Høringssvar og bemærkninger til forslag til plejeplan for Smør- og Fedtmosen

Høringssvar og bemærkninger til forslag til plejeplan for Smør- og Fedtmosen 2010-2015 I forbindelse med høring af forslag til plejeplan for Smør- og Fedtmosen er der indkommet i alt 8 høringssvar, heraf 3 svar, som kun vedrører forhold i Herlev Kommune. I det følgende er vurderet høringssvar fremsendt til Gladsaxe Kommune og høringssvar fremsendt til Herlev Kommune, som berører Gladsaxes del af planen. Bemærkninger til de fælles afsnit er vurderet sammen med Herlev Kommune. Dansk Ornitologisk Forening i Gladsaxe og Herlev DOF sætter pris på, at der langt om længe kommer en plejeplan for Smør- og Fedtmosen. Den har været meget længe undervejs, og det er godt, at den nu er ved at være klar. Det er i den forbindelse afgørende, at der i de to kommuner afsættes de fornødne midler, så især vegetationsplejen kan udføres effektivt. Overordnet er det en udmærket plejeplan, men der er nogle upræcise og tvetydige formuleringer der bør rettes. Det fremgår tydeligt, at der i Gladsaxe Kommune er gjort en større indsats med kortlægning af arterne, og der er større ambitioner med henblik på differentiering af den fremtidige pleje. DOF så gerne, at der blev gjort mere ud af naturgenopretning (fx vedvarende braklægning af flere af de dyrkede arealer) og høslæt/græsning på de åbne arealer i Herlev Kommune. Synspunkt: Til afsnit 1.4 omplejeplanens principper ser DOF gerne indføjet, at pleje ikke alene skal tage hensyn til eksisterende dyre- og planteliv, men også fremme det naturlige dyre- og planteliv. Tilsvarende at plejen skal understøtte såvel de natur- og kulturhistoriske værdier som de landskabelige værdier og udsigter. Vurdering: Synspunktet indarbejdes i planen. DOF ser især gerne at der i den kommende plejeperiode lægges særlig vægt på to problemstillinger: Synspunkt: 1) Bekæmpelse af invasive planter, især Sildig Gyldenris og Kæmpe-Bjørneklo. Denne særlige indsats bør fremhæves endnu tydeligere i plejeplanen (for begge kommuner). Vurdering: I kapitel 5.2 under afsnittet om Gladsaxes del indføjes: Gladsaxe Kommune har i 2010 igangsat en intensiv bekæmpelse af bjørneklo i hele området. Udbredelsen af bjørneklo, gyldenris og pileurt er under kortlægning og kan ses på kommunens hjemmeside. Synspunkt: 2) De åbne område 5, 7 og 9 bør drives med årligt høslæt eller græsning. Vurdering: Vedrører Herlevs del af plejeplanen. 1

Synspunkt: Upræcise formuleringer som græsset slås og græsset klippes bør luges ud og erstattes af mere eksakte formuleringer, der fastslår hvor tit og i hvilken højde der skal foretages høslæt. Desuden bør det fremgå om det afslåede hø fjernes fra det fredede område eller om der slås med slagleklipper. Det sidste er uønsket (altså slagleklipper), da det meget ofte medvirker til at kvæle vegetationen, især de truede og følsomme arter. Vurdering: Ingen ændringer. I beskrivelse af plejen anvendes formuleringen slåning inkl. opsamling. Synspunkt: Der bør i den kommende plejeperiode i højere grad end hidtil ske en kortlægning og registrering af særlige fund af dyr, planter og svampe i moserne, fx via www.dofbasen.dk og www.fugleognatur.dk.det vil kunne kvalificere naturplejen fremover, og det vil fremme formidlingen af natur- og kulturværdierne i Smør- og Fedtmosen. Således bør alle kommunernes (og deres konsulenters) egne registreringer bringes til offentlighedens kendskab, fx ved indtastning i de nævne naturdatabaser. Vurdering: Næstsidste afsnit på side 38 flyttes til kapitel 5.4.og ændres til: Planperioden 2010 2015 bruges til indsamling af yderligere viden om invasive arter og dyre- og plantelivet i de enkelte delområder. Kommunernes registreringer indlægges i naturdatabasen under Miljøportalen. Oplysningerne bruges til beslutning om eventuelle nye plejetiltag. Oplysningerne indskrives i plejeplanen, når den revideres i 2015. Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe Indledningsvis vil vi henvise til, at vi den 12. juli 2009 fremsendte kommentarer til Udkast til plejeplan 2009-2014 for Smør- og Fedtmosen. Vores tidligere kommentarer i brev af 12. juli 2009 er stadig gældende i forhold til det foreliggende udkast til plejeplan for Smør- og Fedtmosen. Vi har i dette brev forsøgt at komme med nye kommentarer eller uddybe nogle af vores tidligere kommentarer uden at foretage en kopiering af vores tidligere kommentarer. Vi har begrænset os til de arealer, der hører under Gladsaxe kommune. Synspunkt om arealangivelse ved engangsindgreb: Generelt bør der sættes nogle arealangivelser eller længde og bredde-angivelser på de områder, der skal udsættes for éngangsindgreb. Tegningerne dvs. bilagene i Forslag til plejeplan forventes ikke at være målfaste, og det er meget vanskeligt at vurdere hvor store områder, der skal ryddes bl.a. i delområde 1, 2 og 11. Vurdering: Tegningerne er målfaste, og det er derfor ikke nødvendigt at angive eksakte arealangivelser. Synspunkt om jorden udpines: Det er flere gange nævnt i Forslaget til plejeplanen, at afslået materiale fjernes for at udpine jorden. Da formålet ikke er at få en udpint jord, men en næringsfattig jord, der kan danne grundlag for stor artsrigdom, så bør udtrykket udpines undgås. Vurdering: Teksten kan ændres som foreslået de steder hvor ordene udpine jorden er nævnt. 2

Synspunkt om registrering og bekæmpelse af kæmpe bjørneklo: For Gladsaxe Kommunes del står der på side 34 I plejebeskrivelserne er kæmpe bjørneklo og bekæmpelsen af den kun nævnt der, hvor den er observeret under COWI s feltbesøg. COWI s feltbesøg antages i litteraturlisten at være angivet som COWI 2006. Plejeplan for Smør- og Fedtmosen, Teknisk rapport udarbejdet for Københavns Amt. Disse registreringer er således fra 2006 eller tidligere. Det er uacceptabelt, at der anvendes disse gamle data, når der siden er lagt et stort stykke arbejde i at indsamle oplysninger om hvor i Smør- og Fedtmosen, der findes kæmpe bjørneklo. På side 39 er angivet at for kæmpe bjørneklo og kæmpe-pileurt er de forskellige lokaliteter med planterne registreret, det angives dog ikke om disse registreringer også er COWI s registreringer fra 2006. (Det antages at kæmpe-pileurt dækker over såvel japansk pileurt som kæmpe pileurt). Det vil være meget simpelt, at tage et print af siden med registreringer af arterne fra Gladsaxe kommunes hjemmeside, hvor bla. kæmpe bjørneklo er blevet registreret, og medtage dette print som en figur i plejeplanen. Dermed ville opnås et mere korrekt billede af omfanget af kæmpe bjørneklo i Gladsaxes del af Smør- og Fedtmosen. Som eksempel ses herunder udsnit af kortet med registrering af kæmpe bjørneklo fra kommunens hjemmeside. Vurdering: Afsnittet Gladsaxe Kommunes del i kapitel 5.2 revideres med de seneste tiltag. Der indføjes: Gladsaxe Kommune har i 2010 igangsat en intensiv bekæmpelse af bjørneklo i hele området. Udbredelsen af bjørneklo, gyldenris og pileurt er under kortlægning og kan ses på kommunens hjemmeside. Synspunkt om registrering og bekæmpelse af øvrige invasive arter: På side 34 fremgår, at kommunens pleje har omfattet bekæmpelse af kæmpe bjørneklo. Det kan læses som at der ikke har fundet bekæmpelse sted af andre invasive plantearter! Det er beklageligt af hensyn til både natur og økonomi idet f.eks. pileurt og gyldenris, med beskedne midler kunne være holdt i ave, hvis indsatsen havde fundet sted tidligt nok. Det er dyrt at tøve vedr. de invasive arter, men forhåbentlig vil byrådets politikere prioritere indsatsen overfor flere af arterne end kæmpe bjørneklo. På side 39 angives frivillige organisationer, der er med til at bekæmpe kæmpe bjørneklo. For Gladsaxe angives Bjørnebanden i Gladsaxe. Det er muligt, at der findes en gruppe med et sådant navn. Da vi bekæmper kæmpe bjørneklo i delområde 1 og andre områder i kommunen, samt også gyldenris i Radiomarken vil vi gerne nævnes som Gruppen til bekæmpelse af invasive plantearter under Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe. Vurdering: Sætningen flyttes til første afsnit i kapitel 5.4, Særlige indsatsområder: For kæmpe bjørneklo og kæmpe-pileurt er de forskellige lokaliteter med planterne registreret rettes til: For kæmpe bjørneklo og kæmpe-pileurt er de forskellige lokaliteter med planterne under registrering Bjørnebanden i Gladsaxes rettes til: Gruppen til bekæmpelse af invasive plantearter under Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe. Synspunkt om indsamling af yderligere viden På side 38 angives det, at planperioden 2010-2015 bruges til indsamling af yderligere viden om de enkelte delområder. Her vil det være hensigtsmæssigt at beskrive hvilke typer viden, der kan anvendes, og om denne viden vil blive medtaget hvis den kommer fra borgere i kommunerne. 3

