Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/Initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 14-810-000047 Dato: 29. januar 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer med tilhørende orientering har været sendt i ekstern høring med svarfrist fredag den 19. december 2014. Dette notat omhandler høringssvar, der ikke stammer fra ministerier eller myndigheder under ministerierne. Der er modtaget høringssvar fra - Foreningen af Vandværker i Danmark, jf. pkt. 1 - Økologisk Landsforening, jf. pkt. 2 - Dansk Botanisk Forening, jf. pkt. 3 - Sammenslutningen af Danske Småøer, jf. pkt. 4 - Danmarks Naturfredningsforening, jf. pkt. 5 - Landbrug & Fødevarer, jf. pkt. 6 - Dansk Ornitologisk Forening, jf. pkt. 7 - Kommunernes Landsforening, jf. pkt. 8 - Ishøj Kommune, jf. pkt. 9 - Aage V Jensen Naturfond, jf. pkt. 10 - Kresten K. Skrumsager, Allégade 24, 6270 Tønder, jf. pkt. 11 - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, jf. pkt. 12 - Datatilsynet, jf. pkt. 13 Aalborg Universitet og Syddansk Universitet har meddelt, at der ikke er bemærkninger til udkast til bekendtgørelsen. Høringssvar 1. Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) 1.1 Tilbagesendes med oplysning om, at FVD ikke har kommentarer til det fremsendte. Rent teknisk bør der dog skabes overensstemmelse mellem 1, stk. 2, nr. 2 og definitionerne efter 2, således at det fremgår at det er områder, der er udpeget på et HNV kort. 2. Økologisk Landsforening 2.1 Det er positivt, at NaturErhvervstyrelsen signalerer, at hensigten er at målrette støtteindsatsen til de områder, der er naturmæssigt mest interessante. Desværre mener vi i Økologisk Landsforening dog ikke, at de nødvendige ændringer er leveret, for at det kommer til at virke efter hensigten. Støtten til arealer, der kan modtage grundbetaling Opfølgning Imødekommes. Formålsbeskrivelse i 1, stk. 2, nr. 2, præciseres.. Ordningen er målrettet de naturmæssigt vigtigste arealer, uafhængigt af om arealerne samtidigt kan modtage grundbetaling. EU reglerne for direkte støtte er indrettet således, at permanente græsarealer kan få tilskud. Hvis man forestiller sig en model, som fremlagt af Økologisk Landsforening, og man samtidigt forestiller sig at 1

(GB) og plejetilskud, er fortsat højere end den støtte, som arealer, der kun kan modtage plejetilskud, kan få. Det betyder, at landmændene fortsat vil vælge at sætte dyrene på de arealer, der kan få GB tilskud. Da der mangler dyr til afgræsning, så vil de naturmæssigt mest interessante arealer ikke blive afgræsset. Det er ikke logisk, at tilskuddet til GB berettigede arealer, skal være højst, når der er tale om en ordning, der skal målrettes naturpleje. De arealer, der ikke kan få GB tilskud, vil mange gange være de mest interessante ud fra et naturmæssigt synspunkt, og de vil også være de dyreste at afgræsse fordi, de kaster mindre foder af sig, og fordi adgangen og hegningen af arealerne kan være vanskeligere, og de er måske mindre. Der ligger i øvrigt en faldgrube i, at nogle arealer både kan få GB støtte og plejestøtte, mens andre kun kan få plejestøtte. Da landmanden kan få det højeste tilskud til arealer, der også modtager GB støtte, er der risiko for, at landmanden søger GB støtte hjem til et areal, der ikke er GB støtteberettiget. Denne faldgrube kunne vi undgå, hvis ordningen ikke kan kombineres med GB tilskud. Dernæst så er krav og betingelser i forhold til arealer, der samtidig får GB tilskud meget komplicerede. Økologisk Landsforening mener derfor, at der er flere vægtige grunde til at forbeholde ordningen til arealer, der ikke kan få GB tilskud. Det vil orientere midlerne mod de arealer, hvor der er mest behov for ordningen og reducere risikoen for overtrædelser af kriterier for tilsagn. 2.2 Det er meget positivt, at landmanden kan tilmelde sig en aftale, der stiller krav om, at arealet er synligt afgræsset den 15. september. Det indeholder mange fordele i forhold til både dyr og muligheden for at levere en god naturpleje. Der er kun en vis bekymring over, om der opstår usikkerhed, om hvorvidt arealet er synligt afgræsset. Det kan vi dog kun vurdere, når der er indhøstet erfaring med modellen. 2.3 Økologisk Landsforening mener derimod, at det kan være en fordel at slette muligheden for at vælge fast dyretryk. Hvis denne mulighed ikke slettes, så bør den justeres, så den giver mulighed for at sikre god pleje af såvel dyr som areal. Erfaringen viser, at kravet om fast dyretryk meget opretholde samme arealmæssige omfang af ordningen til pleje af græs- og naturarealer, så vil budgettet til ordningen næsten skulle fordobles (fra ca. 2.000 kr./ha til ca. 3.600 kr./ha). Det vil tage midler fra andre indsatser under landdistriktsprogrammet. Så kan argumentet være, at en del kan nøjes med grundbetaling, som den betaling de får for at pleje arealet med græsning. Erfaringen viser dog, at det sker på produktive omdriftsgræsmarker, men kun i ringe omfang på mere afsidesliggende 3 arealer. Aktivitetskravet på den kommende grundbetalingsordning er en årlig slåning/afpudsning. Det er en langt billigere aktivitet for landmanden at gennemføre end reel pleje med græsning eller slæt, hvorfor mange kun vil gøre dette, hvis de får et ekstra tilskud til pleje oveni grundbetalingen. Vi vil fortsat arbejde for at plejeordning og grundbetaling spiller så godt sammen som muligt. Flere ændringer er lavet i denne bekendtgørelse, bl.a. ensretning af datoer til 15. september, og kun mulighed for at vælge fast græsningstryk på arealer uden grundbetaling og på de såkaldte artikel 32-arealer (tidligere artikel 34).. Regel omkring synligt afgræsset svarer indholdsmæssigt til tidligere regel om tæt lavt plantedække. Der bør derfor ikke være usikkerhed om kontrollen af dette krav. Eneste ændring er en lempelse vedrørende plantedækket, hvor det nu er tilstrækkeligt med 1/3 plantedække (mod tidligere 1/2).. Muligheden for at vælge fast græsningstryk er indført for at imødekomme naturpleje på meget vanskelige og variable arealer. Landmanden kan altid vælge at overholde betingelse om synligt afgræsset. Fast græsningstryk er derfor indført som en ekstra mulighed, der hvor det passer ind i driften og arealets be- 2

