Orientering. Vi ses i skoven. Begynderinstruktion. sundt sjovt sejt sundt sjovt sejt - 1

Transkript

1 Vi ses i skoven sundt sjovt sejt - 16 Orientering sundt sjovt sejt - 1 Begynderinstruktion

2 Indhold Indhold 2 Kortet 4 Målestok 4 Signaturer 5 Højdekurver 6 Nord er altid opad 7 Kompasset 8 Afstande 8 Skridttælling 8 Så går vi i gang 10 Hold kortet 10 Tommeltotten på 10 Vend kortet 10 Kortlæsning 11 Ledelinier 11 Opfang 11 Grovkompas 12 Finkompas 12 Postbeskrivelse 13 Vejvalg 15 Bomteknik 15 Eftersnak 15 Begynderinstruktion fortæller om orienteringsløb efter de regler, som bruges i orienteringsklubber verden over. Hæftet er skrevet til begyndere. Du kan læse mere på Vejvalg Orienteringsløb går ud på at vælge den rigtige vej. Dit vejvalg skal passe til din erfaring og din kondition. Det kan måske betale sig at vælge en længere men mere sikker rute, at gå uden om en bakke i stedet for over bakken eller at løbe en omvej gennem let gennemløbelig skov i stedet for en mere direkte rute gennem en svært gennemløbelig skov. Så spørg dig selv hvor sikker er jeg på at finde posten hvis jeg vælger denne rute? hvor hurtigt kan jeg komme frem? hvor meget kræver ruten af min kondition? Bomteknik Det kan (næsten) ikke udgås, at man somme tider løber forkert. Man kalde det at bomme. Hvis du bommer gælder bomregel nr. 1: RO PÅ. Du må ikke gå i panik og begynde at fare frem og tilbage uden en plan. Brug i stedet orienteringsløberens 3 bud: Hvor står jeg nu? Hvor vil jer gerne hen? Hvordan kommer jeg det? Bomregel nr. 2: Hvis du ikke ved hvor du er, skal du søge tilbage til det sidst sikre udgangspunkt: hvor kom jeg fra? Du kan også søge hen til en stor vej med meget sikre vejkryds. Med andre ord: et sted, som du er helt sikker på, at du kan finde på kortet. Eftersnak Efter et løb skal du bruge tid på at læse dit kort. Prøv at huske, hvor du løb og hvordan dit vejvalg var! Hvorfor tog du fejl og bommede posten? Det er godt at gøre dette sammen med andre løbere allerede ude på stævnepladsen lige efter, at du har løbet. Det er sjovt og lærerigt, når du får dit løb gennemgået med andre og analyseret. Vi kalder det eftersnak. Når du kommer hjem, skal du tegne dit vejvalg ind på kortet. Det giver en god træning i at huske kort og terræn. Vi kalder det korthuske. Udgivet af Det Danske Spejder Korps i samarbejde med Dansk Orienteringsforbund 2009 Tekst og layout Preben Schmidt og Finn Hove sundt sjovt sejt - 2 sundt sjovt sejt - 15

3 Derfor laver man også en postbeskrivelse, også kaldet postdefinitioner. Skovløbet Bane 2-3,1 km let 8 poster Start Vækstgrænse Post 1 31 Sti/grøft kryds Post 2 63 Punkthøj Post 3 57 Lavning Post Lysning, østkant Post 5 82 Slugt Post 6 95 Ubevokset mose, vest Post 7 64 Sten Mål 175 m afmærkning Nummeret i 2. kolonne (31, 63 osv) er postens nummer i skoven. På billedet på forsiden er nummeret 51. På begynderbaner ligger posterne altid ved stier eller veje, eller er synlige fra stier og veje. Og så er postdefinitionerne ikke så vigtige. I orienteringsløb, også kaldet o-løb, gælder det om at finde vej så hurtigt som muligt mellem poster ved hjælp af kort og kompas. O-løb kan laves i mange forskellige sværhedsgrader og giver derfor udfordringer og oplevelser for både begyndere og eksperter. Man færdes inde i skoven væk fra større veje og løber på stier, langs en bæk, på tværs af skoven efter kompas eller efter højdekurver, som man følger i terrænet. Man får en helt speciel naturoplevelse og motion for hjerte og hjerne For at kunne dette skal du kunne læse et kort, dvs. kende signaturer og målestoksforhold. Og hvis man vil løbe sværere løb skal man kunne bruge et kompas og være god til afstandsbedømmelse. Sådan ser et orienteringskort ud. Af hensyn til internationale løb, har det Internationale Orienteringsforbund lavet nogle symboler. Der er mange, men som begynder behøver du ikke at lære dem. De ser sådan ud: Der er indtegnet en orienteringsbane, med start, mål og 7 poster. I skoven ser posterne ud som du ser på forsiden. Man klipper posten på et særligt klippekort. Ved større konkurrencer og i mange klubber bruger men elektronisk kontrol og tidtagning, som du kan se til højre. sundt sjovt sejt - 14 sundt sjovt sejt - 3

