TEENAGEFRAFALD MYTE ELLER SANDHED?

Transkript

1 NOTAT MAJ 2015 DIF ANALYSE TEENAGEFRAFALD MYTE ELLER SANDHED? Fra: Team Analyse v. Martin Borch Resumé Notatet kommer frem til, at foreningsidrætten både generelt set og i Danmarks Idrætsforbund (DIF) i stigende grad formår at fastholde flere og flere teenagerne. Dette står i modstrid med den gængse opfattelse af, at teenagere i stigende grad søger væk fra foreningsidrætten. Denne opfattelse er, ifølge notatet, ikke korrekt og bør derfor både udfordres og nuanceres i fremtidige debatter. Baggrund Der hersker en bred opfattelse i samfundet af, at teenagere dropper ud af foreningsidrætten når deres livsvaner ændrer sig som følge af bl.a. øget skolearbejde, fester, kærester, flytning og tidkrævende fritidsjob. Samtidig er der en udbredt opfattelse af, at mange idrætsforeninger, når børnene når en vis alder, primært fokuserer på at skabe sportslige resultater og derved prioriterer en elitekultur, der medvirker til at ekskludere mange teenagere, der blot ønsker at dyrke foreningsidræt for hyggens skyld i et socialt fællesskab i foreningsidrætten. Dertil at mange mindre klubber afgiver de bedste spillere/udøvere til lidt større klubber, hvorfor holdet naturligt splittes op, hvilket igen får flere til at stoppe. Det er dette notats formål at undersøge, i hvilket omfang denne opfattelse understøttes af medlemstallene i de danske idrætsforeninger. I første afsnit kigges der på medlemstallene på tværs af idrættens hovedorganisationer (DIF, DGI og Firmaidrætten) for at give et samlet billede af foreningsidrættens medlemstal blandt teenagerne. Dernæst analyseres der på DIF s medlemstal for at få et længere tidsperspektiv på teenagernes idrætsdeltagelse i foreninger. Endelig går notatet tæt på de enkelte specialforbunds medlemstal blandt teenagere for at identificere idrætsspecifikke tendenser i teenagernes idrætsvaner inden for foreningsrammen. Data Siden oprettelsen af Centralt ForeningsRegister (CFR - mellem DIF, DGI og Firmaidrætten i 2012, har det været muligt at få et samlet overblik over antallet af danskere, der er medlem af en idrætsforening.

2 De tal, der indberettes til CFR, er således foreningernes egne oplysninger af, hvor mange medlemmer der har været i foreningen i minimum tre måneder i løbet af det forgangne år. Foreningerne indberetter medlemmerne i alderskategorierne 0-12 år, år, år, år og 60+ år. Det er således ikke muligt at sige noget om medlemsudviklingen blandt fx de yngre teenagere (13, 14 og 15 årige) alene, men udelukkende hele gruppen af årige, hvilket i denne sammenhæng er en svaghed ved data. Indberetningerne tager heller ikke højde for, at man kan være medlem af flere idrætsforeninger på én gang. For eksempel kan et medlem spille fodbold om sommeren og badminton om vinteren. I denne forstand er et medlemstal således ikke lig med antallet af individer og der tales derfor om aktivitetsmedlemmer og ikke unikke personer, når medlemstallene i CFR opgøres. SIDE 2 AF 13 Rigtig mange foreninger organiseres både af DIF, DGI og til dels Firmaidrætten, hvilket giver et stort overlap i medlemstallene. Med indførelsen af CFR er det blevet muligt at tage højde for det