Udveksling af data om veje. Information om vejreferencemodellen

Transkript

1 Udveksling af data om veje Information om vejreferencemodellen

2 Formålet med vejreferencemodellen VRD: At gøre det lettere at anvende og sammenstille data, der på en eller anden måde er relateret til en vej eller en vejstrækning , Vestergade 75 En af de første gevinster I kan se er: Ét autoritativt vejnet kommunens veje vises ens på kort (i GIS og vejman.dk). Og GIS-brug af data på tværs af kommunens forvaltninger bliver lettere. fotid: Vejen til købmanden Resumé: Vejreferencemodellen VRD gør det nemmere at dele data, som er knyttet til en vej Det sikres, at historikken ikke forsvinder Der skal ikke opdateres oplysninger om veje i flere forskellige systemer VRD er usynlig : Du fortsætter med at arbejde i dit kendte system Det er vigtigt, at GIS- og vejforvaltningsmedarbejdere har et godt samarbejde 2 3

3 Nye digitale løsninger til borgere, virksomheder og til den kommunale opgaveløsning. I Danmark bruger vi rigtig mange forskellige måder at stedfæste data til en vej. Og selv om vi har digitale løsninger, der gør det muligt at krydse to forskellige måder at stedfæste på, så er det kompliceret, dyrt og giver mange fejl. Kunne vi så ikke bare vælge en af stedfæstelsesmetoderne og så bare bruge den til alt? Nej, for hver metode tjener et særligt formål og der er ikke en af dem, der kan løse det hele. I stedet er der blevet udtænkt og udarbejdet en ny stedfæstelsesmetode en ny fælles vejreferencemodel, kaldet VRD. Den nye referencemodel har kun ét formål at kunne være tolk mellem de andre. VRD skal være det fundament, vi skal bygge på, når vi vil udveksle data knyttet til veje. På det fundament kan vi bygge løsninger, der kobler oplysninger om trafikbelastning, støj, busruter, adresser, vejarbejder og meget mere. Mange måder at stedfæste på På billedet på forrige side, er Egon på vej til Købmanden. Samtidig er bus 170 fra Aalborg på vej mod Fjerritslev og har netop passeret stoppestedet ud for Vestergade 35. I Vejdirektoratet (Vestergade i Brovst er nemlig en statsvej) sidder Marie og er ved at se på en ansøgning om Råden over vej på strækningen på vej nr på strækningen mellem og , hvor en af de lokale entreprenører skal sætte nye lysmaster op. Lidt senere på dagen kører Mia forbi på vej til at besøge sin tante i Aggersund. Mia bliver vidne til et uheld og bruger 112-app en på sin telefon til at tilkalde hjælp. App en sender koordinaterne for Mia s position direkte til alarmberedskabet. Når du læser historien ovenfor og kigger på billedet på forrige side, så er det ret let at se, at det hele handler om den samme lille stump vej udenfor Brovst. Men digitale løsninger kræver, at der er en fælles entydig nøgle ellers kan de digitale løsninger ikke se, at der er tale om samme vejstrækning! Den nye fælles referencemodel bliver implementeret i vejforvaltningssystemerne i år, og det kan du læse meget mere om på de følgende sider. Arbejdet med implementeringen af VRD og arbejdet med efterfølgende at bygge oven på fundamentet lykkes bedst, hvis man i de enkelte kommuner og i kommunerne i fællesskab, ser på ændrede arbejdsgange og ser meget bredt på potentialerne. I første omgang vil vi opfordre til, at man ser på samarbejdet mellem kommunens GIS-medarbejdere og kommunens vejafdeling. Implementeringen af VRD i vejforvaltningssystemerne giver nemlig mulighed for en bedre sammenhæng i mellem kommunens GIS-løsninger og det vejnet, som vejafdelingerne arbejder med i vejforvaltningssystemerne. # 3200:5 # 3200:15 # 3200:25 Vestergade 75 VRD kan oversætte På billedet her har vi lagt VRD ind som en rød streg. VRD kan oversætte mellem de forskellige måder at stedfæste på. Det kræver bare, at vi for hver stedfæstelsesmetode får lavet en oversættelsestabel til og fra VRD. VRD fungerer som en ordbog. En ordbog mellem administrativ stedfæstelse og VRD-identer samt en ordbog mellem adresser og VRD-identer, betyder at det vil være muligt at finde den administrative stedfæstelse, der svarer til en given adresse - og omvendt. Såvel ordbøger som VRD-identer skal kun anvendes af forskellige it-løsninger. Det betyder f.eks. at Marie, der sidder og kigger på konsekvenserne 4 5

