Dansk Politiidrætsforbund Arrangør: Fyns PI Danske politimesterskaber SPRINT- og ORIENTERINGSLØB 20. og 2. september 207
VELKOMMEN Det er med meget stor glæde og fornøjelse, at Fyns PI byder velkommen til danske politimesterskaber i sprint- og orienteringsløb 207. Mesterskaberne afvikles den 20. september i Assens by og den 2. september i den sydfynske perle, Svanninge Bjerge. Der er mulighed for overnatning på det smukke Fåborg Fjord Hotel, så jeg tør godt garantere smuk natur og rigtige gode ruter. En stor tak til arrangørerne af dette arrangement. Fyns PI er privilegeret ved, at have nogle særdeles aktive seniorer, som ligger et stort arbejde, engagement og lyst i både at løbe en masse orienteringsløb, men også at arrangere mange løb en stor tak for det. Dansk Politi er i en brydningstid det er åbenlyst for de fleste. Politiansatte bliver udsat for rovdrift på mange parametre. Det har aldrig været vigtigere end nu, at politiansatte, civile som politiuddannede holder sig i form, men også at vi bibeholder nogle af de sociale relationer og sammenkomster, som vi igennem mange år i Dansk Politiidræt har haft en stolt tradition for. Her er orienteringsløb og sprint en rigtig god måde, både at holde sig i form og være social på. Rigtig god fornøjelse til Jer alle. Thomas Christiansen Formand Fyns PI 3
ASSENS BY KILDE: WIKIPEDIA Assens by var allerede kendt i Kong Valdemars jordebog i 23, under navnet Asnæs, hvor den med sit tilliggende er ansat for 20 mark guld. Hvornår den er bleven købstad, vides ikke, men den har stadig huse bygget i 260. I 54 tillod Christian II, at borgerne i Assens her efter måtte yde den tiende af deres og byens Jorder, som de hidtil havde ydet til Gangtofte (Gamtofte) og Kerndorp (Kjærum) kirker, til Vor Frue Sognekirke i Assens, og nogle dage efter gav han byen et protektorium i almindelig form og stadfæstelse på de privilegier, som af Kong Hans og fremfarne konger var givne borgmester, råd og menighed i Assens, samt ret til at nyde de friheder, som borgerne i Odense havde fået af de fremfarne konger, hvorpå de allerede havde kongens stadfæstelse. I 524 blev privilegierne stadfæstede af Frederik I, men i øvrigt kendes de ikke, da byens arkiv blev bortført af de svenske 657 60. Lige som flere af de fynske byer lå Assens til "Kongens Fadebur", det vil sige at kongen var nærmest dens herre og oppebar umiddelbart eller gennem sin byfoged skat og sagefald af byen. 4
Assens by har af landsskabsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur fået fem stjerner. Det lyder blandt andet: Generelt er Assens en usædvanligt velbevaret købstad både i sin struktur, og når det drejer sig om historiske bygninger. På begge sider af Østergade er der baggader, der forbindes til hovedgaden med snævre gyder, stræder og smøger. Bykernen er præget af tæt bebyggelse helt ud til gaden, hvilket giver købstaden et meget bymæssigt præg. Det betaler sig ofte at kigge ind i gårdene, navnlig Plums gård, der viser sig ud i et meget omfattende kompleks, der bl.a. omfatter en enorm trælade, opført 9 Havnen spiller også en stor rolle i oplevelsen af Assens. Den lille færge der går til Bågø, industrihavnen, værftet, marinaen og en række fredede bygninger. Sø- og krigshelten Peter Willemoes blev født i Assens i 783. I dag er hans fødehjem museum, som også har en betydelig kunstsamling, bl.a. af guldaldermaleren Dankvart Dreyer, som fødtes i nabohuset. 5»
I 206 blev det første sprintkort tegnet over Assens by. Det er tegnet af Morten Lassen, Søren Klingenberg og Rasmus Trane, og blev brugt til fynsk sprintcup samme år, hvor der blev løbet 2 etaper. Kurt Petersen, som selv bor i Assens og Søren Klingenberg, var derfor begge opsat på, at vi skulle afvikle vores PM i sprint 207 i Assens by. Jeg håber at I alle vil nyde turen i denne gamle og spændende by, med gamle og snørklede baggårde. Hans Aage Hvalsøe Hansen stævneleder 7