organisatoriske overlap mellem de tre hovedorganisationer i foreningsidrætten, således at antallet af unikke aktivitetsmedlemmer uanset organisationstilhørsforhold kan opgøres. Det betyder, at en klub, der eksempelvis både er medlem hos DIF og DGI, kun får opgjort deres teenagemedlemstal én gang i dette notat og derved ikke dobbeltregistreres. Foreningsidrætten og teenagere På baggrund af medlemstallene fra CFR, kan det opgøres, hvor mange aktivitetsmedlemmer, der er i foreningsidrætten (DIF, DGI og Firmaidrætten) i alderen år. Dette aktivitetsmedlemstal er sat i forhold til det samlede antal årige i Danmark. Resultatet kan ses i tabel 1: Tabel 1: årige aktivitetsmedlemmer i forhold til antal årige i Danmark Antal aktivitetsmedlemmer i DIF, DGI og DFIF mellem år Antal teenagere mellem år Procentdel af teenagere i befolkningen, der er aktivitetsmedlem ,8 % ,9 % ,6 % Kilde: CFR og statistikbanken FOLK1 Tabel 1 viser, at der i det store perspektiv er tale om en relativt stabil andel af teenagerne der er aktivitetsmedlem af en idrætsforening siden CFR s oprettelse. Dog er der en svag tendens til en stigende andel af teenagerne, som er aktivitetsmedlem af en idrætsforening, idet der er færre årige i Danmark, mens der samtidigt er et stigende antal medlemmer. Det centrale i analysen er derfor, at antallet af aktivitetsmedlemmer stiger, mens indbyggertallet blandt teenagere i Danmark falder, hvilket betyder, at andelen af foreningsorganiserede teenagere er svagt stigende.

3 Det er vigtigt at gentage, at der er tale om aktivitetsmedlemmer og ikke unikke individer. Man kan derfor ikke konkludere ud fra tallene i tabel 1, at tre ud af fire teenagere går til foreningsidræt, da der vil være teenagere, der er medlemmer af flere foreninger på samme tid. Den overordnede konklusionen på baggrund af tabel 1 er derfor, at der er er tale om stabilitet i foreningsdeltagelsen blandt teenagere og dette tilmed på et relativt højt niveau. Hvis vi breder perspektivet ud, og kigger på de andre alderskategorier i CFR tallene, kan vi identificere, om teenagerne er mindre eller mere foreningsaktive end andre aldersgrupper. Dette er gjort i tabel 2, hvor foreningsandelen i teenagergruppen er sammenlignet med de 0-12 årige og de årige. Tabel 2: Andele af forskellige aldersgrupper der er aktivitetsmedlem i foreningsidræt SIDE 3 AF årige aktivitetsmedlemmer i forhold til befolkningstal årige aktivitetsmedlemmer i forhold til befolkningstal årige aktivitetsmedlemmer i forhold til befolkningstal ,2 % 73,8 % 46,0 % ,1 % 75,9 % 46,9 % ,5 % 75,6 % 47,9 % Kilde: CFR og statistikbanken FOLK1 Tabel 2 viser, at der kun sker et mindre fald i andelen af aktivitetsmedlemmer i overgangen fra de 0-12 årige til de årige. Til gengæld sker der et ganske markant frafald fra overgangen fra de årige til de årige fra 75,6 pct. til 47,9 pct. i den seneste medlemsopgørelse i Det store frafald kunne give anledning til en fejlagtig konklusion om, at der ikke er tale om et egentligt teenagefrafald, men snarere et frafald blandt yngre voksne mellem år. Selvom der uden tvivl er tale om reelle medlemsfrafald i overgangen fra barn til teenager og igen til voksengruppen, skal en del af frafaldet