I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man længere ned i tallene, er der imidlertid store forskelle i ungdomsarbejdsløsheden i landets kommuner. På Bornholm er omkring hver femte ung mellem 16 og 29 år arbejdsløs, mens det i Hørsholm, Allerød og Skanderborg kun er omkring hver 14. unge eller ca. 7 pct., der er arbejdsløs. Ser man på udviklingen, er ungdomsarbejdsløsheden over det meste af landet fordoblet under krisen. af Senioranalytiker Erik Bjørsted, forskningschef Mikkel Baadsgaard & kommunikationschef Janus Breck 22. marts 2012 Analysens hovedkonklusioner Den registrerede ungdomsledighed er i dag ca. 11½ pct. Dermed er ledigheden for de unge mere end fordoblet i løbet af krisen. Der er imidlertid store regionale og kommunale forskelle på ungdomsledigheden. De nordjyske kommuner er sammen med Fyn og Sydvestsjælland hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed. Her er mere end 13 pct. af de unge i gennemsnit arbejdsløse. I kommuner som Lolland og på Bornholm er ungdomsledigheden helt oppe på ca. 18 pct., svarende til, at omkring hver femte ung mellem 16-29 år står uden arbejde. Ungdomsledigheden er lavest i nordsjællandske kommuner som Hørsholm, Allerød, Gentofte og Rudersdal, hvor arbejdsløsheden for de unge er under 8 pct. Flere steder i Vest- og Østjylland er ungdomsledigheden ligeledes lavere end landsgennemsnittet på 11½ pct. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Ungdomsarbejdsløsheden er fordoblet under krisen I 2011 var der iflg. den registrerede bruttoledighed ca. 38.860 i alderen 16 til 29 år. Det svarer til 11½ pct. af de unge i denne aldersgruppe. Ser man på udviklingen siden 2007, er der dermed tale om en fordobling i løbet af krisen. Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden, når der ses bort fra studerende i arbejdsstyrken. De 38.860 bruttoledige unge er et lidt lavere tal end de ca. 50.000 ungdomsledige, som figurerer i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), når man korrigerer for arbejdsløse studerende. 1 Et af problemerne er, at den registrerede bruttoledighed ikke fanger de arbejdsløse, som ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, hvilket giver tendens til at undervurdere niveauet af ungdomsarbejdsløsheden. Danmarks Statistik anbefaler da også, at man anvender AKU-statistikken, hvis man eksempelvis ønsker at belyse ledigheden for de 15-24-årige. Begge statistikker peger imidlertid på, at ungdomsledigheden under krisen er mere end fordoblet. Det fremgår af figur 1, som viser ungdomsledigheden iflg. Arbejdskraftundersøgelsen og iflg. den registrerede bruttoledighedsstatistik. Som det fremgår, er der på trods af forskellen i antallet af ledige ikke stor store forskelle i opgørelserne, når man måler i forhold til arbejdsstyrken. Figur 1. Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden registrerede bruttoledige og AKU Pct. 14 12 10 8 6 4 2 0 2007 2008 2009 2010 2011 Pct. 14 12 10 8 6 4 2 0 Registreret bruttoledighed Arbejdskraftundersøgelsen Anm.: I beregningen af arbejdsløshedsprocenterne er der set bort fra arbejdsløse og beskæftigede studerende. I Arbejdskraftundersøgelsen er der set på de unge mellem 15 og 29 år, mens den registrerede ledighed ser på de 16-29-årige. Kilde: AE på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks registre samt et særudtræk fra AKU-statistikken. Ønsker man at belyse omfanget og udviklingen i ungdomsledigheden på kommuneniveau, findes der ikke tilgængelige tal fra AKU-statistikken. I det følgende anvendes derfor tal fra den registrerede bruttoledighedsstatistik til at belyse ungdomsarbejdsløsheden i kommunalt perspektiv. 1 AE har for nylig offentliggjort en analyse af de unge ledige, hvor det netop er AKU-tallene,, der anvendes. Analysen kan læses her: http://www.ae.dk/files/ae_ungdomsarbejdslosheden-er-slaaet-mindst-15-aar-tilbage.pdf 2
Ungdomsledigheden er højest i udkantskommunerne De 11½ pct. registrerede ungdomsledige, der findes på landsplan, dækker over store regionale og kommunale forskelle i de unges arbejdsløshedsprocent. Det fremgår af figur 2, der viser den registrerede bruttoledighed for de 16-29-årige fordelt på alle landets kommuner. I tabel B1 sidst i analysen er samtlige kommuner vist efter antal af ledige unge samt ledighedsprocenter. Generelt er de nordjyske kommuner sammen med Fyn og Sydvestsjælland hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed. Her er mere end 13 pct. af de unge i gennemsnit arbejdsløse. I kommuner som Lolland og på Bornholm er ungdomsledigheden sågar helt oppe på ca. 18 pct. Det svarer til omkring hver femte af de unge mellem 16-29 år. Figur 2. Ungdomsledigheden fordelt på kommuner ledighedsprocent 3
