REFERAT. Indhold. Møde i:

Transkript

1 Kongens Vænge Hillerød REFERAT Møde i: Dato: 8. marts 2016 Kl.: Sted: Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Mødelokale på direktionsgangen Telefon Direkte Fax Dato: 13. marts 2016 Deltagere: Carsten Hussing Høreforeningen -deltog Lea Jensen Danske Blindesamfund - deltog Susanne Tarp Dansk Blindesamfund -deltog Ole Erling Lærke Danske Handicaporganisationer Bornholm -deltog Erik Olsen Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere - deltog Anders Dinsen ADHD-foreningen - deltog Ledig Sekretariat Kirsten Granhøj -deltog Sengül Köse -deltog Indhold DAGSORDENSPUNKT 1: GODKENDELSE AF DAGSORDEN... 2 DAGSORDENSPUNKT 2: MEDDELELSER... 3 DAGSORDENSPUNKT 3: REGION HOVEDSTADENS ARBEJDE MED TILGÆNGELIGHED I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK DAGSORDENSPUNKT 4: INDSATSER I IFT. OVERDØDELIGHED BLANDT HANDICAPPEDE... 7 DAGSORDENSPUNKT 5: FORBEREDELSE AF DIALOGMØDE MED PSYKIATRIUDVALGET DAGSORDENSPUNKT 6: DEN REGIONSDÆKKENDE VISION FOR FÆLLES SUNDHEDSHUSE DAGSORDENSPUNKT 7: TILBAGEMELDING FRA MØDERNE MED NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND OG NYT HOSPITAL OG NY PSYKIATRI BISPEBJERG DAGSORDENSPUNKT 8: ARBEJDSPLAN DAGSORDENSPUNKT 9: EVENTUELT... 17

2 Den DAGSORDENSPUNKT 1: Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. Side 2

3 Den DAGSORDENSPUNKT 2: Meddelelser Formanden Lea Jensen gav følgende meddelelser: Medlem af, Svend Christensen, har udtrådt af rådet. Danske Handicaporganisationer (DH) har startet processen vedrørende udpegning af et nyt medlem til. Det forventes, at nyt medlem af kan være med på rådets næste møde 24. maj Dialogmødet med Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde afholdes den 13. december Forum for Kvalitet inviterer til workshop den 20. april om det regionale kvalitetsarbejde i lyset af det nye nationale kvalitetsprogram. Fra vil Lea Jensen og Anders Dinsen deltage. Der blev kort fortalt om workshoppen vedrørende udviklingshospitalet Bornholm, hvor Patientinddragelsesudvalget har deltaget. Det er aftalt, at administrationen vil være opmærksom på fremtidige invitationer vedrørende udviklingshospitalet Bornholm i forhold til. Orientering fra de afholdte inspirationsmøder vedrørende praksisplaner for kiropraktik og fodterapi. I arbejdet med de nye praksisplaner for kiropraktik og fodterapi, ønsker regionen at involvere tidligt i processen og inden den officielle høring, hvor rådet også vil være høringspart. Derfor får rådet mulighed for at kommentere det foreløbige arbejde med de to kommende praksisplaner. Alle i får tilsendt afsnits fra praksisplaner, med bemærkning om at Susanne, Ole og Erik vil koordinere samt sende kommentarer til planerne på vegne af. Kort orientering om Københavns Kommunes planer vedrørende fire psykiatrihuse, hvor ét psykiatrihus er fælles budgetteret i samarbejde med regionen. Ideen er, at man vil prøve at koordinere den kommunale indsats med den psykiatriske indsats. Side 3