Vurdering: Næstsidste afsnit på side 38 flyttes til kapitel 5.4., særlige indsatsområder og ændres til: Planperioden 2010 2015 bruges til indsamling af yderligere viden om invasive arter og dyre- og plantelivet i de enkelte delområder. Kommunernes registreringer indlægges i naturdatabasen under Miljøportalen. Oplysningerne bruges til beslutning om eventuelle nye plejetiltag. Oplysningerne indskrives i plejeplanen, når den revideres i 2015. Smørmosen, delområde 1, side 41-44 Synspunkt Stor tusindstråle, side 41: Stor tusindstråle har i Forslag til plejeplanen fået det latinske navn Teletria speciaosa, den hedder Telekia. Planten er i COWI s rapport fra 2006 angivet at være en invasiv planteart, hvilket også fremgår af Skov- og naturstyrelsens hjemmeside. Der bør tages stilling til, hvorvidt den skal bekæmpes, eller hvilke kriterier, der skal opfyldes før den skal betragtes som invasiv. Under alle omstændigheder vil vi opfordre til, at kommunen følger udviklingen i plantens bestandsstørrelse meget tæt, så der kan sættes ind når det måtte være påkrævet. Vurdering: Teletria rettes til Telekia. Der indføjes i afsnit 5.4.,særlige indsatsområder, at følge udviklingen af Stor tusindestråle. Synspunkt om Japansk pileurt, side 41: Det angives, at der findes japansk pileurt i den nordøstlige del af delområde 1. Vi anmoder som i brev af 12. juli 2009 enten om en specificering af lokaliteten eller at det ændres til at det er kæmpe bjørneklo eller gyldenris. Vi har ikke set japansk pileurt i denne del af Smørmosen, men der findes kæmpe bjørnklo og gyldenris. Vurdering: Japansk pileurt rettes til gyldenris og kæmpe-bjørneklo. Synspunkt om Sankthansorm, side 42: Vi har talt lysende hunner af sankthansorm og har den 27. juni 2010 registreret 32 stk. og den 3. juli 2010 registreret 20 stk. Billerne blev set på begge sider af stien der går gennem sø AG samt ved siden af stien mod sø AF. Plejeplanen kan således opdateres med, at billerne er registreret i 2010. Vurdering: Sætningen Langs stien mellem Hillerødmotorvejen og Skildpaddesøen er i 2003 observeret Sankthansorm (Lampyris noctiluca) rettes til: På begge sider af stien mellem Hillerødmotorvejen og Skildpaddesøen er i 2010 observeret Sankthansorm (Lampyris noctiluca) ved søerne AG og AF. Synspunkt om specificering af områder. Græsning i nordvest, side 42: Det vil være at foretrække hvis områder angives mere specifikt. På side 42 angives at en målsætning er at græsningsarealet i den nordvestlige del fremover skal afgræsses for at opretholde en varieret flora. Såfremt dette område er det allerede eksisterende område, der afgræsses af får, er det måske mere korrekt at beskrive det som beliggende i den midterste, vestlige del af delområde 1. Det er dog ønskeligt at området får en mere specifik angivelse f.eks. en angivelse G1 ( græsning 1 ) på kortet, således at beskrivelsen er entydig. Vurdering: Målsætningen at græsningsarealet i den nordvestlige del fremover skal afgræsses for at opretholde en varieret flora rettes til: At græsningsarealet i områdets midtvestlige del fortsat skal afgræsses for at opretholde en varieret flora. 4

Da ovennævnte stedbetegnelse er specifik nok, er det ikke nødvendigt at indføre forkortelsen G1 for græsningsarealet. Synspunkt om arealet mellem sø Ø og stien til pumpestationen, side 43: For arealet mellem sø Ø og stien til pumpestationen er der uoverensstemmelse mellem angivelsen i bilag 3: Engangsindgreb, hvor området er registreret under udtynding af bevoksning og angivelsen i bilag 4: Fremtidig pleje - og beskrivelsen på side 43, hvor områdets fremtidige pleje skal være høslet. I beskrivelsen på side 43 står: På arealet ryddes underskoven for opvækst af ahorn, ask, hyld og snebær. Rydningen skal efterfølgende give mulighed for at arealet kan plejes ved høslet. Rydning af underskov betyder vel at der stadig er træer tilbage i området, og derved er høslet vel ikke muligt? Vi betragter betegnelsen høslet som en angivelse af at al vegetation slås ned og fjernes. Det bør således specificeres hvilke træer, der skal blive stående, når underskoven ryddes for opvækst af ahorn, ask, hyld og snebær. Det er ikke begrundet hvorfor der ønskes et høslet-område på arealet mellem sø Ø og stien til pumpestationen. Hvis biologiske hensyn taler for dette, bør de anføres, hvis ikke, så vil vi foretrække at midlerne blev anvendt til f.eks. bekæmpelse af invasive plantearter. Vurdering: Uoverensstemmelse mellem kortbilag og tekst samordnes. Blivende træer udpeges