Klimatilpasning og detaljerede højdedata
|
|
- Christine Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata
2 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod oversvømmelser efter ekstrem regn eller havvandsstigninger. Landet bevæger sig Kort & Matrikelstyrelsen arbejder bl.a. med geodæsi, der er viden om jordens størrelse og form. Jordbunden er ikke statisk, hvad angår højden over havet, men tværtimod dynamisk mere nogle steder end andre og mange steder af et sådant omfang, at det er vigtigt at tage hensyn til det i arbejdet med klimatilpasning. Da istiden var på sit højeste, lå der en 3 km tyk iskappe over Skandinavien, som pressede jorden ned. Jordoverfladen er fortsat ved at rette sig ud, efter at trykket fra iskappen forsvandt (landhævning). Herudover kan lokale forhold gøre sig gældende. Der er mange steder, hvor jorden sætter sig. Det kan f.eks. dreje sig om havnearealer, som sætter sig gradvist efter etablering af større havneanlæg evt. kombineret med vedvarende belastning fra tung trafik, containere og depoter. Det kan også være lavtliggende områder (ådale / kystområder), som sætter sig pga. dræning/grundvandssænkning i forbindelse med større anlægsarbejder. Nogle steder i landet er der tale om sætninger på knap 1 cm om året noget der har betydning set i det tidsperspektiv, hvor klimatilpasninger skal anskues, f.eks. ved anlægsarbejder og boligbebyggelse i lavtliggende områder eller ved anlæg af dæmninger. Absolutte og relative målinger Der er forskel på en absolut og en relativ måling af højden. Den absolutte højde er den faktiske højde målt i forhold til jordens centrum på et bestemt tidspunkt. Den absolutte højde i Danmark øges lidt fra år til år: der sker en landhævning, mest mod nord, mindst mod sydvest, jf. figur 1. Skelnen mellem absolut højde og relativ højde er vigtig, når der ses på ændringer af havniveau og er særlig vigtig at være opmærksom på i arbejdet med klimasikring mod oversvømmelser. Havniveauet (absolut højde) stiger bl.a. som følge af den globale opvarm ning. Det har betydning for den relative højde af punkter på landjorden i forhold til havniveauet. Efter 1990 er havniveauet i Danmark generelt steget hurtigere end landniveauet. Nogle steder stiger havniveauet, samtidig med at landet sænker sig grundet lokale sætninger. I sådanne tilfælde er det den relative højdeforskel mellem havniveau og landniveau, der er mest interessant i forhold til den lokale sikring mod oversvømmelser (se eksempel 1 på side 3).
3 2 Fig. 1: Modellen for absolut landhævning i Danmark (copyright DTU Space) Landhævningsmodellen angiver den forventede årlige landhævning i Danmark (mm pr. år). Modellen er baseret på de 3 landsdækkende præcisionsnivellementer foretaget over en periode på 100 år kombineret med præcise satellitbaserede positionsmålinger fra de sidste 10 år. Modellen vurderes at have en nøjagtighed for landhævningen på 0,1-0,2 mm/år varierende over landet. Eksempel: Den absolutte landhævningsværdi i Hirtshals er 1,8 mm/år svarende til en landhævning på 18 cm på 100 år.
