Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Transkript

1 Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. til: 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer Med j.nr Hermed fremsender Naturbeskyttelse.dk høringssvar med bemærkninger til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016, med høringsfrist mandag den 14. december NaturErhvervstyrelsen påpeger, at der ikke er ændringer i selve bekendtgørelsen, og regler og rammer for ordningen dermed er de samme som for Alligevel skal anledningen benyttes til kort at påpege, fire konkrete muligheder for forbedringer af ordningen: Helarågræsning: Den nuværende ordning opererer ikke med helårsgræsning. Helårsgræsning er den form for naturpleje/naturgenopretning som giver de bedste resultater i forhold til naturkvalitet og biodiversitetsformål. En ekstensiv græsning spredt over hele året, minder meget om en naturlig græsning, hvor dyrene spiser op om vinteren, og er dermed mere fordrende for de sårbare og sjældne dyre- og plantearter som naturplejen skal tilgodese. Tilmed er helårsgræsning en mulighed for bedre

2 økonomi, da udgifter til tilskudsfodring og flytning af dyrene reduceres væsentligt. Muligheden for helårsgræsning, vil kunne stimulere græsning af større områder, med det samme antal dyr, men med færre udgifter, hvorfor lodsejer/dyreholders incitament for ordningen bør højnes. Under de nuværende regler skal arealet fremstå tydeligt afgræsset 15. september eller have et bestemt græsningstryk på arealet i sommermånederne. Dette udgangspunkt efterlader ikke nok føde til dyrene, hvis de skal blive på arealet vinteren over. Dermed hindre de nuværende regler direkte muligheden for helårsgræsning. Yderligere efterlader sommergræsning meget få blomster i sommermånederne, hvilket er et problem da en høj diversitet af vilde planter i blomst, ofte er forudsætningen for rigt dyreliv. Fordelen er også, at de græssende dyr ofte vil gå hårdere til træer og buske om vinteren, hvorved de lyskrævende arter sikres bedre livsvilkår. Det skal dog også understreges, at der kan være områder, hvor en fastholdelse af sommergræsning er det som tilgodeser arterne bedst, specielt i områder hvor afgræsningen er historisk, eksempelvis i marskområder. Lodsejer bør gøres opmærksom på, at ændret græsning i nogel tilfælde, kræver en biologisk vurdering af om det er hensigtsmæssigt. Undertegnede har erfaring med helårsgræsning på egne arealer, og billederne sidst i dokumentet viser eksempler på vegetationen i sommer- og vintermånederne, samt i det tidlige forår. Det skal bemærkes, at helårsgræsningen har ført til en meget høj artsdiversitet, hvor truede arter som mark- og klitpelemorsommerfugl, Isblåfugl, okkergul pletvinge m.fl. har etableret sig på arealet. Arealet var intensivt dyrket mark for 20 år siden. Naturbeskyttelse foreslår, at NaturErhvervstyrelsen tilføjer en kategori med helårsgræsning, som man så kan vælge at skulle kontrolleres efter. Ved helårsgræsning må kontrollen rykkes til de tidlige forårsmånederne. Det kunne være ultimo april/maj måned. Yderligere så bør kravet til antallet af dyrenheder reduceres væsentligt, evt. ned til 0.3 pr ha. Det bør understreges, at ordningen har til formål at sikre at der er dyr på arealet hele året. Men da det praktisk kan være en udfordring for dyreholderen at vurdere hvor mange dyr et areal kan bære, specielt i en opstartsfase, er det nødvendigt med en vis fleksibilitet. Der kan derfor være hensigtsmæssigt, at der kun er krav om dyr på arealet 10 ud af årets 12 måneder, og at antallet i perioder kan reduceres til et minimum. HNV: Naturbeskyttelse.dk mener, at HNV værktøjet er en klar forbedring, som fremmer muligheden for, at tilskudsmidler kommer områder med mange truede arter til gavn. Essensen af nærværende ordning er at sikre naturværdier, hvorfor et areals naturtilstand bør være udslagsgivende for støttemulighed. HNV er et værktøj, der er udviklet til at udpege naturværdier. Derfor er det irrelevant som ordningen er i dag, at skele til andre udpegninger. Det bør være et arealets HNV score, der er udslagsgivende for støttemuligheder, og ikke om et areal er omfattet af andre beskyttelser, eksempelvis Natura Det som betyder noget, er at sikre arters overlevelse, hvor de lever, netop fordi arternes tilstedeværelse tilkendegiver, at livsgrundlaget er til stede, og at der er mulighed for at forbedre det på selve arealet og i nærområdet ved hjælpe af genopretning og græssende dyr.