De kommuner, som har færrest ungdomsledige, er typisk kommuner nord for København som fx Hørsholm, Allerød, Gentofte og Rudersdal. I alle disse kommuner er arbejdsløshedsprocenten for de unge under 8 pct. Flere steder i Vest- og Østjylland er ungdomsledigheden ligeledes lavere end landsgennemsnittet på 11½ pct. I tabel 1 og tabel 2 er vist en top-10 over de kommuner, der i dag har henholdsvis den laveste og den højeste andel unge ledige, når der ses bort fra studerende i arbejdsstyrken. Tabel 1. Top-10 over kommuner den laveste andel af unge arbejdsløse Antal bruttoledige I pct. af arbejdsstyrken Ærø 11 6,6 Allerød 55 6,9 Hørsholm 50 6,9 Skanderborg 173 7,1 Hedensted 172 7,2 Fanø 6 7,2 Billund 123 7,3 Gentofte 201 7,4 Rudersdal 130 7,7 Favrskov 178 7,9 Tabel 2. Top-10 over kommuner med den højeste andel af unge arbejdsløse Antal bruttoledige I pct. af arbejdsstyrken Lolland 391 18,7 Bornholm 295 17,9 Halsnæs 252 16,4 Ishøj 250 16,1 Kerteminde 159 15,9 Odsherred 227 15,8 Odense 1990 15,6 Guldborgsund 479 15,5 Slagelse 713 15 Kalundborg 366 14,6 4
Stigningerne i ungdomsledigheden er spredt ud over landet Ser man på den samlede ungdomsledighed på landsplan, er der som tidligere beskrevet tale om en fordobling under krisen. Analyserer man tallene for de enkelte kommuner, er der igen meget betydelige forskelle. Det fremgår af figur 3, som viser udviklingen i ungdomsarbejdsløshedsprocenten fordelt på kommuner fra 2007 og frem til i dag. Som det fremgår, er mange af de områder, som i dag oplever høj ungdomsarbejdsløshed, samtidig nogen af de områder, der har oplevet de kraftigste stigninger, siden krisen satte ind. Det gælder fx på Bornholm, i Øst- og Sydsjælland samt på Midtfyn og Langeland. Omvendt har relativt mange af de kommuner, som i dag har den laveste ungdomsledighed, også oplevet en fordobling af ungdomsledigheden. Det gælder fx de førnævnte kommuner som Hørsholm, Allerød, Gentofte, Rudersdal mfl., hvor ungdomsledigheden i dag er blandt de laveste. Figur 3. Stigningen i ungdomsledighedsprocenten fordelt på kommuner, 2007-2011 5
Bilag 1. I tabel B1 er samtlige kommuner vist efter deres andel af ungdomsarbejdsløse i procent af arbejdsstyrken samt antallet af unge bruttoledige. B1. Ungdomsarbejdsløshed fordelt på kommuner - 16-29-årige, der er registrerede bruttoledige Antal bruttoledige I pct. af arbejdsstyrken Ærø 11 6,6 Allerød 55 6,9 Hørsholm 50 6,9 Skanderborg 173 7,1 Hedensted 172 7,2 Fanø 6 7,2 Billund 123 7,3 Gentofte 201 7,4 Rudersdal 130 7,7 Favrskov 178 7,9 Vejen 209 7,9 Samsø 11 8,2 Ringkøbing-Skjern 298 8,2 Egedal 134 8,4 Middelfart 148 8,5 Holstebro 334 8,5 Varde 266 8,6 Furesø 122 8,7 Odder 88 8,7 Lemvig 96 8,8 Thisted 234 8,9 Vejle 593 9,0 Frederiksberg 640 9,0 Lyngby-Taarbæk 219 9,2 Vallensbæk 71 9,2 Lejre 96 9,5 Rebild 143 9,6 Helsingør 277 9,7 Herning 558 9,9 Tønder 235 10,0 Kolding 585 10,0 Silkeborg 505 10,1 Dragør 39 10,1 Viborg 588 10,2 Rødovre 243 10,2 6
Esbjerg 798 10,3 Solrød 90 10,3 Gribskov 184 10,4 Roskilde 445 10,4 Norddjurs 212 10,6 Fredensborg 161 10,7 Greve 224 10,7 Aarhus 2627 10,9 Hillerød 283 11,0 København 5796 11,0 Frederikssund 253 11,2 Skive 318 11,2 Jammerbugt 207 11,3 Ballerup 298 11,5 Gladsaxe 442 11,6 Ringsted 237 11,6 Morsø 148 11,7 Vesthimmerlands 265 11,9 Haderslev 388 12,0 Ikast-Brande 307 12,0 Læsø 6 12,0 Herlev 180 12,0 Randers 710 12,1 Høje-Taastrup 391 12,2 Hvidovre 394 12,2 Holbæk 468 12,2 Mariagerfjord 286 12,2 Faaborg-Midtfyn 283 12,2 Struer 142 12,3 Syddjurs 203 12,3 Nordfyns 173 12,5 Aabenraa 399 12,6 Vordingborg 256 12,6 Horsens 688 12,7 Glostrup 207 12,8 Brøndby 265 12,8 Svendborg 377 13,0 Fredericia 409 13,0 Sorø 174 13,1 Brønderslev 239 13,2 Sønderborg 521 13,3 7
Frederikshavn 405 13,3 Hjørring 482 13,4 Albertslund 241 13,5 Nyborg 209 13,6 Langeland 72 13,8 Faxe 234 13,8 Stevns 142 14,0 Assens 275 14,0 Aalborg 1957 14,2 Næstved 685 14,2 Tårnby 312 14,2 Køge 440 14,5 Kalundborg 366 14,6 Slagelse 713 15,0 Guldborgsund 479 15,5 Odense 1990 15,6 Odsherred 227 15,8 Kerteminde 159 15,9 Ishøj 250 16,1 Halsnæs 252 16,4 Bornholm 295 17,9 Lolland 391 18,7 8