og markeres inden udtyndingen. Der indføjes følgende tekst som begrundelse for rydningen i underskoven: for at skabe et lysåbent areal og variation i rumoplevelsen. Synspunkt om det åbne areal syd for pumpestationen, side 43: I plejebehov på side 43 er angivet at syd for pumpestationen på det åbne areal bekæmpes gyldenris ved høslet. I bilag 3: Engangsindgreb er det dog angivet, at der også skal foretages en rydning af krat og underskov. Det virker ikke som om der er hel overensstemmelse mellem éngangsindgreb og fremtidig pleje. Det bør angives hvilke træer, der skal blive stående i området når krat og underskov ryddes. Det er rigtig godt, at gyldenris bekæmpes, men hvis der ikke samtidig foretages en bekæmpelse af gyldenris langs cykelstien ved Hillerødmotorvejen, så er effekten af høslet-området begrænset. På side 44 angives, at gyldenris i dette område bekæmpes ved høslet 4 gange årligt. Der er undersøgelser, der peger på at høslet 2-3 gange årligt er tilstrækkeligt. Dette bør undersøges for ikke unødvendigt at lægge sig fast på 4 slåninger. Tiden (og dermed pengene) ved det 4. høslet kan måske bruges bedre på anden pleje. Vurdering: Udover gyldenris ryddes også mindre partier af tjørn. Under afledt pleje ændres bekæmpelse til 1-2 gange årligt inkl. opsamling. Synspunkt om området syd for sø AB, side 43: I området syd for sø AB skal opvækst af ahorn og elm ryddes. Dette svarer overens med at bilag 3: Éngangsindgreb angiver at der skal ske en udtynding af bevoksning. Bilag 4: Fremtidig pleje angiver dog, at der skal foretages høslet. Det bør således specificeres hvilke træer, der skal blive stående i det område, hvor der skal foretages en udtynding af bevoksning. Vurdering: Kortbilag og tekst samordnes. Blivende træer markeres inden udtynding tilføjes i teksten. 5

Synspunkt om området øst for sø AE, side 43: Der er ikke angivet nogen biologisk begrundelse for at udvide høsletområdet fra delområde 2 til nord for stien og dermed til området øst for sø AE. Hvis biologiske hensyn taler for dette, bør de anføres, hvis ikke, så vil vi foretrække at midlerne blev anvendt til f.eks. bekæmpelse af invasive plantearter. Vurdering: Området er et eksisterende lysåbent areal, som ikke har ikke har været plejet og er under begyndende tilgroning. Teksten ændres til: Øst for sø AE fastholdes det eksisterende lysåbne areal ved at rydde yderligere ca. 5-10 m krat mod nord. Synspunkt om plejemuligheder: Af hensyn til dyrelivet glæder det os, at utilgængeligt og tæt krat ønskes bevaret og at der kun er tale om rydning af enkelte bælter. Vurdering: Taget til efterretning. Smørmosen, delområde 2, side 45-49 Synspunkt om Naturværdier, side 46: Det er angivet på side 46, at der bør fjernes rørsump ved stien langs søerne AF og AG. Vi henstiller til en yderst varsom behandling, idet det er her sankthansormene kan ses, og deres biotop må naturligvis ikke ødelægges. Vurdering: Der tilføjes i det næstsidste afsnit:.. fjernes, under hensyn til de registrerede sankthansorme. Smørmosen i Herlev, delområde 3, side 50-52 Synspunkt om fugletårn: I dette område stod der tidligere et fugletårn/udsigtstårn, indtil hærværksfolk brændte det ned. Vi vil opfordre til at der igen etableres et tårn, men af ikke brændbare materialer. Vurdering: Herlevs del af plejeplanen. Herlev Kommune arbejder på at genopføre et mere hærværkssikret fugletårn indenfor planperioden Synspunkt om støj fra motorvejen: I området høres motorvejen en del. Måske er støjen forstærket af tilbagekastning fra støjværn på den anden side motorvejen mod beboelsesområderne. Det ville være rart, hvis der kunne etableres støjværn så naturen i højere grad kunne nydes af de besøgende. Vurdering: Etablering af støjværn ligger udenfor plejeplanens rammer. Fedtmosen, delområde 11, side 75-77 Synspunkt om manglende oplysninger om området: Generelt er det imponerende, at et så stort område kan beskrives på blot 3 sider. De eneste søer/vådområder der beskrives i dette område er to 6

