Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Transkript

1 Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages. Også andre forhold nemlig naturværdi kan indgå i et grønt regnskab. Det er således et redskab, der kan vise, hvor der er mulighed for miljømæssige og naturmæssige forbedringer. I foråret 2005 havde kun ca. 750 landmænd tilmeldt sig ordningen med tilskud til grønne regnskaber. Der er derfor basis for, at flere landmænd benytter sig af tilbuddet. Det kræver, at landmanden er opmærksom på muligheden og kan se fordele i at få udarbejdet et grønt regnskab. Ved LandboCenter Randers-Viborg gennemføres i perioden 1. april marts 2008 et demonstrationsprojekt om grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Det er et demonstrationsprojekt for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv. Ressource regnskab Natur- og miljømæssige forbedringer NPK-forbrug Pesticidforbrug Energiforbrug Vandforbrug Jordbrug Overblik gennem grønt regnskab og naturmonitering Driftsjusteringer NPK-produkter NPK-miljø Naturværdi Projektbeskrivelse, side 1 af 7

2 Det overordnede formål med projektet: At demonstrere grønt regnskab for forskellige bedriftstyper, så flere landmænd bliver opmærksomme på mulighederne og blive inspireret til selv at få udarbejdet et grønt regnskab. Desuden er det formålet at demonstrere, hvordan naturværdier kan inddrages i det grønne regnskab. Delmål: at demonstrere hvordan et grønt regnskab leder til forslag til miljøvenlige driftsjusteringer at demonstrere muligheder for at inddrage bedriftens naturkvalitet i et grønt regnskab at anskueliggøre muligheder for at prioritere indsatsen for miljø og natur at beskrive velegnede driftsstrategier til at gavne de botaniske kvaliteter på vedvarende græs, vandløbsbræmmer, markkanter, jorddiger m.v. at demonstrere hvordan et indikatorsystem kan vurdere potentialet for floraudvikling på kulturpåvirkede engarealer og dermed koncentrere indsatsen, hvor der er størst chance for succes. Agronom Jan Jensen er leder af projektet, der udføres i et samarbejde med konsulenter fra Natur & Landbrug og ConTerra. Projektbeskrivelse, side 2 af 7

3 Bedrifter: Der indgår seks bedrifter med forskellige driftsformer. 1. Konventionel bedrift med planteavl og kødkvæg 2. Økologisk bedrift med planteavl og kødkvæg 3. Konventionel bedrift med malkekvæg og fedekalve 4. Konventionel bedrift med slagtesvin 5. Konventionel bedrift med planteavl og kyllinger 6. Økologisk bedrift med en stor andel af vedvarende græs og afgræsning med kødkvæg Aktiviteter i projektet: Ud fra bedrifternes grønne regnskaber udarbejdes forslag til, hvordan driftshensyn kan reducere ressourceforbruget. Muligheder for miljømæssige forbedringer gennem driftsjusteringer anskueliggøres blandt andet ved hjælp af GIS (Geografisk Informations System). Her indgår en opsummering af arealbenyttelse til mark i omdrift, småbiotoper, vedvarende græs m.v. Med hensyn til naturkvaliteten tages der udgangspunkt i de specielle natur- og miljøudpegninger, der findes på bedriften og dens naboarealer. I 2005 er alle bedrifter besøgt, og det er afgrænset, hvor der skal udføres botaniske moniteringer. I løbet af sommeren 2005 er moniteringerne påbegyndt og arbejdet fortsættes i Naturkvaliteten på de seks bedrifter er af meget varierende karakter. På én af bedrifterne er der et helt enestående overdrevsareal med flere sjældne plantearter. Her er det naturligvis vigtigt at dette areal først og fremmest bevares med en passende drift. I den anden ende af skalaen er der bedrifter uden store naturværdier. Her lægges vægt på, hvor landmanden bedst kan gøre en indsats, for at driften kan forøge naturværdierne på bedriften. Projektbeskrivelse, side 3 af 7

