Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
|
|
|
- Frode Lange
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige ændringer og deres virkninger?
2 MiljøForum Fyn Årsmøde 2007
3
4 Hvorfor er vi nu så sikre på at klimaforandringerne er menneskeskabte? at klimaforandringerne fortsætter? forskellige detaljer om fremtidens klima. Klimadata og -forskning giver svaret Er sammenstillet og vurderet af IPCC
5 IPCC s historie Hvad er IPCC? og hvordan arbejder IPCC? Er IPCC politisk?
6 IPCC s historie 1988 IPCC oprettes af WMO og UNEP IPCC s opgaver: Regelmæssigt at sammenstille og vurdere den videnskabellige litteratur om klimaændringer og deres virkninger samt muligheder for tilpasning til og bekæmpelse af klimaændringer. IPCC s rapporter er en vigtig forudsætning for de politiske forhandlinger under UNFCCC og Kyotoprotokollen
7 IPCC s rapporter 1990 IPCC s First Assessment Report 1996 IPCC s Second Assessment Report 2000 Special report on Emissions Scenarios (SRES) 2001 IPCC s Third Assessment Report 2005 Særrapport Global Carbon Capture and Storage 2007 Fourth Assessment Report (AR4) færdiggøres
8 Er IPCC politisk? Rapporterne er forfatternes ansvar, men regeringerne blander sig i resume for beslutningstagere (at teksten er korrekt, relevant for beslutningstagere og forståelig) Forfattere vælges efter CV og geografi. Eksempel: AR4-kapitel 11: Regional Climate Projections CLAs: Christensen and Hewitson LAs: Busuioc, Chen, Gao, Held, Jones, Kwon, Laprise, Magana, Mearns, Menendez, Räisänen, Rinke, Kumar, Sarr, Whetton
9 Alle rapporter gøres tilgængelige elektronisk på For AR4 er SPM fra WG1 og WG2 nu tilgængelig.
10 Konklusioner fra AR4 Drivhusgasser Atmosfærens indhold af kuldioxid, metan og lattergas er steget markant siden 1750 som følge af menneskets aktiviteter og det er nu langt højere end før-industrielle værdier bestemt ud fra iskerner, som dækker mange tusinde år.
11 Drivhusgasser CO 2 CH 4
12 Temperaturudviklingen Den globale opvarmning er nu tydelig blev det sjettevarmeste år, og 11 af de 12 varmeste år siden instrumentmålinger begyndte midt i 1800-tallet, er forekommet inden for de seneste 12 år. 0,6 0,4 0,2 Global temperaturafvigelse Gr. C 0-0,2-0,4-0, ,8 År Data fra nationale meteorologiske institutter, samlet og bearbejdet ved the Hadley Centre og CRU
13 Der er også observeret: stigende globalt havniveau mindre sne på nordl. halvkugle flere hedebølger flere nedbørsepisoder mindre havis større områder påvirket af tørke flere stormfloder mere intense tropiske cykloner flere tropiske cykloner i N-atl. Det er meget usandsynligt, at opvarmningen alene har naturlige årsager. Det er meget sandsynligt, at det meste af den observerede globale temperaturstigning siden midt i 1900-tallet skyldes menneskeskabte stigninger i drivhusgaskoncentrationer. Det er også sandsynligt at andre af klimaændringerne kan tilskrives menneskets aktiviteter.
14 Faktorer som påvirker klimaet Interne klimavariationer
15 Faktorer som påvirker klimaet Interne klimavariationer Eksterne påvirkninger Naturlige Menneskeskabte Tilbagekoblinger forstærker eller svækker ændringer
16 Klimamodeller Processer i en klimamodel
17 Klimamodeller Regional klimamodelsimulering DMI, 2007
18 Skelnelige menneskepåvirkninger ses i global temperatur Ændringerne er konsistente med det forventede respons på påvirkningerne Observationer Alle påvirkninger og inkonsistente med andre forklaringer Sol og vulkaner
19 Skelnelige menneskepåvirkninger ses ikke kun i global temperatur, men også i andre klimaparametre og på kontinentskala.
20 Fremtidens drivhusgasudslip Udslip og resulterende koncentrationer IPCC s SRES-scenarier bemærk B1, A1B og A2 Fra IPCC,2001
21 Temperaturændringer
22 Nedbørsændringer Mere nedbør på høje breddegrader Mindre nedbør i de fleste subtropiske landområder
23 Fremtidens klima alle scenarier AR4, i forhold til
24 Fremtidens klima Klimaændringer i det 21. århundrede viser scenarie-uafhængige geografiske mønstre som dem, der er observeret over de seneste årtier Snedækket reduceres Optøningsdybden i permafrostområder vokser Det er meget sandsynligt, at varme ekstremer, hedebølger og nedbørepisoder fortsat vil blive mere hyppige Det er sandsynligt, at tropiske orkaner bliver mere intense med større max-vind og mere ekstrem nedbør Ekstratropiske lavtryksbaner bevæger sig mod polerne med deraf følgende geografiske ændringer i vind, nedbør og temperatur Den globale vandstand stiger
25 Fremtidens klima Det er meget sandsynligt, at den nordatlantiske cirkulation svækkes i det 21. århundrede, men temperaturerne i det atlantiske område vil alligevel stige. Det er meget usandsynligt at der vil ske store abrupte ændringer i cirkulationen i det 21. århundrede Dynamiske processer i isens flow er ikke med i nuværende modeller, men nyere observationer antyder, at isen måske er mere sårbar over for opvarmning end hidtil antaget Antarktis vil forblive for kold til udbredt overflade-smeltning og den forventes at vokse som følge af øget nedbør Den menneskeskabte opvarmning og havniveaustigninger vil fortsætte i århundreder, selv hvis drivhusgaskoncentrationerne blev stabiliseret
26 Konklusioner Atmosfærens indhold af drivhusgasser er steget markant siden 1750 som følge af menneskets aktiviteter Det fører til klimaændringer og det meste af den observerede temperaturstigning siden midt i 1900-tallet skyldes med mere end 90% sandsynlighed menneskeskabte stigninger i drivhusgaskoncentrationer Fortsat udledning af drivhusgasser på nuværende eller højere niveau giver yderligere opvarmning og andre klimaændringer, som meget sandsynligt er større end dem, der er sket i det 20. århundrede. Opvarmning og vandstandsstigninger vil fortsætte i århundreder, selv hvis drivhusgaskoncentrationerne bliver stabiliseret. Virkninger af klimaændringer kan allerede observeres, og de vokser i fremtiden. Modvirkning af klimaændringer og klimatilpasning kan begrænse risici i forbindelse med klimaændringer
27 Modvirkning af klimaændringer Figur fra IPCC 2001 Figur fra IPCC 2001
28 Modvirkning af klimaændringer UNFCCC og Kyoto National indsats (incitamenter inkl. kvotehandel) Joint Implementation Clean Development Mechanism Egen privat indsats 1 t CO 2 mindre
29 Tilpasning til klimaændringer Spontan, fx i naturen, hvor dyr og planter søger mod polerne og højere-liggende egne ændrede afgrøder i landbruget Planlagt/styret, fx infrastruktur (nyanlæg og renovering) arealplanlægning vandingstilladelser skovdrift sundhed
30 SLUT
Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI
IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier
1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Drivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
Fremtidige klimaforandringer i Danmark
12-04 Fremtidige klimaforandringer i Danmark København 2012 www.dmi.dk/dmi/dkc12-04.pdf side 1 af 14 Kolofon Serietitel: Danmarks Klimacenter rapport Titel: Fremtidige klimaforandringer i Danmark Forfattere:
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
menneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Klimaændringer de seneste 150 år
10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder
1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Klimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012
OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Fremtidige klimaforandringer i Danmark
Fremtidige klimaforandringer i Danmark Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014 Serietitel: Danmarks Klimacenter rapport Titel: Fremtidige klimaforandringer i Danmark Forfattere: Martin Olesen, Kristine
Klimascenarier for Danmark
Klimascenarier for Danmark Projektrapport af Anne Mette K. Jørgensen, Ole B. Christensen og Wilhelm May Resume EU-landene vedtog i 1996 en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige 2 C efter
Havvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI [email protected] Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy
Cop 21 - mere end varm luft?
Cop 21 - mere end varm luft? Jens Hesselbjerg Christensen DMI og NBI Yann Arthus-Bertrand / Altitude Jens Hesselbjerg Christensen Forskningsleder for regionalt klima på DMI Forskning og projekter: Forskningsleder,
Tilpasning til fremtidens klima i Danmark
Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen
Ren information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er
Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år
Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år
Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Drivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Stormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI [email protected] DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Global opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
Danmark i det globale drivhus
Danmark i det globale drivhus Af Rolf Haugaard Nielsen Figur 1: På sporet af varmen. I april var temperaturen højere end nogensinde, siden de systematiske temperaturmålinger blev indledt i 1873. Foto:
Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.
KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive
AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere
Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer Fjerde vurderingsrapport Klimaændringer 2007: Synteserapport Sammendrag for beslutningstagere AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 1 Dette resumé, som er
Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten
TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af
TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning
Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører
Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Arktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Hvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Klimaforandringer set gennem FN s klimapanels 5. hovedrapport
Klimaforandringer set gennem FN s klimapanels 5. hovedrapport Af Jens Hesselbjerg Christensen, Danmarks Meteorologiske Institut Klimasystemets opvarmning er utvetydig, og siden 1950 erne er mange af de
Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Mellemøsten og klimaforandringerne
dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor
Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012
Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse
Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed
Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed - med særligt fokus på Danmark Titel: Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Redaktion: Louise Grøndahl
The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag
The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau
-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Eksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du:
Spørgsmål 1-2-3 Grundvandsressourcen 1) Redegøre for vandets kredsløb og for grundvandets dannelse. 2) Forklare årsagerne til forskelle i mængde og kvalitet af grundvandet i Vestdanmark (Vestjylland) og
Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag
Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? De fleste mennesker er begyndt at få en fornemmelse af, at klimaet er ved at ændre sig. Vi tænker normalt ikke så meget over det, fordi klimaændringerne
Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