nemt kommer i konflikt med god dyrevelfærd. Arealerne kan ikke bære det samme antal dyr i hele sommerhalvåret, og praksis viser, at det er vanskeligt at vælge det rette dyretryk. Uanset at landmanden er fagligt rustet til at vurdere, hvad arealet kan bære, så kan udsving i vejret i form af tørke eller en meget nedbørsrig sommer påvirke, hvor mange dyr, arealet kan bære. Der bør derfor være mulighed for at flytte dyr eller for at tilskudsfodre alle dyr, hvis arealet alligevel ikke kan bære det aftalte antal dyr, uden at tilsagnet skal bortfalde. I modsat fald, vil der opstå situationer, hvor dyrene ikke har fået det foder, de burde, fordi landmanden mister sit tilskud. Helt grundlæggende forekommer det også uhensigtsmæssigt at etablere en ordning, som udelukker anvendelse af skiftefolde, fordi anvendelsen af skiftefolde har mange fordele. Dette er uddybet i høringssvaret. Endelig er modellen med fast dyretryk administrativ tung, hvis der opstår et behov for at tage dyr af arealet som følge af et behandlingsbehov. Det fremgår, at der skal søges dispensation hos NaturErhvervstyrelsen. Dette krav kunne dog, hvis det fortsat skal være muligt at anvende fast dyretryk erstattes med en løsning, hvor det skal notetres i logbogen med angivelse af årsag og oplysning om, hvornår dyret kan sættes på igen, hvis der er taget et dyr af arealet. Helt grundlæggende, så vil den bedste pleje af et stykke given natur variere mellem arealerne. Økologisk Landsforening foreslår derfor, at plejegræsordningen lægger op til at kommunen og landmand sammen udarbejder en plejeplan, som lægges til grund for kontrollen af tilsagnet. Det vil give en mere målrettet regulering, som kan give et større udbytte af støttemidlerne, og det vil sikre, at landmanden ikke som i dag oplever at stå overfor forskellige krav fra henholdsvis kommune og NaturErhvervstyrelsen, som er i konflikt med hinanden. En sådan plejeplan vil være et betydeligt bedre og sikrere grundlag at arbejde med end en ordning med fast dyretryk og et godt alternativ til modellen synligt afgræsset. 2.4 En del naturarealer vil periodevist blive oversvømmet. For nogle arealer sker det hvert år og flere gange om året, for andre arealer opstår oversvømmelser kun enkelte år. Det er uholdbart, at landmanden skal reagere ved at frasige sig tilsagn, hvis arealet bliver oversvømmet. Midlertidige oversvømmelser må skaffenhed. Fordi betingelse om fast græsningstryk baserer sig på antal dyr og ikke på en visuel vurdering, så skal kontrolløren på ethvert tidspunkt i sommerperioden kunne tælle dyrene på marken, ligesom dyrene skal have adgang til at gå i hele indhegningen. Det er et EU krav, at kontrollen er entydig. Der kan etableres skiftefolde udenfor perioden 1. juni til 31. august. Det er ikke muligt at foretage en entydig kontrol via logbog. Det skal kunne bevises, at oplysningerne i logbogen er korrekte. Ordningen er indrettet, så der er mulighed for at søge en dispensation, hvis der er behov for at tage dyr hjem pga. sygdom eller lignende særlige omstændigheder. Kontrol efter en lokalitetsbestemt plejeplan ligger ikke inden for de ressource- og kontrolmæssige rammer for ordningen.. Hvis det er oversvømmelser, som bevirker at arealet ikke kan afgræsses således, at tilsagnsbetingelser kan overholdes, så har landmanden mulighed for at søge en dispensation. I givet fald opretholdes tilsagnet, men der udbetales ikke tilskud for det pågæl- 3

anses for at være en del af arealernes karakter, disse bør derfor ikke påvirke udbetaling af støtte til arealer, der normalt vil kunne afgræsses eller slættes. Hvis der ikke skabes plads til disse midlertidige afbrydelser i afgræsningen, så vil der være flere og flere arealer, som landmanden ikke kan søge støtten til i takt med, at de store regnskyl blandt andet håndteres ved at lade enge fungere som buffere, der oversvømmes. Det vil medføre, at der er færre arealer, der plejes ved afgræsning. 2.5 Økologisk Landsforening vil afslutningsvis benytte chancen til at bemærke, selvom det ikke er reguleret af denne bekendtgørelse, at landmanden løber en særlig risiko i forhold til at få overtrædelser på øremærkekrav, når han går ind i plejegræsordningen. Det forekommer hyppigere, at dyr på naturarealer taber et øremærke. Det er dels sværere at få sat et nyt mærke i dyret, og der er større risiko for, at det bliver overset, at der mangler nogle mærker. KO sanktion som følge af overtrædelse af øremærkekrav på dyr, der går på naturarealer burde afpasses derefter, f.eks. ved at det kunne vedrører støtteudbetaling til det areal, som dyrene plejer og ikke hele bedriftens støtteudbetaling. Vi kunne også ønske os, at landmanden kan skrive i logbogen, hvis et givent dyr på plejearealet har tabt sit øremærke, således at mærket først skal sættes i, når dyret, flyttes/håndteres. Dette vil være en lettelse, der vil øge interessen for at gå ind i plejegræsordningen med sine dyr, Økologisk Landsforening opfordrer derfor til at Center for Landbrug, Bæredygtighed går videre med dette forslag. 3. Dansk Botanisk Forening (DBF) 3.1 DBF synes formålet: at tiltag er "med henblik på at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten" er fint, og især at det skal være på "særligt udpegede Natura 2000- områder, arealer med høj naturværdi uden for Natura-2000 områder". 3.2 DBF synes ideen med HNV er godt, men vi går også ud fra, at værdien af dette redskab evalueres i felten allerede i 2015: Er det de rigtige steder, der gives tilskud til. Er der områder, som ikke kan få tilskud fordi de uretmæssigt er noteret med lavere HNV point end andre steder. Her tænker vi på den tørre natur- indlands overdrev og heder. DBF tager gerne et møde om evaluering og er behjælpelig med nye data i forbindelse med frigivelse af Atlas-data. dende areal for det pågældende tilsagnsår. Hvis der er plantedække, og det er tydeligt, at dyrene har græsset vegetationen, så godkendes arealet, selvom det er vandlidende.. Krav til øremærker reguleres ikke i denne bekendtgørelse... HNV kortet opdateres årligt med de nyeste data. I 2015 omfatter det tillige data fra det afsluttede atlas flora danica. Der er ikke påtænkt evaluering i felten i 2015. 4

3.3 11, stk. 2. DBF skal anmode om at pleje af hede med afbrænding i kombination med græsning inddrages som et særligt tilfælde, hvor der gives dispensation for at plantedækket ikke opretholdes midlertidigt. Græsning er nødvendigt efter afbrænding af hede, men det tager et par år inden der er plantedække igen. 3.4 12, stk. 1, nr. 3. DBF ser ikke nogen anledning til at der kan fodres i kalveskjul til kalve under 6 mdr. En sådan fodring kan visse steder foregå uden større problemer, men ofte placeres stativerne der hvor græsvæksten er mindst. Og det er netop hvor naturen kan være allerbedst. Sådanne uheldige placeringer af foder ses desværre alt for ofte. DBF mener derfor, at der skal stilles krav om, at evt. foderstedet ikke må placeres på beskyttet natur, men skal stilles uden for denne i en vis afstand, f.eks. 15m. 3.5 13, stk. 1, nr. 2, litra a. DBF er tilfreds med, at kontroltidspunktet er skudt fra 31. august til15. september. DBF havde dog gerne set kontroltidspunktet skudt endnu mere, nemlig til l. november, da vi af erfaring ved, at mange kær med starvegetation først bliver græsset af dyrene sidst på sæsonen, dvs. helt ind i oktober måned og efter første frost. Det tidlige kontroltidspunkt kan bevirke, at mange dyreholdere ikke græsser kær, som måske ikke kan leve op til kontrolkrav så tidligt som 15. september. DBF mener også, at NaturErhverv bør tage de milde efterår /vinter i betragtning. Græsningssæsonen er blevet længere. 3.6 13, stk. 1, nr. 2, litra b. DBF finder bestemmelsen om storkreatur problematisk for forvaltning af overdrev. Mange overdrev har af hensyn til blomstringen behov for græsningspause i 1-2 måneder midtsommer. Det inkluderer hele juni måned. Optimal overdrevspleje er derfor græsning i maj med efterfølgende pause i juni og tildels juli for herefter at blive græsset sidst på græsningssæsonen. Hvis NaturErhverv fastholder en 3 mdr. periode, mener DBF, at denne periode skal ændres til være. Der kan kun udbetales tilskud for arealer, hvor der leveres en ydelse i form af afgræsning eller slæt. Det kan der ikke efter en afbrænding, hvor plantedækket mangler. Der er mulighed for at søge en dispensation i forbindelse med afbrænding af heder. En sådan vil resultere i, at tilsagnet opretholdes, men at der ikke udbetales tilskud for det areal, der er afbrændt. Når vegetationen igen dækker arealet, kan der igen udbetales tilskud for arealet.. Tilskudsfodring i kalveskjul er tilladt for at fjerne en barriere for erhvervet i forbindelse med at gennemføre naturpleje. Det er vurderingen, at denne lempelse har en meget lille påvirkning af arealet set i forhold til den positive effekt det kan have, at flere vil sende deres dyr ud for at græsse halvkulturarealer. I forbindelse med tilskudsfodring på 3 arealer, så vil kommunen normalt skulle dispensere fra naturbeskyttelsesloven. Kommunen kan stille yderligere betingelser hvis det er nødvendigt på det konkrete areal.. Tidspunktet for synligt afgræsset er fastsat under hensyntagen til gennemførelse af kontrollen, og udbetaling af arealtilskud, både på landdistriktsprogrammet og for den direkte støtte. Det følger af EU forordningsgrundlaget, at der ikke kan udbetales tilskud før kontrollen er gennemført. Det anerkendes, at der kan være særlige lokale behov, som kan være udfordrende at håndtere inden for bekendtgørelsens rammer.. Forslaget vil indgå i det videre arbejde med tilskudsordningen fra 2016 og frem. 5