3 Det skal bemærkes, at HNV- værktøjet ikke er bedre end den registrering af flora og fauna, der har fundet sted. Hvilket vil sige, at der kan være artsrige arealer, som ikke kan opnå tilskud, fordi arterne ikke er registreret. NaturErhvervstyrelsen bør overvej muligheden for, at lodsejere som ikke har en høj nok HNV score, kan få et tilskud til at få undersøgt naturværdier på ejendommen, eller om Kommune skal kunne søge om midler til at foretage fauna- og floraundersøgelser. Naturbeskyttelse.dk vil opfordre NaturErhvervstyrelsen til, at revidere ordningen så alle arealer kan tildeles støtte efter den samme HNV- score, uanset om arealerne ligge i eller udenfor Natura Samt at sikre at alle områder har mulighed for en opdateret HNV registrering. Samgræsning af lysåben natur og skov: Der synes at være hindringer som gør at lodsejere med skov og lysåbne områder, ikke umiddelbart kan hegne arealerne sammen i forbindelse med modtagelse af støtte. Græssende dyr i både skov og lysåben arealer, er et væsentlig værktøj til forbedre livsvilkårene for arter som både har brug for skov og lysåbne arealer. Yderligere så vil store hegne områder, af skov, såvel som lysåbne våde og tørre arealer, give dyrene mulighed for at bevæge sig derhen, hvor den aktuelle vejrsituation tilgodeser dem bedst. Naturbeskyttelse.dk vil på den baggrund opfordre til, at NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen, ser på mulighederne for at fjerne barriere, som forhindre samgræsning af skov og lysåbne arealer, og forbedre muligheden for, at fredskove også kan indgå i naturpleje. Økonomi: NaturErhvervstyrelsen skal have ros for, at ordningen for pleje af græs- og naturarealer, er blevet mere attraktiv end tidligere. Det betyder også en større interesse for ordningen og for naturpleje. Naturbeskyttelse.dk er derfor ærgerlig over, at der ikke er tilstrækkelig med midler i ordningen til at honorere efterspørgslen. I 2015 blev der søgt for 60 mio. mere end der var afsat. Naturbeskyttelse.dk vil opfordre til en prioritering af denne ordning. Når Landdistriktsprogrammet skal genforhandles fra 2016, bør der afsætte flere midler til Pleje af græs- og naturarealordningen. Midlerne bør flyttes over fra søjle 1. Naturbeskyttelse.dk finder i øvrigt, at rettelserne til vejledning for ordningen Pleje af græs- og naturarealer 2016 er en forbedring, som forhåbentlig kan hjælpe flere i gang med naturpleje- og genopretningsprojekter. Venlig hilsen Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Følgende billederne viser eksempler på helårsgræssede arealer:

4 Om sommeren vil vegetationen ofte være høj og blomsterig, hvor græsningspåvirkningen fra dyrene vil fremstå pletvis. De følgende fem billeder er fra samme areal.

5 Vegetationen er lav i forårsmånederne.

6

7 Helårsgræsning gør, at dyrene åbner op i vegetation om vinteren, som de ellers springer over om sommeren hvor tilgængeligheden af føde er stor. Ofte vil sivvegetation vige, til fordel for en lavere og mere artsrig urtevegetation.