privatejede søer. Den korte beskrivelse er vist et tegn på, at der mangler oplysninger om området. Det gælder f.eks. vedr. en del af de vådområder, der er beliggende i del 11 mellem del 12 og 13. Det bør være et mål, at disse vådområder er kortlagt senest ved forelæggelse af plejeplan 2015-2020. Vurdering: Dette er med under indsamling af viden om de enkelte delområder i plejeplanperioden. Synspunkt om naturværdier, side 76: Der mangler beskrivelse af, at der mange steder i området findes kæmpe bjørneklo. Vurdering: Der tilføjes i første afsnit:..samt kæmpe-bjørneklo flere steder. Synspunkt om plejebehov, side 77: Under éngangsindgreb beskrives det, at der på et areal i delområdets nordøstlige hjørne bekæmpes gyldenris ved høslet. Bekæmpelse af gyldenris ved høslet skal foretages flere gange i flere år, det kan således ikke være et éngangsindgreb. Det antages at det område, hvori der skal bekæmpes gyldenris, er det brune trekantsområde (bilag 3) bag husene på Gråpilevej. Det bør beskrives hvor stort dette område er, for umiddelbart ser det ud til at indeholde et par enkelte høje træer samt brændenælder og gyldenris. Vurdering: Området har ikke tidligere har været plejet med slåning og første gang plejes det som et éngangsindgreb. Det er rigtigt, at den afledte pleje vil være slåning flere gange årligt. Efter ny viden om bekæmpelse af gyldenris ændres teksten til: På arealet i det nordøstlige hjørne bekæmpes gyldenris ved slåning 1-2 gange årligt inkl. opsamling. Synspunkt om den cirkelformede forhøjning, side 77: Størrelsen af det ryddede areal bør beskrives. Bemærk at der er kæmpe bjørneklo lige øst og vest for dette område. Vurdering: Kortbilaget er målfast så størrelsen kan aflæses af kortet. Synspunkt om genetablering af overdrev i den sydvestlige ende, side 77: At genskabe et overdrev, hvor der alligevel kun er én officiel sti adgang (i den vestlige del) skaber ikke et område, som besøgende får megen glæde af. Det betænkeligt at fjerne så stor en del af Fedtmosen for at skabe en landskabelig sammenhæng over kommunegrænsen. Naturen kender alligevel ikke til kommunegrænser. Området ligger op mod et stort område med overdrev i Herlev, og vi savner anførsel af biologisk begrundelse for at dette overdrev behøver at være større. Etableringen af overdrevet synes at være en måde at bekæmpe gyldenris og kæmpe bjørneklo i området. Den 10. juli 2010 observeredes 9 stor blomstrende kæmpe bjørneklo i området, de fleste af disse planter kunne ses fra overdrevet i Herlev kommune (der er i øvrigt også en del snebær i området). Vi vil foreslå, at områderne med gyldenris og kæmpe bjørneklo bekæmpes og holdes som lysninger med høslet. Der kan således etableres en køresti (det antages at høslet foretages med traktordreven græsslåmaskine) ind til disse lysninger. Området med høslet foreslås således væsentligt mindre end angivet i Forslag til plejeplan. Områdets størrelse bør angives i plejeplanen. Adgangen fra stien i Gladsaxes del af delområde 11 og ind i Herlevs del af område 7 kan synliggøres ved at opsætte et skilt og eventuelt en informationstavle ved bord/bænk-systemet, der findes lidt nordvest for sø N. Informationstavlen kan indeholde et kort over det fredede område og angivelse af turforslag der går igennem det åbne land samt gennem skovområdet. Man skal være meget lokalkendt for at kende stien fra delområde 11 til delområde 7 i den vestlige ende. 7

Vurdering: Størrelsen på det areal der forslås ryddet fastholdes således, at der opnås en landskabelig og topografisk sammenhæng med de åbne arealer i Herlev syd for Tipperup Å. Forslaget om opsætning af et skilt og evt. informationstavler om rådet tages til efterretning. Synspunkt om afledt pleje, side 77: Det nævnes at gyldenris skal bekæmpes i det sydøstlige hjørne. Det er vel det nordøstlige hjørne der menes? Også her skal det vurderes om der skal være høslet 4 gange årligt for at bekæmpe gyldenris, eller om færre høslet er tilstrækkeligt. Vurdering: Det sydøstlige hjørne rettes til nordøstlige. Efter ny viden om bekæmpelse af gyldenris rettes dette til 1-2 gange årligt inkl. opsamling. Fedtmosen, delområde 12, side 78-80 Synspunkt om Sø Z, side 79 og 80: Det er beskrevet for sø Z, at der med fordel kan ryddes krat langs stien. Det betyder vel at birketræet ved bord/bænk-systemet bliver stående. På bilag 3: Éngangsindgreb er området dog markeret med rødt, som betyder rydning af træer og buske, markeringen burde vel være magenta dvs. rydning af krat og underskov for at markere, at det kun er krat der skal fjernes. Hvis der skal fjernes træer, bør dette specificeres i beskrivelsen. Birketræet er højt og slankt, og bør bevares. Vurdering: Birketræer bliver stående. Synspunkt om Sø V, side 80: For sø V mangler der på bilag 3: Éngangsindgreb at markere hvor der skal ryddes pilekrat. Vurdering: Der skal ikke ryddes krat ved sø V. Teksten rettes. Synspunkt om Sø Æ, side 80: For sø Æ er det beskrevet, at der skal ryddes krat og beskæres rørsump nord og øst for stien. På bilag 3: Éngangsindgreb er det ikke markeret, at der skal foretages éngangsindgreb nord for søen. Vurdering: Der ryddes kun krat og beskæring af rørsump øst for søen. Teksten rettes Synspunkt om Sø X, side 80: For sø X er det beskrevet at der skal ryddes pil langs søens sydlige bred. Der skal vel også fjernes nogle tjørnebuske? Vurdering: I teksten tilføjes, at der også ryddes tjørn. Synspunkt om visuel kontakt til det åbne landskab i Herlev, side 80: På bilag 3, Éngangsindgreb - er der angivet to områder, hvor der skal foretages udtynding af bevoksning for at skabe visuel kontakt til det åbne land. I den østlige af disse to områder findes japansk bjørneklo i den mere åbne del på Herlevs side af kommunegrænsen, men også inde i selve bevoksningen, og dermed tilsyneladende i det område, der skal overgå til høslæt. Der bør således beskrives i plejeplanen hvordan japansk pileurt skal bekæmpes. Ved høslæt risikeres det at sprede plantedele fra voksestedet og ud over det område, der bliver slået. Herved er der risiko for at sprede planten hurtigere end den ville kunne ved egen kraft. 8

Vurdering: Der tilføjes under afledt pleje: Det skal sikres, at pileurt ikke spredes i området i forbindelse med slåning. Synspunkt om det gamle overdrev, side 80: I næstsidste afsnit på side 80 er brugt betegnelsen det gamle overdrev omkring stien i delområdet. Det bør specificeres nærmere hvor dette areal befinder sig, da det ikke er forståeligt på basis af de tilstedeværende oplysninger. Vurdering: Andetsidste afsnit på siden ændres til: Et tidligere overdrev omkring stien i delområdet vest og syd for sø V kan genskabes ved rydning af krat og andet opvækst. Delområdet vil således fremtræde som en skovø omkranset af overdrev. Synspunkt om bjørneklo: Der findes kæmpe bjørneklo forskellige steder i delområdet. I den nordlige del, nordøst for sø Z (og nok egentlig i delområde 11) er den 10. juli 2010 set toppen af en blomstrende bjørneklo i et tilsyneladende svært fremkommeligt område. Vurdering: Der indskrives i afsnittet om pleje, at der udføres mekanisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo i området. Cirkuspladsen, delområde 13, side 81-82 Synspunkt om områdekarakteristik, side 82: Det kan angives, at der findes enkeltstående træer og buske i græsarealet. Det kunne være en målsætning at fastholde enkelte fritstående træer og buske i græsarealet. Stenene omkring bålpladsen er tilgroet i brændenælder og skræpper, hvilket ikke fremmer lysten til at anvende bålpladsen. Vurdering: Første dot i afsnittet om målsætning ændres til: at fastholde området i sin nuværende tilstand med enkeltstående træer og buske i græsarealet. Synspunkt om pleje, side 82: Langs skovbrynene kunne brændenælder og skvalderkål slås, da disse danner en bræmme langs skovbrynene. Der er kæmpe bjørneklo i den tætte bevoksning ind mod delområde 11. To kæmpe bjørneklo blev observeret i blomst den 10. juli 2010. Det er også en mulighed at rydde områder med hyld og pil for at skabe indblik til de våde områder mod delområdes 11 s nordlige del. Vurdering: I afsnittet om pleje rettes teksten til: Der kratryddes langs skovbrynene 1-2 gange/år, så vedplanter og høje urter ikke breder sig ud over arealet. Forslaget om at rydde hyld og pil indskrives under afsnittet om plejemuligheder i delområde 11. 9

Det Grønne Råd Synspunkt: forslag til indhegning af områder, hvor køer kan græsse, anvendelse af kvæg til bekæmpelse af bjørneklo og informationstavler om områdets natur og dyreliv. Vurdering: Der er i Gladsaxes del af plejeplanen to områder, der i dag afgræsses med får. I planen er der forslag til endnu et areal, der kan afgræsses med kvæg eller får som alternativ til høslet. Plejeplanen indeholder ikke forslag til opsætning af informationstavler om områdets natur og dyreliv. Der er i kommunestrategien for Gladsaxe Kommune i 2011-2014 resultatkrav om naturformidling og information om naturområder til borgerne. Der skal udarbejdes en strategi for naturformidlingen i 2010 Harald Bertram, Værebrovej 12.2.2, 2880 Bagsværd Synspunkt: Jeg har læst i ovennævnte plejeplan, uden at se noget om genopretning/vedligehold af det "fugletårn", som engang fandtes i Smørmosen. Det var vistnok opstillet i delområde 3, og