maj måned samt 15. juli til15. september. Ideelt vil være 15. juli til15. oktober, jf. afsnit ovenfor. Periode kunne også være valgfri. 3.7 13, stk. 4. DBF mener, det kun er den pågældende kommune (hverken NaturErhverv eller Naturstyrelsen), der har biologisk faglig forudsætning for at kunne vurdere, om græsningstrykket skal være lavere end de 1.2 storkreatur for at tilgodese naturen. DBF mener derfor, at der skal stå, at ansøgning skal være ledsaget af en tilkendegivelse fra pågældende kommune, hvis et lavere græsningstryk ønskes. 3.8 13, stk. 1, nr. 1, og 14, stk. 1, nr. 1. DBF finder det fint, at der ved græsningstilsagn først må slås efter den 20. juni. Dette af hensyn til diversiteten af blomstring, sommerfugle og andre insekter. DBF synes, at NaturErhverv skal oplyse om det problematiske i afpudsning på andre steder end hvor der er massiv vækst af problem arter som lyse-siv og mose-bunke. Dyreholderne er i dag af den opfattelse, at tilskud er betinget af afpudsning, og at arealet skal ligne en golfbane. De massive afpudsninger er til skade for f.eks. engmyre og mange sommerfugle, som har æg på spredtstillede visne strå. Naturen skal have struktur, jf. DCE's indikatorberegning på struktur. DBF finder det til gengæld meget problematisk, at der er en generel regel om, at der ikke må slås inden 21. juni på arealer til tilsagn til slæt. Der findes flere undersøgelser og erfaringer, der viser, at en tidligere slåning er gavnligt for udvikling af den botaniske diversitet på visse arealer og dermed har positiv effekt på diversitet af andre organismegrupper. Ingen landmand ved sine fulde fem, vil slå på et for slæt ikke optimalt tildspunkt, så der er ikke fare for at de slår inden der er græsvækst Da vejret ofte skifter omkring Sankt. Hans betyder reglen, at høslæt på mange arealer må skydes helt til midt juli. DBF er bekendt med, at NaturErhverv har fået tilsendt en fælles skrivelse fra flere fagkyndige personer på området vedr. dette, bl.a. DBF og DOF. Vi vedlægger den hermed. Derfor er et argument om hensyn til fugle ikke regelvant for en generel regel. Argument om rålam dur heller ikke. Det skal landmanden nok selv finde ud af. Derfor kan vi ikke se, at der er et argument, når formålet med ordningen er biodiversitet. Kontrolkravet kan være, at landmanden tager et foto af det slåede område tagget med GPS og dato.. Muligheden for at søge nedsat græsningstryk er etablereret for at tilgodese græsning af næringsfattige naturtyper, som ikke kan bære 1,2 storkreaturer pr. hektar. Derfor godkendes nedsat græsningstryk normalt kun på 3 naturtyper, hvor der foreligger en udtalelse fra den naturansvarlige myndighed.. NaturErhvervstyrelsen anerkender, at der lokalt kan være andre behov (begrundet i naturhensyn) for slæt end det, de generelle regler giver mulighed for. Reglerne er lavet så de bedt muligt tilgodeser hele landet. Normalt vil det være landbrugsfagligt optimalt at tage et slæt i starten af juni, fordi græsset har en høj foderværdi på det tidspunkt. Datoen for slæt er sat ud fra nogle biologisk faglige hensyn. For nogle planter fx orkideér vil en tidlig slætdato betyde, at blomsterne fjernes og hindres i at sætte frø. I Sverige og de fleste andre EU lande opereres med en senere dato for slæt end den 21. juni. Særligt på strandenge skal der tages hensyn til ynglende vadefugle i maj/juni. Endeligt er der hensyn til mulige vildtskader, særligt for rådyrlam og harekillinger under selve arbejdet med at tage slæt. Dette problem stiger, såfremt datoen for slæt rykkes frem i tid. Beregningsgrundlaget for kompensation for slæt bygger på den anførte dato. Fri mulighed for slæt vil sandsynligvis reducere behovet for kompensation. 6

NaturErhvervstyrelsens bemærkning: Det vedlagte er et høringssvar af 8. december 2011 over udkast til bekendtgørelsen fra 2012 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. I dette høringssvar er bl.a. anført følgende: En stor del af de danske arealer, som får tilskud efter pleje af græs og naturarealer, har givetvis en biomasse på 6 10 tons tørstof per ha. Her er der ingen organismegrupper, som tager skade af, at der fjernes biomasse og næringsstoffer på det optimale tidspunkt, nemlig når der er højtryk i begyndelsen midt juni. Hvis der er rådyr, vil landmanden bedst vide, hvor de er, og det er i landmandens interesse at styre uden om, for ikke at få døde rålam i høet/wrappen. For nogle fugle er det direkte problematisk, hvis alle arealer slås på samme tidspunkt, f.eks. hvid stork. Landmanden vil ikke slå tidligt, hvis der er lav produktion, og dette er ofte sammenfaldende med behov for naturhensyn. Vi har dokumenteret, at næringsrige naturområder fremmes mod større biodiversitet ved slåning i begyndelsen af juni (*). Engfugle findes heller ikke hvor biomassen er høj (**). 3.9 DBF mener, at naturarealer kun kan plejes korrekt, hvis lodsejer og dyreholder kender områdets natur og ved hvad der er godt og skidt. DBF skal derfor foreslå, at NaturErhverv indfører naturpleje faglige kontrolmål for lokaliteter, der har fået udarbejdet en simpel plejeplan (godkendt af kommunen) indeholdende plejemål samt praktiske foreskrifter om hvordan en bedre natur opnås og hvilke problemarter, f.eks. invasive arter, der skal bekæmpes. Kontrollen skal relateres til denne plan og evt. give gode råd om hvordan planens mål nås. 3.10 I øvrigt skal DBF foreslå, at NaturErhverv arbejder på, at afbrænding af hede (blåtop, og gammel lyng) som forberedelse til afgræsning indføres som et tiltag, der i sig selv gives tilskud til - på linje med tilskud til rydning. 4. Sammenslutningen af Danske Småøer 4.1 Sammenslutningen af Danske Småøer foreslår foreslå følgende tilføjelse til kap. 5, 12, stk. 3: Der må ikke tilskudsfodres på arealerne. Tilskudsfodring af kalve og lam under 6 måneder i kalveeller lammeskjul og halm til strøelse er dog tilladt. Mineraler betragtes ikke som tilskudsfoder.. Se punkt 2.3 i høringssvar fra Økologisk landsforening.. Dette forslag ligger udenfor denne bekendtgørelse.. Der vurderes ikke at være samme behov for tilskudsfodring af lam, som der er for kalve. Skulle der være særlige behov på meget næringsfattige arealer, så kan der søges en dispensation fra gældende forbud. Det vil have stor betydning for produktion af lam på småøerne. 5. Danmarks Naturfredningsforening (DN) 7

