GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk 19. juni 2015 Revideret udgave af vejledning til kommunerne om ændringsudpegning til brug ved ajourføringen af GeoDanmark-data i 2015 Baggrund For at skabe det bedste fælles geografiske administrationsgrundlag er der behov for, at kommunerne og GST arbejder sammen om at ajourføre GeoDanmark-data. Forretningsmodellen for GeoDanmark indeholder derfor en forpligtigelse for kommunerne til at udpege de steder, hvor kommunen ved, at der er sket ændringer på bygninger, veje, vandløb og søer, eller der inden flyvefotografering i foråret forventes at ville ske ændringer. Disse udpegninger vil blive benyttet, til at opdatere GeoDanmark-data ved den årlige fotogrammetrisk ajourføring foretaget fra billeder, der er optaget i marts-april måned. Denne vejledning giver kommunen retningslinjer for, hvorledes disse udpegninger skal identificeres, indsamles, afleveres og efterbehandles. Vejledningen gælder for udpegning til ajourføringen i 2015. Efter indsamling i 2015 vil der blive foretage en evaluering af konceptet og vejledningen. Spørgsmål til vejledningen kan rettes til GeoDanmark- Produktionsforum (se kontaktinformation i Bilag 3) Hvad skal indsamles? Der skal indsamles oplysninger om, hvor der ifølge kommunens viden måske vil ske (inden fotografering) eller allerede er sket ændringer for bygninger, veje, vandløb og søer i forhold til de aktuelle GeoDanmark-data (tidligere kaldet FOT-kort). Typisk vil kommunen vide dette, fordi der er givet en tilladelse til
eller modtaget en anmeldelse om sådanne ændringer. Det anbefales, at data så vidt muligt indsamles løbende i forbindelse med sagsbehandlingen. Kun tilladelser og anmeldelser, der resulterer i ændringer af fysiske forhold, der kan ses i et luftfoto, skal udpeges. Dette kan kontrolleres ved hjælp af Quick-Ortofoto, som findes på kortforsyningen.dk under servicen: WMS orto_foraar_temp. Indvendige ændringer/ombygninger på et enfamiliehus skal fx typisk ikke udpeges, da dette ikke medfører ændringer i størrelse og beliggenhed. Der kan indsamles hændelser fra perioden fra forrige fotodato til datoen for kommende fotoflyvning(forventelig marts-april). Kommunen er dog kun forpligtet til (i henhold til forretningsmodellen), at udpege hændelser indmeldt fra 1. januar 2015. Status for fotoflyvning og Quick-Ortofoto fremgår af GST s hjemmeside 1. Hvis en kommune har lavet løbende ajourføring og uploadet ændringer til FOTdatabasen med attributten Geometri_Status= Foreløbig, vil disse automatisk blive trukket ud af databasen og være en del af kommunen ændringsudpegninger. Det er derfor ikke nødvendigt at lave ændringsudpegninger for disse. Såfremt en kommune ønsker det, kan den til vælge en option for registrering af bygninger under minimumsgrænsen for OP1- og OP3-områder. Dermed ajourføres også udpegede bygninger, selvom de ikke overholder mindstestørrelserne for GeoDanmarkdata. Betaling for fotogrammetrisk registrering af udpegninger som vedrører bygninger under minimum finansieres egenhændigt af kommunen. Hvor kommunen har fundet fejl i de eksisterende data, skal disse også udpeges for derved at kunne få fejlen rettet. Der er ingen aldersgrænse bagud for fejludpegninger, så flere år gamle fejl kan udpeges. 1 http://gst.dk/emner/landkort-topografi/fot-samarbejdet/ajourfoering-2015/ 2
Hvordan udpeges? Udpegning af hændelser kan registreres som et punkt, en linje eller en flade. Udpegningerne er bygget op således, at disse uanset hvilke udpegningselement (punkt, linje, flade) der anvendes, repræsenterer et areal på 1000m 2, se beskrivelserne herunder. Ajourføringen udføres som ved totalajourføring. Leverandøren som udfører den fotogrammetriske ajourføring skal selv finde og rette alle relevante forhold inden for udpegningen. Beliggenheden af hændelsen afgør, hvorvidt GeoDanmark-data bliver ajourført i henhold til kravene for OP1, OP2 eller OP3. Hvis udpegningen (punkt, linje eller flade) eksempelvis ligger i et OP3-område, vil data blive ajourført i forhold specifikationens krav til OP3. Hvis kommunen ønsker, at GeoDanmark-data både skal ajourføres og kortlægges i ny OP-standard, eksempelvis ved udpegning af en ny udstykning, gælder helt særlige forhold ved udpegningen af en flade. Dette forhold beskrives i bilag 1. Når der udpeges et punkt, vil der blive kigget på et område på maksimalt 1.000 m 2 rundt om punktet, typisk en parcelhusgrund. Hvor et større areal skal dækkes, placeres flere punkter med en afstand på maksimalt 30 meter, eller der udpeges en flade. maks. 30 m Eksempel: Udpegning (punkt)som angiver et nybygget hus. 3
