Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Relaterede dokumenter
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Agenda Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Måleprogrammet i Komforthusene

Måleprogrammet i Komforthusene

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

Løsninger der skaber værdi

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER

Aalborg Universitet. Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Larsen, Tine Steen. Publication date: 2011

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Aalborg Universitet Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri General rights Take down policy

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

Aalborg Universitet. Komforthusene Larsen, Tine Steen; Brunsgaard, Camilla. Published in: Towards Sustainable Cities and Buildings

Aalborg Universitet. Komforthusene Larsen, Tine Steen; Jensen, Rasmus Lund; Daniels, Ole. Publication date: 2012

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

Er du kvinde eller mand? Hvor gammel er du? Hvornår har du udfyldt spørgeskemaet? Hvor mange personer over 18 år bor i lejligheden?

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

mod en 2020-lavenergistrategi

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Arkitektur og energi

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI

[KAN DET BETALE SIG AT BYGGE PASSIVHUSE]

Aalborg Universitet. Published in: Towards Sustainable Cities and Buildings. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Vejledning om varmeforsyning

Bygningsreglementet 2015

Hvem er EnergiTjenesten?

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

KOMFORT HUSENE. - Brugeradfærd. Camilla Brunsgaard Assistant Professor Architecture, Design & Media Technology, University of Aalborg, Denmark

AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA

KOMFORT HUSENE. - Arkitektur og hverdagsliv

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

KOMFORT HUSENE. -Brugeradfærd. Camilla Brunsgaard Research assistant Architecture, Design & Media Technology, University of Aalborg, Denmark

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe

Energirenovering af boliger og indeklima

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Indeklima. i min bolig

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Spar op til kr. om året. Spareguide. Få tips til, hvordan du sparer på varme, vand og el - uden at gå på kompromis med komforten.

Erfaringsopsamling om indeklimaproblematikker

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe

Sæt fokus på indeklimaet

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST?

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer

Bygningsreglement 10 Energi

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Energi i bygningsplanlægning

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Vejledning om ventilation

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

Energieffektiviseringer g i bygninger

1.1 Ansvar Ændring som udløser krav om efterisolering Bagatelgrænse Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Passivhuse & renovering

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

Billede 1:

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

Hvordan bygges et passivhus

Markedet for energieffektivisering

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bæredygtighed og Facilities Management

LivingLab by DOVISTA

Overvejelser ved valg af energitekniske installationer

Bygninger og energi Paradokser & paradigmer. Rob Marsh Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø Aalborg Universitet

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse

Ny Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej Frederiksberg C

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING 2011/09/26 ANVENDELSE AF BIM MODELLER TIL BÆREDYGTIGHEDS-CERTIFICERING

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Energirigtig Brugeradfærd

Dansk Center for Lys

Installationskonferencen 2018 for praktikere Danvak K18402, Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Transkript:

Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1

NEJ Ole Daniels Forskningsassistent Indeklima og Energi 2

Hvem skal ændre vaner? Arkitekter Ingeniører Entreprenører Installatører Håndværkere Brugere 3

Baggrund for resultaterne Resultaterne præsenteret her kommer hovedsageligt fra måleprojektet Demonstration af Energiforbrug og Indeklima i 10 Danske Passivhuse. Måleprojektet er støttet økonomisk af Realdania Resultaterne er uddybet i rapporten vist til højre sammen med erfaringer fra andre projekter, og omfatter vurdering af overtemperatur, utilstrækkelig opvarmning, dagslys, akustik, behovsstyring af ventilation samt brugeradfærd 4

Indeklima INDEKLIMA Fysisk Psykisk Termisk klima Atmosfærisk klima Lys klima Akustisk klima 5

Krav til indeklimaet i boliger??? Der tages her udgangspunkt i CR1752 kat. B samt BR08 6

Termisk indeklima - krav DS/EN/CR 1752, Ventilation i bygninger Projekteringskriterier for indeklimaet 7

Atmosfærisk indeklima CO 2 -krav DS/EN/CR 1752 Ude-niveau 370 ppm Dvs kategori B svarer til et CO 2 -niveau < 1030 ppm At-meddelelse nr. 1.01.9 Indeklima Til vurdering af ventilationens effektivitet kan anvendes luftens indhold af kuldioxid (CO 2 ), som ikke bør være større end 0,1% CO 2 (1000 ppm). Hvis det overstiger 0,2% CO 2 (2000 ppm) i mere end korte perioder, anses ventilationen for at være utilstrækkelig, og luftskiftet må øges eller antallet af personer formindskes. 8

Atmosfærisk indeklima fugt Ved vurdering af den relative luftfugtighed (RF) anbefales det i CR1752, at RF holdes mellem 30% og 70%. Kritisk grænse på RF>75%, hvor risiko for problemer i konstruktionerne kan opstå RF < 45% bør opnås mindst en måned om året! RF=100% RF > 70% Risiko for fugt og skimmel RF < 40-45% Støvmider udtørrer og dør RF < 25-30% Tør luft, statisk elektricitet, generede slimhinder RF= 0% 9

Eksempel på dataanalyse 10

Risiko for overophedning Der opstår hurtigt meget høje temperaturer med diskomfort som følge Store sydvendte vinduespartier Dårlig eller ingen afskærmning mod solindfald Til dels manglede muligheder for udluftning 11

Case study C D B A D C A B B A C B A 12

Case study Kunne man have undgået dette??? Øget brug af naturlig ventilation kan forbedre det termiske indeklima væsentligt Desuden kan forøget køling opnås ved supplering med Natkøling (dvs brug af naturlig ventilation om natten) Øget solafskærmning 13

Vurdering af overtemperaturer Risikoen for overtemperatur kan vurderes via en simpel beregning af døgnmiddeltemperaturen for kritiske rum Tidskrav: Ca en time Resultat: Et bedre termisk indeklima Hvem gør det i dag??? 14

Case study Personlast + belysning Naturlig ventilation Døgnmiddeltemperatur Døgnmaks.- temperatur Case A Case B Case C Case D L1 L1 L2 L2 U1 U2 U1 U2 35,4 C 30,4 C 34,5 C 29,8 C 38,6 C 33,8 C 37,6 C 33,1 C C D B A D C A B Intern belastning Interne belastning fra apparater (fx køleskab og tv) sat til 20 W Lasttilfælde 1 (L1): 2 personer mellem kl. 8-20, 5 personer mellem 20-23. Belysning tændt mellem kl. 20-23. Lasttilfælde 2 (L2): Huset er tomt Naturlig ventilation Udluftning 1 (U1): Mek. vent. 0,5 h -1 + nat. vent. 1,3 h -1 (Be06- beregn.) Udluftning 2 (U2): Mek. vent. 0,5 h -1 + nat. vent. 2,5 h -1 B A C B A 15

Temperature [ C] Temperature [ C] Problemer med metoden 45 45 40 40 35 35 30 30 25 25 20 April May June July August September 20 April May June July August September 24-hour average Bsim month average Measurements month average 24-hour max Bsim max Measurements max God overensstemmelse med middelværdi. Værdien for det varmeste døgn er for høj. 16

Problemer i sommerperioden - 1 Overophedning pga solindfald Afhjælpning: Solafskærmning udvendig evt automatisk OBS brugeradfærd! Overstyring pga manglende udsyn Reduceret areal af vinduer mod syd mere jævn fordeling af vinduer mod alle retninger Kontrol af indeklimaet i kritiske rum via døgnmiddelberegning eller dynamisk beregning Brug aldrig 17

Problemer i sommerperioden - 2 Reduceret eller ingen brug af naturlig ventilation Afhjælpning: Inddrag allerede fra starten af designfasen brug af naturlig ventilation Muligheder for brug af naturlig ventilation både dag og nat (tyverisikring) Bolig for livet 18

Utilstrækkelig opvarmning Lavenergihuse kræver meget små mængder energi for at opvarme huset i vinterperioden Hvis den mulige tilførte effekt ligger tæt op ad det beregnede varmetab, vil huset opleve situationer med utilstrækkelig kapacitet i anlægget så snart de aktuelle tilstande i huset afviger fra beregningsforudsætningerne Problemer med utilstrækkelig opvarmning er fundet i flere danske og svenske projekter 19