gav når man gik op på udsigts-platformen et pragtfuldt blik over et stort naturområde. Man kunne se og høre fugle i stort tal. Så vidt jeg ved er tårnet ødelagt, derfor vil jeg foreslå, at det nævnes i plejeplanen, at et sådant tårn skal genopføres og vedligeholdes. Vurdering: Herlevs del af plejeplanen. Herlev Kommune arbejder på at genopføre et mere hærværkssikret fugletårn indenfor planperioden. Synspunkt: Jeg har også haft stor glæde af de "bord-bænke-arrangementer", som Gladsaxe Kommune har opstillet, og kunne foreslå, at vedligeholdelsen af disse blev udtrykkelig nævnt. Vurdering: Vedligeholdelsen af inventar indgår ikke i plejeplanen. Inventaret vedligeholdes løbende over driftsbudgettet. Herlev Miljøforening: Høringssvar sendt til Herlev Kommune. Her vurderes kun høringssvar, der vedrører overordnede synspunkter til planen og specifikke synspunkter til Gladsaxes del af planen. Herlev Miljøforening støtter plejeplanens overordnede målsætning om at arbejde for at skabe de bedste vilkår for at beskytte og forbedre udviklingen af de forskellige landskabstyper i området, og, såfremt der tildeles tilstrækkelige resurser til at opfylde plejemålsætningen som den ser ud i planens punkt 5.1, er plejeplanen et godt redskab til at fremme dette mål. Synspunkt: Når man ser på forslagene til de enkelte delområder, kan vi dog blive lidt bekymrede for om der er vilje, og resurser, til at opfylde de overordnede mål. Under de enkelte delområder nævnes plejebehov og -muligheder, alle steder som et kan. Vurdering: Planens beskrivelse af plejen er opdelt mellem regelmæssig pleje og éngangsindgreb i perioden 2010-2015 på den ene side og plejemuligheder, som er et idékatalog til fremtidig pleje på 10

den anden side. Kun under afsnittene plejemuligheder skrives der i planen kan, mens den regelmæssige pleje og éngangsindgreb er beskrevet som skal. Synspunkt: Det er vigtigt, at der afsættes resurser så plejebehovene kan opfyldes, og det er vigtigt at der i den endelige plan bliver taget beslutning om at (en del af) de plejetiltag der nævnes som muligheder skal gennemføres således at de ikke blot står som gode intentioner, men at ingen af de foreslåede plejemuligheder bliver gennemført og den overordnede målsætning i sidste ende ikke bliver nået. Vurdering: Der i budgettet afsat midler til naturpleje og naturprojekter. Af de afsatte midler i 2010 forventes de 250.000 kr. anvendt til de foreslåede éngangspleje i forbindelse med plejeplanen for Smør- og Fedtmosen. Synspunkt: Der er i forslaget til plejeplan nævnt en række specifikke arter af dyr og planter men intet om diversitet eller artsrigdom af svampe. Vi har kontaktet Henrik Mathiasen (HM) fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme. HM har flere gange stået for svampeture i Fedt- og smørmosen, og sammen med dette høringssvar fremsendes en liste over svampefund i Smørmosen 2005-2007 samt HM's kommentarer til forslag til plejeplan. Generelt må man kunne sige at fremme af livsbetingelserne for svampe vil medføre en fremme af livsbetingelser for insekter som igen vil fremme livsbetingelserne for fuglelivet i moserne. Vurdering: Kommunerne har ikke haft oplysninger om svampefund i det fredede areal under udarbejdelsen af forslaget til plejeplanen. Svampe er en vigtig del af biodiversiteten og det biologiske kredsløb. I kapitel 4.3 om områdets biologi tilføjes et afsnit om svampe Foreningen til Svampekundskabens fremme oplyser, at der de seneste år er fundet mere end 150 svampearter i området, bl.a. flere arter som er tilknyttet gamle træstammer. Således er der fundet vellugtende læderporesvamp (rødlistet art) og svovlporesvamp på hvidpil, stor krystalporesvamp og blegblå kødporesvamp på ask, poppelporesvamp og tømmer-korthat på seljepil, birke-spejlporesvamp på birk og elle-spejlporesvamp på rød-el. Desuden er der på mosens mange gamle piletræer fundet almindelig ildporesvamp og enkelte forekomster af pile-ildporesvamp og forårs- stilkporesvamp Synspunkt: Der er i forslaget til plejeplan steder, hvor der er modsætning mellem den overordnede målsætning og de ting der nævnes som muligheder. Fx nævnes det på side 77 og 80 at gyldenris kan bekæmpes. Ifølge plejemålsætningen skal invasive plantearter bekæmpes overalt i området. Vurdering: Under plejemuligheder beskrives forslag til forskellige metoder til bekæmpelse af invasive arter, herunder gyldenris. Forslagene kan uden problemer flyttes til kapitel 5.4 om særlige indsatsområder. Mål om at bekæmpe invasive arter bibeholdes ligesom beskrivelserne om pleje heraf i de enkelte delområder. Sætningen: Invasive arter bekæmpes ved rodstikning, opgravning, slåning eller anden mekanisk bekæmpelse flyttes til afsnit 5.4 om særlige indsatsområder. 11