4 Det fungerer ved hjælp af en elektronisk brik, du har spændt fast på din finger. Den aktives når du rører ved posten. I mål aflæses din tid sammen med dine mellemtider fra post til post. Ved at sammenligne dine mellemtider med andre på din bane kan du se, hvor du har tabt eller vundet tid. Det kan du lære meget af. Kortet Et kort er en tegning af terrænet set fra oven. Målestok 1: : Tegningen er formindsket, så kortet kan være på et stykke papir. Til o-løb er tegningen formindsket gange. Somme tider er den formindsket gange. Formindskelsen kaldes for målestoksforholdet. Vi siger at målestoksforholdet er 1 til Man skriver det sådan her: 1: (1 divideret med ). På kortet nederst til venstre, kan du også se, at man ikke tegner hele broen eller hele gården, men bruger simple figurer, som man kalder for signaturer På kortet I terræn På kortet I terræn 1 mm mm = 10 meter 1 mm mm = 15 m Altså: når du har et kort i målestok 1 til i hånden er 1 mm målt på kortet er det samme som 10 meter i terrænet. På kortet måler du med den lineal, der sidder på dit kompas. Brug kortet på side 3. Du løber fra post 3-4 ad vejen. Du prøver at måle afstanden i luftlinie. Vi vælger at sige at kortet er i 1: Du måler 46 mm. Og tænker - 1 mm = 10 meter og derfor er 46 mm = 460 meter. Hvordan ser det ud, hvis kortet er i 1:15.000? sundt sjovt sejt Drej dig selv til kompasnålen dækker pilen i bunden af kompashuset. Husk at den røde ende af kompasnålen er nord, og at den skal pege samme vej som pilen i bunden af kompashuset. Postbeskrivelse Posterne er indtegnet på kortet ved hjælp banesymboler. De er som regel violette, så de ikke forveksles med kortes signaturer. Posten er i centrum af cirklen. Start 5. Her ser du hvordan du bedst kan holde kompasset foran kroppen. Pilen på kompaslinealen viser retningen du skal følge for at finde post 4. sundt sjovt sejt Tag bestik at kursen. Det er en god ide at sigte dig frem til et punkt i terrænet, som du kan løbe efte r. Husk at tælle dine dobbeltskridt. Mål Se også kortet side 3. Det kan somme tider være svært at se præcist hvor posten ligger.

5 Især veje, stier og grøfter er gode opfang. Erfarne orienteringsløbere bruger ledelinier og opfang til at forenkle orienteringen, så farten kan sættes op. På figuren til højre kan man enten vælge at følge ledelinjerne fra post 2 til post 3 (blå rute), eller man kan vælge at gå gennem skoven syd-syd-øst (grovkompas) fra post 2 til stien (opfang), følge stien til højre og kort efter dreje ned ad stien til post 3 (rød rute). Grovkompas Når du skal rigtigt ud fra en post til en stor vej eller vil skyde en lille genvej på tværs i terrænet, kan du bruge kompasnålen som din hjælper. Kast blot et blik på kortet og se om du skal nordpå, eller måske lidt til højre for nord. Lad nålen falde til ro, og tag så et hurtigt bestik af retningen. Det kalder vi en grov kompaskurs, eller grovkompas. Finkompas Brug kortet side 3. Find først ledelinierne mellem hver af posterne. Udpeg derefter de gode opfang før og efter posterne på banen. Find endelig nogle fikspunkter inde i terrænet og forestil dig, hvordan der kan se ud omkring dem. Er det er nogle gode opfang? Skal du ind i terrænet og finde en post, der ligger ved en lille terrængenstand, er det nødvendigt at du udtager en kompaskurs fra kortet. Man kalder det også at pejle sig ind til posten. Signaturer Alle kort bruger simple figurer for at vise linier, flader og detaljer i terrænet. Vi kalder dem signaturer. Signaturerne har den fordel, at de kan læses og forstås af alle i hele verden. Og du skal vide, at der er logik i farver og størrelser. Der er nogle helt simple regler: Blåt = vand Sort = stier, veje, sten og klipper. Jo tykkere streg, - jo større vej. Gul = åbne områder, her skinner solen hvidt og grønt = skov - jo mørkere grønt, jo tættere er bevoksningen og jo vanskeligere er det at komme frem. Brunt = terrænets form (bakker, slugter, huller). 1. Læg kompasset på kortet så kompaslinealen følger strækket fra post 3 til post 4 og pilen i kompaslinealen peger den rigtige vej. 2. Drej kompashuset så linjerne i bunden af kompashuset løber i samme retning som meridianerne på kortet, og pilen i bunden af kompashuset peger imod nord på kortet. sundt sjovt sejt Tag kortet væk og hold kompasset i hånden som vist på tegningen. sundt sjovt sejt - 5