4 Klassificering af flora I beskrivelse af naturindholdet på bedrifterne tages udgangspunkt i de vilde planter. Plantebestanden udgør grundlaget for forskellige andre naturkvaliteter, f.eks. som fødegrundlag for fugle og sommerfugle. Der er en klar sammenhæng mellem et lavt næringsstofniveau i jorden og en høj botanisk naturkvalitet. Forskellige plantearter stiller forskellige krav til de miljømæssige forhold på lokaliteten, f.eks. produktionsniveau, lys- og fugtighedsforhold, og de vokser derfor i forskellige naturtyper. Disse karakteristika ved plantearterne kan benyttes til en karakteristik af et givet areal. Der kan være en høj andel af planter, som normalt forekommer ved et lavt produktionsniveau, eller der kan være en høj andel af planter karakteristiske for et højt produktionsniveau. Eksempler er vist på fotos. Klokke ensian indikation for meget lavt næringsstofniveau. Vokser kun på arealer med relativ højt lys niveau. Stor nælde indikation for meget højt næringsstofniveau. Kan vokse på arealer med relativ lavt lys niveau. Projektbeskrivelse, side 4 af 7

5 På lysåbne arealer med vedvarende græs enge, overdrev, diger, vandløbsbræmmer kan der ud fra plantebestanden gives en karakteristik af arealerne, og det kan over nogle år vurderes om næringsstofbelastningen er blevet højere eller lavere. For at gøre det lettere for landmanden og landbrugskonsulenten at følge op på, om det går i den rigtige retning med hensyn til valgte driftsstrategi, udvælges én eller nogle få plantearter på den givne lokalitet, som de kan holde øje med. Arterne kan betegnes som: Plusarter, der er karakteristiske for lysåben vegetation, og som er svage i konkurrencen med hurtigt voksende og næringsbegunstigede arter. Minusarter, der er karakteristiske for tilgroningsarealer, og som er stærke i konkurrencen om næringsstoffer. For at udarbejde en langsigtet strategi for naturmæssige driftshensyn er det nødvendigt med grundige moniteringer første gang naturværdier inddrages. De vigtigste arealer udvælges og indsatsen prioriteres. Opfølgninger foretages med nogle års mellemrum, hvor det vurderes om situationen ændres i rigtig retning og en evt. justering af driften planlægges. Muligheder for at genoprette natur på engarealer Engarealer er ikke lige velegnede, hvis en landmand ønsker at fremme naturværdierne. Det er fordelagtigt at starte med de mest egnede arealer, hvilket vurderes ud fra, at der både skal være et passende miljø og frøkilder i nærheden for at få en god effekt. I projektet er der udvalgt nogle arealer for at vurdere de miljømæssige forhold før der planlægges en naturfremmende drift. Der er indsamlet jordprøver, som bliver analyseret. Undersøgelser på humusrige jorde har vist en sammenhæng mellem gode botaniske enge og en lav mineraliseringsrate for kvælstof samt et højt CN-forhold. På mineraljorde er P indhold i jorden under et vist niveau en forudsætning for at kunne opnå en høj botanisk diversitet. Projektbeskrivelse, side 5 af 7

6 Kulturpåvirket eng med lav botanisk naturkvalitet. Ekstensiv eng med høj botanisk naturkvalitet. En ændring i driften, hvor man går fra intensiv drift til ekstensiv drift med henblik på at fremme naturindholdet kan foregå på forskellig vis. Hvis udgangspunktet er et meget næringsrigt område, er det nødvendigt at fjerne næringsstoffer først. Herefter er det relevant at gå videre med en strategi, hvor der stiles mod at få nye plantearter til at etablere sig på arealet. Desværre er der sjældent frø i jorden af de engarter, man måtte ønske sig på arealet og andre forhold kan også have ændret sig under den intensive drift. Det skal strategien tage højde for. Projektbeskrivelse, side 6 af 7

7 Demonstrationsaktiviteter I projektet vil der blive afholdt en række arrangementer, hvor man kan høre om aktiviteterne i projektet og hvor der er lejlighed til at diskutere mulighederne i grønt regnskab og naturværdier. Disse demonstrationsaktiviteter vil blive annonceret på hjemmesiden hos LandboCenter Randers-Viborg. Desuden vil aktiviteter i projektet blive beskrevet på hjemmesiden. Projektbeskrivelse, side 7 af 7