4 Den DAGSORDENSPUNKT 3: Region Hovedstadens arbejde med tilgængelighed i den kollektive trafik. ADMINISTRATIONENS INDSTILLING AT regionshandicaprådet drøfter Region Hovedstadens arbejde med tilgængelighed i kolletik trafik. BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Region Hovedstadens Handicapråd har vist interesse inden for området tilgængelighed i den kollektive trafik. Tilgængelighed til kollektiv trafik er et område som indgår i planlægningen af den kollektive trafik. Region Hovedstaden planlægger kollektive trafik med regionale busser, lokalbaner og letbanen i Ring 3. Region Hovedstadens arbejde med tilgængelighed i den kollektive trafik vil blive præsenteret 8. marts ved Region Hovedstadens Handicapråd. Sagsfremstillingen kan fungere som supplement og introduktion til arbejdsområdet. SAGSFREMSTILLING Kollektiv trafik i Region Hovedstaden Region Hovedstaden bestiller kollektiv trafik for cirka 0,5 mia. kr. årligt, hvor udgifterne i dag ligger ved Movia, både hvad angår regional busbetjening samt lokalbanerne i Nordsjælland. I fremtiden vil Region Hovedstaden ligeledes eje en andel af Letbanen i Ring 3. Region Hovedstadens bustrafik er hovedsageligt bestående af flere større regionale buslinjer, såsom S-buslinjer og R-buslinjer. Region Hovedstaden ejer ligeledes natbusbetjeningen i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Region Hovedstaden har ansvaret for cirka 20 regionale buslinjer, hvortil der kommer natbuslinjerne samt diverse øvrige mindre buslinjer. Hvis linjerne passerer grænsen til Region Sjælland deler Region Hovedstaden finansiering og styring med Region Sjælland. De regionale buslinjer udgør sammen med de kommunale buslinjer hele den kollektive busbetjening, og planlægningen af bustrafikken sker i et samspil med kommunerne. Rent formelt har regionen dog ingen indvirkning på hvorledes de kommunale buslinjer kører i praksis, men planlægningen sker i et samspil med kommunerne, med Movia som central planlægningsaktør. Stoppesteder, busbaner, busterminaler og lignende kan i dag samfinansieres af kommuner og regioner, men Region Hovedstaden kan ikke være vejmyndighed, hvilket enten sker kommunalt eller statsligt. Det betyder, at planlægningen af udformning af terminal og stop sker ved kommunerne og Vejdirektoratet, men kan ske i et samarbejde med regionerne, som kan have særlige interesser i dette. Side 4

5 Indretning af busserne har Region Hovedstaden minimal indvirkning på, da det sker i udformning af kontrakten til operatøren der kører buslinjerne. En kontrakt er typisk af 12 års varighed, og dette udgør også typisk bussernes levetid. Skal man påvirke den fysiske udformning af busserne kan det ske i samarbejde med Movia, hvor der ændres på de kontraktuelle krav til busserne, eksempelvis i form af krav til antal sæder, ramper og lignende. Region Hovedstadens fem lokalbaner er fuldt ud finansieret af Region Hovedstaden, hvilket betyder at der også er fuldt mandat over udformning af perroner og lignende, i så fald det er på Lokalbanens matrikel. Arbejdet med tilgængelighed ved Movia Movia har i dag et tilgængelighedsforum, hvor anliggender for passagerer med særlige behov håndteres, og der udarbejdes en særlig tilgængelighedsstrategi her. Fokus er på at tilgængeligheden til kollektiv trafik skal være så bred som muligt, således at den kollektive trafik kan tilbydes til så mange så muligt. Den gældende lovgivning skal selvfølgelig altid være overholdt, men udover det arbejdes med løsninger hvormed tilgængeligheden forbedres. Forskellige indsatsområder arbejder der løbende med: - Udformning af stoppesteder: Eksempelvis niveaufri adgang til busser og tog - Digital voice announcement i busser og ved busstoppested. - Gangafstand minimeres mellem stoppested og øvrige rejsemål (eksempelvis ved hospitalsindgang) - Ramper i busser og muligheder for at medbringe tekniske hjælpemidler Udover dette arbejder Movia med forbedring af FLEXtrafik som tilbud til handicappede, hvor dette dog er et område der ikke arbejdes særskilt med i Center for Regional Udvikling. Arbejdet med tilgængelighed ved Center for Regional Udvikling Fokus på tilgængelighed sker i vores løbende forbedringer af den kollektive trafik. Administrationen er løbende i dialog med Movia om hvorledes tilgængeligheden kan forbedres, og konkrete tiltag arbejdes løbende med. Eksempelvis vil planlægningen af nye stoppesteder ske på en måde hvor indstigning sker på en så god måde som fysikken tillader, samt at bredden på nye stoppestedsøer er så stor at der er god mulighed for at komme rundt med tekniske hjælpemidler. I forbindelse med indkøb af realtidsvisende stoppestedsmoduler har Region Hovedstaden været i dialog med Movia om muligheden for højtlæsning af informationer, som i dag ikke er en mulighed. Dette blot et eksempel på hvorledes tilgængeligheden i den kollektive trafik kan forbedres gennem dialog. I forbindelse med planlægningen af Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød er tilgængeligheden i fokus. Gangafstand for brugerne fra en eventuel terminal er et kritisk element, samt ligeledes hældning på stier, skiltning og så videre. Ved Lokalbanens stationer arbejder vi i 2016 med at muliggøre niveaufri adgang på flere stationer, hvilket væsentligt vil forbedre tilgængeligheden. Side 5

