VVM screening af Kunstgræsbane på Skolevej 1D, 9574 Bælum Bælum-Solbjerg IF. Side 1 af 27
Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 5 2.2 Kumulation med andre projekter... 5 2.3 Anvendelsen af naturressourcer... 5 2.4 Affaldsproduktion... 6 2.5 Forurening og gener... 6 2.6 Risiko for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier... 9 3 Anlæggets placering... 10 3.1 Nuværende arealanvendelse... 10 3.2 Naturressourcens relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området... 11 3.3 Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:... 11 4 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning... 13 4.1 Påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer der berøres)... 13 4.2 Påvirkningens grænseoverskridende karakter... 13 4.3 Påvirkningsgrad og kompleksitet... 13 4.4 Påvirkningens sandsynlighed... 13 4.5 Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet.... 13 5 Konklusion... 14 6 Referencer... 14 Bilag 1 Oversigtskort i målestok 1:50.000... 15 Bilag 2 Oversigtskort i målestok 1:5.000... 16 Bilag 3... 17 Oversigtskort - miljøforholdene ved kunstgræsbanen... 17 Bilag 4... 18 Grundvandsgruppens udtalelse... 18 Side 2 af 27
1 Projektet Rebild Kommune har den 11. juni 2017 modtaget en ansøgning om tilladelse til etablering af en kunstgræsbane på Skolevej 1D, 9574 Bælum, matrikel nr. 1bx, Bælum By, Bælum. Anlægget er anmeldt i henhold til VVM-bekendtgørelsens 1 2 med henvisning til Bilag 2 punkt 10b. Projektet er anmeldt af Østhimmerlands Kunstgræsforening Skolevej 1D, 9574 Bælum - Bælum-Solbjerg IF). Der skal udarbejdes en VVM screening jf. VVM-bekendtgørelsens 8 stk. 1 for at afgøre hvorvidt anlægget er VVM-pligtigt og dermed kræver en VVM-redegørelse. VVM screening er opbygget efter Bilag 6 i VVM-bekendtgørelsen. Sagens dokumenter - Nedsivningsundersøgelse af den 20. april 2017 udført af NIRAS A/S - Ansøgning om projekt af den 11. juni 2017, - Undersøgelse af jorden i forbindelse med anlæggelse af kunstgræsbaner samt nedsivningsanlæg af 28. juni 2017 udført af DGE Miljø- og ingeniørfirma A/S - Løbende møder og e-mail korrespondance mellem ØK og Rebild Kommune. - Rapport Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner udarbejdet af Lynettefællesskabet I/S (november 2013), - Miljøprojekt nr. 100 (2008) Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs udarbejdet af Miljøstyrelsen, - Observationer af en vejbrønd ved Møllevangen hvor de eksisterende drænledninger er koblet til udført af Rebild Kommune, Driftsenheden i løbet af marts og april 2017, - Vandbalance for kunstgræsbaner. Modellering af fordampning, infiltration og drænflow udarbejdet af DHI, Orbicon, København, Frederiksberg, Gladsaxe, Hvidovre, Brøndby, Lyngby- Taarbæk, Gentofte og Ballerup kommuner i januar 2017, - Oplysninger fra producenten af gummigranulat (GENAN A/S) af den 5-6. juli 2017. 2 Anlæggets karakteristika Den ansøgte kunstgræsbane skal placeres på en forholdsvis nyanlagte græsbane med centerbane bag ved kampbanen (se bilag 1, 2 og 3 Oversigtskortene). Den eksisterende græsbane er delvis forkert anlagt da den er meget hullet og ujævn, samt i sommerperioden tørrer banen helt ud med mange store huller. Under bunden er der sandbund hvor græsset har rigtig dårlige levemuligheder. Den valgte placering har derimod en rigtig god undergrund for en kunstgræsbane. Det samlede areal med kunstgræs bliver på ca. 9500 m 2. Rundt om arealet sættes der et hegn på 2 meter (dog 4 meter bag målene), 6 lysmaster på 16 meter, evt. lille støttemur, og en 2-rækkers overdækket tribune. Projektet har været sendt i udbud pga. den kommunale støtte som projektet har modtaget. Klubben valgte på baggrund af de indkomne tilbud en leverandør af den samlede kunstgræsbanes løsning. Leverandøren af kunstgræstæppet og gummigranulat bliver Holmen Anlæg A/S. Det øverste 15-20 cm muldlag afgraves og bortkøres (se også afsnit nedenfor). Råjordsplan reguleres til 25 cm under færdig overflade og sand vil tilføres efter behov. Der bliver udlagt 15 cm stabilgrus uden indhold af knust materiale. Det udlagte stabilgrus skal efterfølgende harves for at sikre ensartethed og optimal afledningsevne. Der udlægges og finplaneres et 3 cm special blandet afretningslag. 1 Bekendtgørelse af lov nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Side 3 af 27
Det samlede areal med kunstgræs bliver på ca. 9500 m 2. Kunstgræstæppet anlægges med en strålængde på minimum 65 mm (typen FieldTurf XM6-65), som angivet i ansøgningsmaterialet. Som bærelag i kunstgræsset anvendes kvartssand og SBR-gummigranulat (produkt fremstillet af brugte bildæk) fra producenten GENAN A/S. Bærelaget udgør ca. 2 cm. Ved anlæggelsen af banen anvendes ca. 100 120 tons gummigranulat, hvorefter der efterfyldes med ca. 5 tons om året. Asfalt fra den eksisterende løbebane som ikke skal bevares, opbrydes og bortkøres. De dele af asfalten som forbliver, vil have en hældning mod banen på 12 mm/meter. Banen indhegnes med et nyt hegn i ca. 2 meters højde (dog 4 meter bag begge mål). I forbindelse med etablering af det nye hegn, vil gammelt trådhegn blive flyttet ud til det område hvor faskinen skal etableres, som sikkerhedsforanstaltning. Lidt af læhegnet i det nordvestlige hjørne vil blive fjernet og kørt væk. Banen afgrænses også af en betonkantsten på den nordlige og sydlige side af banen hvor det asfalterede område er. Der hvor der er asfalterede områder, trækkes hegnet helt til asfalten og der etableres træplader i bunden som skal have samme funktion som kantsten. Toppen af kantstenen og træpladerne ved hegnet skal stikke minimum 10 cm over toppen af kunstgræstæppet. I forbindelse med anlæggelsen af kunstgræsbanen skal der afgraves ca. 15-20 cm jord. Al jord køres væk fra matriklen. Jordflytning skal anmeldes til Rebild Kommune, og udføres jf. gældende regler og lovgivning på området. Til belysning af banen etableres der 6 nye lysmaster langs den nordlige og sydlige side af banen. Masterne er 16 meter høje. Langs den nordlige side af banen etableres der en overdækket tribune med to rækker. Der etableres også en port som adgang til banen for snerydningsmaskinen. Banen etableres endvidere i henhold til vejledningen Anlæg af kunstgræsbaner, fodbold udgivet af Dansk Boldspil Union (DBU) i 2012. Figur 1 - Kunstgræsbanens indretning Side 4 af 27