5.1 DN er meget positive overfor det udsendte udkast til bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer og giver generel støtte til det ilæggende formål og tankerne bag i form af at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten. 5.2 DN finder, at den foreslåede målretning gennem brug af HNV-kortet er et spændende og positivt skridt imod at tilskudsordningen bliver endnu mere til gavn for biodiversiteten. DN finder også de øgede tilskudssatser for arealer uden grundbetaling for et nødvendigt skridt i retning af at sikre disse arealer den nødvendige pleje. 5.3 DN finder det også positivt, at det nu bliver muligt at ændre tilsagn, således at en tilsagnsholder kan undgå at sidde med en række forskellige tilsagn til sine arealer, med forskellige vilkår, da dette for mange har betydet et unødvendigt bureaukrati uden nogen form for effekt på naturen. 5.4 Vi er positive overfor at det fastholdes at tilsagnet kan gives på baggrund af fast græsningstryk, men vi mener at niveauet på 1,2 storkreaturer generelt er for højt og det bør efter vores opfattelse generelt sænkes yderligere, f.eks. til 0,8 storkreaturer pr. ha, med den begrundelse at mange naturarealer slet ikke kan bære et sådan græsningstryk ved en lang udbindingsperiode, som meget ofte praktiseres af de professionelle naturplejere. 6. Landbrug & Fødevarer (L&F) 6.1 Generelle bemærkninger L&F kvitterer for, at der er lavet et konstruktivt arbejde med at forbedre græs- og naturplejeordningen, og at der med høringen lægges op til en række forenklinger og tilpasninger. Det gælder blandt andet tilladelse til tilskudsfodring af kalve og nedsættelse af forpligtelsen til fast græsningstryk sættes fra minimum 1,5 storkreaturer til 1,2 storkreaturer per hektar. Det er herunder også hensigtsmæssigt, at der i større udstrækning er fokus på betingelser, der varetager naturmæssige hensyn, mens betingelser der varetager et bredere miljømæssigt hensyn udgår. L&F imødeser ligeledes ændringen af sanktionsbestemmelserne, idet L&F forventer, at ændringen indebærer en større grad af proportionalitet mellem overtrædelsens omfang og sanktionens størrelse. Det bemærkes, at de nye EU regler på området kun vedrører nye tilsagn. Den problemstilling, DN refererer til, vil derfor stadig kunne opstå i de kommende år, desværre. Et generelt græsningstryk på 0,8 storkreatur pr. ha vil ikke være tilstrækkeligt til at sikre den ønskede afgræsning af de fleste engarealer, som naturligt er mere næringsrige. Af samme årsag, som DN fremhæver, er der i bekendtgørelsen sikret mulighed for at få godkendt et nedsat græsningstryk ud fra en biologisk faglig vurdering af hvad naturtypen og de lokale forhold kan bære. 8

6.2 Vedrørende målretning Det er relevant at ordningen i større udstrækning målrettes til arealer med en høj naturværdi. Overordnet set er L&F således enige i, at der er behov for en målretning af naturindsatsen, således at midlerne anvendes de steder, hvor behovet er størst, og der kan opnås mest natur, miljø og biodiversitet for pengene. L&F mener imidlertid, at det er uhensigtsmæssigt at ændringerne indebærer, at gentegninger af eksisterende tilsagn ikke længere prioriteres særskilt- med undtagelse af tilsagn inden for N-2000 og vådområdeprojekter. Fra 2015 vil der således være en lang række arealer uden for Natura 2000, som ikke længere kan gentegne tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, fordi arealerne ikke har en HNV-score på 5 eller derover. NaturErhvervstyrelsen har oplyst os, at det drejer sig om et betydeligt areal på op mod 10.000 ha. Der vil i mange tilfælde være tale om arealer, som har været i vedvarende pleje gennem en længere årrække, og hvor landmanden har anlagt sin produktion på naturpleje, men hvor en del af arealerne ikke nødvendigvis har en høj naturværdi. Sådanne arealer kan have en stor værdi for en landmand, der satser på naturpleje, da de ofte vil have en rentabilitet, som de mere værdifulde naturarealer ikke har. Derudover er kontinuitet helt afgørende- både for den enkelte landmands driftsmæssige dispositioner og for udviklingen af naturværdierne og biodiversiteten på arealet. HNV kortet er indført for at sikre effekt af de anvendte tilskudsmidler. Udover dette er vådområder inkluderet, fordi der på disse arealer er sikret en ekstensiv tilstand ved tinglysning af servitut på ejendommen. Gentegninger i Natura 2000 er medtaget, fordi disse arealer kan bidrage til særlige hensyn for naturtyper og arter. Gentegning af mere almindelige græsarealer er ikke medtaget, fordi NaturErhvervstyrelsen ikke kan garantere for effekten af tilskud på disse arealer. Det er arealer med en lav naturværdi, og oftest arealer, som for nyligt har været i en intensiv drift, og hvor en sådan kan genoptages efter endt tilsagn. Det er derfor arealer, hvor det vil tage meget lang tid at opnå en væsentlig forbedring i naturværdi, og arealer, hvor effekten kan nulstilles hvis en intensiv drift genoptages. Det bemærkes, at væsentligt flere arealer kvalificerer til at søge tilskud via HNV kortet i 2015 end tilfældet var med udgangspunkt i HNV kortet for 2014. Dette skyldes en række parametre, herunder mange nye data om arter og planter, nyt 3 lag og ny parameter nr. 14 vedr. rødliste- og bilagsarter. Naturstyrelsen har som overordnet ansvarlig for implementering af Natura 2000 i Danmark, ansvaret for den særlige udpegning indenfor Natura 2000. Denne udpegning skal sikre, at der er taget de nødvendige hensyn indenfor Natura 2000 på baggrund af de gældende Natura 2000 planer. Det er L&F's vurdering, at målretningen af ordningen vil indebære, at en række landmænd opgiver at udføre naturpleje, fordi ændringen i tilskud kan betyde at naturplejen ikke længere er rentabel. Ophør med pleje af naturarealer med en lavere HNV-score, vil alt andet lige forringe naturværdien og biodiversiteten på de pågældende arealer. L&F opfordrer derfor til, at 1, stk. 2, udvides således, at gentegninger af græstilsagn uden for Natura 2000 prioriteres særskilt som et 5. punkt. Det er væsentligt, at der kan være arealer med en HNV-score på 5 eller derover inden for Natura 2000 områderne, men uden for de særligt udpegede områder, som ikke kan opnå tilskud pga. prioriteringskriterierne (med mindre der er tale om gentegning). Det taler imod hensigten med at sikre pleje og skabe sammenhæng mellem naturarealer i Natura 2000 områderne. Alle arealer i Natura 2000 områder med en god naturværdi bør prioriteres. 9

6.3 Vedrørende tilskudssatser Det er konstruktivt at tilskudssatserne for afgræsning hæves. L&F har flere gange påpeget, at det er svært for landmændene at få økonomien til at hænge sammen, når de indgår i ordningen. På mange arealer - og især de, som ikke modtager grundbetaling - vil dette fortsat være vanskeligt, men de hævede tilskudssatser er alt andet lige et skridt i den rigtige retning. Vedrørende specifikke bestemmelser 6.4 1, stk. 2, nr. 1. Det fremgår af bestemmelsen, at særligt udpegede arealer indenfor Natura 2000-områder kan opnå plejetilskud. Disse arealer er defineret i 2, stk. 1, nr. 7, hvoraf det fremgår, at der er tale om arealer, som er udpeget af NaturErhvervstyrelsen på grundlag af en faglig vurdering fra Naturstyrelsen. Det fremgår ikke, om HNV-værdi tillægges betydning i den sammenhæng. L&F forudsætter, at arealer inden for Natura 2000 med en HNV-værdi på 5 eller derover altid vil være omfattet af den særlige udpegning, da det vil være uhensigtsmæssigt, hvis arealer med en HNV-score på 5 eller derover indenfor Natura 2000-udpegningen stilles ringere, end tilsvarende arealer uden for Natura 2000-udpegningen. Alternativet vil tale imod hensigten med at sikre pleje og skabe sammenhæng mellem naturarealer i Natura 2000 områderne. Alle arealer i Natura 2000 områder med en naturværdi, der svarer til en HVN-værdi på 5 eller derover bør prioriteres. L&F forslår derfor, at det enten 1, stk. 2, nr. 1, eller i definitionen 2, stk. 1, nr. 7, tilføjes, at arealer med en HNV-score på 5 eller derover inden for N-2000 altid er omfattet af den særlige udpegning. 6.5 6 Som følge af forslag om udvidelse af 1, stk. 2, bør 6 udvides med et punkt 5, hvorefter gentegninger af græstilsagn uden for Natura 2000 prioriteres særskilt. Forslag til formulering er: Marker, der ikke er omfattet af nr. 1, 2, 3 eller 4 og hvor mindst 90 % af det ansøgte areal er gentegning af græstilsagn. Markerne rangordnes efter markstørrelse, idet en større mark går forud for en mindre mark. 6.6 6, stk. 1, nr. 4. Se besvarelse af punkt 6.2. Se besvarelse af punkt 6.2. NaturErhvervstyrelsen kan ikke stå inde for biodiversitetseffekten af tilskud på almindelige græsarealer. 10