6 Letbanestationerne vil blive anlagt med niveaufri adgang, med en højde på cm, hvortil der vil være adgangsramper op til perronen til kørestole og lignende. Indretning af togsættene vil være på en måde som kendes fra metroen i København, hvor der således bliver fleksible rum, med mulighed for at medbringe tekniske hjælpemidler. Jakob Villien fra Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden holdt oplæg om regionens arbejde med tilgængelighed i den kollektive trafik. Under oplægget fremkom bl.a. følgende drøftelser: Forsøg med automatiske ramper er i gang i samarbejde med Movia, således kørestolsbrugere kan stige på en bus uden en hjælper. Her fremhævede internationale erfaringer, bl.a. fra Spanien, hvor automatiske ramper findes i busser, som ikke alene gavner kørestolsbrugere, men en bred gruppe af passagerer som eksempelsvis gangbesværede og personer med barnevogne. Der blev henvist til universel design, som betyder at designet er tilgængeligt for alle. Dette vil afhjælpe diskrimination af handicappede i samfundet. Det er muligt i forbindelse med rejseplanen at se, især omkring fjerntog, hvorvidt der er lavgulv eller højgulv, og om der er direkte adgang for kørestolsbrugere. Det blev drøftet, at der i forbindelse med etablering af letbanen bør sikres, at der bliver ensartethed i tilgængeligheden på de forskellige stationer. Der blev henvist til internationale regler for transport, hvor der er kommet nogle nye regler for personer med reduceret mobilitet. Det er europæiske regler og normer for, hvordan man skal håndtere handicappede og transport. Der blev endvidere orienteret om mobility card, som er et mobilitetskort, som DH har arbejdet for at personer med funktionsnedsættelser kan få lige adgang til transport. Kortet vil kunne benyttes i mange forskellige lande, og det vil give reduktion i prisen for transport. Oplægget af Jakob Villien er vedlagt referatet. Administrationen vil fremover tilstræbe, at oplæg (slides) sendes forud for møderne i. Side 6

7 Den DAGSORDENSPUNKT 4: Indsatser i ift. overdødelighed blandt handicappede ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At det drøftes, om har kommentarer til indsatserne relateret til overdødelighed blandt handicappede, som kan indgå, når indsatserne de kommende år vil blive konkretiseret. BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På møde den 8. september 2015 traf beslutning om at have en generel drøftelse af, hvordan der arbejdes for at undgå overdødelighed blandt handicappede. SAGSFREMSTILLING Sundheden blandt mennesker med handicap er markant dårligere, og det er for voksne med udviklingshæmning også vist, at de lever ca. 14 år kortere end den øvrige befolkning. 1 Det er relateret til en mere usund livsstil ift. kost, rygning, motion, men også medicinforbrug. På samtlige faktorer på nær alkoholforbrug lever mennesker med fysisk handicap et usundere liv og har dårligere helbred og trivsel end resten af befolkningen. Det viser en rapport fra 2014, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har lavet for Sundhedsministeriet. 2 Region Hovedstaden arbejder med en række initiativer for at undgå overdødelighed blandt borgere med handicap. I denne sag sættes fokus på de indsatser, der sker i regi af Den Sociale Virksomhed og Sundhedsaftalen Indsatser fra Den Sociale Virksomhed Den Sociale Virksomhed arbejder indirekte for at undgå overdødelighed blandt borgerne med handicap gennem de tilbud, der gives til borgere. Langt de fleste borgere med handicap på regionens botilbud har svære psykiske funktionsnedsættelser. Målgruppen er kendetegnet ved, at de ofte herudover har somatiske lidelser som eksempelvis hjerteproblemer og epilepsi. Historisk, og helt op i 1980 erne, havde denne gruppe borgere en markant lavere levealder end normalbefolkningen. Dette har ændret sig i takt med de bedre levevilkår, der er på botilbuddene. 1 Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning. Rapporten kan downloades på 2 Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse. Rapporten kan downloades på Side 7