også ses i lyset af en sportslig specialisering. Specialiseringen betyder i praksis, at den aktive idrætsudøver vælger én primær idræt på andre foreningsidrætters bekostning. Det betyder typisk at aktivitetsniveauet inden for den ene valgte idræt optrappes, men fravalget af de andre tidligere foreningsidrætter vil blive registreret som et medlemsfrafald på trods af, at den idrætsaktive muligvis ikke dyrker mindre idræt i antallet af aktive timer. Data giver på dette punkt imidlertid nogle begrænsninger, da det identificerede frafald formentlig ikke sker i overgangen fra det fyldte 18. til 19. år. Frafaldet er derimod ofte knyttet til idrætsspecifikke årsager og selve organiseringen af

4 idrætsaktiviteterne. Undersøgelser af danskernes motions- og sportsvaner afslører, at frafaldet inden for idrætsgrenene sker løbende. F.eks. ved man, at deltagelsen i svømning og gymnastik topper blandt de 7-9 årige, mens den blandt de årige er mere end halveret. Omvendt oplever mere motoriske og tekniske udfordrende idrætsgrene, som fx badminton, den højeste deltagelse blandt de årige, mens de 7-9 årige kun i mindre omfang spiller badminton (Buch Laub 2013: 28). Medlemstallene dækker derfor over store forskelle, der bliver udjævnet af, at medlemmerne opgøres i de meget brede og overordnede alderskategorier. Såfremt det var muligt at kigge nærmere på medlemstallene i de enkelte årgange, ville man formentlig kunne genfinde et billede, som også kendes fra idrætsvaneundersøgelser, hvor det er børnene i alderen 7-9 år, der er mest forenings- og idrætsaktive (Buch Laub 2013: 18). SIDE 4 AF 13 I ovennævnte tabel 2 træder nuancerne mellem de respektive aldersgrupper ikke tydeligt frem, bl.a. fordi de 0-4 årige formodentlig er væsentlig mindre idrætsaktive end de 7-9 årige; og derfor bliver de 0-12 åriges idrætsdeltagelse et gennemsnit af nogle meget idrætsaktive (7-9 årige) og nogle mindre idrætsaktive (0-4 årige) børn. Hvis man fokuserer på forskellene mellem kønnene, træder der imidlertid et markant billede frem af forskellen mellem drenge og piger se nedenstående tabel 3: Tabel 3: årige aktivitetsmedlemmers andel af befolkningen - kønsopdelt Piger Drenge I alt ,6 % 82,6 % 73, 8 % ,7 % 85,5 % 75,9 % ,7 % 85,0 % 75,6 % Kilde: CFR og statistikbanken FOLK1 Tabel 3 viser, at teenagedrengene generelt er markant mere foreningsaktive end teenagepigerne. Der er tale om relativt stabile befolkningsandele, hvor det mest bemærkelsesværdige er forholdet og forskellen mellem de foreningsaktive drenge og de mindre foreningsaktive piger. Denne konklusion understøtter andre tidligere undersøgelser, der viser, at pigerne i større grad forsvinder ud af foreningsidrætten end drengene (Ibsen m.fl. 2015). Det interessante er, at der blandt de 0-12 årige stort set ikke er nogen kønsforskel i foreningsidrættens medlemstal, hvilket også gælder i aldersgrupperne årige og 60+ årige. Der er altså et markant fald i pigernes foreningsidræt i forhold til drenge i netop teenageårene og op til de bliver i hvert fald 25 år. På grund af de bredt sammensatte alderskategorier, er det ikke muligt at identificere hvornår kønsforskellene udlignes, men den er forsvundet blandt de årige.

