 4,8 5,2 4,4 4,9 2011 3 3,5 3,1 3,2 3,3 3,6 3,1 3,3 2016 3 3,2 2,9 2,9 3,5 3,3 3,4 2,6 Tabellen viser antallet af forskellige aktiviteter, som hver enkelt idrætsaktiv har dyrket regelmæssigt inden for det seneste år i gennemsnit i hvert af de tre undersøgelsesår. Fordelt på køn og aldersgrupper. Idrættens Analyseinstitut 14 www.idan.dk

Unges organisering Dette sidste afsnit gennemgår organiseringen af unges idrætsaktiviteter. Det er muligt at angive flere organiseringsformer til samme aktivitet, da eksempelvis fodbold kan spilles både i forening, på egen hånd og SFO eller fritidsklub. For at kunne sammenligne mellem børn (10-15 år) og voksne (16-24 år) er organiseringsformerne SFO, Firmaidræt, Aftenskole og Andet alle samlet under kategorien Anden sammenhæng. Andelen af foreningsaktive unge er relativt stabil gennem de seneste ni år, hvor det især er de ældste unge, der vælger foreningerne fra, når de dyrker deres aktiviteter. Figur 7: Foreningsaktive unge (pct.) 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 2007 2011 2016 10 12 år 13 15 år 16 19 år 20 24 år Figuren viser andelen af unge, der dyrker mindst én aktivitet i foreningsregi i de tre undersøgelsesår, fordelt på aldersgrupper. Til gengæld er de private og kommercielle centre blevet mere populære i 2016, hvor kun de ældste teenagere har været særligt aktive i tidligere undersøgelsesår. Stigningen dækker hovedsageligt over en stigning i brugen af fitnesscentre, hvor styrketræning er den dominerende aktivitet 3. 3 Asserhøj, Trygve Laub (2017): Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud. Notat. København: Idrættens Analyseinstitut. Idrættens Analyseinstitut 15 www.idan.dk

Figur 8: Teenagere i privat/kommercielt regi (pct.) 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 2007 2011 2016 10 12 år 13 15 år 16 19 år 20 24 år Figuren viser andelen af unge, der dyrker mindst én aktivitet i privat/kommercielt regi i de tre undersøgelsesår fordelt på aldersgrupper. Den selvorganiserede idræt har været nogenlunde stabil siden 2011, hvor andelen faldt til nuværende niveau. Figur 9: Aktive på egen hånd (pct.) 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 2007 2011 2016 10 12 år 13 15 år 16 19 år 20 24 år Figuren viser andelen af unge, der dyrker mindst én aktivitet på egen hånd i de tre undersøgelsesår fordelt på aldersgrupper. Den organiseringsform, der har oplevet størst fald siden 2007, er kategorien Anden sammenhæng, hvor teenagere i mindre og mindre grad dyrker deres aktiviteter. Idrættens Analyseinstitut 16 www.idan.dk

Figur 10: Aktive i anden sammenhæng (pct.) 50 % 45 % 40 % 35 % 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 2007 2011 2016 10 12 år 13 15 år 16 19 år 20 24 år Figuren viser andelen af unge, der dyrker mindst én aktivitet i anden sammenhæng i de tre undersøgelsesår fordelt på aldersgrupper. Mens andelen af teenagere, der dyrker deres aktiviteter i foreninger eller på egen hånd, er nogenlunde stabil over de seneste ni år, er andelen, der er aktive i private/kommercielle centre, steget markant siden 2011. Omvendt er andelen, der er aktive i andre sammenhænge, faldet støt siden 2007. De absolutte værdier fremgår af tabel 5 nedenfor. Tabel 5: Udvikling i unges organiseringsformer (pct.) 10 12 år 13 15 år 16 19 år 20 24 år Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Forening 2007 96 93 84 87 59 61 48 52 Privat/ kommercielt 2011 84 86 81 83 50 65 38 53 2016 88 89 76 84 47 59 31 44 2007 18 10 18 15 17 24 31 25 2011 10 6 16 9 24 21 29 28 2016 22 20 25 26 29 25 35 32 På egen hånd 2007 50 64 54 60 68 61 72 75 Anden sammenhæng 2011 36 51 48 53 59 57 68 65 2016 36 54 50 54 64 64 69 63 2007 43 50 33 33 39 40 28 22 2011 30 41 21 25 29 29 16 23 2016 22 29 19 22 23 18 6 13 Tabellen viser udviklingen i andelen af unge, der dyrker mindst én aktivitet i fire forskellige regi fordelt på køn og aldersgrupper. Idrættens Analyseinstitut 17 www.idan.dk

Afrunding Dette notat viser på baggrund af undersøgelser af danskernes motions- og sportsvaner i 2007, 2011 og 2016, hvordan unges idrætsvaner har udviklet sig over de seneste ni år. Helt overordnet har den generelle idrætsdeltagelse været nogenlunde stabil igennem perioden på trods af mindre variationer mellem køn og aldersgrupper. Til gengæld er antallet af aktiviteter, som de unge dyrker på samme tid faldet betydeligt, hvilket har betydet tilbagegang i andelen af aktive inden for stort set alle aktiviteter, på nær styrketræning. Udviklingen i de unges aktivitetsvalg har samtidig resulteret i en mindre tilbagegang i andelen af teenagere, der er aktive i foreningsregi, selvorganiseret og i anden sammenhæng. Kun andelen af aktive i privat/kommercielt regi er steget i perioden. Idrættens Analyseinstitut 18 www.idan.dk