4 3 Eksempel 1 Sætninger og vandstandsstigninger ved Aarhus Havn I Aarhus har Kort & Matrikelstyrelsens højdemålinger og DMI s vandstandsmålinger vist, at der de sidste 16 år har været en absolut landhævning på ca. 1 mm/år, lokale absolutte sætninger i Aarhus Havn på 2-3 mm/år og en absolut vandstandsstigning på 3-4 mm/år. Samlet set har der dermed været en relativ vandstandsstigning på 4-6 mm om året i Aarhus Havn de sidste 16 år. Dette svarer til en relativ vandstandsstigning de næste 50 år på cm i Aarhus Havn. Hertil skal lægges den af FN s klimapanel forventede yderligere absolutte vandstandsstigning afledt af klimaforandringer. Målinger som disse varierer markant afhængig af, hvor vi er henne i landet, og afhængig af lokale forhold. Der er eksempelvis konstateret større sætninger på op til 1 cm om året i Skagen havn og Frederikshavn Havn. Det er derfor væsentligt at basere klimasikring på lokale højdemålinger og vurderinger. Fig. 2: Billede over vertikale lokale ændringer i Aarhus kommune baseret på 2 sæt højdemålinger i nyere tid. De brun/orange områder indikerer hævninger på op til 2 mm/ år og de blå områder indikerer sætninger på op til 2-3 mm/ år. De sorte cirkler symboliserer de højdefikspunkter, hvor målingerne er foretaget. Her vil en kloakledning på tværs af hævnings- og sætningszoner kunne medføre bagfald i løbet af kloakledningernes forventede levetid.
5 4 Nøjagtighed af højdemålinger Med almindelig GPS-baseret højdemåling opnås en nøjagtighed på 2-5 cm, hvilket ikke er en tilstrækkelig præcision i forhold til at vurdere hastigheden i lokale landhævninger og sætninger. Ved brug af såkaldt præcisionsnivellement til højdemåling kan nøjagtigheden bringes ned på 1-2 mm, hvilket vil være relevant i forhold til en præcis vurdering af f.eks. sætningen og den relative vandstandsstigning over en given periode. Danmarks højdefikspunkter I Danmark er der cirka såkaldte højdefikspunkter, som tilsammen udgør det, vi kalder referencenettet. Referencenettet består af et stort netværk af punkter, hvor vi kender de enkelte punkters absolutte placering og højde over middelvandstanden samt indbyrdes afstande mellem punkterne. Når der foretages opmålinger i landskabet til brug for brobyggeri og anlægsarbejder, som fx kloakering, byggeri mv., tages der udgangspunkt i højdefikspunkterne. Herved bliver alle anlæg placeret i rette niveau i forhold til hinanden. Pga. jordoverfladens vertikale bevægelser, er det imidlertid vigtigt, at Danmarks højdefikspunkter genmåles med års mellemrum. Hvis ikke, kan man risikere, at vandet efter en årrække løber den forkerte vej i kloakkerne, eller at digerne projekteres forkert i forhold til den forventede vandstandsstigning. Højdefikspunkterne er hovedsageligt etableret i 1940 erne og frem. Kort & Matrikelstyrelsen har ansvar for 30 % af fikspunkterne, som udgør det landsdækkende hovednet, og kommunerne har, sammen med andre brugere, ansvaret for resten af fikspunkterne det såkaldte detailhøjdenet. For lokalt at kunne vurdere landets bevægelser med passende nøjagtighed er det vigtigt, at kommuner, havne m.fl sørger for, at deres højdefikspunkter genopmåles med passende mellemrum. Jo hyppigere højdefikspunkterne genopmåles, des større datagrundlag opnås der, og des bedre bliver vurderingsgrundlaget omkring jordens vertikale bevægelser, hvilket er en vigtig viden ved vurdering og udførelse af den lokale klimasikring. Det anbefales derfor, at højdefikspunkter i kritiske sætningsområder genopmåles med få års mellemrum gerne hvert 3 år. I kystnære områder anbefales endvidere, at vandstandsmålerne genmåles med samme frekvens hvert 3 år.
