Kongens Vænge 2 3400 Hillerød DAGSORDEN Møde i: Dato: 6. december 2016 Kl.: 17.00-19.00 Sted: Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Mødelokale H-3 Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 5013 Fax 38 66 53 99 Dato: 30. november 2016 Deltagere: Carsten Hussing Høreforeningen Lea Jensen Danske Blindesamfund Susanne Tarp Dansk Blindesamfund Ole Erling Lærke Danske Handicaporganisationer Bornholm Erik Olsen Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere Anders Dinsen ADHD-foreningen Jan Nielsen Diabetesforeningen Sekretariat Helle Hartmann-Madsen Sengül Köse Indhold DAGSORDENSPUNKT 1: GODKENDELSE AF DAGSORDEN... 2 DAGSORDENSPUNKT 2: MEDDELELSER... 3 DAGSORDENSPUNKT 3: STATUS PÅ ARBEJDET MED SUNDHEDSAFTALENS INDSATSER PÅ BØRNEOMRÅDET... 4 DAGSORDENSPUNKT 4: REGION HOVEDSTADENS DRIFTMÅLSSTYRING FOKUS OG FORENKLING... 6 DAGSORDENSPUNKT 5: ORIENTERING FRA INSPIRATIONSMØDET VEDR. NY PRAKSISPLAN FOR SPECIALLÆGEHJÆLP... 7 DAGSORDENSPUNKT 6: ORIENTERING FRA FORMANDSMØDET PIU / RHR DEN 9. NOVEMBER 2016... 8 DAGSORDENSPUNKT 7: STATUS VEDR. SUNDHEDSPLATFORMEN... 9 DAGSORDENSPUNKT 8: ULIGHED I SUNDHED FOR PSYKISK SÅRBARE I ET BREDERE HANDICAPPERSPEKTIV... 10 DAGSORDENSPUNKT 9: REGIONENS ARBEJDE MED FN S HANDICAPKONVENTION... 12 DAGSORDENSPUNKT 10: FORBEREDELSE AF DIALOGMØDE MED UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE... 16 DAGSORDENSPUNKT 11: ARBEJDSPLAN... 17 DAGSORDENSPUNKT 12: EVENTUELT... 18
DAGSORDENSPUNKT 1: Godkendelse af dagsorden Side 2
DAGSORDENSPUNKT 2: Meddelelser Side 3
DAGSORDENSPUNKT 3: Status på arbejdet med sundhedsaftalens indsatser på børneområdet ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At tager orienteringen til efterretning, eventuelt med kommentarer, som kan viderebringes til Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet. SAGSFREMSTILLING Der er i starten af 2016 etableret en tværsektoriel arbejdsgruppe vedr. børneområdet, som har til opgave at arbejde med sundhedsaftalens indsatser på børneområdet. Disse indsatser blev kort præsenteret på s møde i december 2015, dvs. inden arbejdet og konkretiseringen af indsatserne var påbegyndt. var interesseret i at følge arbejdet med indsatserne på børneområdet og får derfor på mødet en statusorientering. Som det også blev nævnt ved mødet i december 2015, er der ikke i indsatserne på børneområdet i sundhedsaftalen et særligt fokus på børn med handicap eller børn som pårørende til borgere med handicap. Det er dog opfattelsen, at der med de brede formuleringer i indsatsernes ordlyd som børn med sygdom og børn der oplever dødsfald og/eller er pårørende til familiemedlemmer med alvorlig psykisk eller somatisk sygdom også kan være tale om funktionsnedsættelser. Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet har haft en række generelle drøftelser af de særlige udfordringer i det tværsektorielle samarbejde på børneområdet. Blandt andet er kommunernes organisering på området forskellig, hvilket er en udfordring for hospitalernes og almen praksis kendskab til, hvordan de etablerer kontakt hertil. Det er også en udfordring, at børneområdet i det kommunale system er dækket af flere forskellige lovgivninger. I forhold til sundhedsaftalearbejdet er det nyt, at børneområdet har fået mere fokus, men det har også tydeliggjort, at den måde organiseringen af arbejdet med sundhedsaftalen er tilrettelagt på, ikke har taget udgangspunkt i børneområdet. De indsatser som Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet har påbegyndt arbejdet med i 2016 er: Aftale, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer. Synliggøre eksisterende tilbud til familier med misbrugsproblemer. For at styrke behandlingen af børn med sygdom i socialt sårbare familier vil vi udarbejde og afprøve en samarbejdsmodel for det tværsektorielle samarbejde om socialt sårbare familier med syge børn. Side 4