SVANNINGE BJERGE KILDE: SKOV- OG NATURSTYRELSEN Svanninge Bjerge og Svanninge Bakker er en markant geologisk landskab også kaldet en randmoræne eller israndsbakke. Isranden har gennem flere istider skubbet materiale foran sig og efterladt det som en sammenhængende række af bakker fra Egebjerg Bakker i øst til Glamsbjerg mod nordvest. Området ved Lerbjerg var en tid dækket af is, og på isen har der nok ligget en sø, som blev fyldt op med aflejringer af grus og sand. Da isen siden smeltede helt bort, blev aflejringerne fra søen efterladt ovenpå randmorænen som et ekstra højt punkt. Derfor kaldes Lerbjerg en issøbakke. Bestigningen af Lerbjerg begynder fra parkeringspladsen ved Naturstyrelsens store naturlegeplads Gåsebjergsand. Herfra bevæger man sig opad gennem Bikubenfondens arealer mod Lerbjerg, hvorfra man har helt unikke udsigter til det omgivende fynske kulturlandskab og Det Sydfynske Øhav. Bikubenfonden har siden 2005 opkøbt flere skovejendomme og ønsker at udvikle og forvalte Svanninge Bjerge som et tilgængeligt 8
naturområde af høj værdi. Området er meget kuperet med fire markante højdepunkter: Lerbjerg 26 m, Kamelbakkerne 2 m, Knagelbjerg m og Sandbjerg 96 m. Svanninge Bjerge ejes og drives af Bikubenfonden som led i visionen om, at fonden skal være aktivt engageret i pleje og bevaring af den danske natur. Det var med glæde, at der blev skabt mulighed for at vi kan afvikle vores politimesterskaber i orientering i Svanninge Bjerge. Området et et af de aller bedste områder på Fyn til orienteringsløb. Oprindeligt var det meningen, at Assens PI skulle have afviklet deres Willemoesløb i området i 206. Samtidig lå der lidt pres på os til at vi skulle afvikle et PM, muligt i forening med andre syddanske politiidrætsforeninger. 9»
Det gjorde, at Søren Klingenberg, Kurt Petersen og jeg satte os sammen, og vi blev enige om, at Assens PI og Fyns PI, egentlig godt kunne klare opgaven alene. Da Assens PI på dette tidspunkt allerede havde en forhåndstilladelse til at kunne bruge Svanninge Bjerge, forsøgte vi så om tilladelsen kunne flyttes, så vi kunne afvikle PM i området. Der er så imellemtiden sket det, at det der tidligere hed Assens politi blev helt nedlagt. Og at alt på Fyn nu hedder Fyns polti. Assens PI er endnu ikke helt nedlagt, men det er nok det sidste politistævne vi ser med deres navn på. Jeg håber herefter på, at vi i fremtiden kan få et godt samarbejde, uanset hvad foreningen så hedder. Hans Aage Hvalsøe Hansen stævneleder.
Danske Politimesterskaber i SPRINT- og ORIENTERINGSLØB 207 EFTER AFTALE MED DANSK POLITIIDRÆTSFORBUND, FREMSENDES HERMED INDBYDELSEN TIL DE DANSKE POLITIMESTERSKABER I SPRINT- OG ORIENTERINGSLØB PÅ SYD/VESTFYN ONSDAG DEN 20. OG TORSDAG DEN 2. SEPTEMBER 207 STÆVNECENTER: HOTEL FÅBORG FJORD, SVENDBORGVEJ 75, 5600 FÅBORG (SE WWW.HOTELFAABORGFJORD.DK) Dansk politimesterskab i Sprintorientering ONSDAG DEN 20. SEP. 207 I ASSENS BY FØRSTE START kl.300 KONTROLSYSTEM SI (OBS ændret til SI) hvis ikke SI nr. opgives ved tilmelding regnes med lånebrik. PARKERING På Bryggerivej, 560 Assens, hvorfra der er afmærkning til stævnepladsen 200 400 m. Afmærkning skal følges, da man går gennem løbsområdet. STÆVNEPLADS/MÅL Assens Petanque Klubs anlæg, Fåborgvej 2B, 560 Assens. Offentlige toiletter findes på stævnepladsen. START 300 m fra stævnepladsen afmærket med snitsling. KORT Assens by. - :4.000 - fra 206 - Ækvidistance: 2,5 m med nye rettelser i 207. PRÆMIER Dansk Politiidrætsforbunds medaljer, samt yderligere præmier efter deltagerantal i de enkelte klasser. Uddeles under middagen på hotel Faaborg Fjord. 2