4 ved at grave i vejen, kan se hvem der er naboer til vejen, og måske sende information direkte ud til de berørte borgere / virksomheder. Eller, at busselskabet kan integrere informationen om gravearbejdet på deres busrute igennem Brovst direkte i deres ruteplanlægningssystemer og varsle omlægninger til deres kunder via f.eks. Rejseplanen. VRD giver bedre sammenhæng mellem GIS/geografi og vejforvaltning VRD tager udgangspunkt i Danmarks Geografi, som den ser ud i GeoDanmark. For hver vej og sti i Geodanmark dannes der en VRD-ident og en måde at referere til et stykke af den (eller et punkt på den). GeoDanmark bliver den autoritative kilde til vejes geografi, og når vejforvaltningssystemerne er blevet koblet til VRD, så vil nye veje og ændringer til veje, skulle indberettes til GeoDanmark og kun der. I vejforvaltningssystemet vil man så kunne se den nye vej og kunne sætte administrativ stedfæstelse på, knytte data til osv. For at få den løsning til at fungere optimalt for alle, skal der være et godt samarbejde mellem kommunens GIS-medarbejder og vejafdelingen uanset hvordan man vælger at tilrettelægge kommunens arbejdsgange på området. De kommuner VD samarbejder med om projektet fortæller, at de ser store fordele i, at GeoDanmark kortet på denne måde bliver autoritativt og at man ikke længere skal forholde sig til to (ofte forskellige) måder at repræsentere vejenes geografi. VRD giver os historik og gør os uafhængige af ændringer i de andre referencesystemer Når en vej én gang har fået tildelt en VRD-nøgle (et unikt nummer) og en geometri, så laves det ALDRIG om. Hvis adressemyndighederne beslutter sig til at omdøbe et stykke af Vestergade til Maren Jensens vej så er de nye adresser helt automatisk knyttet til den samme VRD. Og breve til naboerne til vej nr , vil blive forsynet med de rigtige adresser. Hvis der anlægges en omfartsvej uden om Brovst og den gamle vej gennem Brovst overdrages til kommunen, så vil man ofte navngive omfartsvejen med det gamle nummer (428-0) og give det gamle vejstykke gennem Brovst et nyt num- mer. Men hermed er der en risiko for at tabe alle historiske oplysninger om vejen gennem Brovst f.eks. Uheldsregistreringer og trafiktællinger. Med den historik vi får gennem VRD vil det fremover være muligt at finde frem til vejens gamle nummer og de data, der var stedfæstet på den. (Men selvfølgelig først fra den dag vi tager VRD i brug og fremad). I den røde prik er installeret en trafiktæller. Den hjalp borgerne i Gørløse med at få kravet om en omfartsvej igennem. Vejforvaltningen gav den nye omfartsvej samme nummer som den gamle vej igennem Gørløse havde og den gamle vej blev overdraget til kommunen og fik et nyt nummer. Trafiktælleren står selvfølgelig, hvor den hele tiden har stået men i vejforvaltningssystemet vil det se ud som om den er på omfartsvejen (den blå prik). Gav omfartsvejen i flg. Trafiktælleren bedre forhold for Gørløses borgere? (Nej, det vil se ud som om, der ikke kører ret mange på den nye omfartsvej) 6 7