Synspunkt: Det bør understreges ved skiltning at hunde skal føres i snor. Vurdering: Det fremgår af ordensreglementet, som er opsat på skilte i området, at hunde skal føres i snor. Synspunkt: Det nævnes i målsætningen for delområderne 2 og 3 at man bør mindske næringsstoftilførslen (fra Hillerødmotorvejen). I det omfang der er tale om vand fra asfalterede trafikaraler, som Hillerød-motorvejen, må en mindskning af denne vandtilledning også være ønskelig af hensyn til indholdet af vejsalt fra vintervedligeholdelse af vejene. Vurdering: I delområde 1 og 2 i Gladsaxe Kommune findes 3 tilløb af overfladevand fra Bagsværd Erhvervskvarter og Hillerødmotorvejen. Tilløbene er etableret før fredningskendelsen fra 1965. Kendelsen omfatter ikke krav til tilløbene. Tilløbene er i dag indrettet, så der kun tilledes vand ved store regnhændelser, da regnvand ved mindre vandføringer og first fluss føres til spildevandssystemet. Tidligere undersøgelser af regnvandet fra de 3 tilløb viste, at de forurenende stoffer bliver omkring tilløbene. Vores målsætning for delområde 2 er, at mindske næringsstoftilførslen til delområdet, f.eks. ved at undersøge muligheden for at rense vandet, der tilledes fra Hillerødmotorvejen i et bassin inden det ledes ud i mosen. Henrik Mathiassen, Landerslevvej 23, 2880 Bagsværd (Bilag til Herlev Miljøforenings høringssvar) Jeg har med stor interesse læst den foreslåede plejeplan for Smør- og Fedtmosen og er enig i de fleste af de udmærkede tiltag for at vedligeholde og forbedre de forskellige områder og biotoper på lokaliteten. Synspunkt: Mange af de foreslåede tiltag til at bevare åbne lokaliteter vil således være en fordel for svampearter tilknyttet overdrev og enge. Dog bør kreaturpleje kun omfatte kvæg da får er alt for hårde ved vegetationen. Vurdering: Pleje ved afgræsning skal tilpasses de enkelte områder og målet for deres udvikling. Anvendelse af forskellige dyr til afgræsning og varieret græsningstryk bør indgå i pleje ved afgræsning. Synspunkt: Man bør undgå at fælde ældre træer med mindre at de udgør en trussel for publikum og anbefaler, at man efterlader alle større stammer på stedet til naturligt henfald. Desuden bør man kun fjerne afskårne grene og kviste i det omfang, de er i vejen for andre biotoper. Vurdering: Et generelt mål i plejeplanen er at efterlade døde og døende træer af hensyn til dyrelivet, svampe mv., hvor det ikke er til fare eller væsentlig gene for brugerne af området. Selvom det ikke er specificeret i de enkelte delområder følges målet i forbindelse med plejen af arealerne. 12

Synspunkt: Jeg er uddannet biolog og medlem af Foreningen til Svampekundskabens Fremme, som er en landsdækkende forening af svampeinteresserede med mere end 2000 medlemmer. Jeg er desuden certificeret svampeguide, og har ledet flere ture i Smør- og Fedtmosen og har overvåget områdets svampe flora de sidste 5 år. Der er fundet mere end 150 arter i området de senest år, bl.a flere sjældne arter som netop er tilknyttet gamle stammer. Således er der fundet Vellugtende læderporesvamp (rødlistet art) og Svovlporesvamp på gråpil, Stor krystalporesvamp og Blegblå kødporesvamp på ask, Poppelporesvamp og Tømmer-korkhat på seljepil, Birke-spejlporesvamp på birk og Elle-spejlporesvamp på rødel. Desuden er der på mosens mange gamle piletræer en meget fin forekomst af Almindelig ildporesvamp, samt enkelte forekomster af Pile-ildporesvamp og Forårs-stilkporesvamp. I det igangværende Svampeatlas-projekt, et 5-årrigt projekt som skal kortlægge alle storsvampe i Danmark frem til 2013, er netop pilemoser, som findes flere steder i Smør og Fedtmosen, identificeret som meget værdifulde biotoper med stor artsdiversitet og potentiale for nye arter, da de ikke er særligt godt undersøgt. Jeg håber at disse kommentarer vil blive taget i betragtning i den endelige plejeplan for området, og vil meget gerne være behjælpelig med yderligere oplysninger samt specificere konkrete tiltag på svampeområdet, hvis der er behov for det. Vurdering: Afsnit om svampe i området er tilføjet i kapitel 4.3, Biologi, som ovenfor beskrevet. 13