BAD EFTER LØBET Efter indkvartering på hotel Faaborg Fjord. BANELÆGGER Søren Klingenberg, FPI. BANEKONTROLLANT Gert Pedersen, FPI/Melfart OK. BEREGNING OG TIDTAGNING Medlemmer af Fåborg OK. BANER/LØBSTIDER D2 D2B D2C D35 H2 H2K H2B H2C H35 H45 H55 H65 Sprint 20 min. for alle klasser Lang 70 min. 70 min. 45 min. 40 min. 80 min. 65 min. 70 min. 45 min. 70 min. 60 min. 50 min. 40 min. 3»
Dansk Politimesterskab i Orienteringsløb TORSDAG DEN 2. SEP. 207 I SVANNINGE BJERGE FØRSTE START kl.000 KORT Svanninge Bjerge :0.000 - fra 205 med nye rettelser i 207 - Ækvidistance 2,5 m. KONTROLSYSTEM SI (OBS: ændret til SI) hvis ikke SI nr. opgives ved tilmelding regnes med lånebrik. PARKERING Ved Faaborg O-klubs klubhus, Gåsebjergsand, Odensevej 50, 5600 Fåborg, hvor der også er offentlige toiletter. STÆVNEPLADS/MÅL Følg snitsling fra parkering ind i skoven -. 400 m. START Indenfor 300 m. fra stævneplads. MAXTID 2½ time: løbere skal melde sig i mål senest 2½ time efter start. PRÆMIER Dansk Politiidrætsforbunds medaljer, samt Rigspolitichefens ærespræmier til bedste mandlige og kvindelige o-løber. Yderligere præmier efter deltagerantal. Præmier uddeles ved kaffebordet på Hotel Faaborg Fjord ca. kl. 400. BANER OG LØBSTIDER Se under sprintorientering. BAD EFTER LØBET Efter løbet kan der bades i Hotel Faaborg Fjords saunaområde. Der er lidt trangt med pladsen, (2 brusere til herrer og 2 brusere til Damer). Der kan også bades i Fåborg O-klubs klubhus. 5»
BANELÆGGER Kurt Petersen, FPI BANEKONTROL Erik Damgaard, FPI/Fåborg orienteringsklub BEREGNING OG TIDTAGNING Medlemmer af Fåborg OK KASSERER Bjarne Rasmussen, Fyns Politi Idrætsforening. OVERDOMMER Arne Pedersen, Randers PI. STÆVNEKONTROLLANT Peder Stephansen, feltsportsudvalget. STÆVNELEDER Hans Aage Hvalsøe Hansen, Fyns Politi Idrætsforening Mail: haco23@saknet.dk Tlf. 2084 0966. TILMELDING Bindende tilmelding til overnatning og kammeratskabsaften. OBS: ændret til ny dato: senest. august 207. Der er reserveret 50 dobbeltværelser på Hotel Fåborg Fjord, til de først tilmeldte. Ved flere tilmeldte vil vi forsøge at skaffe yderligere overnatningspladser. Tilmeldingen er først gældende ved modtagelse af betalingen. Tilmelding til selve løbene kan foregå helt frem til. september 207. TILMELDING TIL Stævnelederen, Hans Aage Hvalsøe Hansen, Floravænget 23, 547 Søndersø. Mail: haco23@saknet.dk Tlf. 6489 966 mob. 2084 0966 BETALING Til FPIs kasserer, Bjarne Rasmussen - konto i Lån og Spar: reg. nr. 0400 konto nr. 402475530. 7»
ØKONOMI Startafgift: sprintorienteringsløb kr. 00,00 Startafgift: alm. Orienteringsløb kr. 00,00 Leje af SI for 2 dage kr. 20,00 Overnatning i dobbeltværelser, fra den 20. - 2. sep. og kammeratskabsaften på Hotel Fåborg Fjord, onsdag den 20. kl. 800, bestående af 2 retters menu, - (Morgenbuffet + smør selv madpakke). + ½ liter cola/vand på stævnepladsen. Hvis nogen ønsker at dele dobbeltværelse, så anfør det på tilmeldingen, så vil vi i videst muligt omfang tage hensyn til det. kr. 690,00 pr. person Bad/omklædning og afsluttende kaffebord, på hotel Fåborg Fjord torsdag den 2. sep. kl. 400. Efter løbet kan der bades i hotellets saunaområde. Der er lidt trangt med pladsen, så de første i mål bedes hurtigst muligt køre til badet. (2 brusere til herrer og 2 brusere til Damer). kr. 55,00 Deltagelse i kammeratskabsaftenen uden overnatning m.v. kr. 245,00 FORTRÆNING Der arrangeres ikke fortræning, men muligheden er der. I kan selv gå ind og hente et kort over Svanninge Bakker med ca. 40 faste poster med Emit enheder på. Kortet kan hentes på hjemmesiden: www.findveji.dk - klik på kortet ved Svanninge og print kortet ud. Kortet er ikke over løbsområdet til den 2. Hans Aage Hvalsøe Hansen stævneleder 9
