Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Bekæmpelse af rodukrudt forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen, Landbrugets Rådgivningscenter Opformering af rodukrudt Stigende problemer med rodukrudt er forårsaget af en række sammenfaldende omstændigheder: hormonmidler er begrænset i deres anvendelse (kun MCPA i kornets stadium -39 er godkendt) ukrudtssprøjtningerne udføres på et tidligere tidspunkt end førhen stubbehandling udføres i mindre omfang end tidligere dyrkning af majs sker ofte i monokultur invasion fra brak kan i nærområder have betydning tidlig indsats mod rodukrudt forsømmes. Bekæmpelse Bekæmpelse skal generelt ske som et supplement til den normale ukrudtsbekæmpelse. Normalt vil en flerårig indsats være nødvendig, dog således, at en veletableret bestand af rodukrudt med dybtgående og vidt forgrenet rodsystem vil være mest vanskelig at eliminere. Dette skyldes at midlerne ikke trænger fuldstændig ned i rødder/udløbere og hvilende knopper. For ukrudtsarter som følfod, agersvinemælk og kærgaltetand er en todelt sprøjtning i samme vækstsæson ofte nødvendig eksempelvis MCPA og glyphosat før eller efter høst. I vintersæd kan bekæmpelse ske fra slutningen af maj, og i vårsæd fra først i juni, når nye skud af rodukrudt er godt fremme, og afgrøden er i strækningsfasen. Generelt skal bekæmpelse ske i stadium 32-39. Ved bekæmpelse i korn er det nødvendig med en sprøjteteknik, der kan sende sprøjtevæsken ned i afgrøden, dvs. store dråber, stor vandmængde og lav kørehastighed. Roundup/Touchdown - og andre glyphosatmidler - i fuld dosis anvendt lige før høst vil have nogen effekt på de fleste rodukrudtsarter - især er svinemælk og spildkartofler følsomme. Dog reagerer tokimbladede planter generelt så meget mindre end græsser, at den normale kvikdosis ofte kun vil have en svag virkning mod rodukrudt. Satses der på effekt mod rodukrudt, skal dosis derfor forøges, eksempelvis til 3,5-4,5 l Roundup Bio pr. ha. En rettidig indsats mod rodukrudt ved pletsprøjtning eller randbehandling vil normalt være tilstrækkelig til at forhindre opformering. Randbehandling i form af gentagne stubharvninger har vist sig at kunne begrænse spredning af gråbynke. Den billigste indsats mod rodukrudt kan normalt ske i kornafgrøder. I andre afgrøder - f.eks. ærter, kartofler og kløverudlæg findes der ikke midler, som forener god effekt og tilstrækkelig skånsomhed. Litteraturen er rig på undersøgelser som viser, at reduceret jordbehandling giver gunstige betingelser for opformering af rodukrudt. I det følgende er givet et kort sammendrag af resultater fra eksperimenter og forsøg, som skønnes relevante ved planlægning af en effektiv bekæmpelse af rodukrudt under danske forhold. Tabel 2 giver konkrete forslag til bekæmpelse i forskellige afgrøder. Hormonmidler (MCPA i DK) er verden over de mest anvendte midler til bekæmpelse af agertidsel. Forsøg med phenoxysyrer viser (Donald 19, review af international litteratur): at der opnås bedst effekt ved sprøjtning i tidligt knopstadium (tidsler 15-25 cm) at en enkel sprøjtning ikke kan udrydde en tidselbestand uanset dosis at en god afgrødekonkurrence giver øget effekt af en tidselsprøjtning at sprøjtning i vækstsæsonen efterfulgt af stubharvning og pløjning giver større effekt end sprøjtning alene at forskellige genotyper ikke er lige følsomme. Matrigon (hormonvirkning) har optimal effekt ved sprøjtning, når tidselskud er 15-25 cm. Effekten falder ved begyndende knopstadium. I forsøg i roer blev det fundet, at effekten af 1,2 l Matrigon pr. ha efter 1-3 uger er ca. procent, men at den forøges til 99 procent efter -12 uger (Schneider og Kröchert 1983). Sulfonylurea herbicider (minimidler) giver i de fleste forsøg en god effekt i det år der sprøjtes, men der sker en betydelig genvækst den følgende vækstsæson. Dette skyldes formentlig, at transporten af sulfonylurea ned i rødderne er begrænset (Donald 19). Splitbehandling er afprøvet med Glean (det første SU-middel). I to forsøg blev der behandlet med 15, og g Glean pr. ha med og uden split. Splitsprøjtning (2, 3 og 4 split) skete med 3 og dages mellemrum. Hverken splitsprøjtning eller afstand mellem sprøjtninger havde betydning for bekæmpelse af tidsler. Genvæksten et år efter behandlinger var på højde med ubehandlet i alle forsøgsled (Wederkind 19). Glyphosat før høst er ikke sammenfaldende med tidslens mest følsomme stadium, og erfaringsmæssigt opnås der varierende effekt. Der findes ikke mange forsøgsresultater med før høst sprøjtning. I England fandt man ved sprøjtning med 3,9 l Roundup pr. ha i hvede før høst, at behandlingen forhindrede nye skud i mindst 1 år efter behandling (Donald 19). Glyphosat i stub er anvendt mange steder i verden til tidselbekæmpelse. Metoden kræver, at der efter høst er tilstrækkelig fugtighed til at rodukrudtet sætter nye skud. Ved sprøjtning med 4,7 l Roundup pr. ha blev der opnået mere end procent effekt ved bedømmelse 1 år efter behandling. Sprøjtning 2 uger efter afklipning (høst) var for kort tid, mens effekten var den samme om der blev sprøjtet 4 eller 9 uger efter afklipning. Flertallet af forsøg med efterårsbekæmpelse har givet en god bekæmpelse, men der er også eksempler på det modsatte (Donald 19). I 1997-99 er der gennemført landsforsøg med kemisk bekæmpelse af rodukrudt i stub i september (figur 1). Optællingen ca. et år efter behandlingen viser, at der er opnået en effektiv bekæmpelse agertidsel med Roundup, men ikke med Basta, som ikke transporteres ned i rødderne. Forsøgene viser, at bekæmpelse af agertidsel i stub med glyphosat kan være et godt supplement til bekæmpelse med MCPA i korn i maj-juni. Det må anbefales, at jordbehandling først påbegyndes 8- dage efter sprøjtning, så midlet kan nå at blive transporteret ud i rødderne. I undersøgelser med 14 C-mærket aktivstof er det påvist, at transporten af herbicid ned i rodsystemet er større i ro-
setstadiet om efteråret end i strækningsstadiet om foråret/sommeren (Miller og Lym 1998). Dette kan være forklaringen på den gode effekt opnået i landsforsøg. 3 l Basta 3 l Roundup Ubehandlet 2 4 6 8 12 14 Antal tidsler pr. m 2 3 uger efter sprøjtning Året efter behandling Figur 1. Bekæmpelse af agertidsel i stub om efteråret. Roundup er tilsat Teamup og Basta Isoblette. Landsforsøgene 1997-1999. Gråbynke Forsøg med logaritmesprøjtning med Matrigon (2,8-89 l/ha), Ally (-3 g/ha) og glyphosat (,8-13,6 l/ha) mod gråbynke i det vegetative stadium (skud ca. cm høje) viser, at det selv ved høje doser er vanskeligt at opnå mere end procent effekt. Til gengæld er doseringskurverne meget flade (figur 2 og 3). Bekæmpelseseffekten af Matrigon var 85-87 procent fra 2,8 til 11 l pr. ha. I landsforsøgene er MCPA, Matrigon og Express afprøvet mod gråbynke (tabel 1). Både MCPA, Express og Matrigon har haft god effekt. På grund af prisforholdene vil MCPA være det foretrukne middel mod gråbynke. Tabel 1. Gråbynke i vårbyg. Oversigt over landsforsøgene 2. Antal gråbynke pr. m 2 Vårbyg Behandlingsindeks Udgift kemi og udbringning, kr. pr. ha før behandling 3 uger efter behandling før høst 2. 5 forsøg 1. Ubehandlet, - 1,4 1,2 1,6 2. 2, l Metaxon 1, 156 -,3,3 3. 2 tab Express 1) 1, 7 -,6 1, 4. 1 tab Express + 1,5 l Metaxon 1,25 5 -,2,4 5. 1, l Matrigon 1, 576 -,1,2 6. 1,5 l Metaxon +,5 l Matrigon 1,25 3 -,2,2 1. 4 forsøg 1. Ubehandlet, - 1,4 1,5 1,7 2. 2, l Metaxon 1, 156 -,2 3. 2 tab Express 1) 1, 7 -,2 4. 1 tab Express + 1,5 l Metaxon 1,25 5 -,2 5. 1, l Matrigon 1, 576 -,1,3 6. 1,5 l Metaxon +,5 l Matrigon 1,25 3 -,2 1) Tilsat Lissapol Bio. Led 2-6 behandlet først i juni. Procent effekt 1 Dosis, g/ha Procent effekt,1 1 l pr. ha Figur 2. Effekt af Ally mod gråbynke. Forsøg udført med logaritmesprøjte. Bradley og Hagood 2. Figur 3. Effekt af glyphosat (3 g a.i. pr. l) mod gråbynke et år efter behandling. Forsøg er udført med logaritmesprøjte. Bradley og Hagood 2.
