1. Er jorden blevet varmere?
|
|
- Mikkel Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og hvad fortæller det om punkterne som ligger hhv. under og over denne streg? c. Hvor meget regner man med at temperaturen vil stige i løbet af dette århundrede? d. Diskutér hvilke årsager der kan være til de temperaturstigninger, vi ser. 2. Indholdet af CO 2 i atmosfæren stiger a. Hvor stor er koncentrationen af drivhusgassen CO 2 i atmosfæren for tiden? b. Hvad er målet for CO 2 indhold i atmosfæren? c. Hvad mener man der sker, hvis koncentrationen af CO 2 stiger til mere end 450 ppm? 3. Temperaturstigningen er størst i Arktis a. Hvor meget regner man med at temperaturen vil stige i arktiske i løbet af dette århundrede? b. Hvorfor stiger temperaturen mere i arktiske områder end andre steder på Jorden, inddrag figur 1.4? c. Diskutér hvilke konsekvenser temperaturstigningerne kan have for Arktis? 4. Fremtiden ser truende ud a. Hvad fortæller FN s fremtidsscenarier noget om? b. Hvad bruges scenarierne til? c. Forklar ved hjælp af figur 1.5a, hvad FN s klimamodeller fortæller om fremtidens klima. d. Hvad fortæller figur 1.5b?
2 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 1. Drivhuseffekten a. Forklar ved hjælp af figur 2.1 hvad drivhuseffekt er. b. Er drivhuseffekt et naturligt og/eller et menneskeskabt fænomen? Begrund svaret. 2. Drivhusgasser a. Hvilke er de hyppigst forekommende drivhusgasser i atmosfæren? b. Forklar ved hjælp af figur 2.2. hvad der er sket med indholdet af drivhusgasser i atmosfæren de sidste 100 år. 3. Mennesket påvirker atmosfæren a. Hvilken sammenhæng er der ifølge figur 2.3 mellem temperaturændringer og CO 2 indhold i atmosfæren? b. Hvordan har man fundet ud af, hvad CO 2 indholdet i atmosfæren var for f.eks. 500 år siden? c. Hvilke menneskeskabte aktiviteter frigiver kulstof (CO 2 ) til atmosfæren? d. Hvilken sammenhæng er der ifølge figur 2.3 mellem menneskets frigivelse af CO 2 til atmosfæren og atmosfærens indhold af CO 2? e. Hvad fortæller figur 2.4 om det globale indhold af CO 2 i atmosfæren? 4. Der er forskel på drivhusgasser a. Forklar hvad en drivhusgas GWP værdi fortæller. b. Hvad er der sket med udledningen af menneskeskabte drivhusgasser siden 1970 ifølge figur 2.5? c. Hvilken drivhusgas bidrager samlet set mest til drivhuseffekten? d. Hvor kommer de forskellige menneskeskabte drivhusgasser fra? e. Kom med løsningsforslag til hvordan mængden af drivhusgasser i atmosfæren kan sænkes.
3 3. Det globale kulstofkredsløb 1. Udveksling af kulstof med atmosfæren a. Hvad vil det sige, at kulstof indgår i et globalt kredsløb? b. Hvor har vi set på globalt plan de største mængder af kulstof oplagret? c. Hvilke processer fjerner CO 2 fra atmosfæren, og hvilke frigiver CO 2 til atmosfæren? d. Hvad er årsagen til at CO 2 indholdet i atmosfæren stiger? e. Beregn ud fra figur 3.1, hvor stor oceanernes pulje af kulstof er sammenlignet med atmosfærens kulstofpulje. 2. Processerne i oceanerne a. Gennemgå figur 3.3, og beskriv hvordan CO 2 bliver transporteret fra atmosfæren til oceanerne. b. Forklar hvordan den biologiske pumpe virker, og hvorfor den netto fjerner CO 2 fra atmosfæren. c. Forklar hvordan den fysiske pumpe virker, og hvorfor den netto fjerner CO 2 fra atmosfæren. d. Forklar hvad der sker med ph værdien i oceanerne, når de optager CO 2 fra atmosfæren. e. Hvilken betydning har det for et havområde, at undergrunden er rig på kalk? f. Hvor kommer kalken fra? g. Forklar hvilken betydning det har for de levende organismer i havet, at atmosfærens indhold af CO 2 er stigende. 3. Ubalancen i kulstofkredsløbet er stigende a. Forklar hvad der sker med balancen i det globale kulstofkredsløb b. Hvor stor betydning har det for atmosfærens indhold af CO 2, at oceaner og landjorden optager mere CO 2 end de frigiver? c. Hvad er der ifølge figur 3.6 sket med oceanernes varmeindhold de seneste 60 år? Hvad er årsagen? d. Forklar hvilken betydning varmeindholdet i oceanerne har for oceanernes evne til at fjerne CO 2 fra atmosfæren. e. Forklar hvilken betydning de globale temperaturstigninger har for landjordens evne til at fjerne CO 2 fra atmosfæren. 1
