Få styr på arvereglerne for din bolig Hvem arver dig, når du dør, og kan din samlever få lov at blive boende i jeres bolig? Hvordan sikrer du dine børn bedst? Få styr på alle arvereglerne i god tid. - Hvem skal arve mig? Det er da lige meget, for det er der jo regler for, og det er da slet ikke noget, jeg behøver at tænke på lige nu. Jo, det er faktisk en rigtig god idé at være i god tid, hvis du vil sikre både, hvem der skal arve dig, og at de får mest muligt ud af det. Bestemmelserne i Arveloven tager nemlig ikke hensyn til individuelle forhold. Så lav et testamente, hvis du vil være sikker på, at det, du efterlader dig, fordeles, som du ønsker det. Du kan begynde med at finde ud af, hvad der sker efter din død, hvis du ikke opretter et testamente - så ved du, om du har brug for at oprette et. Hvilken betydning har dine familieforhold for arvereglerne? Dine familieforhold er afgørende for, hvem der arver dig efter lovens almindelige regler, og hvad du bør tage stilling til, når du opretter et testamente. De tre arveklasser Det er vigtigt at kende de 3 arveklasser, som angiver rækkefølgen af arvinger ifølge Arveloven. 1. arveklasse Børn og børns efterkommere (også kaldet livsarvinger)
Ægtefælle 1. arveklasse er tvangsarvinger, dvs., at de altid vil arve noget efter dig, også selvom du opretter et testamente. Har du børn (eller efterkommere efter dine børn) og en ægtefælle, arver dine livsarvinger halvdelen og ægtefællen den anden halvdel. Har du ingen ægtefælle, arver livsarvingerne det hele. Arven fordeles i lige store dele (arvelodder) til børnene. Er et barn afgået ved døden før dig, og efterlader barnet sig børn, deler disse (dine børnebørn) barnets arvelod. Har du ingen livsarvinger (børn), men en ægtefælle, arver din ægtefælle det hele. Ved at oprette et testamente kan du ændre på fordelingen af arven. Dine tvangsarvinger (børn, børnebørn og ægtefælle) skal ifølge Arvelovens almindelige regler altid have en fjerdedel af, hvad de ville arve, hvis der ikke var oprettet et testamente. Det er deres tvangsarv, og den kan du ikke tage fra dem. Tre fjerdedele af, hvad tvangsarvingerne ville arve, hvis der ikke var et testamente, er friarv, og den kan du ved et testamente give til andre. Du kan både betænke andre tvangsarvinger og personer eller institutioner uden for kredsen af tvangsarvinger. Det er endda muligt i et testamente at begrænse et barns arv til et givent beløb, hvor beløbet i 2017 udgør 1.240.000 kr. (beløbet pristalsreguleres, hvilket fremgår af Arveloven). Begrænsningen kan ske, selvom tvangsarven ud fra en beregning efter "mindst en fjerdedel-reglen" ville være større. Er der arvinger i 1. arveklasse, arver 2. arveklasse kun, hvis der er et testamente til fordel for dem. Din ægtefælles eller samlevers særbørn (eller særlivsarvinger, som Arveloven kalder dem) arver dig ikke, medmindre du har oprettet et testamente til fordel
for dem. Det gør din samlever heller ikke. 2. arveklasse Afdødes forældre og deres afkom (dvs. søskende til afdøde, niecer, nevøer og deres børn osv.) Er du barnløs og ugift, eller dør dine livsarvinger og din ægtefælle før dig, går din formue til dine arvinger af 2. arveklasse, medmindre du i et testamente bestemmer noget andet. Man starter "oppefra", så hvis dine forældre lever, arver de, ikke dine søskende. 3. arveklasse Bedsteforældre og deres børn (dvs. farbrødre og fastre samt morbrødre og mostre til afdøde) Har du hverken livsarvinger eller arvinger af 2. arveklasse, har du måske stadig overlevende i 3. arveklasse. Fætre og kusiner er ikke arveberettigede efter dig, medmindre du har indsat dem i dit testamente. Har du ikke oprettet testamente, og er dine nærmeste slægtninge fætre/kusiner, arver staten alt, hvad du efterlader dig. Hvordan afvikles ejerboliger ved dødsfald? Har du en helårsbolig eller et sommerhus, kan du som udgangspunkt i et testamente beslutte, hvad der skal ske med ejendommen. Har du en ægtefælle, der overlever dig, har ægtefællen dog fortrinsret. Du kan fx ved testamente bestemme, at en eller flere arvinger skal kunne overtage ejendommen som en del af deres arv. Er det livsarvinger, der får denne ret, kan du endog bestemme, at de skal kunne overtage ejendommen, selvom den er mere værd, end hvad der svarer til deres arvelod - mod at de
indbetaler differencen til boet. Skattemyndighederne accepterer arveudlæg (dvs. overtagelse som arv) til en værdi, der svarer til den seneste ejendomsværdi minus 15 procent. Det har været en stor fordel og kan stadig være det, især i områder med stigende boligpriser. Et sådant arveudlæg forudsætter dog, at arvingerne er enige om, at arveudlægget kan foretages til denne værdi. Hvis en eller flere arvinger forlanger, at udlægget skal ske til den handelspris, som fastsættes af en uafhængig mægler, får de ret. Hvordan afvikles en ejerbolig i udlandet ved dødsfald? Har du en bolig i udlandet, er det helt afgørende, at du sætter dig ind i reglerne i det pågældende land. Det er ganske vist sådan, at de danske skifteretlige, afgiftsmæssige og arveretlige regler omfatter alt, hvad en afdød, der hørte hjemme i Danmark, efterlader sig. Men har det land, hvor ejendommen ligger, andre regler, er det disse andre regler, der gælder. Det er bestemt ikke nok at regne med, at den danske lovgivning og det testamente, du måske har oprettet i Danmark, sikrer, at din udenlandske bolig falder i de rigtige hænder til den lavest mulige afgift. Hvad skal arvinger betale i afgift? I henhold til loven om boafgift m.v., skal der betales afgift af arv bortset fra arv til ægtefælle. Der skal betales en boafgift på 15 procent af det, der overstiger et bundfradrag på 282.600 kr. (2017) af arv til livsarvinger og visse andre. Det kan fx være samlevere, som enten har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste to år før dødsfaldet, eller som på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde. Bundfradraget reguleres årligt.