I 1997-99 er der gennemført landsforsøg med kemisk bekæmpelse af gråbynke i stub i september (figur 4). Optællingen ca. et år efter behandlingen viser, at der er opnået en rimelig bekæmpelse af gråbynke med glyphosat. 3 l Basta 3 l Roundup Ubehandlet 5 15 Antal bynke pr. m 2 3 uger efter sprøjtning Året efter behandling Figur 4. Bekæmpelse af gråbynke i stub om efteråret. Roundup er tilsat Teamup og Basta Isoblette. Landsforsøgene 1997-1999. Agerpadderok I ældre litteratur nævnes, at MCPA et år efter behandling har en effekt på agerpadderok på mere end procent. I potteforsøg blev effekten af MCPA (,5 og 2, l/ha), Ally (7,5 og g/ha), Glean (5 og g/ha), Starane (,35 og 1,4 l/ha) og Basta (1,5 og 6 l/ha) undersøgt ved sprøjtning af planter etableret fra rhizomer på 12 cm. Genvæksten af skud og rhizomer blev målt 7 uger efter sprøjtning. Ved lav dosis var der ingen genvækst af nye skud efter sprøjtning med MCPA og Basta, nogen genvækst efter Ally og Glean og betydelig genvækst efter Starane. Væksten af rhizomer ved lav dosis var mindst med MCPA. Ally, Glean og Basta havde ingen eller svag effekt (Nilsson og Hallgren 1991). Procent genvækst i fht ubeh.,1 1 Dosis, l pr. ha 1 år 2 år i træk 3 år i træk Figur 5. Genvækst af agerpadderok efter 1, 2 og 3 års behandling med forskellige doser af MCPA. (dosis i alt). Gennemsnitstal for enkelt og splitbehandlinger. Merbach 1993. Effekten af 3 års behandling med forskellige doser af MCPA (,4-6,4 l/ha) med og uden split blev undersøgt på et brakareal (figur 5). Splitsprøjtning (2, 3 og 4 split) skete med 3 dages mellemrum. Doseringer større end 1,6 l MCPA pr. ha førte ikke til bedre effekt mod agerpadderok, mens lavere dosis gav en svag faldende effekt. Der var en tendens til at splitning af lavere doser gav en beskeden forbedring af effekten. Hussar synes at have effekt mod agerpadderok. Der er nogle steder observeret omkring procent effekt ved brug af 1 g eller mere i vinterhvede, når Hussar udsprøjtes sammen med olie. Det bliver interessant at undersøge langtidseffekten af Hussar. Glyphosat er helt uden effekt mod agerpadderok. Eksempelvis var sprøjtning med 4 gange 5,6 l glyphosat pr. ha uden synlig virkning (Blasco og Zaragoza 1982). Tilsvarende blev der i et potteforsøg med 13,3 l glyphosat pr. ha kun opnået procent effekt (Uchida, Araki, Aoyama og Nishi 1998). Agersvinemælk I svenske forsøg blev der behandlet med 2,5 l MCPA pr. ha i vårsæd, og efter høst blev der enten stubharvet eller stubben blev efterladt ubehandlet. Førsteårsvirkningen var 88 procent uden stubbehandling og procent med stubbehandling. Det efterfølgende år blev langtidseffekten tilsvarende opgjort til henholdsvis 88 og 46 procent (Aamisepp 1983). En række kilder angiver god effekt af Matrigon og glyphosat mod agersvinemælk. En kilde angiver, at Express og Ally har bedre effekt end Glean uden angivelse af bekæmpelsesniveau (Messersmith og Schimming 1986). Agermynte I en canadisk forsøgserie blev der opnået god bekæmpelse af agermynte både ved behandling med glyphosat før og efter høst. Et år efter behandling med henholdsvis,7 og 1,8 l glyphosat pr. ha blev antallet af skud reduceret med 84 og 95 procent. Gennemsnitligt blev antallet af skud reduceret med 84 procent ved sprøjtning før høst og med 93 procent ved sprøjtning efter høst (Ivany og Doohan 1997). I tyske forsøg er der ved afprøvning af Harmony i majs med g pr. ha opnået en førsteårsvirkning på omkring 95 procent effekt mod agermynte (Müller 1992). Det fremgår desværre ikke om dette gælder en etableret bestand eller frøfremspirende planter. Kærgaltetand I potteforsøg viste mechlorprop bedre effekt end Ally, Express, Harmony og Starane (Hallgren og Nilsson, 1992). Det må antages, at MCPA har effekt der ligger på niveau med mechlorprop. I majs har både Titus og MaisTer, som endnu ikke er godkendt, god effekt (Oversigt over Landsforsøgene 2). Følfod Forsøg viser, at selv ved en høj intensitet af mekanisk bekæmpelse har følfod en meget stor regenerationsevne (Namura 1993). Forsøgsmæssigt er det påvist, at Matrigon har effekt mod følfod. Et demonstrations forsøg med bekæmpelse af følfod i stub har vist, at glyphosat har god effekt (Midtjysk Landbocenter). Langtidseffekten kendes ikke. Det vides ikke om der er forskel i effekt af MCPA og minimidler. Da MCPA har effekt mod de øvrige arter af rodukrudt, må det forventes, at der vil kunne opnås tilsvarende effekt mod følfod.
Tabel 2. Midler egnet mod rodukrudt og flerårige ukrudtsarter. Arter Middel og dosering pr. ha Bemærkning Korn Agermynte MCPA 1,5-2, l Kornets stadium 32-39. Roundup* 3, l Roundup før høst har god effekt. Agerpadderok MCPA 1,5-2, l I maj-juni når agerpadderok er 15-25 cm og endnu har friske lysegrønne blade. Kornets stadium 32-39. Agersnerle MCPA 1,5-2, l Kornets stadium 32-39. MCPA 1,-1,5 l Kornets stadium 32-39. Når tidselskud er 15-25 cm. Her er ca. 25 procent af skud i tidligt knopstadium, hvor tidsel har tørstofminimum og translokation til rødder er størst. Express og Ally har også effekt, men er dyrere løsninger. Roundup Bio * 3,-3,5 l På genvækst i stub 4-6 uger efter høst. Roundup Bio* før høst har svag effekt. Agersvinemælk MCPA 1,5-2, l MCPA + Express 1, l + 1 tab Roundup Bio* 3, l Todelt sprøjtning i samme vækstsæson er ofte nødvendig. Max. dosis af MCPA er 2, l/år. Svinemælk er en af de få arter af rodukrudt, hvor glyphosat har god effekt og bedre langtidsvirkning end MCPA. Følfod MCPA 2, l MCPA + Express 1,5 l + 1,5 tab Glean har tidligere vist god effekt i forsøg. Der er sandsynligvis ikke forskel i effekt af disse mini-midler. Gederams MCPA 1,5-2, l Kornets stadium 32-39. Gråbynke MCPA 2, l Matrigon + MCPA,5+1,5 l Kornets stadium 32-39. Svingende effekt kan forventes. Normalt foretrækkes MCPA pga. prisforholdene. Kartofler Kruset skræppe Starane 1,5-,6 l Roundup Bio* 2, l Starane 1,7-,8 l Express 1,5-2, tab 1) Harmony Plus 2,-3, tab 1) Starane kan dæmpe vækst af kartofler. Før høst på frisk kartoffeltop. Glyphosat ødelægger knolde, så de ikke spirer frem næste sæson. Kartofler må ikke have dannet løsningslag. Vegetativ vækst kan ikke effektivt bekæmpes i vækstsæson. Maj/juni når skud er 15- cm høje. Kærgaltetand MCPA 1,5-2, l Kornets stadium 32-39. Vandpileurt Starane 1,8 l Starane 1 + MCPA,5+1, l Når skud er fremme, gode temperaturforhold. Gentagelse af behandling kan være nødvendig. Etablerede græsmarker MCPA 2,-2,7 l I maj under gode vækstforhold når tidsler er 15-25 cm. Eng-brandbæger MCPA 2,7 l Om foråret. 