6 5 Eksempel 2 Renovering af kloaknet i Herning Kommune Ved etablering og renovering af kloaknet er kravene til nøjagtige højdedata meget høje. Kloakledninger ligger i store dele af Danmark med mindst muligt fald på grund af det flade landskab. Der skal ikke ret store sætninger til, før det fører til tilbageløb i en kloakledning. I forbindelse med renovering af kloaknet fik Herning kommune gennemmålt kloaknettet i samarbejde med et lokalt landinspektørfirma og Kort & Matrikelstyrelsens specialister i højdereferencer. Målingen viste fejl på højderne i afløbsdatabasen på helt op til 50cm. Målingen af kloaknettet forklarede således problemer med tilbageløb i kloaknettet, og gav den nødvendige baggrund for at sikre mod tilbageløb i fremtidige renoveringer af kloaknettet. Opmålingen i Herning Kommune viste også, at en vedligeholdelse af højdenettet i en kommune kan identificere sætningsområder, der kan indikere om der sker sætninger omkring en kloakledning, uden at genmåle hele kloaknettet. Danmarks Højdemodel til andre analyseog planlægningsformål. Danmarks Højdemodel er en digital 3D model af landskabet. Danmarks Højdemodel er baseret på laserscanning fra fly, og selve modellen består af et gitter med en gitterafstand på 1,6 m med en middel højdenøjagtighed i modellens punkter på 6 cm på veldefinerede flader og en noget ringere nøjagtighed på ikke veldefinerede flader. Danmarks Højdemodel er anvendelig til mange formål, bl.a. oversvømmelseskort ved voldsom nedbør eller forhøjet vandstand. Danmarks Højdemodel er et vigtigt grundlag til analyser og vurderinger i arbejdet med klimasikring. Danmarks Højdemodel bruges bl.a. til overordnede vurderinger af, hvor vandet forventes at løbe hen ved oversvømmelser. Hvis man på dette grundlag fx vurderer, at der er behov for at udføre anlægsarbejder i form af kloakering, vandreservoirs, reetablering af vandløb mv., skal der foretages mere nøjagtige højdemålinger (fx nivellement) som supplement til Danmarks Højdemodel. Højdemodellen har således ikke en præcision, som gør den anvendelig i forhold til vurderinger i forhold til sætningsrisiko og lignende. Med højdemodellen foretages således ikke en registrering af jordens vertikale bevægelser.
7 6 Gode råd om højder og klimatilpasning kort sagt Det er vigtigt at skelne mellem absolutte og relative bevægelser i højden. De absolutte værdier har stor betydning for den overordnede nationale klimatilpasning og de relative størrelser har stor betydning for den lokale klimatilpasning eksempelvis i en kommune. Højdemålinger til anvendelse i projektering af kloak, vandløb, diger og kystsikring bør baseres på præcisionsnivellement, da GPS-målinger alene kun er tilstrækkelige til mere overordnede vurderinger. Kommunerne bør få genmålt deres højdefikspunkter, særligt i kritiske sætningsområder. Det bør ske med få års mellemrum gerne hvert 3 år. Det er særligt vigtigt at foretage nøjagtige højdemålinger (fx nivellement) i havne, ved kyster og lavtliggende områder og her er der også brug for præcise vandstandsmålinger, da det især er den relative vandstandsstigning, som har stor betydning for den lokale klimatilpasning. Det er særligt vigtigt at foretage nøjagtige højdemålinger ved større anlægsarbejder som fx kloakering, etablering af vandreservoirs eller hvis vandløb skal bruges som afstrømningskanal ved oversvømmelser. Samarbejde er nødvendigt. Måling af relative og absolutte ændringer i højden udføres af Kort & Matrikelstyrelsen i samarbejde med DTU Space. Måling af ændringer i havniveau foretages af Kystdirektoratet og DMI. Med henblik på klimatilpasning er det vigtigt, at disse målinger kombineres. Derfor har Kort & Matrikelstyrelsen, DTU Space, Kystdirektoratet og DMI indledt et formelt samarbejde vedrørende vandstandsmåling i Danmark
TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen
TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereNyt referencenet og højdesystem
Nyt referencenet og højdesystem System 2000 marts 2000 6150000 m.n 530000 m.e Hvad er et referencenet? Alle kender et kort, men de færreste kender kortets fundament referencenettet. Kortets nøjagtighed
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereVedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)
Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune
Læs mereKlima tilpasning på Fanø
Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby
Læs mereTeknik- og Miljøudvalgets investeringsoversigt som den fremgik af det vedtagne budget 2015 inkl. efterfølgende vedtagne korrektioner.
Projektteam Sagsbehandler: Helle Ellemann Andersen Sagsnr. 00.01.10-Ø00-54-14 Dato:06.05.2015 Teknik- og Miljøudvalget anlægsbudget 2016-2021 I dette notat beskrives følgende: Teknik- og Miljøudvalgets
Læs mereReferencenet for Danmark Status, strategi og udvikling NETSTRATEGI 2012
Referencenet for Danmark Status, strategi og udvikling NETSTRATEGI 2012 KMS, Referencenet J.nr. KMS-509-00001 Den 6. januar 2012 Version 1.1 2 Indhold 1 Indledning...4 1.1 Formål og baggrund...4 1.2 Referencenettet
Læs merePræsentationens indhold :
Præsentationens indhold : Truslen fra vandet kort om skybrud og stormflod Hvad skete der og hvor kom vandet fra? Hvad gør vi? og hvem gør hvad? Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning Vand og natur
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mere2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige
2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. Eneste undtagelse er enkelte af de viste panoramaer, hvor det har været nødvendigt at formindske billedformatet for
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereKlimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune
Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs merePigmenterede modermærker (nævi)
Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereSkrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant
Laserscanning af Boy Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant hos AAKJAER Landinspektører. Kunstværket Boy blev skabt af den australske kunstner Ron Muecks i
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereKlimatilpasningsplan 2015
FORSLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Det fremtidige klima... 5 2.1 Klimascenarier... 5 2.2 Konsekvenser af klimaændringerne... 6 2.3 Fordele og ulemper ved klimaændringerne... 7 3. Screeningskort... 9
Læs mereStormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune
Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune August 2015 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Offentlig bekendtgørelsesdato:
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereRisikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Læs mereBrøk Laboratorium. Varenummer 72 2459
Brøk Laboratorium Varenummer 72 2459 Leg og Lær om brøker Brøkbrikkerne i holderen giver brugeren mulighed for at sammenligne forskellige brøker. Brøkerne er illustreret af cirkelstykker som sammenlagt
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereOVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG
OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER NOTAT AF 3 OKT 2008 AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG 1. INDLEDNING I forbindelse med fremlæggelsen af planerne for etablering af Ny-Vesthavn langs Asnæskysten,
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereLær om trafik. Opgaver til dig. Navn Klasse
Lær om trafik Opgaver til dig Navn Klasse Hej, jeg hedder Hugo. Jeg er 6 år og er lige begyndt i skole. Jeg har trænet skolevejen sammen med min mor og far. Men der er stadig meget, jeg ikke er helt sikker
Læs mereDenne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.
Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse
Læs mereInformation. Rettigheder
Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der
Læs merePAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre
PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN Opgaver til dig og dine forældre Det her er Arthur. Han er 6 år og lige begyndt i skole. Han har trænet skolevejen sammen med sin mor og far. Men der er stadig meget, han ikke
Læs mereLyngby-Taarbæk Forsyning
Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren
Læs mereEmhætte Brugsvejledning
Emhætte Brugsvejledning UDTRÆKSEMHÆTTE 1200 - Centraludsugning www.jgnordic.com Kontaktoplysninger Jilmas Group Nordic ApS Hi Park 399 7400 Herning Denmark Tel.: +45 70104014 - Fax: +45 70131389 H610.1200.30.01
Læs mereTillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag
Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,
Læs mereSønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB
Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereDANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide
DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,
Læs mereKom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael
Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt
Læs mereKlimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land
Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling
Læs mereFremtidens landbevægelser og havstigning
Geodatastyrelsen Fremtidens landbevægelser og havstigning v/niels Henrik Broge, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen Disposition Hvad er vertikal landbevægelse? Hvorfor interessere sig for vertikal landbevægelse?