Det bør sikres, at prioriteringen ikke kun gælder vådområdeprojekter under Landdistriktsprogrammet, men også nationale vådområdeprojekter. 6.7 11 Bagatelgrænsen på 100 m 2 bør hæves til 500m 2, så den følger de nye bagatelgrænser i Grundbetalingen. Jf. besvarelse under punkt 6.2, så kan effekten af tilskud kun garanteres for vådområder, hvor der foreligger en tinglyst servitut som sikrer en ekstensiv udnyttelse. Det er derudover politisk bestemt, at der indenfor disse rammer skal tages særligt hensyn til arealer, som bidrager til implementering af Vandrammedirektivet. De 100 m 2 bagatelgrænse på arealstøtte er givet af EU. Grænsen på 500 m 2 vedrører beregningen af markblokkens støtteprocent for permanente græsarealer under grundbetalingsordningen og økologisk arealtilskud. Bagatelgrænsen for overholdelse af plejebetingelser og aktivitetskrav på henholdsvis tilsagn og grundbetaling, vil stadig være 100 m 2. 6.8 13, stk. 1, nr. 2, litra a. L&F har nogle pointer vedrørende græsningsperiode - se længere nede - og foreslår at sætningen "Marken skal inden for perioden fra 1. juni til og med 15. september(... )" ændres til "Marken skal inden for en græsningsperiode, der passer til det pågældende areals drift og naturgivne forhold frem til 15. september(... )" Begrebet 'lyng' bør udvides til 'dværgbuske', så f.eks. enebærbuske, havtorn og gråris, samt andre for naturarealer karakteristiske vækster, vurderes på samme måde som lyng. Dværgbuske udgør en væsentlig del af plantedækket på mange værdifulde naturarealer. Det bør der tages højde for i tilskudsordningen, så det sikres, at der også kan søges tilskud til disse arealer, da det ikke er alle dyreholdere der har en drift der passer til kontrol efter fast græsnings tryk. 6.9 13, stk. 1, nr. 2, litra b. Perioden juni, juli, august passer ikke til afgræsning af alle naturtyper, da der er særlige hensyn til græsningstidspunkter i forhold til fugle, planter og insekter. Det kan derfor være et problem for nogle dyreholdere, at dyrene skal gå ude tre bestemte måneder. Nogle arealer vil have godt af tidlig afgræsning, mens andre vil have bedst af en senere græsning. Desuden vil det give problemer for en række dyreholdere, at dyrene er "låst" til arealerne i de tre måneder, da der derved kan opstå mangel på dyr til Det er ikke muligt at kontrollere den afgræsning, som må være foregået før den 1. juni. Derfor er perioden fastsat til 1. juni til 15. september. Med hensyn til bestemmelser for kontrol af synligt afgræsset på lyngheder, så vurderes bestemmelserne at være lempelige. Kun revling vurderes under normale forhold at kunne være fladedækkende, ligesom hedelyng. Men for revling gælder, at dyrene ofte ikke vil æde den. Revling betragtes derfor ikke som hedelyng, da det i givet fald kan blive svært at argumentere for, at der er leveret en græsningsydelse svarende til tilskuddet på det konkrete areal. Der arbejdes videre i de kommende år med forslaget. Dog kan der ikke arbejdes med en græsningsperiode, som ligger før den 1. juni, da kontrollen først kan påbegyndes omkring 1. juni efter årets ansøgningsrunde. Der kan heller ikke stilles krav til vintergræsning, da kontrollen slutter i oktober. 11

afgræsning i lige de tre måneder, men at der over en sæson vil være dyr nok. På nogle af de ekstensive arealer (hvor denne kontrolform er mest optimal), kan der være særlige behov for forskellige græsningsperioder. Dette både i forhold til at begrænse parasitangreb og lave rotationsgræsning af hensyn til behovet for særlige hensyn for visse planters blomstringsperioder. Derfor foreslås følgende: Perioden for fast græsningstryk skal være fleksibel, så der kan tages individuelle hensyn til naturformål og/eller dyrehold. Det anbefales derfor, at der på fællesskemaet kan afkrydses ud fra forskellige græsningsperioder: april - juni juni - august august - oktober Mulighed for vintergræsning bør findes 6.10 13, stk. 2. For mange tilsagnshavere kan dette forenkle gennemskueligheden i kontrollen, men nogle tilsagnshavere vil få problemer med dette i forhold til den nuværende praksis med naturplejen. Problemet vil opstå på ekstensive arealer, hvor kontrol efter fast græsningstryk er eneste mulighed, men hvor dyrene har behov for højere liggende og dermed tørre arealer i samme indhegning. De højere liggende arealer vil ofte være berettiget til grundbetaling. Hvis ikke de høje og grundbetalingsberettigede arealer kan indgå i indhegningen, vil konsekvensen for nogen være, at de ikke kan sikre afgræsning af den mest ekstensive (og ofte den del med den højeste naturværdi). I relation til afkrydsning i Fællesskemaet, så har L&F og NaturErhvervstyrelsen tidligere haft korrespondance vedrørende det nye krav om afkrydsning, såfremt man ønsker at påberåbe sig artikel 32. Dette være sig blandt andet i forbindelse med de høringer, der har været af Grundbetalingsbekendtgørelsen. L&F mener fortsat, at det kan diskuteres, om der er hjemmel i forordningerne til at fastsætte en national regel, hvorefter manglende afkrydsning vil medføre, at der ikke kan udbetales støtte et areal, der opfylder betingelserne for at være støtteberettiget efter artikel 32. L&F vil i den forbindelse også stille spørgsmålstegn ved, om dette er i overensstemmelse med EUretlige proportionalitetsprincip. Det anerkendes, at der på nogle arealer vil kunne opstå uhensigtsmæssigheder omkring samgræsning af arealer med og uden grundbetaling. Det har også med de eksisterende regler været en udfordring. Det vurderes, at fordelene ved at forenkle modellen for valg af fast græsningstryk - til kun at omfatte arealer uden grundbetaling, samt art. 32 arealer overstiger ulemperne i nævnte særlige situationer. Dertil kommer, at tilskudssatsen på arealer uden grundbetaling er sat op, så landmanden i disse særlige situationer har muligheden for kun at søge plejetilskud. Denne bekendtgørelse regulerer ikke forhold vedrørende fællesskema, eller hvorvidt et areal er omfattet af artikel 32. En undtagelse ved artikel 32 er givet i henhold til EU forordning om direkte støtte (Nr. 1307/2013), når et areal, som var støtteberettiget i 2008 ikke længere er det som følge af implementering af Vandramme- eller Natura 2000 direktiver, eller som følge af skovrejsning. Med de nye regler for grundbetaling, hvor det kun er vedplanter, der ikke accepteres som støtteberettigede planter, vil et tilsagn om pleje af græs- og naturarealer normalt ikke kunne begrunde anvendelse af artikel 32. Det vil kun være i ganske sjældne tilfælde, hvor et areal i løbet af tilsagnsperioden fx vokser til med lyng eller lignende. 12