5 Det er planen, at VRD implementeres i vejforvaltningssystemerne i 2018 og arbejdet er allerede godt i gang! Udover det arbejde GeoDanmark, SDFE (som står for VRD-systemet) og de to leverandører af vejforvaltningssystemer udfører, så er kommunerne involveret i en opgave med tilpasning af data, så de to stedfæstelsesmetoder (VRD og den administrative stedfæstelse, der bruges i vejforvaltnings-sammenhæng) kan komme til at passe sammen. 81 kommuner har inden 15. juni 2018 godkendt et forslag til systemlinjer, der skulle oprettes i GeoDK for at kunne afspejle vejnettet som det ser ud fra vejforvaltningernes synspunkt. Det handler primært (men ikke kun) om systemlinjer på veje med midterrabat. De systemlinjer, der ikke kom med i den proces kan nu oprettes som systemlinje-objekter i GeoDK ligesom vejmidter og andre GeoDK objekter. Næste led er, at de to leverandører af vejforvaltningssystemer kører et såkaldt map-match. Det vil sige, for hver systemlinje (vej) i vejforvaltningssystemet findes den vej i GeoDanmark / VRD som repræsenterer samme vej. Eksempel: Kommunalt samarbejde X-købing kommune er ved at oprette et nyt byområde. De to adgangsveje til det nye byområde skal være kommunal vej og de mindre veje skal være private fællesveje. En GIS-medarbejder indberetter de nye vejes geografi til GeoDanmark, og efter vejnavnenævnets beslutning om navngivning af vejene, indberettes vejnavnene til adresseregisteret, hvorefter der bliver adgang til at vise det nye byområde med veje og vejnavne på kortmateriale fra GeoDanmark. Vejafdelingen udpeger de nye veje i vejforvaltningssystemet og knytter administrativt vejnummer, stationering, vejtype og andre data til vejene. Også denne opgave vil kræve, at kommunerne ser deres data igennem og tager stilling til hvorledes de tilfælde, der ikke kunne matches automatisk skal håndteres. Selvom der ikke bliver nogen hård deadline, vil vi opfordre til at komme i gang med opgaven hurtigst muligt. Kommunens fulde udbytte af løsningen, kommer først, når denne opgave er løst. Det lange perspektiv Vi er snart klar med fundamentet, som skal gøre det lettere at udveksle data mellem systemer med forskellige stedfæstelsesmetode. På det fundament, skal der laves udvidelser, så andre stedfæstelsesmetoder knyttes på. Det kan f.eks. handle om det nye adresseregister (DAR). Og så skal der bygges ovenpå fundamentet med nye digitale løsninger, forbedring af datakvaliteten og redskaber til at udstille vejdata systematisk, standardiseret og lettilgængeligt. De fleste af eksemplerne i denne pjece forudsætter, at vi bygger ovenpå og udvider det fundament, som implementeringen af VRD i vejforvaltningssystemerne er. 8 9

6 X-købing kommune og Y-sted kommune har indgået en aftale om fælles vintertjeneste. Selv om de to nye kommunale veje endnu ikke er anlagt, skal de allerede nu lægges ind i det fælles materiale til udbud af vintertjeneste. Derfor er vejafdelingerne i de to kommuner glade for at de kan oprette vejene i deres forvaltningssystemer, begynde at beregne vinterruter og lade det indgå i de to kommuners omkostningsfordeling. Under anlæg af det nye byområde, kommer en kranfører slemt til skade og der skal tilkaldes en ambulance. Fordi adgangsveje til det nye byområde allerede er indberettet til GeoDanmark, indgår de også i det navigationssystem, der skal sikre at ambulancen kommer hurtigt frem

7 Vejdirektoratet har kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved, Skanderborg og København Find mere information på Vejdirektoratet Havnegade København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk