Havvandsstigningerne kommer

Relaterede dokumenter
Stormfloder i et klimaperspektiv

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS INDHOLD BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer

Screening af landområder i Lolland Kommune

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Retningslinjerevision 2019 Klima

Klimascenarier for Danmark

Kortlægning af klimaforandringer

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Kortlægning af klimaforandringer

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste år

Kystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør

Henriette Berggreen Københavns Kommune

1. Er Jorden blevet varmere?

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

1. Er jorden blevet varmere?

Klima tilpasning på Fanø

Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1

Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

Om stormflod i Dragør Fremtidens diger i Dragør (sikkerhedsniveau, overordnet digeforløb, højder og placering, økonomi) Den videre proces

Klimatilpasningsportalen Viden og værktøjer Louise Grøndahl Videncenter for klimatilpasning

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

DMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi

Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten

Grundvandskort, KFT projekt

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Tillæg nr. 1 til. Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs

FORSLAG TIL Tillæg nr. 1 til. Lokalplan for et sommerhusområde ved Sandager Næs

Referenceværdier: Måneds- og årskort , Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Drivhuseffekt og klimaændringer

Stormfloder og Stormflodsvarsling

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Transkript:

Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde

Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års hændelse (Stormrådet) 28 hændelser fra 1991 til nu Seneste hændelser var den stille stormflod januar 2017 og Ingolf i oktober 2017 Oversvømmelse og Water Tube i Aabenraa, januar 2017

Stormflod 4.-5. januar 2017 Vindfelt Jævn Hård Kuling

DMI s stormflodsmodel Nationale varsler for stormflod Baseret på vores havmodel 5 dages prognoser opdateres 4 gange om dagen

Vandstandsprognoser Modeludsigter og observationer kombineres til vandstandsprognose Bruges til varsler til beredskabet og offentligheden

Stormflod 4.-5. januar 2017 Stormflodsramte områder

Oversvømmelse fra stormflod DMI s prognoser stopper ved kysten / havnemolen Vi har flere udviklingsprojekter i gang om prognoser for oversvømmelse ved stormflod

DMI s klima-atlas Fælles viden om fremtidens klima Finanslovsforslag 2018: Der afsættes i alt 27 mio. kr. i 2018-2021 til udviklingen af et nyt klima-atlas, der på baggrund af opdateret data kan vise, hvilke områder i Danmark der er særligt udfordret af ekstreme vejrbegivenheder. Pressemøde 17/8 2017

Hvad ved vi allerede? IPCC s hovedrapporter samler tilgængelig viden om Jordens klima RCP (Representative Concentration Pathways) scenarier har erstattet SRES scenarierne (A1, A2, B1, B2) Scenarierne bruges af klimamodeller der simulerer fremtidens klima Sammendrag for beslutningstagere oversat til dansk, og delrapport 2 er analyseret mht. danske forhold Se desuden DMI s rapport Fremtidige klimaforandringer i Danmark (2014) Næste hovedrapport ventes i 2021/22

Eksisterende portaler klimatilpasning.dk kystatlas.dk dmi.dk

Klimascenarier Jo højere koncentration af drivhusgasser desto højere global middeltemperatur RCP2.6: Det laveste scenarie, designet til at opfylde FN s 2 C mål RCP4.5 og RCP6.0: Mindre ambitiøse reduktionsscenarier RCP8.5: Tæt på et business as usual scenarie Globale CO 2 udledninger Sanford et al. (2014) The climate policy narrative for a dangerously warming world Nature Climate Change 4, 164 166

Sandsynlighedsfordeling Stigende vandstand - Danmark 50% 17% 5% 83% IPCC 95% Stigning i vandstand (m) -0.5 0.0 0.5 1.0 1.5 2.0 Sandsynlighedsfordeling, stigning i relativ vandstand i København, år 2100 relativt til 2000 for RCP8.5 scenariet, Grinsted et al. 2015

Sandsynlighedsfordeling Stigende vandstand - Danmark 50% Landhævning 17% 5% 83% IPCC 95% -0.5 0.0 0.5 1.0 1.5 2.0 Stigning i vandstand (m) Landhævning i Danmark, pers. kom. Per Knudsen, DTU Space Sandsynlighedsfordeling, stigning i relativ vandstand i København, år 2100 relativt til 2000 for RCP8.5 scenariet, Grinsted et al. 2015

Ændring i stormfloder Ændring i stormflodshøjde = Ændret middelvandstand + Evt. ændret vindbidrag - Landhævning

Vind Ændringer i vinden er svære at kortlægge De nyeste klimascenarier viser ikke samme flytning af vestenvindsbæltet som tidligere modelkørsler viste Det bedste bud er at ændringer i vinden vil være små, men usikkerheden er stor og kan gå begge veje

Ændrede vindmønstre Fald i middelvinden over Nordatlanten Annual mean near surface winds, 10m over the North Atlantic. The figure shows the results of 6 CMIP5 models for RCP8.5. Jens Murawski, pers. com.