20
2
POSTBESKRIVELSER IOF- postbeskrivelser Det Internationale Orienteringsforbund (IOF) har udarbejdet en fortegnelse over internationale postbeskrivelser i symbolform, således at alle orienteringsløbere i alle lande kan forstå postbeskrivelser entydigt og uden oversættelse. Formålet med en postbeskrivelse er at give en nøjagtig specifikation af terrængenstanden og postens placering i forhold til denne. Dette hæfte viser, hvorledes symbolerne kan anvendes til dette formål. Det skal dog pointeres, at posten først og fremmest skal findes ved kortlæsning. Eksempel: D2A, H7-8A og H45A løber denne bane Banen er nummer 4, den er 7,7 km lang, og stigningen på bedste vejvalg er 20 m. D2A, H7-8A, H45A 4 7,7 km 20 m Starten er, hvor en vej og et stendige løber sammen. Post er nummer 32 og er, hvor en bevoksningsgrænse bøjer. Post 2 er nummer 22 og er ved den nordvestlige af flere sten inden for postcirklen. Stenen er m høj. Skærmen står på østsiden af stenen. Post 3 er nummer 49 og er placeret mellem to tætheder. Post 4 er nummer 246 og er i den vestlige af flere små lavninger inden for cirklen. Lavningen er sandet, 6x9m. Skærmen står i syddelen. Der er væske ved posten Post 5 er nummer 64 og er ved den østlige ruin af flere inden for cirklen. Skærmen står på vestsiden af ruinen. Fra post 5 er der 20 meter afmærket strækning. Post 6 er nummer 85 og er ved et sammenfaldet stendige. Skærmen står ved sydøsthjørnet. Post 7 er nummer 78 og er placeret ved en udløber. Skærmen står ved nordvestfoden af udløberen. Post 8 er nummer 47 og er hvor en grøft og en bevoksningsgrænse krydser hinanden. Post 9 er nummer 49 og er hvor 2 stier krydser hinanden. Fra post 9 er der 75 meter afmærket strækning til mål. 32 2 22,0 3 49 4 246 6x9 5 64 20 m 6 85 7 78 8 47 9 49 75 m 22
Hvad betyder IOF-beskrivelserne (postbeskrivelserne)? En postbeskrivelse for en orienteringsbane indeholder følgende informationer: Klasser, der løber banen Banens nummer Banens længde i kilometer Beskrivelse af startsted og hver enkelt post Banens stigning i meter på bedste vejvalg Længde og art af afmærkede strækninger på banen og fra sidste post til mål D7B, D35B, H3-4A, H5-6B, H35B 65 2 64 3 49 22 4,4 km 45 m 20 m 250 m Kolonnernes indhold A: Posten nummer i banens rækkefølge B: Postens kontrolnummer i skoven C: Hvilken terrængenstand af flere ensartede inden for postcirklen D: Terrængenstandens art E: Terrængenstandens karakter. Yderligere beskrivelser. F: Terrængenstandens størrelse. Type af kombination 4 246 6 x 9 G: Postens / skærmens placering - ved terrængenstanden 4 246 sydøstligste lille lavning sandet 6x9m V-del væske Betydningen af symbolerne: Kolonne C: Hvilken af to eller flere ensartede genstande i løbskortets postcirkel 0. Den nordligste 0. 3 Øverste Den øverste 0. 5 Sydøstligste Mellemste Den terrængenstand, der er i midten 0. 2 H: Anden information Nordligste Den sydøstligste 0. 4 Nederste Den nederste 23»