Læs mereVådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om højvandsstatistkker
Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om højvandsstatistkker juni 2012 Bilag 12.3 Notat om Højvandsstatistikker 2007 for, og havne Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mereBrugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser)
Damhushave, den 23. marts 2016 Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) 2. Gulvvarmen 3. Vedligeholdelse & kontrol 4.
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs mereVisuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg
Bogense Kommune Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg Skadesrapport Stormen 1. november 2006 Dato for inspektion: 14. november 2006 Udarbejdet af: Jan Larsen, HEV. Revision: 0 Indholdsfortegnelse:
Læs merePerspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder
Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi
Læs mereKlimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?
DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet
Læs mereVindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer
Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Læs mereIndsigelse mod Vejen Kommunes Vindmølleplan.
Indsigelse mod Vejen Kommunes Vindmølleplan. Kære byråd, forvaltning, Udvalg for Teknik & Miljø samt andre interessenter. Dette er min indsigelse mod, den nuværende vindmølleplan der skal åbne op for etablering
Læs mereDanmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!
Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største
Læs mereKloakfornyelse m.v. på Tietgensgade & Trøstrupsgade m.fl. i Herning.
Til Beboerne på Tietgensgade m.fl. Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN 5 790001 899202 Den 11. marts 2013 Kloakfornyelse m.v. på Tietgensgade & Trøstrupsgade m.fl.
Læs mereKystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig
From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.
Læs merekonkretisering af skybrudsplan østerbro
Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereManual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Læs mereOplæg om renoveringsarbejder mv. AB Humlegården
Generelt om oplæg Oplæg om renoveringsarbejder mv. AB Humlegården Nedennævnte oplæg er fremkommet efter dialog mellem og undersøgelser gennemført af bestyrelsen og Gaihede. Gaihede, ingeniører & arkitekter,
Læs mereTeknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Læs mereOplæg til M&T udvalgsmøde Møde: 13. jan 2011 Vedr: Usserød Å og Beredskabsplan.
Oplæg til M&T udvalgsmøde Møde: 13. jan 2011 Vedr: Usserød Å og Beredskabsplan. Status: Der blev på teknikermødet den 4. jan fremlagt hydraulisk modellering af effekt af projektforslag fra landskabsarkitekter
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs merebemærkninger til Lokalplan nr. 319
Plangruppens oplæg (slettes ved udsendelse efter byrådsbeslutning) Notat af 07.07.11 Vurdering af indsigelser og bemærkninger til Lokalplan nr. 319 Sommerhusområdet Blakshaven, Ahl ved Ebeltoft Bemærkninger
Læs mereForslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4
Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan 2013-2025 juni 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om stress
FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der
Læs mereTØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore
TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereResume. Spildevandsplan 2014-2017
Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne
Læs mereProgram for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?
Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?
Læs mereGipspladers lydisolerende egenskaber
Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereBELÆGNINGSSTEN. www.rc-beton.dk
BELÆGNINGSSTEN www.rc-beton.dk RC Beton er en af landets største leverandører af betonbelægninger. Vi værdsætter et stærkt samarbejde, og det er vores mål at levere den bedste service og kvalitet til vores
Læs mereStormflods-designkatalog Idé-oplæg. d
Stormflods-designkatalog Idé-oplæg d. 13.03.2018 Stormfloder går på tværs af kommunegrænser. Skaderne rammer bredt og kan påvirke fx. vigtig infrastruktur som havne, veje, jernbaner, metro eller huse og
Læs mereTilstanden i landets kloaksystemer
maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier
Læs mereHandlingsplan for rottebekæmpelse i Lemvig Kommune
Handlingsplan for rottebekæmpelse i Lemvig Kommune 2016-2018 Indholdsfortegnelse Formål og lovgrundlag... 3 Opfølgning på handlingsplan 2013-2015... 4 Status på rottebekæmpelse i Lemvig Kommune... 5 Antal
Læs mereBeregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.
1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereBesigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab
Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereAnmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune
27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten
Læs mere307. Forslag til Klimatilpasningsplan
307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag
Læs mereAllerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mere