Klima tilpasning på Fanø

Transkript

1 Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

2 Oversigt Den geofysisk-politisk-økonomiske debat Hvad er der ved at ske? Holland Danmark Digerne på Fanø Historie Status Hvad siger højdekortet? Strategi Status Handlingsplan

3 Hvor står vi? Helt sikkert: mere CO2 Vandet stiger i Vadehavet bunden følger med op (foreløbig) Når isen smelter? Vildere vejr?

4 Hvad gør de i Holland (NL)? 2/3 af befolkningen bor under havniveau! Den store katastrofe i 1953 Deltaplanen. Nedsat kommission (Delta) sept Påregner nu vandstandsstigning på op til 1.3 m ved år 2100, 2 4 m ved år Eksisterende diger skal styrkes med faktor 10 Skal bruge 1 mia. Euro årligt til nybygninger, 500 mio. til vedligehold af eksisterende kyst-og floddiger. Styrkelse af klitter, strande (fodring). National opgave: overlevelse som land.

5 Hvad gør vi i Danmark? Regner foreløbig med IPCC stal: stigning på m frem til Beskeden eller manglende debat. Regeringens klimastrategi marts Kystforvaltning: Klimatilpasning i forbindelse med kysterne og havnene forventes at blive nødvendig som følge af stigende havniveau og flere storme, såfremt de nuværende sikkerhedsniveauer og operationelle forhold ønskes bibeholdt. Nybygning, sløjfning eller renovering af diger eller havneværker kan blive nødvendige og vil kræve kendskab til omfanget af klimaændringer og risikoanalyser baseret på sandsynligheder for ekstreme vandstande i anlæggenes samlede levetid. Derudover er der behov for løbende tilpasning af nød- og stormflodsberedskaber samt information om forhold af betydning for planlægning af kystnær bebyggelse i fremtidige risikoområder.

6 Mere fra klimastrategien : Natur og naturforvaltning: En række aktiviteter er allerede i gang for at sikre en sund og robust natur under ændrede klimaforhold, fx omlægning af udvalgte ådale til naturlige vådområder med ekstensiv drift og pleje, indsats mod iltsvind i havene og fragmentering af naturen samt forebyggelse og bekæmpelse af invasive arter. Aktiviteter som disse vil have en fortsat høj prioritet. Med henblik på at sikre, at sektorernes klimaindsats sker under hensyntagen til natur- og miljøeffekter, skal eksisterende regler om vurdering af miljøkonsekvenser (i første omgang VVM og SMV) gennemgås og evt. justeres. Dertil kommer en informations- og vejledningsindsats over for kommunerne i forbindelse med klimatilpasningstiltag på kommunalt niveau. Planlægning: De statslige myndigheder vil løbende vurdere, om der er behov for at udforme forudsætninger for kommuneplanlægningen. Dette kan fx indarbejdes i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Som et vigtigt beslutningsstøtteværktøj i planlægningen vil indgå relevante risikoanalyser fx i form af risikokort. Endvidere forventes det kommende oversvømmelsesdirektiv at føre til udpegning af områder, hvor der foreligger en potentiel oversvømmelsesrisiko samt på længere sigt risikostyringsplaner for disse områder. Se

7 Hvor kommer vandet?

8 Hvor var det sidst?

9 En højdemodel af Fanø

10 Sådan ser det ud:

11 Nordby: Ingen umiddelbar fare for vand bagfra..

12 Sønderho:

13 Rindby: Ved 6m vandstand vil der stå 2-3 m vand henover Postvejen

14 Hvor høje og stærke er vores diger? - Sønderho digerne fra tidligere i 20. årh. -Efter 1981 nye diger i Nordby, tilstræbt 5.0m, nogle steder kun 4.6 m. -Sønderho sdiger forhøjet til 5m. Diget slutter lidt brat ved ny kirkegård hvor koten er ca. 4.5 m (og 4.2 på vejen!). -Rindby: spredt indsats, i dag nogen bekymring. -Kystinspektoratet har for nylig godkendt digernes tilstand (mangler 100% dokumentation).

15 Hvad kan og skal vi gøre? Kort sigt: Fastlægge strategien for digeforhøjelse, opbygge beredskabet (i løbet af 2-3 år). De kritiske steder udpeges. Havne diget kote4.6 i Nordby, digeafslutningenmod nord og Hønevejen begge i Sønderho samt Rindby som helhed. Mellemlangt: Arbejdet med forhøjelse af digerne på særligt kritiske steder går i gang (2-6 år fra nu). Der opbygges et lokalt varslingssystem, med forbindelse til de enkelte husejere og landbrugere. Dette bygger på data fra DMI, Civilforsvaret, Kystdirektoratet m.v. Langt sigt: Alle diger forhøjes, evt. fremskudte og ekstra diger bygges. Enkelte boliger og gårde opgives og udlægges til natur. Men hvor meget kan vi selv, også økonomisk? Hvor må vi hen og søge hjælp og støtte?? Har vi råd til at lade være?