5 DIF-idrætten og teenagerne De ovenstående tal trækker på CFR, der blev oprettet i For at se udviklingen i teenagernes idrætsdeltagelse i et lidt længere tidsperspektiv, trækkes der i det følgende på data fra DIF s egen medlemsregistrering, som rækker længere tilbage. Afgrænsningen er dog sat ved 2006, hvor de nuværende alderskategorier blev lavet. Man kan dermed identificere antallet af medlemmer i DIF, der mellem år fra 2006 til Figur 1: Antal aktivitetsmedlemmer i DIF der er mellem år SIDE 5 AF Kilde: DIF medlemsregistrering 1 Figur 1 viser, at der er et stigende antal aktivitetsmedlemmer i teenagegruppen i DIF. Faktisk er det kun i to ud af de otte seneste år, der er registreret et fald i antallet af teenagere. I seks ud af de seneste otte år er der således en vækst i antallet af teenagemedlemmer, og samlet set er der fra 2006 til 2014 sket en stigning på2,3 pct. Dette nuancerer den gængse opfattelse af, at forholdet mellem foreningsidrætten og teenagere ikke er godt. Den ofte gentagede myte om teenagernes fravalg af foreningsidrætten, bør derfor nuanceres med udgangspunkt i ovenstående. Der er tale om et ganske stabilt og tilmeld stigende antal årige, som er foreningsaktive under et specialforbund i DIF. Bag dette generelle billede gemmer der sig naturligvis store generelle kulturforskelle inden for både de enkelte idrætsgrene og blandt kønnene. Men opfattelsen af, at teenagere i stigende grad fravælger foreningsidrætten, bliver udfordret af figur 1. Fra den seneste idrætsvaneundersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) vides det, at det er de 7-9 årige, som er mest foreningsaktive (Buch Laub 2013). Denne aldersgruppe er samtidig de mest idrætsaktive i befolkningen. Set i det 1 DIF ændrede principperne for medlemsregistrering i 2010, så et medlem nu tæller med blot man har været medlem i minimum 3 måneder af et kalenderår, hvilket formentlig kan forklare den tydelige stigning fra Fra 2012 er medlemsindberetningen sket gennem CFR.

6 perspektiv er der retfærdigvis tale om et teenagefrafald, idet der er en lavere andel årige, som dyrker idræt end tilfældet er blandt de 7-9 årige. Det som figur 1 viser er imidlertid, at foreningsidrætten i DIF samlet set i stigende grad formår at fastholde flere og flere teenagerne i idrætsforeningerne. Der er med andre ord ikke tale om at flere og flere teenagere vælger foreningsidrætten fra, men at det er en stabil, og svagt voksende, andel der forbliver i foreningsidrætten. Dette stigende antal teenagere i DIF skyldes sandsynligvis flere samtidige faktorer. Først og fremmest har mange af de store specialforbund været opmærksomme på hvad der skal til for at fastholdelse de eksisterende medlemmer i højere grad en tilfældet var. Det kommer blandt andet til udtryk i en generelt større opmærksomhed på at lytte og indrette aktiviteterne efter teenagernes behov, hvilket i mange foreninger har medført et mere differentieret og fleksibelt aktivitetstilbud, hvor der ikke er så entydigt et fokus på sportspræstationer og konkurrence. SIDE 6 AF 13 For det andet skyldes det en generelt øget rekruttering af nye medlemmer gennem introduktion af nye tilbud, der fra starten er mere imødekommende over for teenageres ønsker til deres idrætsudbyder. Endelig kan det også skyldes rekruttering af nye foreninger i DIF s specialforbund, hvilket har været en central del af DIF s politiske program for Foreninger, der melder sig ind i et af DIF s specialforbund, medbringer således også ofte en ny og yngre medlemsgruppe, hvilket har betydet, at teenageandelen i DIF er vokset. For at undersøge om de årige aktivitetsmedlemmer i DIF blot