8 Der er forskellige udefra kommende krav og forventninger til tilbuddene om fokus på borgernes sundhed. Tilbuddene skal overfor Socialtilsynet kunne redegøre for målsætning, metoder og resultater indenfor en række nærmere beskrevne kriterier, eksempelvis at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel ved: - at borgerne trives i tilbuddet - at borgeren har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser - at tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, som har betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed I Rammeaftale regi, fremgår det af Udviklingsstrategien for 2016, som samtlige 29 kommuner og regionen har indgået aftale om, at et særligt fokus i 2016 er: Når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre. Se bilag 1. De borgere med handicap, der bor på regionens tilbud, har adgang til professionelt personale døgnet rundt. Personalet drager omsorg for borgernes sundhed og er opmærksomme på den enkelte borgers almentilstand. Derfor kan borgerne forholdsvis hurtigt blive udredt og komme i behandling. På tilbud, hvor målgruppen ikke er borgere med behov for somatiske pleje, er der i flere tilfælde indgået aftale med beliggenhedskommunen om besøg af hjemmesygepleje og eventuelt hjemmehjælp til borgere, der på grund af sygdom eller alder får behov for somatisk pleje. Beboerne på tilbuddene sidestilles således med andre borgere i eget hjem. Da borgerne på regionens botilbud som tidligere nævnt, har flere medfødte fysiske skavanker end befolkningen i almindelighed, må det forventes at levealderen ikke helt kan følge gennemsnitslevealderen i landet. Som kuriosum kan nævnes, Solgaven, som regionen har driftsoverenskomst med. På Solgaven, som er et plejehjem for borgere, der i en sen alder er blevet blinde eller svagsynede og som derudover har et plejebehov, er levealderen i gennemsnit lige under 99 år, hvilket er en del højere end gennemsnittet i landet. Kommende indsatser Sundhedsaftalen Der er i den nuværende Sundhedsaftale, gældende fra 2015 til 2018, et generelt fokus på at arbejde for større lighed i sundhed. Der er ikke formuleret indsatser specifikt ift. borgere med fysisk eller mental funktionsnedsættelse. Men de omfattes naturligt af målgrupperne, som kan tænkes med ind i de indsatser som er rettet mod at forbedre sundhedstilstanden hos sårbare borgere. De mest relevante indsatser i Sundhedsaftalen, som sundhedsfremmende indsatser rettet mod handicappede kunne tænkes ind i er: Identifikation af sårbare borgere. For at sikre, at borgerne i højere grad tilbydes en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer, vil vi udvikle og implementere metoder til identificering af sårbarhed hos borgere med kronisk sygdom/multisygdom. (Sundhedsaftalen side 15.) Side 8

9 Differentierede indsatser til borgere med kronisk sygdom/multisygdom. For at sikre udvikling af differentierede tilbud, hvor borgerens behov og ønsker er i fokus, vil vi udvælge to til tre målgrupper, hvor der afprøves løsninger, der tilgodeser det øgede behov for koordinering og fleksibilitet, der gør sig gældende for målgruppen. Dette skal ske med afsæt i den tilgængelige viden. (Sundhedsaftalen side 16). Det kan til denne indsats tilføjes, at den arbejdsgruppe som er ansvarlig for indsatsen (Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom), har valgt i første omgang at se på, hvordan de rehabiliteringstilbud, som i dag indgår i forløbsprogrammerne for kronisk sygdom, kan tilpasses, så de også kan rummer borgere med psykisk sygdom. Det kan nævnes, at der i Sundhedsaftalen er et specifikt fokus på overdødeligheden hos borgere med psykisk sygdom, og at der derfor er en række indsatser rettet herimod. Det handler om, hvordan borgere med psykisk sygdom kan motiveres til at benytte forebyggelses- og rehabiliteringstilbud samt gennemføre forebyggende sundhedsundersøgelser (Sundhedsaftalen side 32). I vedlagte bilag 1 Inspirationsoplæg om vidensdeling vedr. ældre med komplekse problemstillinger står der angivet tovholderkommune flere steder. På næste møde gives en tilbagemelding på, hvilken kommune der er udpeget som tovholder for hvilke initiativer. Det blev bemærket, at udviklingshæmmede også får den samme aldring, livsstilssygdomme og øvrige sygdomme som resten af befolkningen. Det bør således sikres, at også borgere med handicap kan få en værdig død. Det blev drøftet, at folk med en psykisk sygdom i nogle tilfælde oplever, at de ikke bliver troet, når de giver udtryk for symptomer på somatisk sygdom. ønsker, at der på et senere møde sættes fokus på overdødelighed i hospitalsvæsenet generelt, fx mennesker med ADHD har det sværere i sundhedssystemet ift. andre. Det er aftalt, at Anders vil sende noget information og uddybe, hvad problemstillingen handler om. Bilag 1 Inspirationsoplæg om vidensdeling vedr. ældre med komplekse problemstillinger Side 9