Case study Vinteren 2009/2010 Kompaktanlæg Opvarmning via ventilationsluft Gulvvarme i to badeværelser (ikke medregnet i husets varmetilskud) Jordvarmeanlæg - 150 m jordslanger 20

Resultater December 2009 25 Kat. B 23 21 19 Kat. B 17 15 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Stue Værelse 21

Resultater Januar 2010 Løsning blev midlertidig brug af en elradiator denne er senere udskiftet til vandbåren løsning 25 23 Kat. B 21 19 Kat. B 17 15 13 5 6 71 82 93 10 4 11 5 12 6 13 7 14 8 15 9 16 10 17 11 18 12 19 13 20 14 21 15 22 16 23 17 24 18 25 19 26 20 27 21 28 22 29 23 30 24 31 25 26 27 28 29 30 31 Stue Værelse Stue Værelse 22

Tag, gulv, vægge Tag, gulv, vægge Vinduer Vinduer Ventilation Ventilation Tag, gulv, vægge Tilført energi Tilført energi Vinduer Ventilation Vinduer Ventilation Mulig årsag - Varmetab eller -tilskud afviger fra beregningsforudsætningerne Almindelig bygning Varmebalance: Varmetab = varmetilskud Et passiv hus forbedrer energiydeevnen ved at: Tilført energi Maks 15 kwh/m 2 år r Personer Apparatur Vinduer Mindske tabene: Lav U-værdi for konstruktioner Lav U-værdi for vinduer Minimeret klimaskærm Personer Apparatur Øge tilskuddet: Genindvinde 70-80% af ventilationstabet Personer Apparatur Optimal placering af vinduer Vinduer Ud Ind Ud Ind 23

Mulig årsag? - Utilstrækkelig indblæsnings-temperatur 50 Indblæsningstemperatur 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Forbrug Januar 2010 24

Problemer i vinterperioden - 1 Kolde rum Afhjælpning: Kontrol af varmetab fra alle rum Brug af korrekt indblæsningstemperatur Mulighed for tilførsel af varme direkte til alle rum (individuel rumregulering) Tilstrækkeligt med varme til rådighed gerne via overkapacitet i anlæg Væsentligt at beregningsforudsætninger overholdes, da der ofte dimensioneres lige til grænsen 25

Problemer i vinterperioden - 2 Tør luft Afhjælpning: Reduceret luftskifte kan afhjælpe dette dog må det ikke ske på bekostning af luftkvaliteten og temperaturniveauet og samtidig skal andre parametre som fx radon og formaldehyd vurderes Dårlig fordeling af varme mellem rum Afhjælpning: Mulighed for tilførsel af varme direkte til alle rum (individuel rumregulering) Kontrol af indeklima via dynamiske simuleringer 26

Brugeradfærd Skal man have en bestemt adfærd for at kunne bo i et lavenergihus? Er det OK at skulle tage en ekstra trøje på om vinteren for at kunne holde varme? Er det OK at skulle planlægge hvornår tørretumbleren skal tændes for at kunne holde varmen? 27

Brugeradfærd Svaret er NEJ! Der skal være plads til alle typer og alle slags adfærd i et lavenergihus ellers vil denne boligform aldrig blive en succes. Fam. Hansen Fam. Knudsen Fam. Jensen 28

Hvad hjælper til succes? Nytænkning Øget samarbejde mellem forskellige fagområder Øget fokus på indeklima på lige fod med fokus på energiforbruget Solafskærmning og naturlig ventilation (=gratis køling) - skal indtænkes fra projektets start Vinduer kan med fordel fordeles mere ligeligt. Pas på med det kraftige fokus på sydvendte vinduespartier! Nøjagtighed. Pas på med designkriterier og udførsel. Der designes ofte lige til grænsen Der skal være plads til alle beboertyper i et lavenergibyggeri 29

Nye muligheder Vi er allerede langt! Det kræver øvelse at lære noget nyt! 30