er svagt stigende som følge af en stigende befolkningsgruppe, er det relevant at se på tallene i relation til den samlede befolkningsgruppe af årige i Danmark. Figur 2 nedenfor viser således andelen af årige aktivitetsmedlemmer i DIF i forhold til den samlede population af årige i Danmark opdelt på køn. Figur 2: Andel af årige der er aktivitetsmedlemmer i DIF opdelt på køn 80,0 70,0 70,2 66,5 65,7 64,8 67,8 66,9 66,5 67,1 68,3 60,0 62,2 58,5 57,5 56,5 58,6 57,6 58,7 59,3 60,4 50,0 40,0 53,8 50,0 48,9 47,8 48,9 49,9 50,0 50,8 47, Piger Drenge I alt Kilde: DIF medlemsregistrering og statistikbanken FOLK1

7 Figur 2 viser, at andelen af de årige, der er medlem af en idrætsforening i DIFregi, var på sit højeste i Figuren viser dog også, at der er en svagt stigende tendens til at flere og flere teenagere forbliver i DIF idrætten. Som vi også så i tabel 3, er der dog stor forskel på drengene og pigernes andel, mens de kønsspecifikke udsving dog følger hinanden tæt. Figur 2 underbygger, at DIF-medlemstallene er ganske stabile, endog med en generel opadgående tendens siden Til trods for, at befolkningstallet er steget blandt de årige i Danmark fra 2006 til 2014 ( ) så er der sket en samtidig vækst i antal medlemmer i DIF mellem år. Der er måske ikke tale om et markant knæk i kurven, men dog et ret klart billede af, at kurven bliver mere lineær og svagt stigende de senere år. Den grønne kurve i figur 5 viser således, at der er vækst i andelen af årige, der er aktivitetsmedlem i DIF siden SIDE 7 AF 13 Vi kan ikke identificere om denne vækst skyldes, at de, der allerede dyrker foreningsidræt, er bliver endnu mere foreningsaktive i andre foreninger, eller om der reelt set er tale om, at der er flere teenagere, der dyrker idræt i DIF-foreninger. Specialforbundene og teenagere For at komme et spadestik dybere i teenagernes idrætsdeltagelse i idrætsforeninger er teenageres deltagelse i specifikke specialforbund oplistet. Derved er vi i stand til at identificere hvilke specialforbund, der har hhv. mange og få teenagermedlemmer, samt hvilke idrætsaktiviteter, der over en årrække formår at fastholde og rekruttere teenagere bedre end andre. Det første der opgøres, er en liste over de specialforbund der har det numerisk største tal af teenagemedlemmer organiseret, hvilket ses i Tabel 4: Tabel 4: De ti største specialforbund i DIF i 2014 for årige Piger Drenge I alt Dansk Boldspil-Union Dansk Håndbold Forbund Dansk Ride Forbund Danmarks Gymnastik Forbund Badminton Danmark Dansk Svømmeunion Dansk Tennis Forbund Dansk Golf Union Danmarks Basketball-Forbund Dansk Atletik Forbund I alt Kilde: DIF s medlemstal Tabellen viser, at det er DBU og DHF, der er de to største specialforbund blandt teenagere i DIF, og at DBU er det forbund med det numerisk største antal både piger

8 og drenge De ti største specialforbund har tilsammen teenagemedlemmer, hvilket svarer til 72 pct. af det samlede antal teenagere i DIF. For at se nærmere på udviklingen sammenlignes neden for medlemstallene i en række specialforbund over en årrække for at identificere om de enkelte specialforbund har oplevet en fremgang eller tilbagegang blandt teenagergruppen. Tabel 5: Gennemsnitlig årlig nettovækst og -fald i antal årige medlemmer siden 2006 Gennemsnitlig årlig nettovækst i antal årige Gennemsnitlig årlig nettofald i antal årige SIDE 8 AF 13 Dansk Boldspil-Union Danmarks Gymnastik Forbund Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Håndbold Forbund -805 Dansk Atletik Forbund 86 Badminton Danmark -678 Danmarks Cykle Union 75 KFUMs Idrætsforbund -644 Dansk Amerikansk Fodbold Forbund 73 Dansk Tennis Forbund -393 Dansk Klatreforbund 52 Dansk Ride Forbund -260 Dansk Volleyball Forbund 43 Dansk Golf Union -187 Dansk Svømmeunion 37 Dansk Taekwondo Forbund 37 Dansk Vægtløftnings- Forbund Kilde: DIF s medlemstal Danmarks Sportsdanserforbund Dansk Handicap Idræts- Forbund Dansk BordTennis Union -101 Tabel 5 viser, at DBU har fået nye årige medlemmer hvert år i gennemsnit over de seneste 8 år. Den samlede vækst blandt årige i DBU er således på siden Det er meget bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes fodboldklubber landet over at fastholde og rekruttere nye teenagefodboldspillere. Det er især drengene, der spiller (endnu) mere fodbold end tidligere, for væksten blandt drenge er på 20,5 pct. mens pigerne kun vokser med 5,6 pct. Samlet set vokser DBU med 16,4 pct. blandt teenagere siden 2006 og fodboldens placering som den mest populære foreningsidræt for teenagere er dermed blevet styrket over de seneste år. Både håndbold og badminton oplever et generelt fald i medlemstallene (Fester et.al 2015), som også genfindes blandt teenagerene, hvor der i gennemsnit over de sidste 8 år er stoppet 805 håndboldspillere og 678 badmintonspillere hvert år. Det samlede fald for disse to forbund blandt de årige er i alt på mere end teenagemedlemmer på blot 8 år. Som vi så ovenfor i tabel 4, er håndbold,

9 badminton og ridning samtidig blandt de mest udbredte foreningsorganiserede idrætsaktiviteter i DIF blandt teenagergruppen; men dette forhold kan snart være fortid, såfremt forbund og foreningerne ikke formår at få bugt med det generelle frafald. Det er også bemærkelsesværdigt, at der i tabel 5 er flere af de mindre specialforbund, der formår at tiltrække og fastholde teenagere. Både Dansk Amerikansk Fodbold Forbund og Dansk Klatreforbund har således en gennemsnitlig årlig vækst blandt teenagemedlemmer på hhv. 73 og 52 nye medlemmer om året gennem de sidste otte år. Det er mere end traditionelle idrætsgrene i Dansk Volleyball Forbund og Dansk Svømmeunion, der kun har årlig tilgang af hhv. 43 og 37 nye teenagemedlemmer om året i gennemsnit. For at relativisere de gennemsnitlige årlige ændringer i medlemstal, kigges der i nedenstående tabel nærmere på den gennemsnitlige årlige procentvise frem- og tilbagegang: SIDE 9 AF 13 Tabel 6: Specialforbund med største gennemsnitlige årlige procentvise vækst og fald i medlemstal blandt årige i perioden Største gennemsnitlige årlige procentvise vækst Største gennemsnitlige årlige procentvise fald Dansk Klatreforbund 9,7 Dansk Arbejder Idrætsforbund -18,4 Dansk Amerikansk Fodbold Forbund 6,1 KFUMs Idrætsforbund -15,0 Danmarks Cykle Union 4,8 Danmarks Bowling Forbund -11,8 Danmarks Gymnastik Forbund 3,9 Danmarks Sportsdanserforbund -10,2 Danmarks Rulleskøjte Union 3,5 Dansk Handicap Idræts-Forbund -9,3 Dansk Atletik Forbund 3,1 Den Danske Billard Union -9,1 Dansk Taekwondo Forbund 1,9 Dansk Styrkeløft Forbund -8,6 Dansk Vægtløftnings-Forbund 1,9 Dansk Tennis Forbund -5,1 Dansk Boldspil-Union 1,9 Dansk Kickboxing Forbund -4,8 Dansk Sportsdykker Forbund 1,8 Badminton Danmark -4,8 Kilde: DIF s medlemstal 2 De specialforbund der i gennemsnit har under årige medlemmer i perioden er ikke medregnet. Det skyldes, at der skal relativ lille frem- eller tilbagegang til, for at de forbund vil blive fremhævet, hvilket er et usikkert grundlag at vurdere på. Til illustration har Dansk Hanggliding og Paragliding Union fået 4 nye teenagemedlemmer og Dansk Svæveflyver Union 22 nye, hvilket ville placere dem i toppen af tabel 6, hvilket i princippet kan dække over tilfældigheder frem for deciderede politiske ungdomssatsninger fra specialforbundenes side.