Når der udpeges en linje, gælder udpegningen et bælte med en bredde på maksimalt 20 meter symmetrisk omkring linjen. Linjen bør være mellem 50 og 1000 meter lang. En linje udpegning svarer til 50 m, en linje på 1000 meter svarer dermed til 20 udpegninger. Det bør fremgå tydeligt, hvad den fotogrammetriske producent skal ajourføre og derfor kan det være en fordel at lave kortere linjer. Dermed bliver det i kvalitetssikringen nemmere at konstatere, om ændringen er blevet udført korrekt. maks. 20m maks. 10m min. 50m Eksempel: Udpegning (linje) som angiver, at der er anlagt en ny cykelsti langs vejen. Af hensyn til at kunne se cykelstien her i eksemplet, er udpegningen lagt lidt ved siden af den nye sti. 4
Når der udpeges en flade, gælder udpegningen det udpegede område. Fladen skal være mellem 1.000 m 2 og 50.000 m 2. Arealet må ikke være under 20 meter bredt. En flade udpegning svarer til 1.000 m 2, en flade på 10.000 m 2 svarer dermed til 10 udpegninger. Det skal bemærkes, at det kun er ændringer indenfor fladen som ajourføres. Dette medfører, at hvis en bygning indmeldes med selve bygningsfladen, vil der ikke blive lavet de nødvendige konsekvensrettelser rundt om bygningen. Hvis der tegnes en flade, skal der ikke udpeges punkter eller linjer indenfor denne, idet alt indenfor fladens afgrænsning ajourføres. Fladerne må ikke overlappe. min. 20m min. 1000 m 2 Eksempel: Udpegning (flade) som angiver ny udstykning. 5
Typisk vil der benyttes: Punkt En bygning, en helle, et lille vejkryds Linje En vej, en cykelsti langs en vej, en buslomme, en regulering af et vandløb Flade En rundkørsel, et nyt parcelhuskvarter, udpegning af nyt OP3-omåde Flader og linjer skal være af en størrelse, hvor det tydeligt fremgår, hvor data skal ajourføres. Se evt. bilag 4 for flere eksempler. Til hver udpegning tilknyttes attributter. Nogle attributter er obligatoriske at udfylde, andre er frivillige. For mere information se Bilag 1: Tabelopbygning Hvordan skal udpegningerne indsamles? Udpegningerne indsamles i kommunens GIS eller web-gis. Udpegningerne skal afleveres som GIS-filer i TAB-format (MapInfo) eller SHAPE-format (ArcGIS). GeoDanmark-Produktionsforum udleverer skabelonfiler til TABeller SHAPE-format, som kan anvendes i kommunens GIS. Brugere af andre systemer må selv opbygge tilsvarende tabeller. Der må ikke tilføjes eller slettes kolonner i disse filer. Som nævnt anbefales det, at udpegningerne indsamles løbende, så arbejdet indgår som en naturlig del af kommunens sagsbehandling. Det er den enkelte kommunes ansvar, at udpegningerne bliver indsamlet. Hvordan og hvornår skal udpegningerne afleveres? Kommunerne afleverer udpegningsfiler til deres lokale repræsentant i GeoDanmark-Produktionsforum senest 3 uger efter, at Quick-Orto er tilgængeligt på WMS. Denne dato kan ses på GST hjemmeside 2. GeoDanmark-Produktionsforum vil så kontrollere data, som anført i næste afsnit. Godkendte data sendes videre til GST. Afviste data returneres til kommunen for fornyet bearbejdning. 2 http://gst.dk/emner/landkort-topografi/fot-samarbejdet/ajourfoering-2015/ 6
Hvordan efterbehandles udpegningerne? GeoDanmark-Produktionsforum kontrollerer om udpegningerne overholder kravene til indholdet i attributterne og til mindste- /maksimumsstørrelserne. Se evt. checkliste i bilag 2. GST modtager indmeldingerne fra GeoDanmark- Produktionsforum. Udpegningerne fra kommunerne samles med udpegninger fra Vejdirektoratet, Geodatastyrelsen og foreløbige indmeldte objekter i FOTdatabasen 3. Når alle udpegninger er samlet sendes udpegningerne videre til fotogrammetrisk bearbejdning. Det fotogrammetriske firma panorerer til de udpegede steder og noterer, om udpegningen har afstedkommet ajourføring af GeoDanmark-data. GST returnerer filen med udpegningerne til kommunerne. Kommunerne sletter udpegninger i filen, hvor der er sket en ændring af GeoDanmark-Data. Ikke udførte ændringer slettes, hvis de ikke længere er relevante (f.eks. fordi byggetilladelsen er udløbet). Udpegninger, der stadig er relevante, men som ikke er udført, gemmes så de kan indgå i næste års udpegede ajourføring. 3 Bygning, Vej og vandobjekter som har attributten geometri_status = foreløbig 7