For at nedbringe den formue, der falder i arv, når du dør, og dermed nedbringe boafgiften, kan du hvert år give gaver eller arveforskud under den afgiftsfrie bundgrænse. Livsarvinger kan få 62.900 kr. (2017) og svigerbørn 22.000 kr. (2017). Har du en ejendom, som du ønsker at give videre til næste generation, allerede mens du lever, kan du lade en del af købesummen være et gældsbrev, som børnene udsteder, og som du kan nedbringe ved årlige gaver (gældseftergivelse) under den afgiftsfrie bundgrænse. Arv til mere fjerntstående arvinger, fx søskende, udløser en tillægsboafgift på 25 procent med fradrag af, hvad der er betalt i 15-procents-afgift. Groft sagt er afgiften ved arv til slægtninge ud over de allernærmeste og ved arv til ubeslægtede 36,25 procent. Hvad betyder uskiftet bo? Dør en af parterne i et ægteskab eller registreret partnerskab, hvor der er fælleseje (eller skilsmissesæreje, der bliver til fælleseje ved død), kan børnenes arveret i forhold til den, der dør først, sættes i bero ved, at begge ægtefællers formue indgår i et uskiftet bo. Boet skiftes enten ved den efterlevende ægtefælles død, eller fordi den længstlevende anmoder om det i levende live, typisk fordi han eller hun vil indgå nyt ægteskab eller partnerskab. Hvilken arveret har parterne i et papirløst samliv? Mange mennesker bor sammen uden at være formelt gift. Men er man ikke gift, har man ikke nogen lovfæstet arveret efter hinanden. Det gælder, uanset hvor mange år man har levet sammen, og om man har børn sammen. Er der ikke noget testamente til fordel for længstlevende samlever, er det børnene (evt. børn af et tidligere forhold) til den, der dør først, der arver. Har den afdøde ingen børn, er det 2. eller 3. arveklasse til afdøde, der arver. Ejer parret fx et hus sammen, har den længstlevende dog ret til at købe den
afdødes andel af huset af boet. Men har den, der lever længst, ikke råd til det, kan samleverens dødsfald betyde, at huset må sælges for, at arven til de arveberettigede kan udredes. Det kan man undgå med et testamente. Ved at oprette et testamente kan du og din samlever bestemme, at længstlevende arver op til 87,5 procent af, hvad den først afdøde efterlader sig. Hvordan opretter du et testamente? Der er mange gode grunde til at skrive testamente, så du sikrer dine nærmeste bedst muligt. Helt simple testamenter kan du måske klare selv, men ofte er det nødvendigt med advokatbistand. En advokat kan hjælpe dig med at nedskrive dine ønsker og med at løse problemstillinger, der kan opstå. Desuden kan advokaten hjælpe dig med at få et overblik over konsekvenserne af dine ønsker. Prisen på advokatbistanden varierer, men du har krav på at få oplyst en pris på forhånd. Der kan være tale om et fast honorar, eller du får oplyst en timepris, evt. kombineret med et overslag. Alle testamenter bør oprettes hos en notar, som findes ved alle retter. En notar er den person, der bekræfter identiteten på den, der underskriver et testamente. Det koster et gebyr på 300 kr. Du skal medbringe et eksemplar af testamentet, der ikke er underskrevet. Nogle steder skal du bestille tid, hvilket du kan få oplyst ved at kontakte dommerkontoret. Af: journalist Rikke Gundersen fotograf Tommy Verting Se flere artikler med temaet: Boligøkonomi
Se kilder og henvisninger