10 Tabel 6 viser, at det især er de tværidrætslige forbund som KFUM og Dansk Arbejder Idrætsforbund, der hvert år mister den procentvise største andel af deres teenagemedlemmer. Årsagen er dog primært af teknisk karakter i forbindelse med overgangen til CFR. I Danmarks Bowling Forbund er antallet af teenagere faldet fra til bare 337, hvilket svarer til, at der hvert år i de sidste otte år er forsvundet 11,8 pct. af teenagerene. Hvis udviklingen fortsætter i denne retning for flere af de mindre forbund, vil der inden for en overskuelig årrække måske ikke længere være grundlag og kritisk masse nok til at fastholde en række kerneaktiviteter for teenagere længere. Det er også blandt de numerisk mindre forbund, at der findes den største gennemsnitlige årlige procentvise vækst blandt teenagemedlemmer. I Dansk Klatreforbund er der i gennemsnit de sidste otte år hvert år kommet 9,7 pct. flere årige medlemmer. Det svarer til at forbundet er vokset med årige medlemmer. Også Dansk Amerikansk Fodbold Forbund er vokset blandt de årige. I numeriske tal har forbundet fået 584 nye årige medlemmer siden 2006, hvilket giver en gennemsnitlig årlig procentvis vækst på 6,1 pct. SIDE 10 AF 13 Indsatser for at styrke teenageres deltagelse i foreningsidræt I en række videnskabelige analyser til frafaldsårsager blandt teenagere skelner man mellem selvvalgte og påtvungne frafaldsårsager. Blandt udefra kommende påtvungne årsager findes følgende typer (Seippel 2005): Jeg skulle flytte og mistede derfor forbindelsen til idrætsforeningen Træningen harmonerer dårligt med mine uddannelseskrav Jeg fik en idrætsskade Foreningen kunne ikke længere tilbyde det, jeg ønskede Jeg brød mig ikke om træneren Jeg følte mig ikke længere tilpas i foreningen Blandt de mest hyppige selvvalgte begrundelser findes følgende årsager (Butcher, Linder, and Johns 2002; Sarrazin et al. 2002): Mistet interesse/havde ikke lyst længere Træningen blev for kedelig/manglende glæde ved idrætsaktiviteten Konkurrenceelementet blev for meget Jeg blev træt af at skulle tage hensyn til andre Der var for meget frivilligt arbejde Fik realiseret mine sportslige forventninger Manglende medbestemmelse Manglende fællesskab omkring aktiviteterne Et for stort elitært pres Dette kan opsummeres i figur 3, der kan illustrerer de respektive filtre, som overgangen fra barn til teenager gennemgår og som har betydning for de unges idræts- og foreningsdeltagelse.

11 Figur 3: Idrætsdeltagelse og overgang fra barn til teen SIDE 11 AF 13 Kilde: Figuren er udarbejdet af Claus Bøje, men tilpasset dette notats brug. Det vides ikke om Claus Bøje nogensinde har publiceret en artikel med ovenstående figur. På trods af de forskellige filtre, der kan forklare de selvvalgte og påtvungne årsager til et frafald fra barn til teenagere i idrætten, påpeges det samtidig, at den vigtigste forklaringsfaktor er selve alderen (Pilgaard 2012: 89). Det vil sige, at det faktum, at børnene bliver ældre, virker som den største og mest betydningsfulde forklaringsårsag til at den ekstremt høje idrætsdeltagelse blandt de yngre årgange ikke fortsætter ind i teenageårerne. Dette forhold betyder dog ikke, at foreninger og specialforbund blot skal lade stå til. Selvom det unægtelig er svært for foreningsidrætten at forhindre, at børns alder stiger, er der en lang række tiltag og forhold, som DIF, specialforbund og idrætsforeninger har indflydelse på. Blandt flere af de selvvalgte begrundelser til frafaldet synes der at være stort potentiale for at foreningslivet kan iværksætte lokale tiltag, der kan ændre på de forhold, som foreningsidrætten kritiseres for af teenagerne selv. Derfor arbejder DIF og en række specialforbund også løbende på at gøre foreningsidrætten mere interessant, nærværende og med højere kvalitet for både den enkelte og for medlemsgruppen i forsøget på at appellere til foreningsaktive