10 Den DAGSORDENSPUNKT 5: Forberedelse af dialogmøde med Psykiatriudvalget ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At drøfter temaer og emner til dialogmødet 2. At planlægger fremlæggelse af emnerne BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På møde i efteråret 2015 tilkendegav et ønske om at mødes med Psykiatriudvalget for at drøfte psykiatri og handicap. Det anbefales, at tager stilling til de temaer og emner, som ønskes taget op på dialogmødet. SAGSFREMSTILLING Administrationen er i gang i samarbejde med s formand, Lea Jensen, at planlægge et dialogmøde med Psykiatriudvalget og medlemmer af Patientinddragelsesudvalget til møde om psykiatri og handicap. På baggrund af s drøftelser på møde den 8. september 2015, er følgende tre temaer udpeget som omdrejningspunkter for dialogmødet: 1. Udredningsretten inden for psykiatrien 2. Arbejdsdeling mellem regionen og kommunerne på det psykiatriske område 3. Recovery-tilgangen inden for psykiatrien Dialogmødet skal holdes den 27. april eller 11. maj fra kl på Regionsgården. P.t. er administrationen i gang med at finde oplægsholdere til dialogmødet inden endelig dato udmeldes. Der ønskes oplæg fra henholdsvis den regionale vinkel og kommunale vinkel. Nogle af de spørgsmål stiller er (fra referatet fra møde den 8. september 2015): Hvordan påvirker udredningsretten arbejdet inden for psykiatrien? Hvordan bliver kommunernes indsats påvirket af, at patienterne skal udredes hurtigere, og er kommunerne så klar med tilbud bagefter? Hvordan undgår vi, at rehabiliteringsindsatsen i psykiatrien bliver dobbelt? Hvor er skellet mellem de regionale og kommunale tilbud? Side 10

11 I hvilket omfang tager psykiatrien hånd om alle dele af folks liv, herunder om der sker en sygeliggørelse, hvis man i alle sammenhænge blot ses som psykisk syg? Det foreslås, at aftaler nærmere stillingtagen til de angivne temaer og emner, der ønskes drøftet til dialogmødet. besluttede, at temaet om recovery-tilgangen inden for psykiatrien prioriteres som det første emne, efterfulgt af de to øvrige temaer. Det er endvidere aftalt, at Lea vil sætte rammen for dialogmødet med Psykiatriudvalget, med et oplæg om formål og ønsker fra. Side 11

12 Den DAGSORDENSPUNKT 6: Den regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At tager den regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse til efterretning. BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE har i forbindelse med arbejdsplan 2016 ønsket at få en sag om fælles sundhedshuse. På baggrund heraf forelægges status på den regionsdækkende vision for fælles sundhedshuse. SAGSFREMSTILLING Arbejdet med at udvikle en regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse udspringer af den vision, der er udarbejdet i forbindelse med etablering af et fælles sundhedshus i Helsingør. Region Hovedstadens Sundhedskoordinationsudvalg blev på møde den 4. april 2014 orienteret om arbejdet og anmodede om, at kommuner og PLO-Hovedstaden blev inddraget i at udarbejde en vision for fælles sundhedshuse. På den baggrund besluttede Regionsrådet den 8. april 2014 at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, efter inddragelse af Sundhedskoordinationsudvalget, skal forelægge en regionsdækkende vision for udvikling af modeller for sundhedshuse, der kan indeholde såvel kommunale som regionale sundhedstilbud. Der er efterfølgende i regi af Sundhedskoordinationsudvalget og Den Administrative Styregruppe tilrettelagt en arbejdsform omkring udvikling af en regionsdækkende vision. På møde i Den Administrative Styregruppe den 21. november 2014 blev det besluttet at sikre en bredt inddragende proces. Der har været afholdt et dialogmøde den 19. november 2015 med en bred kreds af deltagere fra frivillige foreninger og patientforeninger, hvor medlemmer af også deltog. En tværsektoriel skrivegruppe med repræsentanter fra henholdsvis fra regionsadministrationen, Det fælleskommunale sundhedssekretariat, kommunerne, Patientinddragelsesudvalget og PLO-H har herefter udarbejdet "Udkast til regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse" (bilag 2). Skrivegruppens medlemmer har efter udarbejdelsen af udkastet til vision haft mulighed for at drøfte udkastet med de parter de repræsenterer. Side 12