Mildere % Kraftigere Ændrede vindmønstre Risiko for kraftigere storme Ændring i returværdien for 10-års vind 2071-2100 for RCP8.5 scenariet, relativt til referenceperioden 1971-2000 [%], udregnet som 3. højeste daglige maxhændelse ud af 30 års data, median over 15 CORDEX ensembler (pers. kom., O. Bøssing, DMI, 2016).

Vind-ændringernes betydning for stormfloder, RCP4.5 2046-2065 2081-2100

Vind-ændringernes betydning for stormfloder, RCP8.5 2046-2065 2081-2100

København Scenarie og år RCP4.5 2046-2065, bedste estimat (1) RCP4.5 2081-2100, bedste estimat (1) RCP8.5 2081-2100, bedste estimat (1) RCP8.5 2100, 95% -til (2) Middel stigning i vandstand Stigning i stormflod (Kattegat) Stigning i stormflod (Køge Bugt) 0,2 [0,0 0,3] m 0,2 [0,0 0,5] m 0,3 [0,2 0,5] m 0,3 [0,1 0,6] m 0,3 [0,1 0,6] m 0,5 [0,3 0,8] m 0,5 [0,2 0,8] m 0,5 [0,2 0,8] m 0,5 [0,2 0,8] m 1,6 m 1,6 m 1,6 m Landhævning på 1,5 +- 0,3 mm/år inkluderet (1) IPCC 2013, referenceperiode år 1986-2005 (2) Grinsted et al. 2015, København, referenceperiode år 2000

Returperioder Illustration: 0,4 m for Københavns havn Kystdirektoratets højvandsstatistik 2017

Returperioder Illustration: 0,4 m for Københavns havn Forskydning 0.4 m

Returperioder Illustration: 0,4 m for Københavns havn Ændring i returperiode for nuværende 400-års hændelse

Klimaatlas Klimascenarier på kommune-niveau Fokus på fremtidens stormfloder, også de mest ekstreme Første version klar efteråret 2019 Løbende opdatering giver fælles, opdateret beslutningsgrundlag

Klimaatlas: Tids- og leveranceplan Q3 2019: Klimaatlas i grundlæggende form Primære klimaindikatorer Vejledning og dokumentation for indikatorerne Q4 2020: Udvidelse fase 1 Klimaindikatorer for ekstreme stormfloder Sekundære klimaindikatorer Q4 2021: Udvidelse fase 2 Indikatorer baseret på nye højtopløste modelkørsler Daglige simuleringsdata (tidsserier) Tids- og leveranceplan for Klimaatlas. I 3. kvartal 2019 leveres primære klimaindikatorer for temperatur, nedbør, stormflod (20- og 50 års hændelser) og havniveau. Desuden udarbejdes vejledning og dokumentation for data. I 4. kvartal 2020 udvides Klimaatlas med indikatorer for ekstreme stormfloder samt sekundære indikatorer for f.eks. vækstsæson og tørkeindeks. I 4 kvartal 2021 opdateres indikatorerne med inddragelse af viden fra højtopløste klimamodeller. Daglige simuleringsdata til videre beregning stilles desuden til rådighed.

- Stigende vandstand i havet - Formentlig kun mindre ændringer i vinden - Hyppigere højvande - Klima-atlasset vil give data på kommuneniveau Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde

Frie data Initiativ indeholdt i det politisk forlig fra februar 2018 om Strategi for Danmarks digital vækst : 4.5 - Fri adgang til DMI s vejr-, klima- og havdata DMI s data om vejr, klima og hav er i dag betalingsbelagte. Frie meteorologiske data er kraftigt efterspurgt af både det private erhvervsliv og den offentlige sektor til at skabe nye innovative løsninger til gavn for erhvervslivet og borgerne. Aftaleparterne er derfor enige om dels at gøre DMI s data bedre tilgængeligt for virksomhederne og dels, at DMI s data ikke længere skal være betalingspålagte. KL workshop den 22. august 2018

Frisættelse af DMI s data Data frigives i 6 klumper: Q3 2019 Q1 2020 2018-2020 Meteorologiske observations data Oceanografiske observations data Q2 2020 Lyndata 2020-2022 Q2 2021 Klimadata Q4 2021 Radardata Q4 2022 Prognosedata KL workshop den 22. august 2018