Der er i regi af sidstnævnte indsats en projektbeskrivelse under udarbejdelse med børn med type 1 diabetes i socialt sårbare familier som målgruppe. Ved mødet orienteres om overvejelserne i forbindelse med projektet. De indsatser som Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet skal arbejde med i 2017, udover at de igangsatte indsatser videreføres, er: Aftale retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje om udveksling af relevante helbredsoplysninger. Udarbejde retningslinjer for tidlig opsporing af børn og unge som pårørende og aftale, hvordan der varsles mellem sektorerne i forhold til børn og unge, der oplever dødsfald og/eller er pårørende til familiemedlemmer med alvorlig psykisk eller somatisk sygdom. Udvælge og udbrede værtøjer til brug for tidligere opsporing af psykisk mistrivsel hos børn i forskellige aldersgrupper hos såvel kommune som almen praksis For at styrke den tidlige opsporing i almen praksis af astma hos børn udarbejdes samarbejdsaftale herom. Side 5
DAGSORDENSPUNKT 4: Region Hovedstadens driftmålsstyring Fokus og Forenkling ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At orientering om Region Hovedstadens driftmålsstyring Fokus og Forenkling tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING RHR har ønsket at få et indblik i regionens strategi Fokus & Forenkling, herunder arbejdet med driftmålsstyring. Der vil på mødet blive præsenteret oplæg samt være tid til spørgsmål. Side 6
DAGSORDENSPUNKT 5: Orientering fra inspirationsmødet vedr. ny praksisplan for speciallægehjælp ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At orientering vedr. inspirationsmødet om ny praksisplan for speciallægehjælp tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING Praksisplan for Speciallæger 2013-2017 udløber med udgangen af 2017, og arbejdet med implementering af denne plans anbefalinger forventes afsluttet inden udgangen af 2017. Der skal derfor i løbet af 2017 udarbejdes en ny praksisplan. Den nye praksisplan skal være gældende fra 2018-2021. Region Hovedstaden har holdt et inspirationsmøde den 17. november 2016 for speciallæger og deres samarbejdsparter. På mødet var der mulighed for at komme med input til, hvordan samarbejdet mellem praktiserende speciallæger og deres samarbejdsparter kan styrkes med den kommende praksisplan. deltog med 2 repræsentanter. Følgende emner blev drøftet på inspirationsmødet: Samarbejde og kommunikation med patienten Samarbejde og kommunikation med almen praksis Samarbejde og kommunikation med hospitaler Side 7
DAGSORDENSPUNKT 6: Orientering fra formandsmødet PIU / RHR den 9. november 2016 ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At Orientering fra formandsskabsmødet mellem PIU og RHR tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING Formandskaberne for og Patientinddragelsesudvalget havde møde den 9. november 2016. Dagsordenen for mødet bestod af de punkter, som var indsendt af formandskaberne i de to udvalg/råd. Følgende var på dagsorden: 1. Gensidig orientering mellem PIU / RHR 2. Fællesmøde mellem PIU / RHR i foråret 2017 3. Forberedelse af dialogmødet med TVÆRS d. 13. december 2016 4. Fortolkningen af kørsels- og diæt til medlemmer i RHR og PIU 5. Involvering af pårørende i behandlingen 6. PRO-data programlancering Side 8
DAGSORDENSPUNKT 7: Status vedr. Sundhedsplatformen ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At orientering tages til efterretning SAGSFREMSTILLING Der gives på mødet en mundtlig orientering om status på implementering af Sundhedsplatformen. Side 9
