2012-03-23 Skolestruktur i Gladsaxe Kommune i årene fremover Analyse af konsekvenser for nedlæggelse og sammenlægning af skoler i Gladsaxe Kommune. FIG har undersøgt og analyseret Reelle udfordringer i forhold til reduktion/ændring i idrætsfaciliteterne. Analysen præsenteres nedenstående. 1. FAKTA I analysen har vi ikke inkluderet en undersøgelse af konsekvenserne for borgeres, foreningers, aftenskoler eller organisationers brug skolernes øvrige faciliteter klasselokaler, aulaer, kantiner o.l. 1.1. Ændringer i de fysiske rammer 1.1.1. Følgende skoler er nedlagt eller bliver nedlagt: Bagsværd Skole Gladsaxe Skole Marielyst Skole Ungdomsskolen Lundevangs Skole 1.1.2. Følgende skoler er sammenlagt eller bliver sammenlagt: Bagsværd og Søndergård til (ny) Bagsværd Skole Egegård og Gladsaxe til (ny) Gladsaxe Skole Marielyst og Høje Gladsaxe til Grønnemose Skole 10. klasse center og Ungdomsskolen til Gladsaxe Ungdoms- og uddannelsescenter 1
1.1.3. Følgende idrætsfaciliteter er eller bliver nedlagt i f.m. skolenedlæggelser / sammenlægninger Gymnastiksale (2) på Bagsværd Skole Boldbane på Bagsværd Skole Sal / aula på Søndergård Skole Gymnastiksale (2) på Gladsaxe Skole Boldbaner på Gladsaxe Skole Aula på Egegård Skole Lundevang Skole 1.1.4. Andre ændringer i idrætsfaciliteter Opsigelse af lejemål på Blågård Seminarium Grønnemose Skole og fritidsklub med fokus på idræt 1.2. Idrættens traditionelle brug af faciliteterne på kommunens folkeskoler Idrætten har en næsten 100-årig tradition for at anvende lokaler og sale på kommuneskolerne til deres idrætsmæssige og sociale aktiviteter. En tradition der blev lov med loven om folkeoplysning. Skolerne har på den måde været et omdrejningspunkt for ikke alene børnenes læring men også for lokalområdernes idræts og kulturelle aktiviteter. I årenes løb har der været gjort flere tiltag til at forstærke dette. Der blev således i 1980 erne gjort anstrengelser for, at udvikle skolerne til lokale kulturhuse der skulle rumme både idrætten, aftenskolerne og områdets øvrige sociale aktiviteter. Vi må konstatere at denne vision ikke er slået igennem, men skolerne er af vital betydning for såvel idrætsforeningerne som aftenskolerne. Begge brugergrupper baserer i høj grad deres aktiviteter på brug af skolernes idrætsfaciliteter og i mindre grad også til mødeaktiviteter samt sociale formål. Ganske vist har skolen ikke en status som det lokale kulturhus (forsamlingshus), men det er i høj grad den LOKALE facilitet hvor den lokale befolkning dyrker deres fritidsinteresser og motion. 1.3. Ny skolestruktur s konsekvenser for fritidsbrugerne Med omlægningen af skoledistrikterne og nedlæggelsen af en række skoler vil en lang række borgere få en længere transportvej til skolen. Det har selvfølgelig betydning for skolebørnene, hvor vi må imødese en øget forældre-bil-transport af poderne til den daglige skolegang. Vi må forvente en tilsvarende udvikling inden for idrætsverdenen, hvor forældrene i endnu højere grad, end det vi ser i dag vil køre deres børn til idrætsaktiviteter. Vi kan forvente at der inden for aldersgruppen 60+ vil være en øget tendens til at køre bil til idrætsaktiviteterne. I de tilfælde hvor borgerne ikke har bil vil det betyde, at de, uanset alder, må give afkald på deres motionstilbud. Det ser vi som værende tilfældet for såvel de der dyrker motion i en idrætsforening og de der dyrker motion i aftenskoleregi. 2
1.4. Foreninger, der påvirkes af de reducerede faciliteter Idrætsforeninger Facilitet medlemstal Akrobatforeningen Bagsværd Skole 8 Bagsværd Boldklub Bagsværd Skole Græs 665 Bagsværd Gymnastikforening Bagsværd Skole 115 Bagsværd Tennis Klub Bagsværd Skole 585 Foxy Cheerleaders Gladsaxe Skole 51 Gladsaxe Bordtennis Klub Gladsaxe Skole 112 Isborg Gymnastik Gladsaxe Skole 98 Alfa Laval fodbold Gladsaxe Skole 2 hold FSKBH fodbold Gladsaxe Skole Kampe LFTU firmaklubber - fodbold Gladsaxe Skole Kampe IF Bytoften Isborg volley GKI Anhydro Egegårdens fritidsklub Klub 222 GIF Gymnastik Egegård Skole aula Egegård Skole aula Egegård Skole aula Egegård Skole aula Egegård Skole aula Egegård Skole aula 10 kl. center og Blågård Seminarium 95 98???? 1234 Aftenskoler FOF (Bagsværd Skole) AOF (Bagsværd Skole) GOF Andre foreninger CPU (Bagsværd Skole) 1.5. Foreninger, der IKKE umiddelbart rammes af omlægningen af faciliteter Vores gennemgang af de enkelte foreningers brug af kommunale haller og baner viser, at de foreninger der ikke, på en eller anden måde vil blive påvirket af skolesammenlægningerne, er begrænset til de foreninger der har egne faciliteter. 3
Det er foreningerne ved Bagsværd Sø, minigolf, orienterings og karate klubberne, samt Akademisk Boldklub. Disse foreninger afvikler deres aktiviteter, sommer og vinter, i egne lokaler. Desuden vil GIF Svøm, GIF Håndbold, Gladsaxe Tennis, Gladsaxe Badminton, Gladsaxe Petanque, bowling klubberne ikke, eller kun i begrænset omfang, blive berørt. Disse foreninger har ikke eller kun i begrænset omfang aktiviteter på kommuneskolerne. De påvirkninger der vil kunne komme er således baseret på nødvendigheden af at flytte aktiviteter fra skolerne til faciliteterne på Gladsaxe Sportscenter. 1.6. Forventet antal borgere i Gladsaxe Kommune s bydele 2017 Vi har baseret på informationer om den øjeblikkelige (2012) befolkningsmasse i de enkelte bydele beregnet ændringerne med et 5-års perspektiv. Bydel Antal borgere 2017 Antal borgere 2017 <25 Antal borgere 2017 >60 Ændring Ændring Ændring Bagsværd 7.424-1,03% 2.121-1,35% 1.656-0,24% Buddinge 7.793 0,13% 2.264-2,92% 1.426 3,26% Høje Gladsaxe 4.212-0,38% 1.519 2,29% 845 1,68% Mørkhøj 5.781-0,31% 1.937-1,68% 952-3,35% Stengård 6.617-1,90% 2.360-5,41% 1.052 9,58% Søborg 5.418 0,20% 1.716-2,78% 920 3,95% Maglegård 4.087-1,49% 1.512 0,00% 534 21,09% Vadgård 3.419 5,52% 1.118 13,97% 584 2,46% Gyngemosen 3.067 18,92% 1.024 13,15% 586 62,33% Gladsaxe 5.201-1,08% 1.721-2,22% 824-1,20% Haspegård 4.126-2,32% 11.445-3,54% 641 3,05% Kagså 2.209 1,52% 917-0,76% 231 1,32% Værebro 4.313 1,67% 1.609-2,13% 597 13,07% Nybro 1.834-8,07% 816-3,43% 284-15,73% Total 65.501 2.079 1.132 Ændring +0,27% -0,84% +4,79% Her ses ganske store forskelle i den forventede udvikling af antallet beboere med stor vækst i Gyngemosen og Vadgård for både de under 25 årige og for de over 60 årige, samt en stor stigning af de over 60 årige i Værebro og Stengård. Hvor der ikke sker væsentlige ændringer for Gyngemosen og Vadgård, så bliver Værebro, Bagsværd og Stengård ramt af en markant reduktion i idrætsfaciliteter ved nedlæggelsen af Bagsværd Skole. 4
Der er ikke tilgang til informationer om den forventede udvikling af befolkningstallet som følge af en udvikling af området omkring den nu nedlagte tobaksfabrik (Ringbyen), for Bagsværd Bypark samt Bagsværd Skole. Der er ligeledes ingen informationer om en konsekvens af en nedlæggelse af Ringbo, hvis disse områder vil blive ændret til beboelse. 2. UDFORDRINGER Som følge af sammenlægningen af en række skole sker der en reduktion af de faciliteter der er til rådighed for idrætsforeningerne og andre fritidsbrugere. Det modsvares ikke af en reduktion af antallet borgere på samme niveau som den reduktion i antallet af skolesøgende som er baggrunden for ændringerne på skoleområdet. Som konsekvens af ovenstående befolkningsudvikling, og en stigende forståelse for betydningen af motion og bevægelse, forventer idrætten et en stigning i antallet medlemmer for de kommende 5 år, og dermed et stigende behov for adgang til idrætsfaciliteter. Ligeledes som konsekvens af reduktionen af antallet skoler, vil nogle idrætsforeninger være nødt til at flytte deres aktiviteter til lokaler og baner der ligger længere væk fra det område hvor deres medlemmer bor. Det kan frygtes, at det vil have en negativ effekt på idrætsfrekvensen for især de mindste børn og også for de ældre. Som følge af nedlæggelse af idrætsfaciliteter på kommuneskoler, skal findes alternativer for foreningernes aktiviteter, hvilket er en stor udfordring. FIG må stå for en fleksibel fordeling baseret på reelt forbrug / behov baseret på antal medlemmer og etablerede hold. Vi skal være i stand til at tildele ekstra faciliteter hvis en forening får et behov i løbet af sæsonen. 2.1. Belægningsniveau Hvis vi fokuserer på belægningen af faciliteterne på skolerne, som fortrinsvis er gymnastiksale, så er der i dag luft til i stort omfang at se bort fra tider efter kl. 21 og tiderne efter kl. 19 på fredage. 5
For 2011/12 var belægningen (timer): Idræt Aftenskole Andre Til rådighed Belægningsprocent Bagsværd Skole 13 19 10 60 70,0% Buddinge Skole 54 0 0 55 98,2% Gladsaxe Gymnasium 16 44 60 100,0% Egegård Skole 6 4 10 30 66,7% Gladsaxe Skole 55 0 0 60 91,7% Marielyst Skole 22 0 4 60 43,3% Søborg Skole 38 10 0 60 80,0% Værebro Skole 37 0 0 60 61,7% Søndergård Skole 30 0 0 30 100,0% Stengård Skole 20 12 1 60 55,0% Total 291 45 69 535 75,7% Hvis vi fjerner Bagsværd Skole, Gladsaxe Skole og Marienlyst Skole fra oversigten og tilføjer de nye faciliteter på Søndergård / Ny Bagsværd og Egegården / Ny Gladsaxe Skole vil billedet være som følger: Idræt Andre Aftenskole Tilrådighed Belægningsprocent Bagsværd Skole 13 19 10 0 0,0% Buddinge Skole 54 0 0 55 98,2% Gladsaxe Gymnasium 16 0 44 60 100,0% Egegård Skole 6 4 10 60 33,3% Gladsaxe Skole 55 0 0 0 0,0% Marielyst Skole 22 0 4 0 0,0% Søborg Skole 38 10 0 60 80,0% Værebro Skole 37 0 0 60 61,7% Søndergård Skole 30 0 0 60 50,0% Stengård Skole 20 12 1 60 55,0% Total 291 45 69 415 97,6% 6
Det skal bemærkes, at vi ikke har inkluderet Høje Gladsaxe Skole / Grønnemose Skole i oversigten da det i skrivende stund er uklart hvad der vil være til rådighed på denne lokalitet. Da vi ikke har informationer om en udvidelse af faciliteterne på den nye skole i området, mener vi ikke det vil flytte noget væsentlig på det store billede. Vi har heller ikke medtaget Lundevangs Skolen og har set bort fra konsekvenserne af opsigelsen af brug af lokaler på Blågård Seminarium. Lundevangsskolen avendes ikke af idrætsforeningerne og aktiviteterne på Blågård Seminarium forventes fuldt ud opsuget af Gyngemosehallen. Den totale belægningsprocent indikerer, at det vil være muligt at fordele tider til foreningerne på samme niveau som det er gældende i dag. Det skal dog bemærkes, at det forudsætter anvendelse af faciliteterne fuldt ud fra kl. 16 til kl. 22 alle ugens 5 hverdage. Det vil givetvis af foreningerne, og af aftenskolerne, blive betragtet som en markant reduktion i adgangen til faciliteter der vil have stor konsekvens for medlemmerne. Det kan forventes, at idrætsudøvere der tidligere har haft mulighed for at dyrke idræt på ugens første 4 dage inden for tidsrummet 18 til 21 vil overveje andre muligheder for motion inklusiv de kommercielle motionsklubber eller, i værste fald, vil ophøre med regelmæssig motion. Vi har ikke medtaget materiale om situationen for græsbanerne. Som vi ser det er ændringerne her stort set af samme omfang som for de indendørs faciliteter. 2.2. Forventet udvikling i de idrætsgrene, der berøres Vi har været i kontakt med flere af de større specialforbund for at få deres vurderinger af medlemsudviklingen. Det har ikke været muligt at få entydige informationer om deres forventninger. Vi har derfor baseret vores vurdering af udviklingen i den kommende 5-års periode på udviklingen i de foregående 5 år. Til belysning af udviklingen i Gladsaxe kommune har vi nedenstående indsat tal for udviklingen i medlemstal for en række udvalgte idrætsgrene for de foregående 5 år. 7
Antal medlemmer 2007 2012 Ændring Bordtennis 145 112-22,76% Badminton 809 702-13,23% Cherleaders 0 51 100,00% Fodbold 2.368 2.930 23,73% Gymnastik 1.720 2.045 18,90% Håndbold 534 583 9,18% Tennis 813 1.012 24,48% I alt for disse idrætsgrene I alt for alle idrætsforeningerne 6.389 7.435 16,37% 14.513 15.378 5,96% Der har i denne periode ikke været en tilsvarende stigning i antallet borgere i kommunen, ref. afsnit 1.6, og den demonstrerede udvikling må derfor tages som et udtryk for en stigende andel af borgere der dyrker idræt i foreningerne. Det er en udvikling som både idrætsforeningerne og den kommunal indsats på idræts- og sundhedsområdet arbejder for. Med de tiltag det er igangsat inden for håndbold og gymnastik, må det forventes at den positive udvikling for disse idrætsgrene vil forsætte. Vi kan ligeledes forvente en stigende søgning til fodbold, på linje med den generelle udvikling på landsplan. Det vil her specielt være de yngste årgange (<10 år) der vil sætte foreningerne under pres. 2.3. Forventet udvikling i de nye idrætsgrene Mange ny former for motion og bevægelse er opstået de senere år, og udviklingen er vanskelig at bedømme. Der er idrætsgrene der har vist sig som døgnfluer men også idrætsgrene der har etableret sig mere fast. Nedenstående en oversigt over nogle af de idrætsgrene som vi har stiftet bekendtskab med inden for de senere år: Beach håndbold Beach volley BMX Cykelcross Cykling på en-hjulet cykel indendørs Krolf Petanque Parkour 8
Rulleskøjteløb Skating Andre? Det er vanskeligt at sætte tal på antallet udøvere og udviklingen i antallet udøvere inden for de nyere aktiviteter. Dels er det præget af moder og tendenser i samfundet, dels er de ofte ikke organiserede i traditionelle foreninger. Faktorer der gør det vanskeligt, at forudsige noget om behovet for græsbaner eller indendørs baner / sale / haller. 3. FORSLAG / muligheder 3.1. Finde andre muligheder for foreningernes aktiviteter Idrætsudøvere er generelt flexible m.h.t. at transportere sig til faciliteterne, hvis disse er moderne og up-to-date for idrætsgrenen. For de yngste grupper er en facilitet i nærområdet af afgørende betydning for den enkelte i de almene idrætsgrene. Der skal således findes alternativer for de yngste børn og unge og for alle i f.m. almene idrætsgrene. I de meget specielle idrætsgrene er udøverne villige til at transportere sig over længere afstande for at få de rette betingelser og fysiske rammer. Det er afgørende for medlemstallet i mange foreninger, at de fysiske rammer er i orden. Idrætsudøvere er i dag krævende og vil have de bedste og mest moderne fysiske rammer for deres aktivitet. 3.2. Forslag til afhjælpning af de reducerede faciliteter Med en stigende belægningsprocent på de faciliteter der er til rådighed og begrænsede muligheder for udvidelser eller erstatnings faciliteter, er der kun tilbage at øge intensiveringen af anvendelsen af de tilbageblevne faciliteter. En af de vigtige parametre for tilslutningen til idrætsforeningernes tilbud er, at de er til rådighed på tidspunkter der dels har skabt præcedens, dels ligger på tidspunkter som passer til medlemmernes arbejds- og privatliv. Det vil derfor forudsætte at det er specielle grupper der for tildelt ydre-tider, som f.eks. fredag aften efter kl. 19, hvorimod det kunne være en undersøgelse værd at se på i hvilket omfang tider mellem 07 og 08 vil kunne bruges af foreningerne eller aftenskolerne. Et andet tiltag for at tilsikre en reelt høj anvendelsesgrad af faciliteterne kunne være at introducere et system, hvor de enkelte idrætsforeninger (og aftenskoler?) får et tilsagn om, at de kan få yderligere faciliteter stillet til rådighed inden for 1 til 2 uger, hvis de får øget tilgang og dermed har et behov for yderligere faciliteter. 9
De tildelte faciliteter vil så i højere grad være baseret på det reelle og aktuelle behov for at afvikle aktiviteter med en lidt mindre søgning for flere aldersklasser, end det sker i dag. 3.3. Anlæg, der er umiddelbare brugbare Stengård Skole s boldbane Denne boldbane anvendes allerede i dag intensivt. Af skolen, af SFO en samt af en række andre selvorganiserede gruppe. En anvendelse af banen vil forudsætte en generel forbedring af banen og et intensivt vedligeholdelse af græsset. Alternativt kan der overvejes, at lægge kunstgræs på arealet. Søborg Skole s boldbane Bydelen Søborg s ældste skole og den ældste boldbane benyttes primært af skolen, af SFO en samt af nogle selvorganiserede grupper. En øget/anden anvendelse af banen vil forudsætte en generel forbedring af banen og en intensiv vedligeholdelse af græsset. Alternativt kan det overvejes at lægge kunstgræs på arealet. Værebro Skole s boldbane Denne boldbane anvendes allerede i dag af Værebro Boldklub. Arealet ligger som en del ag det grønne område ved Værebro Park bebyggelsen og arealet anvendes derfor også af beboerne til diverse aktiviteter. Skovbrynet idrætsanlæg (AB) Presset på de indendørs faciliteter er allerede i dag stort. AB skal tilgodese alle 4 idrætsgrene og deres behov for indendørs aktiviteter. Det er derfor ikke realistisk at forvente, at hallen kan anvendes til yderligere aktiviteter. Græsbane arealerne er derimod knap så hårdt belastede, og det kunne godt tænkes, at udvide bruger skaren. Bagsværd Kostskole FIG har ikke et overblik over skolens faciliteter og mulighederne for, at kunne anvende disse. Det skal bemærkes at disse er at betragte som privatejede faciliteter, som skolen i givet fald vil kræve betaling for at stille til rådighed. Gladsaxe Gymnasiums boldbane v/telefonfabrikken Denne boldbane ligger gemt i industriområdet bag Gladsaxe Ringvej/Tinghøjvej og er forholdsvis ukendt for de fleste. Her er en mulighed for at stille en boldbane til rådighed for selvorganiserede grupper, idet der ikke er boldspillende idrætsforeninger i det område af bydelen Buddinge 3.4. Orientering til foreninger, der rammes af omlægninger FIG vil anbefale, at der udarbejdes en total fordelingsplan for alle foreninger og faciliteter inde så vel som ude inden de berørte foreninger indkaldes til et orienterende møde, hvor den nye fordelingsplan fremlægges. Det må forudses, at en del aktiviteter vil skulle flyttes til nye lokaliteter og nye tider og det er derfor vigtigt, at der kan fremlægges en plan der giver sikkerhed for, at de nye lokaliteter og tider vil være stabile over en årrække. 10
3.5. Fremtidig brug af idrætsfaciliteterne på folkeskolerne For de udendørs faciliteter er der først og fremmest tale om faciliteter til fodbold, hvor flertallet af skolebanerne i dag ikke opfylder kravene til en fuld 11-mands bane. På flere skoler er boldbanerne inddraget til opførelse af SFO eller fritidsklubber. Disse baner er hårdt belastede af skolen og institutionerne ved skolen, samt også af områdets beboere der anvender området som boldbane / legeplads. Der er derfor et krav om intensiv vedligeholdelse af banerne for, at de kan være anvendelige til foreningernes aktiviteter. Vi har flere eksempler på at banerne har været så nedslidte og hullede, at det ikke har kunnet lade sig gøre at gennemføre træning for slet ikke at tale om kampe, selv om disse kampe har været for 7-mands hold i de lavere rækker. Skolernes indendørs idrætsfaciliteter er skolernes gymnastiksale, der generelt set er for små til boldspil for voksne, men kan anvendes til de yngre årgange, hvor det kan accepteres, at banen ikke lever op til mindstemålene for en bane i den pågældende idrætsgren. Derudover anvendes skolesalenen flittigt af såvel idrætsforeningerne som aftenskolerne til gymnastik. Salene er i og for sig i orden, men der generelt et problem omkring omklædnings- og badeforholdene. Det er standarden at der kun er et omklædnings og bade rum, hvilket er et problem for de motionshold der er mix for kvinder og mænd. Konsekvensen er, at udøverne møder op omklædt og at de tager hjem direkte efter lektionen for at bade og klæde om hjemme. Det betyder, at der ikke er et socialt liv omkring aktiviteten til skade for foreningens sociale sammenhold. Man kan lige så godt bruge et tilbud fra aftenskolen eller fra et kommercielt motionscenter. 3.6. Mulige udvidelser af idrætsfaciliteter på skoler Det er karakteristisk for skolerne i kommunen, at de er placerede i fuldt udbyggede kvarterer. Det gør en eventuel udvidelse af idrætsfaciliteterne vanskelig eller umulig. Det er specielt vanskeligt at udvide udendørs faciliteter / græsbaner. Den reelt eneste mulighed for at udvide mulighederne for anvendelse af græsarealer er, at erstatte græsset med kunstgræs. Naturgræs forudsætter et begrænset slid for at kunne restituere efter intensive anvendelsesperioder. Dette er ikke nødvendig for kunstgræs, og man kan derfor udvide anvendelsen til i princippet at dække alle døgnets lyse tider i alle ugens dage. Man kan derudover også anvende arealerne i vintermånederne når der ikke ligger sne. Det er FIG s opfattelse, at specielt Bagsværd-området vil opleve reduktioner i idrætsfaciliteterne på skolerne. Det bør derfor overvejes, om der kan udvides med indendørs faciliteter på Værebro / Skovbrynet Skole eller på Ny Bagsværd Skole. I Værebro er der åbne arealer direkte op til den eksisterende hal og ved Ny Bagsværd Skole er der et areal bag den eksisterende hal hvor der kunne bygges haller. 11
Vi er bekendt med, at der er planlagt bygget en ekstra gymnastiksal på (ny) Gladsaxe Skole til færdiggørelse i 2014. Denne ene ekstra sal vil ikke kunne afhjælpe den mangel på faciliteter, der opstår ved nedlæggelsen af to gymnastiksale på (gamle) Gladsaxe Skole. 12