Såfremt NaturErhvervstyrelsen fastholder bestemmelsen i sin nuværende form, er det vigtigt, at det beskrives meget præcist og eksemplificeres i vejledningen, hvad konsekvenserne vil blive, hvis afkrydsningen mangler. I vejledningsmaterialet, er det endvidere vigtigt at angive de kriterier der indgår, når det vurderes, om et areal er omfattet af artikel 32. Derudover vil det være relevant at give eksempler på, hvornår anvendelsen af artikel 32 godkendes. Sidst men ikke mindst bør der som minimum være en overgangsperiode, hvor det vil være muligt at påberåbe sig artikel 32 uden afkrydsning, indtil det nye kortlag med artikel 32 arealer er færdigetableret Dette punkts sammenhæng grundbetalingen gør det vigtigt at der sikres koordinering mellem de to ordningers bestemmelser. L&F mener at forstå, at såfremt at kravet i 13, stk. 1, nr. 2 er opfyldt, da må det også være gældende for grund betalingen. Der mangler derudover henvisning til hvilken paragraf, der henvises til (stk. 1, nr. 2, litra a eller b). 6.11 14, stk. 1. Slåningstidspunktet for tilsagn med slæt bør ændres. Der findes flere undersøgelser og erfaringer, der viser, at en tidligere slåning er gavnligt for den botaniske diversitet på naturarealer og dermed har positiv effekt også for insekter. Såvel Botanisk Forening som DOF ønsker at lempe på slåtidspunktet ud fra en faglig begrundelse. Der kan dog på visse arealer med særlige hensyn til ynglende fugle fortsat være behov for restriktioner, men et generelt forbud er der ikke fagligt belæg for. Da vejrskifte gennem de sidste år har betydet tidlig vækst og god græsproduktion, vil det kun være en fordel for diversiteten, at biomassen fjernes fra arealet tidligere, så der kan komme genvækst af planter. Vejret skifter ofte omkring d. 21. juni. Det betyder i praksis, at høslæt på mange arealer må skydes helt til midten af juli. På arealer med lav græsproduktion vil der ikke blive taget slæt tidligere end nødvendigt, da det ikke giver landbrugsfaglig mening. Derfor vil det ikke være et problem, at fjerne et generelt slåningsforbud. 6.12 17, stk. 2. Se punkt 3.8. Det bemærkes, at slæt oftest udføres på engarealer, som naturligt har en relativ høj foderværdi sammenlignet med de mere tørre naturtyper. Det må derfor antages, at landmanden vil tage sit slæt når foderværdien er højest i starten af juni. En række arter vil tage skade af et slæt på dette tidspunkt, hvorfor NaturErhvervstyrelsen ikke vil ændre, før der er sikkerhed for, at tilskudsordningen ikke bidrager negativt til biodiversiteten på det enkelte areal. Der foreligger (så vidt vides) ikke et sådant videnskabeligt belæg. 13

Denne informationsbetingelse forudser L&F kun kan give problemer for støttemodtagerne, og minder i den forbindelse om, at man skal være opmærksom på, at jo stramme denne betingelse gøres, des større sandsynlighed for øget fejlrate. I forhold til fysisk skiltning er det svært at se det meningsfulde i den fysiske skiltning på en arealordning. l forhold til information på websider, så står der i gennemførselsforordningen, at det vedrører websider "til erhvervsmæssig brug". "Erhvervsmæssig brug" er en meget upræcis formulering. L&F mener, at kravet om information kun bør gøre sig gældende, når der kan etableres en sammenhæng mellem støtten og hjemmesidens formål. Eksempelvis vil information ikke være påkrævet, hvis man har en hjemmeside om ægsalg, men også får støtte til græspleje, hvor der ingen høns er. Såfremt informationskravene er ufravigelig så er det vigtigt at, at det beskrives meget præcist og eksemplificeres i vejledningen, hvordan der skal informeres og hvad konsekvenserne af manglende information vil være, og at der er proportionalitet i disse konsekvenser. 6.13 Øvrige bemærkninger Vedrørende tilgroet areal, hvor der er et naturmål om at få åbnet arealet op for græsning: På mange arealer vil det være mere hensigtsmæssigt at undgå mekanisk rydning, men i stedet lade dyrene åbne arealet op ved græsning. Over nogle år vil dyrene formentligt rydde større og større dele af arealet, men det vil ikke ske fra år 1. Det bør være muligt, at søge til hele arealet under forudsætning af, at arealet vil blive åbnet mere og mere op i løbet af tilsagnsperioden, således at arealet i år 5 fremstår som et sammenhængende lysåbent areal. 7. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 7.1 Pleje af græs- og naturarealer er af overordentlig stor betydning for engfuglearterne, der for alle arters vedkommende er i markant tilbagegang i Danmark. EU stiller fra 2015 krav om opsætning af plakat på arealordninger under landdistriktsprogrammet, såfremt tilsagnet over de 5 år er på samlet 10.000 euro eller derover. De givne regler præciseres i vejledningen. Der vil kun være krav om information på hjemmesider, hvis der er sammenfald mellem EU tilskuddet, og hjemmesidens formål. Det kunne fx være salg af kød fra de dyr, der afgræsser tilsagnsarealerne. Ved manglende overholdelse af kravet om information, vil en sanktion blive fastlagt i henhold til alvor, omfang og varighed af overtrædelsen og om der er tale om gentagen overtrædelse. Det anerkendes, at det ud fra et biologisk sigte kunne være hensigtsmæssigt med nævnte forslag. EU er dog ufravigelig i kravet om, at der for hver hektar i tilsagn skal leveres en ydelse, der svarer til tilskuddet (tabt indtægt eller påførte udgifter ved plejen). Der ligger en kolossal plejemæssig udfordring, ikke mindst når henses til det stadig faldende antal kreaturer, der sættes på græs. Et hvert initiativ, der kan fremme landmændenes interesse i at afgræsse eller tage slet på disse mange hektarer, hilses derfor velkomment. Især i samspillet med det af regeringen foreslåede gødskningsforbud 14

på 3-arealer, som DOF hilser velkomment, er det vigtigt at tilvejebringe økonomisk fordelagtige vilkår for landmænd, så de i stedet for intensiv drift af græs- og naturarealer kan få et acceptabelt dækningsbidrag gennem pleje af de samme arealer i stedet. 7.2 DOF hilser derfor på engfuglenes vegne velkomment, at betingelserne for tilskud er blevet mere fleksible. Hvad angår fast græsningstryk bemærker DOF sig især at: for det første er kravet nedsat fra 1,5 til 1,2 storkreatur ( 13, stk. 1, Nr. 2, litra b), for det andet, at antallet af storkreaturer pr. ha opgøres på grundlag af det areal, der faktisk kan afgræsses inden for indhegningen ( 13, stk. 1 Nr. 2 litra b, jf. 13, stk. 3 Nr. 1 og ikke mindst NaturErhvervstyrelsens udaterede orienteringsnotat i høringsmaterialet), og for det tredje, at der kan fastsættes et mindre græsningstryk på betingelse af, at NaturErhvervstyrelsen vurderer, at ændringen er til fordel for naturen, og at NaturErhvervstyrelsen har modtaget en ansøgning herom senest den dag, hvor fristen for indgivelse af Fællesskema udløber i det kalenderår, hvor det pågældende tilsagnsår udløber ( 13, stk. 1 Nr. 2 litra b, jf. 13, stk. 4). Denne øgede fleksibilitet vil utvivlsomt komme engfuglene til gode, men til sidste bullet skal DOF dog bemærke, at det ville være hensigtsmæssigt, om den ansvarlige naturbeskyttelsesmyndighed blev adspurgt (evt. ved påtegning af ansøgningen), idet det foreslås, at vedtagne naturplaner for Natura 2000-områder pr. automatik burde være tilstrækkeligt argument for ændret græsningspraksis. 7.3 DOF bemærker, at hvis det således for et konkret område er fastslået, at udpegningsgrundlaget for det pågældende areal ville nyde fremme/ville kunne opnå gunstig bevaringsstatus ved en given driftsform, herunder bestemte udbindingstidspunkter og foldstyringsprogrammer, så burde dette pr. automatik udløse dispensation fra kravet om græsningstryk og ikke mindst græsningsterminer. Ved at lægge naturplanerne til grund, vil man sikre, at de afvejninger af botaniske hensyn overfor hensynene til fuglenes ynglesucces og andre naturbeskyttelseshensyn, som de kompetente fredningsmyndigheder har foretaget, vil blive tilgodeset. Vedr. udtalelse fra den naturansvarlige myndighed, se besvarelse af punkt 3.7. Vedtagne naturplaner i Natura 2000 har ikke et tilstrækkeligt detaljeringsniveau til direkte at kunne være retningsgivende for fastsættelse af græsningstryk. Tilskudsordningen skal sætte rammer for tilskud til naturpleje. Der kan være yderligere forhold, som der skal tages højde for lokalt. Forvaltning og kontrol efter en lokalitetsbestemt plejeplan ligger ikke inden for de ressource- og kontrolmæssige rammer for ordningen. Det bemærkes derudover, at nuværende statslige Natura 2000 planer, og kommunale handleplaner ikke kan anvendes i en sådan sammenhæng, da de langt fra er konkrete nok på det enkelte areal. 15