DAGSORDENSPUNKT 8: Ulighed i sundhed for psykisk sårbare i et bredere handicapperspektiv ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At drøfter oplæg om ulighed i sundhed for psykisk sårbare. SAGSFREMSTILLING Ulighed i sundhed for grupper af psykisk sårbare og udsatte mennesker afspejles i reduceret forventet livslængde. Middellevetiden er reduceret med mindst 10 år i forhold til befolkningen i gennemsnit i Danmark. I en nylig nordisk undersøgelse er middellevetiden reduceret for mænd med mellem 13,0 og 23,6 år afhængig af diagnosegruppe, og mellem 11,1 og 22,6 år for kvinder. Danmark scorer i undersøgelsen dårligst med den største reduktion i middellevetid. Dødsårsagerne er først og fremmest hjerte-karsygdomme, infektioner og cancer. 1 Ulighed i sundhed generelt ift. personer med handicap Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed og fra Danske Handicaporganisationer har bl.a. påvist følgende karakteristika for sundhedsprofilen for voksne med handicap: Dårligere helbred Smerter i bevægeapparatet, dårligere tandstatus, træthed, søvnbesvær, stress. Større forbrug af sovemedicin og beroligende medicin. Dårligere sundhedsadfærd Usund kost, mange rygere, stillesiddende fysisk aktivitet i fritiden, mere overvægt. Flere diagnoser Diabetes, forhøjet blodtryk, slidgigt, leddegigt, hyppig hovedpine. Flere enlige Flere enlige, flere uden familie og venner, flere ensomme, flere uden socialt netværk. Manglende helhedssyn Er i kontakt med mange forskellige hjemmehjælp, sagsbehandler, jobcenter, egen læge, hjælpemiddelcentral, speciallæge, ledsagelse, BPA mm. Gør det svært for en person med handicap at bevare overblikket og helhedssynet 1 (Nordentoft M, Wahlbeck K, Hallgren J, Westman J, Osby U, et al. (2013) Excess Mortality, Causes of Death and Life Expectancy in 270,770 Patients with Recent Onset of Mental Disorders in Denmark, Finland and Sweden. PLoS ONE 8(1): e55176. doi:10.1371/journal.pone.0055176) Side 10
Ønsker fra ønsker en debat om emnet og er derfor nysgerrig på, hvad der gøres på området i Region Hovedstaden, i primærsektoren og i kommunerne. Rådet er særligt nysgerrig på, hvilke tiltag, der allerede tages i sundhedsvæsenet for at sikre, at somatiske sygdomme hos handicappede i almindelighed og særligt hos psykiatriske patienter bliver set i tide. Løsningsforslag til drøftelse på Regionshandicaprådsmødet Forebyggelse eksisterende tilbud skal i højere grad tilpasses den enkelte (og ikke one size fits all ), støtte og hjælp til at opsøge tilbuddene, fysisk tilgængelige tilbud, kørsel og ledsagelse Helbredstjek hos den praktiserende læge Patientansvarlig læge: Det er oplagt, at den patientansvarlige læge kan hjælpe her, særligt hvis man udbreder tiltaget ind i psykiatrien på den ene eller anden måde Sundhedsplatformen: Den giver mulighed for at følge udviklingen for patientgrupper på nye måder. Har man mulighed for at lave relevante udtræk? Specialiseret viden: Hvad siger nyeste forskning på området, og hvordan bruger man den i sundhedsvæsenet? Større fokus på viden og rådgivning ved multisygdomme og behandlingsafvisende handicappede personer Tænke i helheder / sammenhæng: er nysgerrig på, hvilke muligheder, der kunne være for at øge indsatsen på tværs af sektorer og i regionens sundhedstilbud Løsninger ift. regionens indsats og arbejde i øvrigt Kan (evt. sammen med PIU og Regionsrådet) invitere til en minikonference med formålet at udvikle ideer sammen med fagfolk og brugere? Et emne kunne være, hvilke muligheder der er for at inddrage brugere og pårørende til i højere grad at medvirke til at udjævne uligheden i sundhed for handicappede og psykisk sårbare personer. Side 11
DAGSORDENSPUNKT 9: Regionens arbejde med FN s Handicapkonvention ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At orientering om Region Hovedstadens arbejde med FN s Handicapkonvention tages til efterretning. SAGSFREMSTILLING Generelt om FN s Handicapkonvention Danmark ratificerede FN s Konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap den 24. august 2009. FN s Handicapkonvention vedrører alle borgere med fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk handicap (bilag 1). Konventionen indeholder 50 artikler, hvor artikel 4-30 er rettet mod hvilke rettigheder mennesker med et handicap har. Artikel 31-50 er rettet mod