Kolonne D, E & F: Beskrivelser af terrængenstanden. Terrasse / plateau. 3 Slugt. 5 Grusgrav. 7 Rende. 9.. 3. 5 2. Bakke / høj Saddel Lille lavning Ujævnt område 2. 3 Hule 2. 5 2. 7 2. 9 3. Sø: Område med store sten Stenet område Smal / snæver passage 3. 3 Vandhul: 3. 5 Grøft: 3. 7 Mose: 3. 9 Brønd: 3. Klippegrund Vandbeholder: Terrænformer og højdeforskelle Plant område på skråning Dal; forlænget skrånende lavning i en skråning. Udgravet fordybning i såvel fladt som bakket terræn. Meget snæver slugt; kløft; almindeligvis tør. Højdepunkt, der på kortet angives med højdekurver. Det laveste punkt mellem to højdepunkter på et højdedrag. Lille naturlig sænkning i terrænet. Område med så mange ujævnheder, at de ikke kan tegnes enkeltvis på kortet. Klippe eller lodret bjergside Passabel eller impassabel Hul i klippegrund eller klippeside, fører ofte til minegang. Område med så mange klippeblokke, at de ikke kan tegnes enkeltvis på kortet. Område med mange sten eller klipper.. 2 Udløber Udvækst, næse på en skråning.. 4 Skrænt Stejl skråning.. 6. 8. 0. 2. 4. 6 Klipper / sten 2. 2 2. 4 2. 6 2. 8 Jordvold, dæmning Lille rende Punkthøj Lavning Hul Myretue Klippeskrænt Klippesøjle Klippeblok, sten Stenklynge En åbning mellem to klipper, eller mellem 2 klippesider, der vender mod hinanden. Vand, moser og vandløb Et større område med vand, sædvanligvis impassabelt. Vandfyldt, gravet hul (diameter mindre end 0 m) Naturligt eller gravet vandløb, der i længere perioder kan være tørlagt. Område med blød og vandfyldt eller fugtig bund. Opbygget og evt. overdækket brønd. En menneskeskabt vandbeholder 3. 2 Lille sø (dam): 3. 4 Bæk: 3. 6 3. 8 3. 0 Smal mose: Fast grund i mose: Kilde: Kunstig eller naturlig, smal ryg eller vold på fladt terræn. Gravet, almindeligvis tør rende. Mindre, markant højdepunkt, der på kortet angives med en brun prik. Naturlig sænkning, hvorfra terrænet stiger hele vejen rundt; tegnes på kort med højdekurver. Fordybning med stejle sider. Sædvanligvis gravet. Løs høj, lavet af myrer eller termitter. Høj, naturlig klippeformation. En tydelig klippeblok eller sten. Et lille område med så mange klippeblokke eller sten, at de ikke kan tegnes enkeltvis på kortet. Et område med flad, nøgen klippe, som der kan løbes på. Lille naturlig vandfyldt lavning eller sænkning. Naturligt eller gravet vandløb, vandfyldt eller med rindende vand. Mose, smallere end 5 m. Sivende vand i bunden af slugt Ikke-moseagtigt område i mose eller mellem to moser. Det sted eller område, hvor rindende vand kommer frem af jorden 25»
4. 4. 3 Åbent område: Skovhjørne: 4. 5 Tæthed: 4. 7 4. 9 Bevoksningsgrænse: Enligtstående træ: Kørevej / skovvej: 3 Spor: 5 Luftkabel: 7 Tunnel: 9 Hegn: 3 5 7 9 2 3 6. Bygning: Ruin: Tårn: Kulmile: Passage: Speciel genstand: Område uden træer; eng, hede, dyrket mark. Hjørne eller spids af skov, som går ud i åbent område. Lille skovområde, hvor træbevoksningen eller underskoven er så tæt, at området er vanskeligt at passere. Tydelig grænse mellem forskellige typer af bevoksning. Et enkelt usædvanligt træ i såvel åbent terræn som skov; ofte gives også information om træarten (nåle/løvtræ). Naturens vegetation 4. 2 Halvåbent område: Åbent område med spredte mindre klynger af buske og træer. 4. 4 Lysning: Lille træfrit område i skoven. 4. 6 Lineær tæthed: 4. 8 Lund: 4. 0 Træstub trærod: Menneskeskabte (anlagte) terrængenstande Vej, der kan befærdes af personbiler. Tydelig ledelinie i skoven, f.eks. brandbælte eller rydning under ledninger Kraft- eller telefonledning, tovbane, skilift. Ledninger bæres normalt af master med mindst 2 stolper Underføring, som kan befærdes af mennesker. Tydeligt træ- eller trådhegn. Hegn, tegnet på kortet med 2 faner må normalt ikke passeres Grundridset er tegnet på kortet Grundridset er tegnet på kortet Tårn, mast, skydetårn (ikke stige), sømærke eller lignende Mindesten, trigonometrisk sten, grænsesten, varde eller lignende Lille lysning, hvor der har været afbrænding. Lille fladt område på skråning. Arkade, indendørs passage gennem bygning 2 Sti: 4 Bro, spang: 6 Mast: 8 0 2 4 6 8 2 0 2 4 Stendige mur: Gennemgang: Parkerings areal: Rørledning: Skydeplatform: Mindesten: Foderstativ: Læhegn eller hække samt gren- og roddiger i skoven Afgrænset klynge af træer eller buske i åbent område. Mindst 00 m 2 Tydelig træstub. Roden af et væltet træ. Tydeligt trampet eller tilkørt sti eller spor i skoven. Overgang i niveau over bæk eller grøft. Der fører ikke nødvendigvis spor til spangen. Mast på højspændingsledning. Skal være indtegnet på kortet. Stendiger må normalt kun passeres ved overgangssteder. Åbning over eller gennem hegn eller ledning. Kan være med eller uden låge. Områder med fast og anlagt underlag til parkering eller anden anvendelse. Rørledning (olie, vand, gas, kloak) oven på jorden. Hochsitz : Observationsstige, fæstet til træ. Ikke-flytbar fodringssted for dyr. Bør ikke anvendes som postplacering Skulptur: Monument, mindesten, statue. Trappe: Særlige terrængenstande Hvis symbolet benyttes, skal genstanden defineres i instruktionen. 6. 2 Speciel genstand: En trappe med mindst 2 trin Hvis symbolet benyttes, skal genstanden defineres i instruktionen. 27»
Kolonne E: Som kolonne D eller Terrængenstandens karakter 8. Lav 8.2 Flad 8.3 Dyb 8.4 Bevokset 8.5 Åben 8.6 Stenet 8.7 Sumpet 8.8 Sandet 8.9 Med nåle 8.0 Med blade 8. Kolonne F: Terrængenstandens dimension eller typen af kombination 9. 2.5 9.3 Dybde eller højde Øverste og nederste højde 0. Kryds Dybden eller højde i meter 9.2 8 x 4 Størrelse Længde og bredde i meter Øverste/nederste højde af terrængenstande på en skråning Stedet, hvor to ledelinier krydser hinanden. 9.4 0.2 Højden af de to 2.0 3.0 Højde terrængenstande, posten står imellem Sammenfaldet Sammenløb / stød Stedet, hvor to ledelinier støder eller løber sammen De ledeliner, der krydser eller løber sammen, skal vises i kolonne D og E. Eksempler: Kolonne D Kolonne E Kolonne F Sti og sti krydser hinanden Sti og bevoksningsgrænse krydser hinanden Vej og grøft sammenstød (løber sammen) Grøftesammenstød (løber sammen) Kolonne G: Postens placering ved terrængenstanden Hvis skærmen står i midten eller midt på en terrængenstand, skal kolonne G ikke udfyldes. A) Terrængenstanden ligger under terrænniveau, og posten er anbragt på kanten af genstanden, fx. -Side grusgrav, hul, skrænt. Terrængenstanden hæver B) Terrængenstanden har sig over jordoverfladen, fx.2 -Kant en væsentlig horisontal sten, bygning, ruin. udstrækning, og posten er anbragt i / ved terrængenstandens begrænsningslinie, fx mark, eng, sø, mose.3 -Del En terrængenstand har en væsentlig udstrækning. Posten er hverken anbragt i terrængenstanden centrum eller på en af dens kanter (anvend denne beskrivelse med forsigtighed) fx mose,vdel, lavning, N-del, lysning, S-del..4.5 -Hjørne, inden for -Hjørne, uden for ENTEN Grænsen mellem to områder danner en vinkel på 45 til 35 grader, fx mark, v-hjørne, mose, ø- hjørne, skovhjørne (skoven danner et hjørne i åbent terræn). Prikken viser, i hvilket af de to områder posten er sat. 6 29»
.4.5 -Knæk, inden for -Knæk, uden for.7 -Bøjning.9 Oppe (øverste del). Oppe på.3 Ved foden.5 Mellem ELLER En lineær terrængenstand danner et skarpt knæk. Ved knæk er prikken undertiden uden betydning. Sted, hvor en lineær terrængenstand bøjer (bøjningen kan ske over en kortere strækning, max 0 m), fx stibøjning, grøftebøjning. Bruges om genstande i kurvebilledet. Terrængenstanden skal vises med mindst 3 kurver. Bruges kun, når posten står øverst på terrængenstanden. Et sted hvor terrængenstanden og det omliggende terræn mødes neden for genstanden, fx punkthøj, foden, skrænt, foden. Et sted mellem to terrængenstande.6 -Spids.8 -Ende.0.2.4 Nede (nederste del) Neden under Nordøst fod Kolonne D Kolonne E Kolonne G Som hjørne, men hvor vinklen er mindre end 45 grader, fx mose