4 4. Havisens udbredelse 1. Havisens udbredelse a. Sammenlign og beskriv de to satellitfotos fra NASA på figur 4.1. Hvad fortæller de om havisens udbredelse de to år? b. Hvad viser figur 4.2 om havisens udbredelse i det arktiske område? c. Hvad er der sket med havisens udbredelse i Arktis de seneste 30 år ifølge figur 4.3? 2. Havisen i fremtiden a. Hvad fortæller klimamodeller fra FN s klimapanel, IPCC, ifølge figur 4.4 om udbredelsen af havis i fremtiden? b. Hvad tyder de seneste observationer fra Arktis på med hensyn til udbredelsen af havis? 3. Havisen er vigtig for havstrømme a. Hvad sker der med saltet i vandet, når havvand fryser til is? b. Hvordan påvirker det verdens havstrømme, at havvand fryser til is? c. Forklar den thermohaline cirkulation, figur 4.5. d. Hvad kan der ske med Golfstrømmen, hvis der bliver dannet mindre havis? 4. Havisen er også vigtig for kulstofkredsløbet a. Hvordan påvirkes transporten af CO 2 fra atmosfæren til havet, når havvand fryser til is? b. Vil det mindske eller forøge atmosfærens indhold af CO 2, hvis havisen smelter? Begrund dit svar. 5. Andre konsekvenser af havisens forsvinden a. Hvilke konsekvenser har det for isbjørne og sæler, hvis havisen forsvinder? b. Hvilke kommercielle muligheder åbner sig, hvis havisen forsvinder fra Arktis?
5 5. Indlandsisen smelter 1. Indlandsisen på Grønland a. Hvor meget fylder Indlandsisen på Grønland? b. Hvad får Indlandsisen til at vokse i volumen, og hvad får den til at blive mindre i volumen? c. Hvad vil det sige at Indlandsisen har en positiv overflademassebalance? 2. Indlandsisens udbredelse a. Hvad er der sket med Indlandsisens udbredelse de seneste 30 år ifølge figur 5.2? b. Diskuter årsager til denne udvikling i Indlandsisens udbredelse. 3. Iskappens sundhedstilstand a. Hvad mener man med iskappens sundhedstilstand? b. Forklar ved hjælp af tabel 5.1, hvad der er sket med Indlandsisens sundhedstilstand gennem de seneste 50 år og især de seneste 5 10 år. c. Hvordan kan Indlandsisen have en positiv overflademassebalance og samtidig have en dårlig sundhedstilstand? 4. Vandstanden stiger i havene a. Forklar hvilke konsekvenser det har for vandstanden i verdenshavene, at Indlandsisen smelter. Inddrag tabel 5.2 b. Hvad forudsiger FN s klimalpanel, IPCC, at der vil ske med vandstanden i verdenshavene ifølge figur 5.4? c. Hvad peger de nyeste observationer og forudsigelser på at der vil ske med vandstanden ifølge figur 5.4? d. Hvilke konsekvenser har det, at vandstanden i verdenshavene stiger? e. Hvad ville der ske med vandstanden i verdenshavene hvis både Indlandsisen på Grønland og iskappen på Antarktis smelter? 1
6 6. Livsbetingelser i Arktis 1. Klimaet i Arktis a. Hvad kendetegner den arktiske klimazone? b. Hvilke lande ligger helt eller delvist i den arktiske klimazone, se figur 6.1? c. Hvilken betydning har det arktiske klima for biodiversiteten? 2. Kuldetilpasninger a. Hvad er forskellen på ensvarme og vekselvarme dyr? b. Hvilke tilpasninger til den arktiske kulde ser man typisk hos ensvarme dyr? c. Forklar ved hjælp af figur 6.4, hvordan arktiske ensvarme dyr mindsker varmetabet fra deres lemmer. d. Hvilke tilpasninger til den arktiske kulde ser man hos vekselvarme dyr og hos planter? e. Hvad er forskellen på, at et dyr er underafkølet og at det er frysetolerant? 3. Et varmere Arktis giver ændrede livsbetingelser a. Hvordan er moskusokser tilpasset klimaet i Arktis, og hvilken betydning kan et mildere klima få for udbredelsen af moskusokser? b. Hvilken betydning kan det få for halsbåndlemmingen og de dyr, der æder den, at det bliver varmere i Arktis? c. Hvilken betydning får det for isbjørne, at det bliver varmere i Arktis? d. Hvilken betydning kan det samlet set få for biodiversiteten, at det bliver varmere i Arktis? Begrund dit svar.
7 7. Hvordan ser økosystemer ud i Arktis? 1. Klima og landskab i Arktis a. Hvad er forskellen på højarktis, lavarktis og subarktis? b. Hvilken betydning har det arktiske klima for biodiversiteten, og hvor finder man den største artsdiversitet i Arktis? c. Hvorfor er der ikke skov i Arktis? 2. Den arktiske sø a. Hvad kendetegner en arktisk sø? b. Beskriv ved hjælp af figur 7.3 fødekæden i en typisk arktisk sø. c. Hvilken betydning har det for livet i en arktisk sø, hvis den er bundfrossen om vinteren? 3. Det økologiske samspil er kompliceret a. Forklar, hvorfor den grønlandske halsbåndlemming er en nøgleart i det højarktiske område. b. Forklar ved hjælp af figur 7.4, hvordan klimaet kan påvirke en fødekæde.
8 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 1. Young Sund a. Hvilke abiotiske faktorer begrænser væksten i fjordsystemet Young Sund om vinteren? b. Hvorfor er der alligevel en høj biodiversitet i Young Sund? c. Hvilke dyr dominerer på fjordbunden, og hvad lever de af? d. Beskriv ved hjælp af figur 8.2 fødenettet fra Young Sund. e. Inddel de levende organismer i figur 8.2 efter deres rolle i økosystemet i henholdsvis, primærproducenter, herbivorer, carnivorer, nedbrydere/detritusædere. 2. Sukkertang vokser i mørke a. Hvilken placering i fødekæden har sukkertang? b. Hvordan bærer den sig ad med at vokse i mørke? c. Hvilken betydning har det for dens overlevelse, at den er i stand til at vokse i mørke? d. Hvilke konsekvenser kan et varmere klima få for sukkertang? 3. Klimaforandringer ændrer fødekæder i havet a. Hvordan forløber planktonalgernes forårsopblomstring? b. Forklar vandloppernes rolle som nøgleorganismer i det marine økosystem. c. Hvilken betydning kan det ifølge figur 8.4 få, hvis klimaforandringer gør, at havisen smelter tidligere? d. Hvad kan der ske med sammensætningen af vandloppearter i økosystemet, når havet bliver varmere, og hvilke konsekvenser kan det få?
9 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 1. Kuldioxid eller metan som slutprodukt ved nedbrydningen a. Opskriv eksempler på kemiske processer, hvor organisk stof bliver nedbrudt til enten kuldioxid (CO 2 ) eller metan (CH 4 ). b. Under hvilke forhold bliver organisk stof nedbrudt til metan? c. Analyser figur 9.1 og forklar resultaterne. d. Opskriv fotosynteseprocessen, og forklar hvilke abiotiske faktorer, der kan begrænse den. e. Forklar hvordan der kan være balance mellem et områdes optagelse og frigivelse af CO Våde områder frigiver mere metan a. Hvad kan årsagen være til at der er en større produktion af planter i lavninger neden for permanente snefaner? b. Analyser figur 9.3 og forklar resultaterne. c. Hvorfor er det svært at vurdere, om de våde jorde bidrager til drivhuseffekten? 3. Når permafrosten forsvinder a. Hvad vil det sige, at en jord er permafrossen? b. Hvorfor indeholder en permafrossen jord store mængder metan? c. Hvilke konsekvenser får det for drivhuseffekten, hvis områder med permafrost tør? Begrund dit svar. d. Analyser figur 9.6 og forklar resultaterne.
10 10. Lemminger frygter sommer 1. Halsbåndlemmingen har mange fjender a. Hvilke rovdyr jager lemminger i Grønland? b. Hvorfor er halsbåndlemminger tilsyneladende mere sårbare om sommeren end om vinteren? 2. Bestandsvingninger ændrer mønster a. Analyser figur 10.3, og forklar hvad man normalt antager, er årsag til bestandsvingninger. b. Hvad mener forskerne er forklaringen på, at de to bestande i henholdsvis Zackenberg og på Trail Ø tilsyneladende svinger i takt? c. Hvad mener forskerne er årsagen til, at svingningerne de senere år er blevet mere uregelmæssige? 3. Får klimaændringer bestandene til at kollapse? a. Hvordan har klimaet ændret sig i Nordøstgrønland de senere år? b. Hvorfor giver disse klimaændringer færre lemminger? c. Hvilke konsekvenser får det for de fødekæder, som lemminger er en del af, at der bliver færre lemminger?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereAf Bo Elberling, Charlotte Sigsgaard & Torben R. Christensen
ZACKENBERG JORD, PERMAFROST OG KULSTOF Det er en flot oplevelse at nærme sig den grønlandske østkyst fra luften. Området der adskiller havet og Indlandsisen domineres af stejle og nøgne fjelde samt gletschere.
Læs mereThe tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag
The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereHæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.
Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid Lærervejledning Debathæfte Klimakaravanen på vej mod en bedre fremtid? er et debathæfte til eleverne i 7. 9. (10.) klassetrin, der skal sætte eleverne i stand
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereFremtidens klima og ekstremvejr i Danmark
Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereGlobal opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
Læs mereArktiske organismer! Klip alle organismerne ud.! Placer dem i grupper efter hvilket trofisk niveau de tilhører.!
Arktiske organismer Klip alle organismerne ud. Placer dem i grupper efter hvilket trofisk niveau de tilhører. Polar kæruld/ukaliusaq Sortebær/Paarnaq Tang/Qeqquaq Snehare/Ukaleq qaqortoq Isbjørn/Nanoq
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereÆndringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år
Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2010
Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B4 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mereSkal vi lade havet komme til os?
JUlI 2018 Forfattere: Cintia O. Quintana,Thomas Valdemarsen, Sandra Thorsen and Erik Kristensen Medredaktører: Gogi Kalka and Rachel Watson Resumé Over hele verden stiger vandstanden - det er der ingen
Læs mereChristian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi
boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget
Læs mereKOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur
KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet
Læs mereKlimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten
TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi
Læs mereBaggrunden for min Ph.d.
Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i
Læs mereMundtlig eksamen i Geografi C
Mundtlig eksamen i Geografi C Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - Eksamensopgaver: 1. Vandets kredsløb og grundvand i Danmark 2. Stigningsregn og monsun 3. Atmosfæren, indstrålingsvinkel og strålingsbalance
Læs mereKLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND
KLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND NATURGEOGRAFI C/B LÆRERVEJLEDNING Operation Dagsværk - od.dk - 33 11 45 40 - od@od.dk INDHOLD INTRODUKTION TIL LÆRERVEJLEDNINGEN...1 Formål og kernestof...1 Grønland i fokus...2
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereKlimatilpasning - Et klimarobust Hvidovre. Risbjerggård Villabyer - Generalforsamling 16. april 2018
Klimatilpasning - Et klimarobust Hvidovre Risbjerggård Villabyer - Generalforsamling 16. april 2018 Hvad kommer vi ind på Janne Sommer Nielsen - qjn@hvidovre.dk Morten Beha Pedersen - mop@hvidovre.dk Center
Læs mereIndlandsisen, den smeltende kæmpe
AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereJordbund og klima på Grønland
Jordbund og klima på Grønland Af Bo Elberling Jordbunden er en vigtig del af et økosystem, som repræsenterer et lager af næringsstoffer og vand, der er helt afgørende for liv i og på jorden. Næringsstofferne
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et
Læs merevores dynamiske klima
Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr
Læs mereKlima og Klode og folkeskolens Fælles Mål
Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,
Læs mereUndervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen
Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mereDrivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
Læs mereDet nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af
Læs mereForord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012
Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereTilpasning til fremtidens klima i Danmark
Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,
Læs mereMILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mereMentale landkort over klimasystemet
KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte
Læs mereSpørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes
Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereKlimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster
Læs mereStille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.
Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:
Læs mereNordisk Klimadag Lærerguide
Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af
Læs mereJordens klimazoner og plantebælter
Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne
Læs mere