12 teenagere. Dette kommer bl.a. til udtryk i en række af de nye udviklingsprojekter, der er aftalt mellem DIF og specialforbundene, som omhandler aktivitetsudvikling i foreningerne i direkte relation til teenagere. For eksempel er samarbejdet omkring udviklingsprojektet mellem Dansk Svømmeunion, GymDanmark og en række af deres lokale foreninger netop et opgør med den traditionelle måde at dyrke foreningsidræt på. Fremfor at svømme banesvømning og forfine de tekniske detaljer i spring- og rytmegymnastik, skal aktiviteterne i højere grad tage udgangspunkt i målgruppens behov og interesser. Det betyder fx, at man i svømning har mere alsidige aktiviteter og måske tilbyder udspring fra vippe og tårn eller vandpolo frem for den rutineprægede banesvømning. I gymnastik kan det være, at man har større fokus på de gymnaster, der ikke er med på konkurrenceholdene og som derfor typisk har behov for flere sociale elemeter i selve træningen, da de ikke indgår på holdorganisering 3. SIDE 12 AF 13 Andre eksempler er Dansk Håndbold Forbunds udviklingsprojekt Knæk Kurven og Dansk Bordtennis Unions trænerudviklingsprojekt. Begge projekter handler overordnet om at aktivitetsudvikle ude i de lokale klubber, så endnu flere aktive medlemmer kan opleve, at der tages hensyn til deres behov og at de unge derved fortsat har lyst til at være medlemmer i foreningsidrætten. Konklusion I dette notat er teenagernes deltagelse i foreningsidræt blevet analyseret. De nyeste medlemstal i CFR viser, at der er en svagt stigende andel af teenagerne, som deltager i foreningsidrætten på tværs af DIF, DGI og Firmaidrætten. Teenagerne er dog stadig mindre forenings- og idrætsaktive end børnene i aldersgruppen 0-12 år, men billedet af at teenagere i stigende grad forlader idrætsforeningerne kan ikke genfindes i medlemstallene. Notatet kommer således frem til, at foreningsidrætten både generelt set og i DIF i stigende grad formår at fastholde flere og flere teenagerne. Dette står i modstrid med de gængse opfattelser af, at teenagere i stigende grad søger væk fra foreningsidrætten. Denne opfattelse er, ifølge notatet, ikke korrekt og bør derfor både udfordres og nuanceres i fremtidige debatter. 3 Se for flere detaljer omkring udviklingsprojektet

13 Litteraturliste Buch Laub, Trygve (2013); Danskernes motions og sportsvaner 2011, IDAN Butcher, J., Lindner, K. J., & Johns, D. P. (2002). Withdrawal from Competitive Youth Sport: A Retrospective Ten-year Study. Journal of Sport Behaviour, 25, Fester, Michael, Gottlieb, Peter, Kirkegaard, Kasper Lund (2015); Idrætten i tal 2014 ; Danmarks Idrætsforbund Ibsen, Bjarne; Pilgaard, Maja; Høyer-Kruse, Jens; Toftegaard Støckel, Jan (2015); Pigers idrætsdeltagelse. Hvorfor er der så mange piger, der ikke går til idræt?, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet Pilgaard, Maja (2012); Teenagernes idrætsdeltagelse I moderne hverdagsliv ; Scandinavian Sports Studies Forum, vol. three, 2012, p SIDE 13 AF 13 Sarrazin, P., Vallerand, R., Guillet, E., Pelletier, L., & Cury, F. (2002). Motivation and dropout in female handballers: a 21-month prospective study. European Journal of Social Psychology, 32, Seippel, Ø. (2005). Orker ikke, gidder ikke, passer ikke? Om frafallet i norsk idrett. Elisenberg: Institutt for samfunnsforskning.