7.4 DOF savner en tilsvarende fleksibilitet f.s.v.a. betingelserne for opfyldelse af synligt afgræsset eksempelvis hvis en vedtagen naturplan påpeger behov for helårsgræsning, og der derfor er et egentligt behov for, at der henstår ugræsset plantedække også efter 15. september. Derudover hilser DOF den mere fleksible tolkning af synligt afgræsset velkomment. 7.5 Tilsvarende hvad angår terminerne for slæt, så kunne en øget fleksibilitet også her være ønskelig, således at det er naturplaner, der definerer de optimale tidspunkter for slæt. Hvor sådanne planer beskriver sene slættidspunkter (f.eks. af hensyn til engsnarre), kunne det overvejes at indføre en højere tilskudstakst, eftersom foderværdien falder. Prioriterings-mekanismerne 7.6 DOF så selvfølgelig allerhelst, at der ikke burde være behov for at prioritere denne ekstremt vigtige indsats. Det er ikke muligt at flytte datoen for kontrol længere end til den 15. september af hensyn til udbetaling af arealstøtte generelt. Det er ikke muligt at skille helårsgræsning ud fra andre afgræsningsregimer. På arealer uden grundbetaling er der ikke et krav om en bestemt vegetationshøjde. Se besvarelse af punkt 3.8. Se bemærkning 7.3 for så vidt angår anvendelsen af naturplaner, hvis DOF mener Natura 2000 planer. DOF noterer sig i den forbindelse, at et flertal i Folketinget med Regeringen i spidsen har besluttet at overføre 150 mio. DKK fra naturpleje til vækstprogrammer i den resterende del af det tidligere Landdistriktsprogram (et beløb, der med de foreslåede tilskudsstørrelser ville kunne have sikret slæt på 176.500 ud af de 244.000 plejekrævende ha græs- og naturarealer - eller med andre ord tæt på ¾ af arealet!). DOF nærer selvfølgelig berettiget forventning om, at et tilsvarende beløb vil blive allokeret den modsatte vej som kompensation i det nye LDP, hvorfor prioriteringsbehovet forhåbentlig bliver langt, langt mindre påtrængende. I modsat fald skal DOF opfordre til, at regeringen benytter sig af den resterende modulationsadgang op til de mulige 15 %, således at plejebehovene kan honoreres. DOF overordnet set enig i, at dersom der skal ske en prioritering (grundet utilstrækkelige midler), så er det rigtigt som foreslået at målrette indsatsen mod de arealer, som har den højeste naturværdi, og hvor man derfor vil få mest for pengene. De særlige Natura 2000-arealer 7.7 Det ville være ønskeligt, om kriterierne for udpegningen af disse var mere transparente. Det er således ikke muligt nogetsteds at se, på hvilket grundlag afgrænsningen har fundet sted, og det er derfor ikke Det er Naturstyrelsen, der som overordnet ansvarlig for Natura 2000 implementeringen i Danmark, er ansvarlig for denne udpegning. Som handleplan- 16

muligt for DOF at gennemskue, om der f.eks. er inddraget de nødvendige hensyn til de mest plejekrævende engfuglearter. Umiddelbart ser det ud som om de vigtigste engfuglelokaliteter er omfattet, men det er en uoverkommelig opgave at vurdere, om de alle er med. Derfor en stille bøn om større gennemsigtighed og om mulighed for faglig, videnskabeligt baseret drøftelse af kriterierne. HVN-arealer med høj score (minimum 5) 7.8 DOF har forstået det sådan, at mens fugleforekomster i første omgang ikke indgik i udpegningsgrundlaget for HVN-arealer, så er - eller vil snarest - også forekomsten af nationalt rødlistede fuglearter blive inddraget i vurderingen af de enkelte arealers score. Det er selvfølgelig et fremskridt, men DOF stiller sig uforstående overfor, hvorfor dette plejeinstrument, der har til formål at opfylde DK s forpligtelser i f.t. EU's naturbeskyttelsesdirektiver, herunder Fuglebeskyttelsesdirektivet, ikke medtager alle Bilag I- arter fra Fuglebeskyttelsesdirektivet i sit vurderingsgrundlag. Med en nylig programudvikling af DOFs kvalitetssikrede fugleregistrerings-base (DOF-basen) er det nu muligt at levere data med koordinater for registrerede yngleforekomster af bl.a. alle Bilag I- arterne, og disse burde som minimum indarbejdes i HVN-grundlaget. Derudover burde når henses til engfugearternes generelle tilbagegang efter DOFs opfattelse også arter som vibe, rødben, dobbeltbekkasin, bynkefugl og gul vipstjert medtages. 7.9 DOF skal i øvrigt foreslå det overvejet, om ikke man på sigt burde overgå til blot én, national klassificerings-base, og skal i den forbindelse pege på det nye bio-scorekort, som er udviklet i forbindelse med naturplan Danmark, og hvor især det kort-lag, der hedder lokalitetsprioritering efter DOFs opfattelse vel burde kunne erstatte HVN-kortene (?) og dermed begrænse behovet for sideløbende ajourføring af flere baser. Også dette kortlag bør så selvfølgelig have alle Bilag I-arter og de øvrige engarter med som scoringsgrundlag. 7.10 Endelig skal DOF anbefale, at betingelsen om en bestemt minimums-score (5) fjernes, da den alene myndighed har kommunerne givet Naturstyrelsen indspil til udpegningen. Udpegningen omfatter ca. 156.000 ha, og forventes revideret med vedtagelse af 2. generation naturplaner i 2016. DOF er velkommen til at komme med konkrete input. Det er korrekt, at HNV kortet i 2015 vil omfatte rødlistede fuglearter. DOF s øvrige kommentarer vedrørende HNV kortet vil blive drøftet med Aarhus Universitet forud for fastlæggelse af HNV kortet for 2016. HNV kortet har et andet formål og andre egenskaber end biodiversitetskortet. Hvor biodiversitetskortet kun fokuserer på sjældne og truede arter, og sigter mod kommunernes overordnede planlægning for et Grønt Danmarkskort, så har HNV kortet et mere bredt fokus på biodiversitet, og med målet at prioritere midler til ekstensiv landbrugsdrift i form af naturpleje. HNV kortet opdateres årligt, bl.a. fordi det sikrer ansøger, at de mest opdaterede data er anvendt, og fordi nogle af de anvendte parametre vedrører den årlige drift af arealet. Det er vurderingen, at de to kort supplerer hinanden godt. HNV kortet indføres for at sikre effekten af til- 17

må have til formål, at den skal begrænse antallet af ansøgninger. Dersom den samlede bevilling til plejeforanstaltninger øges (som DOF forudsætter), og det dermed bliver muligt at dække et større antal ansøgninger, vil det være en uheldig begrænsning, hvis græs- og naturarealer med en score under 5 pr. automatik ikke kan komme i betragtning. Prioriteringsmekanismen vil jo under alle omstændigheder sikre, at det er arealer med den højeste score, der begunstiges først. 8. Kommunernes Landsforening (KL) 8.1 KL fremsætter en række generelle kommentarer, herunder at KL ser det som positivt, at taksterne generelt forhøjes, at indsatsen målrettes ved prioriteringskriterier og at sanktioner ved overtrædelse gradueres. KL opfordrer til fortsat dialog om en række udfordringer, herunder at der skabes mulighed for 10 - eller 20-årige aftaler med tinglysning af varig plejepligt. KL redegør nærmere herfor. KL fremsætter endvidere forslag til fremtidige naturplejeordninger. 8.2 KL finder det generelt positivt, at der med den nye bekendtgørelse og HNV ordning er tilstræbt en højere grad af målretning til særligt værdifulde græs og naturarealer. KL finder imidlertid, at der kan være nogle uheldige, og formentlig utilsigtet, konsekvenser ved at lade græsningsarealer med en HNV score på under 5 falder helt uden for ordningen. De uheldige konsekvenser kan opstå, hvor nye arealer ønskes afgræsset med henblik på at kunne udvikle nye naturlokaliteter. Arealerne har typisk en score på under 5 og vil derfor mangle en økonomisk støtte i forhold til at etablere græsning. Driften af arealerne vil alternativt kunne finansieres med traditionel landbrugsstøtte for omdriftsarealer. Hermed begrænses det økonomiske incitament for at afgræsse arealerne og give dem muligheden for på sigt at udvikles til egentlige naturarealer. Private og offentlige ejere har eksempelvis flere nye græsningsarealer oprettet inden for de sidste 5 år, som ligger i umiddelbar nærhed af eksisterende 3 naturarealer og dermed har et godt potentiale for med tiden at kunne udvikles til værdifulde naturarealer. 8.3 KL finder endvidere prioriteringen inden for ordningen problematisk, idet det kan medvirke til en skæv- skudsordningen udenfor Natura 2000. Det er ikke muligt for NAER at stå inde for effekten af tilskuddet på arealer med en lav naturværdi (under HNV score 5). Det vil oftest være arealer som ikke er beskyttet varigt af Naturbeskyttelsesloven, og som for nyligt har været i mere intensiv drift. Bemærkningerne vedrører ikke konkrete ændringsforslag til bekendtgørelsens bestemmelser. På grund af begrænsede midler på ordningen, har fokus været at prioritere de områder, hvor en effekt vurderes at være sikker. Det omfatter ikke nye arealer med en lav naturværdi. Ansøgning i henhold til HNV kortet er dog forsøgt indrettet, så der kan inddrages arealer med en mindre score end 5, såfremt der andre steder på marken er en score på 5 eller derover. Der prioriteres efter den højeste HNV score på marken (kræver mindst 0,1 ha af en HNV score på 5 eller derover). Det er politisk bestemt, at Natura 2000-områderne 18