SV-spids Det sted hvor en lineær terrængenstand ender. Anvendes også for begyndelsen af en bæk eller grøft. Eksempler: stiende, grøftende, jordvold, N-ende. Bruges om genstande i kurvebilledet. Terrængenstanden skal vises med mindst 3 kurver. Bruges kun, når posten står neden under en terrængenstand. Som Ved foden. Benyttes, hvor terrængenstanden er så stor, at der er flere placeringsmuligheder for posten. Hvis.5 (Mellem) benyttes, skal begge genstande posten står mellem, vises. Eksempler: Mellem tætheder Mellem 2 lunde (grupper af træer) Mellem stenen og punkthøjen Mellem huset og ruinen Kolonne H: Yderligere oplysninger 2. Førstehjælps post 2.3 Radiopost Post, hvor der er førstehjælpsudstyr Post, hvorfra der sendes radiomeldinger 2.2 2.4 Væskepost Kontrol af løberen Post, hvor der er væske Post, hvor mandskabet kontrollerer løberen 3»
Afmærkede strækninger: På postbeskrivelsen kan afmærkede strækninger vises, men kun hvis oplysningerne også fremgår af løbskortet. Hvis en afmærket rute skal følges fra en post eller mellem to poster: (Symbolet sættes på postbeskrivelsen efter den post, hvor den afmærkede rute starter) 3. 3.2 Følg afmærket strækning i 60 meter efter posten. Følg afmærket strækning 300 meter til næste post. Hvis der er en tvungen overgang eller passage undervejs på et stræk: Dette symbol er det eneste, hvor det er frivilligt, om arrangøren vil bruge symbolet. (Symbolet kan sættes på postbeskrivelsen mellem de to poster, hvor den tvungne overgang er) 3.3 Tvungen overgang eller overgange. 3.4 Tvunget passage gennem forbudt eller farligt område. Ved kortskifte, eller hvis en afmærket rute skal følges fra en post til kortudleveringen: (Symbolet sættes på postbeskrivelsen efter den post, hvor den afmærkede rute starter) 3.5 Følg afmærket strækning 50 meter til kortskift. Fra sidste post til mål: Efter beskrivelsen af sidste post vises, hvordan ruten mellem sidste post og mål er: 4. 4.2 Følg afmærket strækning 400 meter til mål. Hele strækningen er afmærket. 50 meter til mål. Find vej til en opfangende afmærkning, og følg den så til mål. 4.3 380 meter til mål. Ingen afmærkning. Postbeskrivelser til Præcisionsorientering: Ved Præ-O er 2 særlige oplysninger i forhold til IOF-symbolerne: Kolonne B: Det antal skærme, der kan ses fra posten angives med bogstaver: 2 skærme = A-B, 3 skærme = A-C, 4 skærme = A-D o.s.v. Kolonne H: Pilen i kolonne H anvendes til at vise, i hvilken retning en genstand kan ses. A B C D E F G H A-D Post 4 skærme Posten skal stå på en høj På nordøstsiden Posten står nord for stopstedet 8 33
KONKURRENCEREGLER Orientering og sprint. UDSKRIVNING Konkurrencen udskrives og foranstaltes af Dansk Politiidrætsforbund i henhold til forbundets vedtægter for danske politimesterskaber i idræt og skydning samt i henhold til startretten. 2. AFVIKLING OG DISCIPLIN Mesterskabsstævnet afvikles over 2 dage. Konkurrencen omfatter sprint på førstedagen og langdistance på andendagen. 3. STÆVNELEDER Den arrangerende forening udnævner en stævneleder, der har ansvaret for konkurrencens tilrettelæggelse og afvikling. 4. STÆVNE- OG BANEKONTROL Den arrangerende forening udnævner en stævne- og banekontrollant, der skal godkendes af forbundets orienteringsudvalg. Stævnekontrollanten skal sikre sig, at stævnet tilrettelægges og afvikles efter reglementets regler og ånd. Banekontrollanten skal uafhængig af banelæggeren foretage kontrol af og godkende banerne med hensyn til sværhedsgrad og længde, start og måls placering, posters placering, postbeskrivelse, kortprint m.v. Stævne- og banekontrol kan være samme person. OVERDOMMER Den arrangerende forening udnævner en overdommer, der ikke må deltage aktivt i en af mesterskabsklasserne og ikke må være medlem af den arrangerende forening. Overdommeren skal påse, at reglementets bestemmelser overholdes, og skal træffe afgørelse i alle tvivlsspørgsmål og eventuelle modtagne protester. 34