hvilke forpligtelser deltagerstaterne har i forhold til konventionen f.eks. internationalt samarbejde, overvågning, samarbejde mellem deltagerstaterne og komiteen mm, hvilket må anses for udelukkende at være et statsligt anliggende. Artikel 4-30 er hensigtserklæringer, hvori der er beskrevet mange værdier i forhold til at sikre mennesker med handicaps rettigheder. Der er ikke beskrevet konkrete tiltag, hvilket betyder, at det er den enkelte deltagerstat der selv bestemmer, hvordan artiklerne efterleves. Arbejdet med konventionen i Region Hovedstaden Regionerne har ansvaret for sundhedsvæsnet, udarbejdelse af regionale udviklingsplaner og ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne. Kommunerne varetager de fleste direkte borgerrettede opgaver. Som udgangspunkt er det vurderingen, at regionen efterlever de værdier og krav, der er nævnt i konventionen. Dette sker dog ikke i et formaliseret arbejde omkring implementering af FN s Handicapkonvention, men mange af de værdier der omtales i konventionen, stemmer overens med værdierne og adfærden i Region Hovedstaden. Med etablering af et Regionshandicapråd i Region Hovedstaden, er det et ønske fra regionsrådet at sikre, at regionens borgere, der lever med et handicap, oplever lige muligheder i alt, der vedrører regionens virke. skal arbejde ud fra FN s Handicapkonvention samt FN s standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap. Der arbejdes generelt med konventionens principper i planlægningen og driften af sundhedsvæsenet. Disse principper er: Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer. Side 12
Ikke-diskrimination Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden Lige muligheder Tilgængelighed Ligestilling mellem mænd og kvinder Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. Nedenfor gennemgås artiklerne 9, 25 og 26 fra FN s Handicapkonvention med henblik på at beskrive regionens arbejde med de pågældende artikler. De enkelte artikler vil ikke blive gennemgået detaljeret, men relevante forhold i de enkelte artikler vil blive fremhævet, med henblik på at tydeliggøre regionens arbejde med elementer i konventionen. Tilgængelighed artikel 9 Artikel 9 vedrører tilgængelighed bredt set, dvs. at mennesker med handicap bl.a. skal have adgang til fysiske omgivelser, transportmuligheder, information, kommunikation samt øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for offentligheden. Region Hovedstaden har ansvaret for at drive hospitalerne i regionen, herunder ansvaret for at hospitalerne er tilgængelige for mennesker med handicap. Tilgængelighed indgår i Region Hovedstadens politiske grundlag for byggeri (maj 2011), hvoraf det bl.a. fremgår: Tilgængelighed for handicappede, både patienter og pårørende: Der tages i videst muligt omfang hensyn til alle typer af handicap ved indretning af hospitalet. F. eks. bør projekterne tænke på særlige typer af skiltning til syns-og hørehandicappede. Projekter vedr. hospitalsbyggerier har også fokus på og arbejder med tilgængelighed i alle faserne af byggeriet. Det har resulteret i, at tilgængelighed indgår som en naturlig del af hospitalsbyggerierne og ikke fremstår som specialhjælp til personer med handicap, f. eks. i forbindelse med skiltning 2. Som led i planlægningen af hospitalsbyggerierne inddrages brugerne - enten ved, at de lokale handicaporganisationer bliver inddraget, eller ved at inddrage handicappede brugere/patienter tilknyttet hospitalernes brugergrupper. Brugerinddragelse er en væsentlig forudsætning for udarbejdelse af byggeprogram, dispositionsforslag og projektforslag. Det forhold, at brugernes viden og erfaring er blevet formuleret, drøftet og indarbejdet i byggeprojekterne sikrer, at de fysiske rammer understøtter patientforløb og sætter patienten i centrum. I forbindelse med væsentlige ændringer i klinikker, som drives af privatpraktiserende sundhedspersoner (alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter m.v.), såsom flytning, nybygning og væsentlig ombygning stiller regionen krav om forbedring af den fysiske tilgængelighed inden for rammerne af overenskomst, lovgivning samt den regionale praksisplan. 2 Kvalitetsniveau C svarer til bygningsreglementets niveau, B er højt niveau svarende til DS 3028 (Dansk Standard, 2001d), SBianvisninger mv., mens A er særligt højt niveau svarende til fx behovene hos personer med stort plejebehov. Side 13
Region Hovedstaden arbejder i forbindelse med indgåelse af overenskomster på de forskellige praksisområder for, at det indskærpes, at borgere med funktionsnedsættelser skal have samme adgang til behandling som andre borgere og klinikkerne skal leve op til FN s Handicapkonvention. Med henblik på at tilvejebringe information til brug for patienternes valg af sundhedsperson/klinik indeholder overenskomsterne krav om, at sundhedspersonerne skal udarbejde såkaldte praksisdeklarationer, som skal indeholde en række oplysninger vedrørende klinikken, herunder i hvilket omfang de adgangs- og indretningsmæssige forhold tilgodeser bevægelseshæmmede patienter. Oplysningerne offentliggøres på den fælles offentlige sundhedsportal, www.sundhed.dk. For at forbedre tilgængeligheden og information om tilgængeligheden på sundhed.dk, tilbyder Region Hovedstaden klinikker i praksissektoren at blive tilgængelighedsmærket gennem God Adgang. Tilgængelighed til kollektiv trafik er et andet område, hvor Region Hovedstaden har fokus på at sikre, at mennesker med handicap oplever lige muligheder. Ved arbejdet med kollektiv trafik arbejder Region Hovedstaden primært med tilgængeligheden til kollektiv trafik, hvor det både handler om adgangsforhold samt driftsmæssige forhold ved både busser og tog. Region Hovedstaden indgår samarbejde med Movia om forholdene og forbedring af handicaptilgængelighed, om end de overordnede strategier og principper lægges i Movia, hvori særligt FLEX trafik er et relevant i denne sammenhæng. Eksempler på konkrete projekter har været afdækning af muligheder for automatiske ramper i busserne samt hævning af perronhøjde for let adgang. I forhold til artiklens punkt vedr. fremme adgangen for mennesker med handicap til informations- og kommunikationsområdet har regionen stillet krav til leverandør af regionens egne hjemmesider om, at systemet lever op til de gældende standarder for handicappedes (herunder synshandicappedes) mulighed for at læse hjemmesiderne, herunder at de overholder standarden WCAG (Web Content Accessibility Guidelines). Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet artikel 19 Den Sociale Virksomhed (DSV) driver tilbud målrettet borgere med et eller flere handicap. DSV har ingen myndighed eller beslutningskompetencer i forhold tildeling af ydelser eller hjælpemidler til borgeren. FN s Handicapkonvention er en overordnet ramme for arbejdet på de sociale tilbud generelt, idet konventionens artikler afspejler sig sociallovgivningen og mere konkret i Socialtilsynets Kvalitetsmodel, der har mange af de samme overskrifter. Grundlæggende arbejder DSV for, at borgerne på de sociale tilbud får samme muligheder som alle andre borgere i landet. Helt centralt for arbejdet på tilbuddene er respekten for den enkeltes værdighed, jf. formålet i konventionen. På DSV s tilbud er Artikel 19 helt central: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet. På alle tilbud tager det pædagogisk arbejde udgangspunkt i de ønsker og kompetencer, den enkelte har. Målet er, at alle får så stor indflydelse som muligt på beslutninger i eget liv og kan mestre så mange gøremål som muligt. Det kan enten væ- Side 14
re med brug af hjælpemidler eller ved personlig støtte. DSV har i den forbindelse fokus på udnyttelse og udvikling af velfærdsteknologi, herunder kommunikations hjælpemidler. Sundhed artikel 25 Regionen har ansvaret for, at hospitalerne og praksissektoren kan rumme mennesker med handicap og tilrettelægger operationer, undersøgelser m.m., så der tages hensyn til de forskellige handicapproblematikker. Region Hovedstaden har en klar politisk målsætning om at styrke ligebehandlingen af mennesker med handicap på sundhedsområdet. For at skabe lighed i sundhed har Region Hovedstaden bl.a. besluttet, at patienterne skal indgå mere direkte i drift og udvikling af hospitalerne. Konkret vil brugerrepræsentanter sidde ved bordet i en række råd på hospitalerne og være med til at tage beslutninger. Det omfatter alle patienter, herunder også mennesker med handicap. Habilitering og rehabilitering artikel 26 Rehabilitering er på sundhedsområdet karakteriseret ved ydelser ved autoriserede sundhedspersoner, der ofte indledes på sygehus og efterfølgende efter udskrivning overgår til egen læge (som f.eks. kan henvise til ydelser ved privatpraktiserende fysioterapeuter) og til kommunerne. Det fremgår af sundhedsloven, at der er ret til let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Rehabilitering nævnes ikke i lovgivningen som en særlig opgave eller ansvarsområde. Lovbestemte ydelser såsom genoptræning, hjemmesygepleje og patientrettet forebyggelse er dog alle eksempler på ydelser med et rehabiliterende sigte og det er ydelser, som alle med et (læge) fagligt behov for har ret til - dog med de begrænsninger der følger af de enkelte bestemmelser. Andre eksempler er forløbsprogrammer for behandling og rehabilitering af både børn og voksne med hjerneskade og tilgrænsende lidelser samt apopleksi, der beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats. Forløbsprogrammerne for børn og unge henholdsvis voksne med erhvervet hjerneskade udgør en ramme for en styrket regional og kommunal indsats. Bilag 1 FN s Handicapkonvention på dansk Side 15
DAGSORDENSPUNKT 10: Forberedelse af dialogmøde med Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At drøfter de angivne temaer og emner til dialogmødet SAGSFREMSTILLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde (TVÆRS) besluttede den 7. oktober 2014 på baggrund af en ny regional strategi for brugerinddragelse - at afholde mindst ét årligt dialogmøde med Patientinddragelsesudvalget og. Dialogmøderne skal skabe en platform for samarbejde og udveksling af synspunkter mellem politikere og interesseorganisationer, hvor patient- og interesseorganisationerne kan bidrage med viden fra deres organisatoriske arbejde. Samtidigt kan de bringe spørgsmål, erfaringer og nyheder fra regionen til deres egne organisationer. På den baggrund inviterer TVÆRS til at deltage i dialogmøde den 13. december 2016 kl. 13.30-15.30. På mødet deltager Patientinddragelsesudvalget også. TVÆRS giver politisk mandat til de regionale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalgene og inddrager samt søger dialog med relevante organisationer og udvalg. På fælles formandsskabsmøde mellem og Patientinddragelsesudvalget drøftede parterne dialogmødet med TVÆRS herunder forslag til emner på dagsorden. TVÆRS har med input fra og Patientinddragelsesudvalget valgt følgende to temaer for dialogmødet: 1. Systematisk brugerinddragelse, gerne med to nye brugerrepræsentanter fra Samordningsudvalg og evt. oplæg fra Enheden for brugerinddragelse og evaluering om nye brugere i hospitalsfora. 2. Pårørende til alvorligt syge og langtidssyge patienter Det foreslås, at aftaler nærmere stillingtagen til de angivne temaer og emner, der ønskes drøftet til dialogmødet. Side 16
DAGSORDENSPUNKT 11: Arbejdsplan ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At regionshandicaprådet drøfter arbejdsplanen og tager stilling til denne. SAGSFREMSTILLING har aftalt, at man på hvert møde vil have arbejdsplanen for rådets arbejde. Arbejdsplanen er dynamisk og kan løbende tilpasses rådets ønsker og indkomne relevante sager. Forslag til arbejdsplan forelægges på mødet. Side 17
DAGSORDENSPUNKT 12: Eventuelt Side 18