2.1 Anlæggets dimensioner Anlæggets samlede areal er ca. 9500 m 2. Samlet højde/dybde på anlægget estimeres til at være på ca. 50 cm. Der findes drænledninger under banen med afstand mellem drænledningerne på 10 meter. Toppen af kunstgræsbanen kommer til at ligge 25 30 cm over nuværende terræn. Banens rumfang er således på ca. 4750 m 3 plus drænkanalerne. Toppen af kantstenen og træpladerne der afgrænser banen, kommer umiddelbart til at stikke ca. 10 cm over kunstgræstæppet. Den etableres dog kun langs de sider af banen hvor der ikke findes asfalterede strækninger fra den gamle løbebane. Asfalterede strækninger (langs den nordlige og sydlige side af banen) er ca. 3,8 meter bredde. De hælder ind mod banen (ca. 12 mm/meter). Det nye hegn etableres med en højde på 2 m (dog 4 meter bag begge mål). Det gamle trådhegn flyttes og sættes rund omkring faskinen som sikkerhedsforanstaltning. Langs den nordlige side af banen etableres der en overdækket tribune med to rækker. Tribunens samlede dimensioner er som følger: højde - 2,30 meter, bredde - 1,20 meter og længde 50 meter. Tribunen vil kunne rumme ca. 96 tilskuere. Der laves en port ved den nordlige side af banen med bredde på 4 m, som skal anvendes til adgang for snerydningsmaskine. Der etableres én låge/dør til spiller- og fodgængeradgang i den sydøstlige hjørne af banen. Højden på de nye seks lysmaster er 16 m. 2.2 Kumulation med andre projekter Rebild Kommune vurderer at støjgener fra menneskelig aktivitet kan være en væsentlig forurenende faktor i forbindelse med brugen og driften af kunstgræsbanen. Det forventes at anlæggelsen af en kunstgræsbane vil bevirke at der kan spilles oftere på banen i forhold til nuværende situation og især på tidspunkter hvor der normalt ikke spilles så meget fodbold, så som i vinterperioden. Klubben har oplyst at banen typisk indtil videre har været brugt mandag til fredag fra kl. 17:00 til kl. 20:00 i perioden fra april til oktober samt til kampe i weekender. Fremover vil banen blive benyttet hele året dog primært i perioden fra februar til oktober. Spilletiden vil blive forlænget til kl. 20:30 i hverdage. Ud fra ovenstående kan ses at hovedparten af den ekstra brug ligger i vintermånederne. Dermed er der ikke nødvendigvis tale om mere støj, men snarere støj på tidspunkter hvor der ikke på nuværende tidspunkt er støj fra banen (støjgener behandles yderligere under afsnit 2.5). Den ansøgte kunstgræsbane er omgivet af landbrugsejendom mod vest og ubebygget landbrugslodder mod nord hvor Bælum Mølle ligger. Lige øst for banen ligger der en anden græsbane hvor der fortsat vil blive spillet fodbold. Sydøst for kunstgræsbanen findes klubbens hus og en græsbane mere. Sydøst for banen ligger der ældreboliger. Afstand til andre relevante institutioner, m.v. i byen er som følger: - Østhimmerlands Ungdomsskole - ca. 140 meter øst for kunstgræsbanen, - Bakkehusene Skole/SFO Bælum - ca. 180 meter sydøst for kunstgræsbanen, - Bakkehusene Bondegårdsbørnehaven Bælum ca. 520 meter sydsydøst for kunstgræsbanen, Det må forventes at arealer hvor skolerne, SFO og børnehaven ligger, anvendes på tidspunkter hvor der er mindre aktivitet på fodboldklubbens bane. Derfor vurderes der ikke at være nogen kumulative støjgener i den sammenhæng. De resterende arealer omkring fodboldklubben anvendes hovedsageligt til boliger og andre bymæssige funktioner. Rebild Kommune vurderer samlet, at det ansøgte ikke medfører kumulation med andre projekter. 2.3 Anvendelsen af naturressourcer Da den nye kunstgræsbane etableres over den eksisterende græsbane, vil der være et minimeret behov for anvendelse af råstoffer i forbindelse med anlæggelsen af kunstgræsbanen. Råjordsplan reguleres til Side 5 af 27
25 cm under færdig overflade og der tilføres sand efter behov. Der udlægges ca. 15 cm stabilgrus uden indhold af knust materiale. Rebild Kommune vurderer dog at det er så små mængder at punktet ikke giver anledning til væsentlig indvirkning på miljøet. 2.4 Affaldsproduktion Der vil i anlægsfasen blive genereret mindre mængder affald som hovedsageligt vil være emballage fra forskellige materialer. Der genereres ligeledes mindre mængde affald i form af emballage i driftsfasen hvor der løbende skal fyldes gummigranulat i banen. Rebild Kommune vurderer at bortskaffelse og håndtering af det producerede affald kan ske indenfor rammerne af de eksisterende godkendte affaldsordninger i Rebild Kommune. Kunstgræstæppet og laget med gummigranulat skal udskiftes ca. hvert 10. år. I den forbindelse genereres der en større mængde affald som med stor sandsynlighed skal defineres som farligt affald. Fodboldklubben påtænker at anvende et firma som vil sørge for at fjerne kunstgræstæppet og genbruge så meget af det som muligt. Rebild Kommune vurderer at der eksisterer godkendte modtageranlæg der kan håndtere eventuelle restprodukter fra denne udskiftning, hvorfor det vurderes at denne affaldsproduktion ikke udgør et problem. Der skal i forbindelse med anlæggelsen af banen afgraves ca. 20 cm jord (ca. 2160 m 3 ). 2.5 Forurening og gener Rebild Kommune vurderer at driften af kunstgræsbanen kan medføre støjgener fra menneskelig aktivitet, gener fra lysmasterne, lugtgener, samt udfældning af forurenende stoffer. Støjgener Under afsnit 2.2 er det beskrevet at antal af driftstimer stiger for kunstgræsbanen, men at de fleste ekstra driftstimer ligger i vinterperioden hvor der på nuværende tidspunkt ikke spilles så ofte. Nærmeste naboer er boliger på Møllevangen syd for boldbanerne ca. 15 meter fra kunstgræsbanen. Fodboldklubbens baner og boligområdet er adskilt af beplantningsbæltet. Rebild Kommune vurderer at den øgede anvendelse af arealerne ikke bør give anledning til forøget støjgener for naboerne. Hovedparten af året vil der være tale om mere eller mindre den samme drift af banen, mens der i vintermånederne vil kunne opleves en lignende støj på tidspunkter hvor der på nuværende tidspunkt ikke spilles fodbold. Hertil må det antages at de fleste beboere i vintermånederne befinder sig inden døre og dermed ikke udsættes for støjen på samme måde som i sommermånederne hvor der må forventes en vis form for udendørsaktivitet i haverne. Med i denne vurdering er også at fodboldklubben har beskrevet at der stadig spilles fodbold på den eksisterende græsbane om vinteren i det omfang det er muligt, hvorfor der i den nuværende situation kan opleves støj fra boldbanerne om vinteren. Ydermere beskriver fodboldklubben at de har et fint forhold til naboerne, og at der endnu ikke har været klager over støj. Gener fra lysmaster I forbindelse med anlæg af den nye kunstgræsbane skal der etableres lysmaster. Der skal være i alt 6 lysmaster 3 langs den nordlige side af banen og 3 langs den sydlige side af banen. Alle masterne er 16 meter i højden. Rebild Kommune vurderer at den øgede anvendelse af arealerne ikke bør give anledning til store gener fra lysmasterne for naboerne omkring fodboldbanen (i princippet findes der kun naboer syd for banen boliger ved Møllevangen). Belysning af banen skal primært bruges i perioden fra februar til april samt oktober i hverdage fra kl. 17:00 til kl. 20:30. De tre lysmaster som befinder sig tættest på boligerne (ved den sydlige del af banen), er vendt mod banen, dvs. de lyser væk fra boligerne, og derfor vurderes det at de ikke bør skabe gener hos naboboliger. De tre lysmaster der vil befinde sig ved den nordlige del af banen lyser mod boliger og de kan muligvis give gener. Der findes dog et levende hegn langs den sydlige del af matriklen hvor banen skal etableres, som bør begrænse eventuelle gener fra lysmasterne. Side 6 af 27
Lugtgener Kunstgræsbaner kan potentielt afgive lugte i tørre perioder som kan være til gene for spillere på banen og naboer til banen. Lugtgenerne kan afhjælpes ved at vande banen. Rebild Kommune vurderer derfor at potentielle lugte fra banen kan afhjælpes forholdsvis let med et simpelt hjælpemiddel hvorfor etableringen af banen ikke bør give anledning til lugtgener. Udfældning af forurenende stoffer Overfladevand der siver igennem en kunstgræsbane, kan potentielt indeholde en række forskellige miljøfremmende stoffer. Der er udarbejdet to større danske rapporter om udvaskning af stoffer fra kunstgræsbaner. Miljøstyrelsen udgav i 2008 rapporten Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs, og Lynettefællesskabet I/S udgav i 2013 rapporten Miljø- og Sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner. Miljøstyrelsens rapport bemærker bl.a. at udvaskningsforsøg har vist at der kan være problemer med udvaskningen af zink, salte, phthalater og phenoler. I rapporten fra Lynettefælleskabet er det ligeledes vurderet at der ved nedsivning og udledning af drænvand kan være problemer med en række metaller, DEHP (blødgører), klorid og phenoler. Udvaskningen afhænger meget af materialevalg, men tests med samme materialer har også vist større variationer i udvaskningerne. Der mangler dog erfaringer med udvaskning over en længere årrække. Det anbefales derfor i rapporten at kommunerne fortsat forlanger og indsamler analysedata for drænvand fra kunstgræsbaner. Rebild Kommune har fra Københavns Kommune fået analyseresultater fra 4 kunstgræsbaner der blev anlagt i Københavns Kommune. De 4 baner benævnes i det fremsendte materiale som kunstgræsbanen ved Tingberg, Kløvermarken, Sundby eller Ryparken. Banerne er etableret med gummigranulat fra GENAN A/S som også skal levere granulatet til klubben i Bælum. Dog er banerne Kløvermarken og Sundby etableret med et lag aktiv kul på 250 g/m 2 under kunstgræstæppet og granulat. Endvidere har ansøgeren sammen med ansøgning sendt en analyserapport fra kunstgræsbane i Brabrand der er opbygget af nogenlunde samme komponenter som den ansøgte bane skal opbygges af. I nedenstående tabeller er der gengivet analyseresultaterne fra banerne. Resultaterne er sammenlignet med Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for grundvand. Overskridelser er markeret med gul. Parameter (µg/l) Tingberg Kløvermarken Sundby Grundvandskvalitetskriterier 9.01.15 2.06.15 9.01.15 2.06.15 9.01.15 2.06.15 (µg/l) Bly 0,39 2,6 0,21 1,2 1,9 18 1 Cadmium 0,15 0,094 0,072 0,063 0,16 0,3 0,5 Chrom 0,74 1,6 0,87 4,1 1,0 2,7 25 Kobber 2,5-2,1 5,3 3,4 12 100 Nikkel 1,1 4,8 0,43 1,1 0,91 1,9 10 Zink 5,8 9,4 2,2 6,3 6,1 26 100 Phenol, total 0,18 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 <0,05 0,5 Kulbrinter 34 <10 <10 29 8,6 43 9 DEHP - - - - - 1 Tabel 1 - Analyseresultater fra Tingberg, Kløvermarken og Sundby kunstgræsbaner Side 7 af 27
Parameter (µg/l) Ryparken 1.10.14 26.10.14 2.06.15 16.12.15 Grundvandskvalitetskriterier (µg/l) Bly 0,74 0,47 0,38 6,3 1 Cadmium 0,109 0,12 0,033 0,55 0,5 Chrom 5,2 1,0 0,20 2,0 25 Kobber 6,6 5,7 1,8 3,8 100 Nikkel 1,5 2,0 0,77 1,5 10 Zink 12 17 24 31 100 Phenol, total <0,05 0,19 <0,05 <0,05 0,5 Kulbrinter <10 <10 55 <10 9 DEHP - <0,004 - - 1 Tabel 2 - - Analyseresultater fra Ryparken kunstgræsbaner Parameter Brabrand 27.02.2017 Brabrand 11.05.2017 Grundvandskvalitetskriterier (µg/l) Suspenderede stoffer, mg/l 1,0 1,1 - Klorid 36 34 - COD, mg/l 7,9 25 - Bly, µg/l <0,025 0,029 1 Zink, µg/l 0,56 2,8 100 DEHP, µg/l <0,1 <0,1 1 Octylphenol, µg/l 0,1 <0,1 20 Nonylphenoler, µg/l Temperatur, C 0,35 0,26-10,7 - ph, - - 9,7 - Tabel 3 - - Analyseresultater fra Brabrand kunstgræsbane som er samme type bane som den ansøgte kunstgræsbane i Bælum Som det fremgår af analyserne fra de 4 baner er der registreret overskridelser af bly og kulbrinter på alle fire baner, og cadmium på Ryparken banen. Fundet af kulbrinter på Tingberg banen menes at skyldes et uheld med diesel under anlægsfasen. I tilfælde af banen i Brabrand er der ikke registreret nogen overskridelser i forhold til parametre der er blevet stillet vilkår om. Side 8 af 27
På baggrund af det fremsendte materiale og de to danske studier, kan det ikke udelukkes at der kan ske en vis form for udvaskning af stoffer fra kunstgræsbanen. Der er dog stor usikkerhed om hvor stor udvaskningen kan være da der mangler studier med monitering af udvaskningen over en længere årrække. Da kunstgræsbanen vil blive anlagt i et område med drikkevandsinteresser, og det sydøstlige hjørne af kunstgræsbanen ligger ind i Smidie Vandværks indvindingsopland og indvindingsboring er placeret nordnordøst for banen i en afstand på ca. 3,5 km, vil Rebild Kommune i en nedsivningstilladelse forlange analyser af overfladevandet fra kunstgræsbanen, jf. anbefalingen fra Lynettefælleskabets rapport for på den måde at følge om der sker en udvaskning af de omtalte stoffer. På den måde vil ejer og Rebild Kommune få et kendskab til den konkrete bane og vil kunne agere på analyseresultater fra banen hvis der skulle vise sig at være problemer. Rebild Kommune stiller også i nedsivningstilladelsen skrappe krav til producenten af de materialer som skal anvendes i forbindelse med etableringen og den fremtidige drift af banen hvilket ved overholdelse af vilkårene vil minimere indholdet af uønskede stoffer i materialerne og derved vil minimere koncentrationer af disse stoffer i miljøet ved eventuel udvaskning fra granulatet og græstæppe. En nedsivningstilladelse kan altid tilbagekaldes af hensyn til farer for forurening af miljø, jf. Miljøbeskyttelseslovens 20. Derfor vurderer Rebild Kommune at en eventuel udvaskning af stoffer fra kunstgræsbanen sker under forholdsvis kontrollerede forhold og bør derfor ikke give anledning til problemer da der kan ageres før en forurening opstår. 2.6 Risiko for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier Der er ikke tale om et anlæg omfattet af risikobekendtgørelsen 2. Rebild Kommune vurderer at der i forbindelse med kunstgræsbanens etablering og drift ikke er risiko for uheld med væsentlig påvirkning af miljøet. 2 Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Side 9 af 27
3 Anlæggets placering Den nye kunstgræsbane skal placeres på den forholdsvis ny anlagte græsbane med centerbanen bag ved kampbanen. For placering se gerne bilag 1 og bilag 2 med oversigtskort henholdsvis i målestok 1:5000 og 1:50000, samt nedenstående figur. Figur 2 - Banens påtænkte placering 3.1 Nuværende arealanvendelse Bælum-Solbjerg IF s anlæg er omfattet af rammeområde 02.O210 Offentligt område i Rebild Kommuneplan 2013-2025. Arealet for placeringen af kunstgræsbanen anvendes i dag som fodboldbane med græs som underlag. Derved ændres arealanvendelsen ikke i forhold til den nuværende situation. Etableringen af en kunstgræsbane kræver ikke udarbejdelse af en lokalplan eller et kommuneplantillæg. Da lysmasterne der skal etableres i området i forbindelse med projekter, er 16 meter i højden, kræver projektet dog dispensation fra lokalplanens bestemmelser. Den nugældende lokalplan tillader maksimal anlægshøjde på 11 meter. Rebild Kommune, Plan, Byg og Vej er ved at udarbejde dispensation til lokalplanens bestemmelserne. Denne dispensation er ikke omfattet af denne screening. Rebild Kommune, Center Natur og Miljø vurderer på den baggrund at der ikke vil opstå konflikter mellem det anmeldte projekt og den nuværende arealanvendelse på ejendommen og på naboarealerne. Side 10 af 27
3.2 Naturressourcens relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området Boldbanerne er placeret i Bælum byzone i et udpeget offentligt område. Anlæggelsen af en kunstgræsbane vil ikke påvirke udnyttelsen af områdets offentlige værdi. Der er ca. 920-950 m til nærmeste råstofgrav beliggende nordøst for Bælum. Kunstgræsbanen vil blive anlagt i et område med drikkevandsinteresser, og det sydøstlige hjørne af kunstgræsbanen ligger inden for Smidie Vandværks indvindingsopland. Smidie Vandværks indvindingsboring ligger nordnordøst for banen i en afstand på ca. 3,5 km (se for indvindingsoplandets grænse bilag 3 miljøforholdene ved kunstgræsbanen). I 2013 foretog Naturstyrelsen en beregning af Smidie Vandværks indvindingsopland. Beregningen blev udført på baggrund af en indvindingstilladelse på 4.000 m 3. Der blev efterfølgende lagt en buffer på op til 100 meter omkring det beregnede indvindingsopland (se bilag 4 - grundvandsgruppens udtalelse). Det grundvandsdannende opland ligger syd for det areal, hvor kunstgræsbanen ønskes etableret. Smidie Vandværk har de seneste 5 år knapt indvundet 2.000 m 3. Da banen etableres i en stor afstand fra vandværket og det kun er et mindre areal af banen der findes indenfor oplandet, og modellen som blev brugt til at udpege oplandet indeholder flere usikkerhedsfaktorer, samt at det forventes, at udvaskningen fra banen, vil være i stil med udvaskningen fra banen ved Aarhus vurderer Rebild Kommune at etablering af kunstgræsbanen og nedsivning af overfladevand fra kunstgræsbanen ikke vil udgøre en risiko for vandværket (se også bilag 4 grundvandsgruppens udtalelse). Det vurderes derfor at det anmeldte projekt ikke vil forhindre udnyttelse af områdets naturressourcer. 3.3 Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: a) Vådområder Kunstgræsbanen etableres ca. 340 meter fra Bælum Bæk. Boldbanerne drænes i dag af et eksisterende drænsystem der er tilsluttet forsyningsselskabets regnvandsledning som har udløb til Bælum Bæk (udløb nr. CABUC13). Efter kunstgræsbanens etablering vil overfladevand fra banen blive opsamlet i drænledninger og efterfølgende vil det blive ledt til nedsivning i en faskine. Det vand der ikke blive opfanget i drænledningerne vil nedsive direkte under kunstgræsbanen. Det betyder at drænledninger frakobles kloaksystemet, og derved vil der ikke være nogen udledning af overfladevand fra kunstgræsbanen til vandløbet. b) Kystområder Punktet er ikke relevant. c) Bjerg- og skovområder Kunstgræsbanen etableres syd for fredskov i afstand på ca. 30 meter som er også en del af et 3 beskyttet område (se også punkt f i samme afsnit samt bilag 3 - miljøforholdene ved kunstgræsbanen), men Rebild Kommune vurderer at den nye kunstgræsbane ikke vil have nogen betydning for skoven. Lige nord for banen er der en stejl skrænt på ca. 4 meter til det sted hvor en gangsti ligger. Derfra stiger terrænet endnu højere hvilket gør at banen liger i en lavning i forhold til fredskoven. Endvidere viser erfaringer at vinden i området blæser mest i den øst-vestlige retning hvilket vil minimere mængden af gummigranulat der vil kunne blæses op ad skrænten. På denne baggrund vurderer kommunen at gummigranulatet ikke vil sprede ud i naturen i en betydelig grad for fredskoven. Endvidere ligger området hvor kunstgræsbanen skal etableres udenfor skovbyggelinjen. d) Reservater og naturparker Kunstgræsbanen etableres ikke i et reservat eller en naturpark. Der er heller ikke planer om etablering af sådanne i området. Side 11 af 27
e) Vadehavsområdet Punktet er ikke relevant. f) Områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Kunstgræsbanen placeres ca. 15 meter fra et 3 beskyttet overdrev, ca. 115 meter fra en 3 beskyttet hede og ca. 340 meter fra 3 beskyttet eng. Desuden etableres banen i afstand på ca. 350 meter fra Bælum Bæk der er et 3 beskyttet vandløb. På baggrund af karakteren af projektet og afstanden vurderes projektet ikke at medføre tilstandsændringer på de 3 beskyttede naturarealer i området, og derved kræver projektet ikke sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven. Se også punkt c i samme afsnit. De nærmeste fredede områder er som følger: - Sti Aalborg-Hadsund i afstand på cirka 430 meter - Bælum Kirke i afstand på cirka 460 meter - Solbjerg Kirke i afstand på cirka 3,00 kilometer - Lille Vildmose i afstand på cirka 3,20 kilometer fra den nye bane. Med karakteren af projektet samt afstand og beliggenhed udenfor fredningerne vurderer Rebild Kommune at det ansøgte ikke vil medføre påvirkninger af de fredede områder. Kunstgræsbanen placeres ca. 3,20 km fra nærmeste Natura 2000-område, EU-habitatområde nr. 17 (Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov), og Natura 2000-område, EU fuglebeskyttelsesområde nr. 7 (Lille Vildmose). Rebild Kommune vurderer på baggrund af afstanden at det ansøgte ikke vil medføre påvirkning af arter og naturtyper der er udpegningsgrundlag for habitatbeskyttelsesområdet. Det ansøgte forudsætter således ikke en dispensation fra fredningsbestemmelser eller naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper. Anlæggelsen og funktionen af kunstgræsbanen vurderes heller ikke at give anledning til en særskilt konsekvensvurdering i henhold til fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet. Etablering af kunstgræsbanen vurderes ikke at ske på areal der rummer eller har særligt potentiale som levested for dyrearter der er særligt beskyttelseskrævende efter bestemmelserne i habitatdirektivets3 bilag IV og naturbeskyttelseslovens4 29a. g) Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Rebild Kommune vurderer at det ansøgte projekt ikke vil påvirke områder hvor der er fastsatte miljøkvalitetsnormer som er overskredet. h) Tætbefolkede områder Kunstgræsbanen anlægges i byzonen i Bælum by. Området er i tidligere Skørping Kommune udlagt som område til offentlige formål og har i flere årtier fungeret som fodboldbaner for Bælum- Solbjerg IF. Dermed vurderer Rebild Kommune at det planlagte projekt ikke vil påvirke miljøet negativt i forhold til den forventede anvendelse af området. i) Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt Kunstgræsbanen vil ikke blive placeret i et område der er udpeget som særligt værdifuldt landskab. Kunstgræsbanen etableres i afstand på ca. 430-520 meter fra fredede fortidsminder (Rundhøj, Oldtid). Arealet hvor kunstgræsbanen placeres vurderes ikke at rumme andre betydende biologiske, historiske, kulturelle, arkæologiske, æstetiske eller geologiske interesser. Samlet vurderer Rebild Kommune, at det ansøgte ikke vil få væsentlig indvirkning på landskabet i området. 3 Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer 4 Bekendtgørelse af lov nr. 121 af 26. januar 2017 om naturbeskyttelse Side 12 af 27
4 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 4.1 Påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer der berøres) Rebild Kommune vurderer at de nærmeste naboejendomme (især boligerne ved Møllevangen beliggende i umiddelbar nærhed af kunstgræsbanen) i mindre grad vil blive påvirket af støj og lys fra driften af banen, men påvirkningen vurderes at være i en sådan grad at den ikke er væsentlig i denne sammenhæng. 4.2 Påvirkningens grænseoverskridende karakter Kunstgræsbanens påvirkning af omgivelserne vil ikke have grænseoverskridende karakter hverken i forhold til kommune- eller landegrænser. Punktet vurderes derfor at være irrelevant i denne sammenhæng. 4.3 Påvirkningsgrad og kompleksitet Undersøgelserne fra lignende kunstgræsbaner i Danmark viser at de umiddelbart overholder fastsatte drikkevandskvalitetskriterier i forhold til udvaskning af stoffer fra banen. Rapporter har dog dokumenteret at der potentielt kan ske en udvaskning af en række stoffer fra kunstgræsbaner, men at der på nuværende tidspunkt ikke er et entydigt svar. Derfor anbefales det at myndighederne fortsat sørger for at der sker en monitering af overfladevand fra kunstgræsbaner. Rebild Kommune stiller derfor en række vilkår i spildevandstilladelsen til vandanalyser for at kontrollere hvilke stoffer der bliver udvasket fra banen, og for at beskytte grundvandet og jorden. Rebild Kommune vurderer derfor på denne baggrund at påvirkningen af omgivelserne ikke umiddelbart er komplekse og dermed ikke påvirker miljøet væsentligt. 4.4 Påvirkningens sandsynlighed De i anmeldelsen angivne påvirkninger i form af bl.a. støj og lys vurderes at være sandsynlige, men idet påvirkningen generelt vurderes at være på samme tidspunkter og niveau som nu eller på andre tidspunkter men på samme niveau, vurderer Rebild Kommune at det ikke giver anledning til VVM-pligt. I forbindelse med udvaskningen af stoffer vurderes det at være sandsynligt at der kan udvaskes stoffer så som zink og andre metaller, phthalater (plastblødgørere) og phenoler. Undersøgelser har imidlertid vist at drænvand fra lignende baner overholder drikkevandskvalitetskriterierne, men Rebild Kommune vil fremadrettet bede om analyser af drænvand således at usikkerheden omkring udvaskning af stoffer kan mindskes. Rebild Kommune vil ligeledes kræve en detaljeret dokumentation for de materialer der skal anvendes i forbindelse med anlæggelse og drift af banen for at kontrollere indholdet af miljøfremmede stoffer i disse materialer. Der stilles også krav til producenterne af de forskellige materialer bl.a. om at de skal være ISO certificerede. Derved bliver risikoen for eventuel forurening minimeret. Rebild Kommune vurderer på baggrund af den viden der er på nuværende tidspunkt, at det ikke giver anledning til VVMpligt. 4.5 Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. Rebild Kommune vurderer at miljøpåvirkningerne vil være varige indenfor kunstgræsbanens levetid. Det vurderes dog også at påvirkningen er reversibel idet miljøpåvirkningen næppe vil være til stede hvis kunstgræsbanen fjernes og der ophøres med at blive spillet fodbold på arealerne. På grund af mangel på studier af kunstgræsbaners eventuelle udvaskning af stoffer over tid kan det ikke udelukkes at der kan forekomme forurening af jorden under banen. Skulle dette være tilfældet kan en eventuel jordforurening bortgraves, og området kan reetableres til den tilstand det var i før anlæggelsen af kunstgræsbanen. Side 13 af 27
5 Konklusion Rebild Kommune vurderer på baggrund af det foreliggende materiale og den foretagne screening at det ansøgte ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og afgør derfor at den ansøgte anlæggelse af kunstgræsbanen ikke medfører VVM-pligt. 6 Referencer 1. Bekendtgørelse af lov nr. 448 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) af af 10. maj 2017. Miljøministeriet. 2. Vejledning fra Dansk Boldspil Union (DBU) - Anlæg af kunstgræsbaner, fodbold (2012). 3. Bekendtgørelse nr. 372 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer af 24. april 2016. Miljøministeriet. 4. Rådets direktiv 92/43 EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter af 21. maj 1992. 5. Bekendtgørelse nr. 121 af lov om naturbeskyttelse af 26. januar 2016. Miljøministeriet. Side 14 af 27
Bilag 1 Oversigtskort i målestok 1:50.000 Den røde afgrænsning viser matriklen hvor kunstgræsbanen skal etableres. Den sorte linje er kommunegrænsen. Side 15 af 27
Bilag 2 Oversigtskort i målestok 1:5.000 Den røde prik viser hvor kunstgræsbanen skal etableres. Side 16 af 27
Bilag 3 Oversigtskort - miljøforholdene ved kunstgræsbanen Side 17 af 27
Bilag 4 Grundvandsgruppens udtalelse Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelser i forhold til Østhimmerlands Kunstgræsforenings ansøgning om etablering af en kunstgræsbane. Kunstgræsbanen skal bestå af FieldTurf XM6, eller noget der er mere miljøvenligt, med et ilagt bærelag bestående af kvartssand og SBR-granulat fra GENAN A/S eller noget der er mere miljøvenligt. SBR-granulatet fra GENAN A/S viser i de udvaskningstest, der løbende er foretaget i uge 7 til 10 i 2017, at der ikke udvaskes zink over grundvandskvalitetskriteriet. Derudover er der fremsendt drænprøver fra en kunstgræsbane ved Århus, der er opbygget af nogenlunde samme komponenter som banen ved Bælum skal opbygges af. Disse drænprøver viser, at koncentrationen af de stoffer, der er analyseret for, ikke overskrider kvalitetskravene til drikkevand. Beskrivelse af geologien i området I de fire nye boringer, der er boret på det areal, der søges anvendt til en kunstgræsbane, er der primært observeret sand. Boringernes placering fremgår af figur 2. I boring 1 er der beskrevet muld fra ca. 0-0,35 m.u.t. og sand, fugtigt fra ca. 0,35-1,60 m.u.t., ler fra ca. 1,60-2,90 m.u.t. og sand, vådt fra 2,90 4,0 m.u.t. (bunden af boringen). Vandstanden i boringen er pejlet til ca. 2,82 m.u.t. den 10/3 2017 og 2,55 m.u.t. den 30/3 2017. I boring 2 er der beskrevet muld fra ca. 0-0,20 m.u.t. og sand fra ca. 0,20 5,0 m.u.t. (bunden af boringen). Boringen er tør. I boring 3 er der beskrevet muld fra ca. 0-0,20 m.u.t., sand fra ca. 0,20 1,50 m.u.t., ler, siltet, lidt fugtigt, fra 1,50 2,70 og sand fra 2,70 4,0 m.u.t. og sand, vådt fra 4,0 5,0 m.u.t. (bunden af boringen). Vandstanden i boringen er pejlet til ca. 3,78 m.u.t. den 10/3 2017 og til ca. 3,7 m.u.t. den 30/3 2017. I boring 4 er der beskrevet muld fra ca. 0-0,20 m.u.t., sand fra ca. 0,20 2,20 m.u.t., muld fra ca. 2,2, - 2,90 m.u.t., sand fra ca. 2,90 3,80 og ler, siltet fra ca. 3,80 5,0 m.u.t. (bunden af boringen). Boringen er tør. På baggrund af ovenstående tyder det ikke på, at der er et gennemgående lerholdigt lag under arealet hvor kunstgræsbanen tænkes etableret. Boring 42.209 er beskrevet indeholdende sand fra 0 til 54 m.u.t. Boring 42.476 er beskrevet indeholdende skrivekridt fra 0,5 til 34 m.u.t. Boring 42.34 er beskrevet indeholdende brønd fra 0-3 m.u.t., smeltevandssand fra 3-6 m.u.t. smeltevandsgrus fra 6-10 m.u.t. smeltevandssand fra 10-18 m.u.t. og skrivekridt fra 18-36 m.u.t. Boring 42.20 er beskrevet indeholdende grus/sand/grus fra 0 4,5 m.u.t. og kalk, kridt, kalksten fra 4,5-5 m.u.t., ler sand grus fra 5 29 m.u.t., ler fra 29-48 m.u.t. og sand fra 48 52 m.u.t. Boring 42.54 er beskrevet indeholdende moræneler fra 0-17 m.u.t. og skrivekridt fra 17 44 m.u.t. For placering af boringerne se figur 1. Side 18 af 27
Beskrivelserne fra disse boringer tyder heller ikke på, at der er sammenhængende lerlag i området, der adskiller magasinerne. Det må derfor formodes, at der kan forekomme vinduer i aflejringerne, hvor magasinerne har hydraulisk kontakt. Dette kan betyde, at evt. forurenende stoffer kan finde vej ned til de primære magasiner vandværkerne indvinder fra, men også at det må formodes, at der vil ske en fortynding. Figur 1: Oversigtskort over placeringerne af boringerne 1 til 4 på banearealet. Figur 2: Boringer i området. Side 19 af 27
Arealet er beliggende i område med drikkevandsinteresse, delvist indenfor Smidie Vandværks indvindingsopland, som delvist er udpeget som nitratfølsomt. Arealet ligger ikke i område med særlige drikkevandsinteresser. Tværsnits profilet igennem Smide Vandværks indvindingsopland viser også, at der er flere magasiner i området (se figur 3). Det kan ud fra tværsnitsprofilet heller ikke afvises, at der er hydraulisk kontakt mellem magasinerne i området, fordi der ikke findes et gennemgående lag, der adskiller de enkelte magasiner. Figur 3: Tværsnitsprofil igennem Smidie Vandværks indvindingsopland. Smidie vandværks indvindingsboring har DGU nr. 42.40. I 2013 foretog Naturstyrelsen en beregning af Smidie Vandværks indvindingsopland 1. Beregningen blev udført på baggrund af en indvindingstilladelse på 4.000 m 3. Der blev efterfølgende lagt en buffer på op til 100 meter omkring det beregnede indvindingsopland (se figur 4). Det grundvandsdannende opland ligger syd for det areal, hvor kunstgræsbanen ønskes etableret. I Tillæg til Redegørelse for Kongerslev 2 udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelse i 2014, står: Afgrænsningen af de dele af oplandet, der er beliggende længst væk fra kildepladsen er forholdsvis usikker, da indvindingsoplandet er meget smalt og således meget afhængigt af potentialeforholdene. Afstanden imellem den ansøgte placering af kunstgræsbanen og Smidie Vandværksboring er ca. 3,5 km. Vi vurderer derfor, at vi er ude i den del af indvindingsoplandet, der er forholdsvist usikkeret bestemt, og at det er usikkert om indvindingsoplandet reelt har forløb ind under den østlige del af banen. Smidie Vandværk har de seneste 5 år knapt indvundet 2.000 m 3. 1) http://jupiter.geus.dk/rapportdb/grundvandsrapport.seam?grundvandsrapportrapportid=89889 Hydrologisk model Mariagerfjord ENDELIG.pdf 2) http://jupiter.geus.dk/rapportdb/grundvandsrapport.seam?grundvandsrapportrapportid=90070 Tillæg til Redegørelse for Kongerslev Side 20 af 27
Figur 4: Data omhandlende Smidie Vandværks indvindingsopland. Del af Bilag_hydrologisk_model_mariager_1.pdf Hentet fra http://jupiter.geus.dk/rapportdb/grundvandsrapport.seam?grundvandsrapportrapportid=89889 Side 21 af 27
Der er ca. 1 km til de nærmeste enkeltindvindere (se figur 5). Flere af enkeltindividerne i området har problemer med nitrat, hvilket tyder på, at magasinet de indvinder fra, påvirkes af aktiviteter på overfladen. Strømningsretningen i magasinerne er for de magasiner, vi har kendskab til enten ca. fra SV mod NØ eller fra ca. SØ mod NV (se figur 6). Af mulighedskortet fremgår det, at selve banearealet primært er måske egnet (angivet med gul farve) til nedsivning pga. af lertykkelsen inden for de øverste ca. 30 meter kun forventes at være et sted mellem 5 15 meter samt jordarten indenfor de øverste par metre. Den østlige del af banen er ikke egnet (angivet med rød farve) som følge af nitratfølsomt indvindingsopland, og måske egnet som følge af indvindingsoplandet (se figur 7 til 12). Figur 5: Afstande til de nærmeste enkeltindividerne. Enkeltindividerne er angivet med en sort stjerne. Side 22 af 27
Figur 6: Strømningsretningen i området. Figur 7: Kort over egnethed i forhold til nedsivning. Rød = ikke egnet, gul = måske egnet og Grøn = egnet. Det fremgår, at en lille del af området er uegnet til nedsivning (ved at sammenholde denne figur med figur 8 ses det, at det er pga. det nitratfølsomme indvindingsområde). Side 23 af 27
Figur 8: Det fremgår at størstedelen af banearealet er måske egnet som følge af at lertykkelsen inden for de øverst ca. 30 meter kun er mellem 5 15 meter samt jordarten indenfor de øverste par meter, en mindre del som følge af et vandværks indvindingsopland (dette ses ved at sammenholde denne figur med figur 9, 10, 11 og 12). Rød = ikke egnet, gul = måske egnet og Grøn = egnet. Figur 9: Rød = ikke egnet, gul = måske egnet og Grøn = egnet. Side 24 af 27
F igfigur 10: Rød = ikke egnet, gul = måske egnet og Grøn = egnet. Figur 11: Rød = ikke egnet, gul = måske egnet og Grøn = egnet. Side 25 af 27
Figur 12: Rød = ikke egnet, gul = måske egnet og Grøn = egnet. Grunden til at området er vurderet værende måske egnet som følge af lertykkelsen, er fordi lertykkelsen i området på baggrund af de øverste 30 meter beskrevet i boringer, er vurderet til at være mellem 5 til 15 meter. Det betyder, at der kun er lidt ler til at beskytte grundvandsmagasinerne. Ifølge kortet på http://www.klimatilpasning.dk/vaerktoejer/grundvand/grundvandskort.aspx er der ca. 1 meter til det nuværende grundvandsspejl. Det fremgår endvidere, at der kan forventes en stigning på 0 1 meter jf. median klima modellen for 2021 2050 (se figur 13). Figur 13: Grundvandskort fra klimatilpasning.dk. Det fremgår, at det forventes at dybden til det nuværende grundvandsspejl ca. er 1 meter og at det måske kan stige med op til 2 meter frem til år 2050. Side 26 af 27
Der er i forbindelse med dialogen om etableringen af banen fremsendt analyseresultater fra en bane ved Aarhus, der minder om denne i opbygning. Det fremgår af analyserapporten, at ingen af de analyserede parametre overskrider grundvandskvalitetskriterierne. Der er også kunstgræsbaner på Sjælland hvorfra der er analyseresultater. Det fremgår, at der er analyseret for bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel, zink, Phenoler og kulbrinter. Ved en af banerne er der også analyseret for DEHP. Der er bl.a. konstateret overskridelser af bly fra en af banerne. I analyseresultaterne fra en anden af de fire bane er der påvist et indhold af kulbrinter over kvalitetskravet. Dette er dog vurderet til at kunne hidrøre fra et spild af diesel i forbindelse med anlæggelsen. Vi vurdere, at hvis der bliver udvasket tungmetaller fra banen i Bælum i lignende koncentrationer, vil de ikke forurene grundvandet, da vi forventer, at de vil binde sig til sedimenterne umiddelbart under banen og i regnvandsbedet. Vi har endvidere fået oplyst af GENAN, at PAH er hydrofob og derfor ikke udvaskes fra gummigranulatet. I forhold til driften af banen gøres opmærksom på, at der af hensyn til miljøet, herunder bl.a. grundvandet ikke bør anvendes sprøjtegifte, ukrudtsmidler eller pesticider på kunstgræsbanen. Desuden bør sne og is så vidt muligt fjernes manuelt fra banen. Såfremt der anvendes tømidler, bør disse være miljømærket, og der bør anvendes så lidt som muligt. Der er jævnfør DHI rapporten Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner fra 2013 bl.a. fare for at tømidler kan bidrage til en større mobilitet af nogle af de skadelige stoffer fra kunstgræsbaner. Salt i sig selv, kan også forurene grundvandsmagasinerne. Konklusion På baggrund af det foregående er vurderingen derfor, at vandet godt kan nedsive under banen og via dræn ledes til regnvandsbed, hvor det nedsiver gennem en vegetationsdækket overflade. Af hensyn til grundvandet og miljøet omkring kunstgræsbanen vil det være hensigtsmæssigt at stille krav om, at det materiale, banen bygges op af (bl.a. græstæppe og granulat) udvasker mindst mulige skadelige stoffer. Det vil betyde, at forureningsgraden af det vand der nedsiver fra banen må formodes ikke at være til fare for Smidie Vandværks indvinding eller enkeltindvinderne i området, bl.a. fordi forureningsgraden fra starten af vurderes at være lille, fordi vandet fortyndes i magasinerne og tungmetallerne forventes at blive bundet til sedimenterne umiddelbart under banen. Vurderingen er endvidere, at der bør holdes øje med forureningsgraden af det vand, der bliver ledt til nedsivning via drænene, således det er muligt at iværksætte ekstra tiltag, hvis det mod forventning viser sig, at udvaskningen af skadelige stoffer er større end forventet. Afhængig af forureningsgraden af vandet fra kunstgræsbanen kan det blive aktuelt at udskifte overjorden/filtermulden i bassinet, for at det kan bibeholde renseevnen. Det vurderes derfor nødvendigt at udtage prøver med en vis hyppighed for at vurdere om jorden skal udskiftes. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt, at følge udviklingen under banen for at sikre, at der ikke opstår en større forurening. Ligeledes bør der ved udskiftning af kunstgræsbanen udtages porevandsprøve under banen, for at tjekke om det nedsivende vand lige under banen indeholder uønskede stoffer. For at kunne vurdere om en eventuel påvisning af et stof skylles kunstgræsbanen eller tidligere forhold, er det nødvendigt, at der bliver udtaget jordprøver under banen og i nedsivningsbassinet inden kunstgræsbanen bliver etableret. Det er ligeledes vigtigt, at der hurtigst muligt efter etablering af de nye dræn udtages vandprøver i målebrønden af drænvandet fra de nye dræn. Side 27 af 27