6. PROTEST Protester vedrørende konkurrencens afvikling, beregning eller andet konkurrencen vedrørende skal afgives skriftligt til overdommeren snarest og senest 30 min. efter offentliggørelse af resultatet. 7. KLASSEINDDELING Konkurrencen omfatter følgende klasser: D2 (mesterskabsklasse), D2B, D2C, D35, H2 (mesterskabsklasse), H2K, H2B, H2C, H35, H45, H55 og H6 Der konkurreres individuelt i alle klasser samt på hold for 3 personer i B-klasserne. Individuelt gælder alene konkurrencen i klasse D2 og H2 politimesterskabet. Såfremt der er mindre end 3 deltagere i en af de to B- og/eller C-klasser, skal disse lægges sammen. Såfremt der er mindre end 3 deltagere i D35, skal denne klasse lægges sammen med H6 Såfremt der er mindre end 3 deltagere i en klasse med svær banelægning, skal der foretages sammenlægning til nærmeste højere rangerende klasse. Finder sammenlægning sted, kåres ingen vinder i den sløjfede klasse. 8. KLASSEKRITERIER Klasse D2, D2B og D2C: Åben for alle damer. Klasse D35: Åben for damer, der i løbsåret fylder eller er fyldt 35 år. Klasse H2, H2K, H2B og H2C: Åben for alle. Klasse H35: Åben for deltagere, der i løbsåret fylder eller er fyldt 35 år. Klasse H45: Åben for deltagere, der i løbsåret fylder eller er fyldt 45 år. Klasse H55: Åben for deltagere, der i løbsåret fylder eller er fyldt 55 år. Klasse H65: Åben for deltagere, der i løbsåret fylder eller er fyldt 65 år. 35»
9. SEEDNING For klasserne D2 og H2 skal der foretages seedning. For øvrige klasser kan der foretages seedning. Seedning sker i samarbejde med orienteringsudvalget. 0. VINDERTIDER OG SVÆRHEDSGRADER Følgende vindertider skal tilstræbes: D2 D2B D2C D35 H2 H2K H2B H2C H35 H45 H55 H65 Sprint 20 min. for alle klasser Lang 70 min. 70 min. 45 min. 40 min. 80 min. 65 min. 70 min. 45 min. 70 min. 60 min. 50 min. 40 min. Vindertiden beregnes som den forventelige gennemsnitstid af klassens 3 hurtigste deltageres tider. C-baner er let orientering, B-baner er mellemsvær orientering, mens resten er svær orientering. På D35- og H65-banen skal svært fremkommeligt terræn og vanskelige passager undgås. 36
. MAXTID OG STARTINTERVAL Maxtid for alle baner er 60 min. for sprint og 50 min. for langdistance. Startinterval skal være mindst min. for sprint og mindst 2 min. for langdistance. 2. KORTET For sprint skal kortets målestok være :4000. For langdistance skal kortets målestok være :0000 eller :7500. For klasser for ældre deltagere og med korte baner bør målestokken være :7500. Printede kort er tilladt. 3. PLACERING Deltageren med bedste løbstid er vinder osv. Opnår 2 eller flere samme løbstid, opnås samme placering og den næstfølgende placering udgår. I holdkonkurrencen er holddeltagernes samlede løbstider afgørende for placeringen. Opnår 2 eller flere hold sammenlagt samme løbstider, afgøres den indbyrdes placering efter bedste holddeltagers individuelle løbstid. 4. ANDRE BESTEMMELSER Hvor andet ikke er bestemt i disse konkurrenceregler, gælder Dansk Orienterings Forbunds til enhver tid gældende reglement. ÆNDRINGER Ændringer af reglementet foretages af forbundets hovedbestyrelse. Godkendt den 02.06. 37
Udgiver: Dansk Politiidrætsforbund Politigården, Københavns Vestegns Politi Birkelundsvej 2 2620 Albertslund Tlf. 2294 982 Mail: info@politisport.dk Grafisk produktion og tryk: FL Tryk Annonceekspedition: Politiidræt Agerbakken 2 8362 Hørning Tlf. 8793 3786 Mail: info@politiinfo.dk 38