2. års planter kun bekæmpes med 2,7 l MCPA. Vårbrandbæger Harmony -15 g 1) MCPA 2,-2,7 l (etabl. græs) Starane 1 2, l Spirer frem juli-september. Bør bekæmpes i september med -15 g Harmony afhængig af planternes størrelse. MCPA og Starane 1 kan anvendes i april inden vårbrandbægeren strækker sig. I etableret græs må MCPA anvendes og er billigst. MCPA + Starane 1,7+,8 l I 1. års græs må dosis max. være,7 l MCPA pr. ha. Dunhammer Roundup Bio* 3,-4, l Maj-juni. Horse tidsel MCPA 2,7 l I maj under gode temperaturforhold. To-årig. Spirer om foråret og danner roset 1. år. Afhugning før blomstring i juli forhindrer frøsætning. Mælkebøtte MCPA 2,-2,5 l I april- maj under gode temperaturforhold. Starane 1 1,5-2, l Stor nælde Starane 1 1,5-2, l I maj under gode temperaturforhold. Harmony (efterår) har nogen effekt. Ranunkel Harmony -25 g 1) Harmony i juli/august. Røllike Harmony -25 g 1) Juli/august. Siv MCPA 2,7 l Siv afhugges først i juni og behandlingen sker på genvæksten senest 31. juli. Behandling 2 år i træk kan være nødvendig. Afhugning Siv forsvinder ved gentagne afhugninger tæt ved jordoverfladen. Skræppe Starane 1 1,5-2, l Starane 1 anvendes forår, når skræpper er i god vækst. Gratil g 1) Gratil tåles af etableret kløver. Harmony -25 g 1) Harmony anvendes i juli/august på genvækst. Harmony kan hæmme græsvæksten betydeligt ved forårsanvendelse. Tagrør Roundup Bio* 3,-4, l Fusilade X-tra 1,5 l Maj-juni. Kartofler
Gråbynke Titus g 1) Væsentlig hæmning, men ikke total bekæmpelse. Agersvinemælk Fenix 2, l Der er i praksis observeret god effekt af Fenix anvendt før kartoflernes fremspiring. Majs Agersvinemælk Matrigon 1,-1,2 l Maj/juni når tidselskud er 15-25 cm. Gode temperaturforhold. Det endnu ikke godkendte MaisTer har en hæmmende effekt på agertidsel og agersvinemælk. Gråbynke Matrigon 1,-1,2 l Maj/juni når skud er -15 cm. Gode temperaturforhold. Agermynte Ingen Radrensning eneste mulighed. Kærgaltetand Starane 1 1, l - pct. effekt kan forventes. Sprøjtning når majs har 4-6 blade. Senere behandling kan give afgrødeskade. Vandpileurt Starane 1 1, l Maj/juni når skud er 15- cm. Roer Agermynte 2 x g Safari 1) I Finland har man erfaring for god effekt, 8 dage mellem sprøjtningerne. Matrigon 1,-1,2 l Når tidsler er 15-25 cm høje. Tidsler skal være i god vækst, hvis der forud er behandlet med Safari. Følfod Matrigon 1,2-1,5 l Når blade er fremme. Agerpadderok og kærgaltetand Ingen midler Radrensning er eneste bekæmpelsesmulighed. Stub Roundup Bio* 3,-3,5 l Behandling i september på genvækst. Variabel effekt må forventes. Gråbynke Roundup Bio* 3,-3,5 l Behandling i september på genvækst. Tokimbladet rodukrudt Mekanisk stubbehandling Effekt af udsultning begrænset pga. ringe vækst. Sønderdeling svækker udløbere, men giver også risiko for opformering. Udtørring mulig i tør periode. Dyb nedpløjning svækker udløbere. 1) Tilsættes sprede-klæbemiddel. *) Roundup Bio, Touchdown eller andre glyphosatprodukter. En litteraturliste kan fås ved henvendelse til php@lr.dk.