13 Den videre proces: Visionen forelægges til drøftelse og godkendelse i Region Hovedstadens Udvalg vedr. tværsektorielt samarbejde den 15. marts 2016 og Sundhedskoordinationsudvalget den 27. maj Visionen skal derefter danne ramme for en efterfølgende lokal opfølgning mellem de involverede parter om eventuel etablering af fælles sundhedshuse. Da udarbejdelsen af en regionsdækkende vision for modeller for fælles sundhedshuse indgår i budgetaftalen for 2015 i Region Hovedstaden, vil der være behov for at forelægge visionen til godkendelse i Regionsrådet. Regionsrådets behandling vil ske snarest muligt efter godkendelsen i Sundhedskoordinationsudvalget. Dette forventes at kunne ske den 14. juni Orientering taget til efterretning. Det blev bemærket, at kommunerne ikke altid lærer af hinanden og ikke altid arbejder sammen. Bilag 2 Udkast til regionsdækkende vision pr. 7. januar 2016 Side 13

14 Den DAGSORDENSPUNKT 7: Tilbagemelding fra møderne med Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At s repræsentanter giver en mundtlig tilbagemelding fra møderne med projektorganisationerne for Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forlængelse af mødet i den 9. september 2015 blev administrationen bedt om at undersøge mulighederne for, at kunne mødes med projektorganisationerne for Nyt Hospital Nordsjælland og Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, hvor rådets medlemmer ville have mulighed for at høre mere detaljeret om, hvordan der arbejdes med tilgængelighed i byggerierne og stille spørgsmål. SAGSFREMSTILLING På mødet i den 16. december 2015 blev det besluttet, at henholdsvis Ole Erling Lærke og Carsten Hussing skulle repræsentere rådet ved besøget på Nyt Hospital Nordsjælland og Erik Olsen og Svend Christensen skulle repræsentere rådet ved besøget på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Møderne med projektorganisationerne fandt sted den 26. januar og den 9. februar Der blev givet en mundtlig tilbagemelding fra mødet med projektorganisationen for Nyt Hospital Nordsjælland. Mødet var præget af en god dialog og det blev aftale, at følge op med yderligere dialog senere. JOURNALNUMMER Side 14

15 Den DAGSORDENSPUNKT 8: Arbejdsplan ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. At regionshandicaprådet drøfter arbejdsplanen og tager stilling til denne. BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE har aftalte, at man på hvert møde vil have arbejdsplanen for rådets arbejde. Arbejdsplanen er dynamisk og kan løbende tilpasses rådets ønsker og indkomne relevante sager. SAGSFREMSTILLING Forslag til arbejdsplan Forslag til en arbejdsplan blev uddelt på mødet. Det fremgår af s kommissorium, at der skal være et årligt møde med Regionsrådet. Det er aftalt, at mødet så vidt muligt afholdes den 14. juni 2016 kl Til mødet den 24. maj vil der være et punkt på dagsorden om evaluering af s arbejde. Der vil endvidere være en orientering om, hvordan administrationen arbejder med sekretariatsbetjening af rådet, strukturen, forberedelse op til møderne og hvordan det arbejde fremadrettet kan forbedres. Det fremgår endvidere af rådets kommissorium, at der skal udarbejdes en årlig rapportering. Administrationen vil i samarbejde med Lea lave en opsamling over s arbejde. Derudover vil Anders vende tilbage med yderligere information om ulighed i sundhed hos psykisk sårbare, fx hos mennesker med ADHD. Det er aftalt, at temaet kan drøftes på mødet den 24. maj. For at belyse punktet vedr. rammeaftalen på det specialiserede område, vil administrationen invitere Den Sociale Virksomhed til at deltage og holde oplæg på mødet den 24. maj. Side 15

16 Spørgsmålet om, hvordan regionen arbejder med FN s handicapkonvention sættes på arbejdsplanen. Med disse ændringer, blev en arbejdsplan for rådet vedtaget. Den vil blive sendt ud med referatet. JOURNALNUMMER Side 16

17 Den DAGSORDENSPUNKT 9: Eventuelt JOURNALNUMMER Side 17