BILAG 1: Tabelopbygning Aar Nummer Kilde Aktion OBJ_type Foretaget 2014 1 0229 Ny BYGNING NY 2014 2 0229 Ikke tildelt NY 2014 3 0229 Slet NY 2014 4 0229 Ændre geometri NY 2014 5 0229 Ny OMRÅDEPOLYGON NY Aar Aar SKAL udfyldes af kommunen. Aar er årstal for forventet synlighed i luftfotoet optaget i marts-april. Aar angives som et årstal: f.eks. 2014 Nummer Nummer SKAL udfyldes af kommunen. Nummer et fortløbende nummer for hver kommune. Nummer angives som heltal. Kilde Kilde SKAL udfyldes af kommunen. Kilde er kommunenummeret med foranstillet nul. Kilde angives som tekst. 8
Aktion Aktion SKAL udfyldes kommunen. Aktion skal angives med en af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Aktion Ikke tildelt Denne værdi er standardværdien, når ingen af de andre mere detaljerede angivelser bruges. Typen af ændring er ikke specificeret. Der kan kun ajourføres forhold, der kan ses i billederne. Ajourføringen udføres som ved totalajourføring. Den fotogrammetriske ajourføring skal selv finde og rette alle relevante forhold inden for området, uanset om der kun findes én udpegning inden for området. Ny Anvendes kun de steder, hvor der ikke er en geometri for objektet i forvejen, men der kan godt være geometri for andre objekter. Ajourføringen udføres som ved totalajourføring. Den fotogrammetriske ajourføring skal selv finde og rette alle relevante forhold inden for området, uanset om der kun findes én udpegning inden for området. Slet Bruges for objekter, der findes i data, men ikke længere findes i naturen. Ajourføringen udføres som ved totalajourføring. Den fotogrammetriske ajourføring skal selv finde og rette alle relevante forhold inden for området, uanset om der kun findes én udpegning inden for området. Ændre geometri Bruges for objekter, der findes i data, men har fået ændret deres geometriske forløb i naturen. Ajourføringen udføres som ved totalajourføring. Den fotogrammetriske ajourføring skal selv finde og rette alle relevante forhold inden for området, uanset om der kun findes én udpegning inden for området. 9
OBJ_type OBJ_type kan angives af kommunen. OBJ_type er navnet på den objekttype, der hovedsageligt skal behandles. Navnet for objekttypen fremgår af GeoDanmark-specifikationen fx Bygning, Vejmidte, Sø m.m. Konsekvensrettelser ved andre objekter, som er berørt af ændringen, udføres uafhængigt af om der er angivet en objekttype eller ej. Det er frivilligt, om denne attribut udfyldes, idet en udpegning kan medtage flere objekttyper. Men det henstilles at den udfyldes ved enkeltobjekter. Hvis et område (eksempelvis en ny udstykning ved byudvidelse) ønskes ajourført og opgraderet fra OP1 til OP3, markeres en flade med Aktion = Ny og OBJ_type = OMRÅDEPOLYGON. Flader indenfor den eksisterende OP3 afgrænsning skal ikke angives OBJ_type= OMRÅDEPOLYGON. Foretaget Foretaget SKAL angives af kommunen og altid med værdien NY. ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Foretaget NY Alle nye udpegninger får denne værdi. OK NEJ Er rettet som angivet. Det angivne sted er kontrolleret i luftfotoet, men der er ingen ændringer udført. Denne manglende ændring skyldes, at ændringen: ikke er udført endnu ikke kan ses i luftfotoet ikke er lovlig i forhold til specifikationen 10
BILAG 2: Tjekliste før data sendes til GeoDanmarks produktionsforum: 1. Illustrerer udpegningerne en ændring mellem eksisterende data og Quick-Ortofoto? Hvis nej skal udpegningen ikke sendes til GeoDanmarks Produktionsforum 2. Er der flader som overlapper? Hvis ja skal disse justeres, så der ikke er overlap. 3. Er der punkter eller linjer inden for fladerne? Hvis ja skal disse fjernes 4. Er der linjer som er længere end 1.000 m? Hvis ja, skal de opdeles, så de overholder maksimumsstørrelsen. 5. Er der flader større end 50.000 m 2? Hvis ja, skal de opdeles, så de overholder maksimumsstørrelsen. 11
BILAG 3: Medlemmer af GeoDanmark-Produktionsforum: Anne Grete Rasmussen, Haderslev, Region Syddanmark (Sydkort), agar@haderslev.dk Sten Frandsen, Odense, Region Syddanmark, (GeoFyn), sfr@odense.dk Torben Korgaard Hansen, Herning, Region Midtjylland (GeoMidt), admth@herning.dk Torsten Lund Andersen, Aalborg, Region Nordjylland (GeoNord), tlateknik@aalborg.dk Niels Skov Jensen, Ringsted, Region Sjælland (GeoSjælland), nije@ringsted.dk Christian Helring Andersen, Rødovre, Region Hovedstaden (HRKS) cn19928@rk.dk Tyge Pontoppidan Jensen, København, Københavns kommune, tygpon@tmf.kk.dk John Kamper, GST, jk@gst.dk Kurt Toft, GST, kft@gst.dk Jørgen Grum, GST, jrg@gst.dk 12