vridning af naturplejen i Danmark, eftersom at naturarealer beliggende uden for Natura 2000 områderne risikerer at miste naturplejetilskuddet, i de tilfælde hvor der ansøges om flere penge end der er midler. Ordningen kan således være medvirkende til at uddybe forskellene i landets natur mellem en A natur (græsningsarealer i Natura 2000 områder) og en B Natur (græsningsarealer uden for Natura 2000). 8.4 Et tredje problematisk forhold ved HNV-ordningen og mulig kilde til skævvridningen af naturplejeindsatsen i landet opstår ved, at en del af baggrundsdataene for HNV kortet er baseret på frivillige artsregistreringer. Idet nogle kommuner vil være bedre begunstiget med frivillige kræfter end andre kommuner, kan man forestille sig et scenarie hvor kommuner med en større repræsentation af frivillige kræfter får et mere udfyldt HNV kort og dermed opnår en højere score. Den højere score vil øge sandsynligheden for tildeling af tilskud til naturpleje i kommuner med mange frivillige kræfter i modsætning til kommuner der ikke har denne begunstigelse. Uhensigtsmæssighederne er primært knyttet til det forhold, at der er afsat midler til færre hektar end i den indeværende periode sekundært knyttet til afledte konsekvenser af HNV-konceptet. Dermed kanaliseres støttemidler væk fra naturområder udenfor Natura 2000-områder til skade for den almindelige natur og dermed privates, statens og kommunernes arbejde for at implementere Naturplan Danmarks Grønne Danmarkskort qua økologiske korridorer. For KL at se, er uhensigtsmæssighederne med til at understrege behovet for at der på sigt skabes en mere efficient anvendelse af naturplejemidlerne fx ved mere langsigtede aftaler, hvor der også kan anvendes jordfordeling. 9. Ishøj Kommune 9.1 Ishøj Kommune fremsætter en række bemærkninger, der også fremgår af høringssvaret fra KL. 10. Aage V Jensen Naturfond 10.1 Konkret foreslås 12, stk. 1, ændret, så begrænsningen til alene at anvende husdyr fjernes. Målet må være en tilstrækkelig afgræsning og pleje af arealet. Ikke hvilke dyr der anvendes. Aage V Jensen Naturfond og undertegnede har gen- har første prioritet ved tildeling af midler til naturpleje. Pleje af Natura 2000 naturtyper er en direktivimplementerende indsats i Danmark. Det blev ved opstart af projektet omkring udvikling af et nyt HNV kort besluttet, at alle tilgængelige og valide data om naturkvalitet i det åbne land skulle anvendes for at kunne nå målet om effekt af tilskudsmidler til naturpleje udenfor Natura 2000. HNV kortet består af 14 parametre. 3 ud af disse 14 parametre er bl.a. afhængige af frivillige data. Kun få arealer i Danmark scorer på alle 3 rødliste- /bilagsart kategorier. Reelt er det derfor kun 1-2 HNV point, som kan flyttes på grund af frivillige data. Det skal dog bemærkes, at mange andre data end de frivillige indgår i de nævnte parametre (Fx statslige NOVANA/DEVANA registreringer), ligesom landsdækkende ATLAS undersøgelser baseret på frivillige og professionelle data indgår. Det er en politisk beslutning, at Natura 2000-arealer prioriteres først. HNV kortet er med til at sikre, at der kan gives tilskud til arealer udenfor Natura 2000. Jordfordeling ligger udenfor denne bekendtgørelse. Se svar på bemærkninger fra KL.. Tilskudssatser til græsning er beregnet ud fra en landbrugsmæssig udnyttelse af arealet til græsning. Det er vurderingen, at det kun er husdyr, som kan kvalificere til en landbrugsmæssig udnyttelse, og hvor der kan beregnes indkomsttab svarende til de 19

nem mange år gode erfaringer med afgræsning med vildt på ekstensive græsarealer. Således er store arealer i både Tofte skov og Høstemark skov i lille Vildmose, i årevis blevet græsset fuldt tilfredsstillende af kronvildt. Dette er arealer der ikke hjemtages tilskud på, men som sagtens opfylder kravene til afgræsning i ordningen Pleje af græs- og naturarealer. beregnede tilskudssatser på ordningen. Det er tilladt at afgræsse med fx hjortevildt, bisoner og lignende drøvtyggere, såfremt dyrene er mærkede med øremærker eller chip. Med en sådan mærkning kategoriseres dyrene som husdyr. På Æbelø har dåvildt og mufloner i mange år sikret en meget fin pleje af græs- og slettearealer. Dette er flere gange godkendt ved kontrol. Efter afvisning af vildtafgræsning i 2009, selvom der i tilsagnet alene stod "heste og drøvtyggere (intet om husdyr) blev nyt Plejegræstilsagn opgivet. Det er afgørende at de omtalte bestande af kron- og dåvildt samt mufloner ikke kan betragtes som en alm. vildtbestand, da hegn eller beliggenheden på en ø skaber en naturlig afgrænsning. Bestandstætheden er således højere end i en fritlevende bestand. Det er jo netop nødvendigt for at sikre græsningstrykket Til gengæld er netop vildtarter i nogle tilfælde bedre egnet end husdyr til naturplejeafgræsning på meget ekstensive arealer. Vi må derfor stærkt opfordre til at tillade afgræsning med vildt under tilsagn om Pleje af græs- og naturarealer. 11. Kresten K. Skrumsager 11.1 6 Prioritering Efter forslaget prioriteres får ansøgninger med arealer, der indgår i et vådområdeprojekt laveste prioritet. Bestemmelsen kan være til hinder for tilslutning til at indgå i vådområdeprojekter, idet muligheden for at få tilskud til pleje af arealerne, indgår i beslutningsgrundlaget for projekter. Arealer med vådområdeprojekter udgør arealmæssigt en meget lille del, i forhold til de øvrige arealkategorier. Den er derfor ikke velegnet som laveste kategori. En mulighed kunne være at udpege gennemførte vådområdeprojektarealer som "særligt udpegede arealer til pleje". 11.2 12 Tilskudsfodring Det er meget positivt at det nu bliver tilladt at fodre kalve op til ½ år 11.3 13, stk. 1, nr. 3 Slæt og afpudsning. Prioritering under ordningen er fastlagt i godkendt landdistriktsprogram og kan derfor ikke ændres. Der er faglig begrundelse bag ved den nuværende prioritering. Begrundelsen tager udgangspunkt i en effekttilgang, hvor de naturmæssigt bedste arealer prioriteres først. Vådområder og lavbundsprojekter har ikke nødvendigvis en høj naturværdi, bl.a. fordi der ofte er tale om omdriftsjorder, som udlægges med blivende græsdække. Det er alligevel muligt at søge til disse arealer, da naturværdien vil øges med årene, og særligt fordi effekten er sikret gennem en tinglyst aftale om at fastholde tilstanden på arealet.. Imødekommes delvist Når der tages slæt på et areal, bliver plantematerialet og dermed næringsstoffer fjernet fra arealet. Dermed 20