6 Bortset fra, at let gennemløbelig skov er hvid, er det faktisk ret logisk. Højdekurver De brune linier på kortet er højdekurver. De viser dig terrænets form. En højdekurve er en linie, der går gennem punkter i terrænet med samme højde over havet. Højden over havet kaldes koten og højdeforskellen mellem kurverne kaldes ækvidistancen. Hvis højdekurverne ligger tæt på hinanden er der stejlt og hvis stigningen er mindre stejl ligger højdekurverne længere fra hinanden Kan du finde signaturerne på kortet på side 3. Start med blå og sort. Hvor mange kan du ikke finde på kortet? Du kan også bruge dit kompas til at vende kortet. På kortet er nord vist med meridianerne. I terrænet viser kompasnålen nord. Nu skal du blot udnytte denne viden. Det gør du som vist på tegningen neden for. Det kalder vi at lægge kortet i nord. Kortlæsning Kortet er din bedste hjælper. Er du en god kortlæser, kan du hurtigt afkode kortets signaturer og "se" frem i terrænet inden du har været der. Du kan også planlægge et vejvalg. Du skal som kortlæser tænke i ledelinier og opfang Ledelinier Ledelinier er veje, stier, vækstgrænser, hegn, grøfter og diger. Som begynder skal du følge terrænets ledelinier mest muligt. De viser dig vejen og er ofte lette at følge. Opfang Kortet viser dig også de sikre holdepunkter. Vi taler om et opfang, når du kan være sikker på at blive fanget af en ledelinie eller større terrængenstand på din vej. sundt sjovt sejt - 6 sundt sjovt sejt - 11

7 Så går vi i gang Du har nu lært den grundlæggende teori om kort, kompas og dig selv. Nu skal du prøve at bruge tingene i praksis ved at kombinere kort, kompas og dig selv Du skal først lærer at folde, holde og vende kortet rigtigt Fold kortet Det er en rigtig god idé, at du folder dit kort, så du kun kan se de næste par poster. Efterhånden som du finder posterne, må du folde kortet om. Hold kortet Hold godt fast i kortet som vist på figuren. Så taber du det ikke så nemt og det hænger ikke i. Tommeltotten på Sørg for at din tommelfinger, hele tiden peger på, hvor du er på kortet. Vend kortet Sørg også for at dit kort hele tiden vender rigtigt i forhold til terrænet. Dit kort vender rigtigt, når ledelinier på kortet (veje, stier, grøfter osv) og i terrænet passer sammen. Det er ikke nok at vende kortet rigtigt en gang. Du skal gøre det hver gang du stopper op for at læse kortet. Det kræver træning, at vende kortet rigtigt. Vi kalder det at orientere kortet. De dygtigste orienteringsløbere har altid kortet vendt rigtigt under løbet. Her en høj. Her ser du et kurvekort. Det er kortet fra side 3, men kun med kurver og vand Nord er altid opad Det er vigtigt at vide, at nord på kortet altid er opad. Og at nord/syd er indtegnet med tynde sorte linier, som kaldes for meridianer. Se på kortet på side 3. Det modsatte af en høj er en lavning. De små streger i den inderste cirkel kaldes hældningsstreger. De viser, at det er en lavning Ækvidistancen er den lodrette højdeforskel mellem to højdekurver. Hvor dyb er lavningen herover, hvis ækvidistancen er 5 meter? Se på kortet på side 3. Udpeg en høj og en lavning. Find også en slugt og en udløber. Hvor løber vandet hen? Hvor mange meridianer er der indtegnet på kortet? Hvor er nord på kortet? sundt sjovt sejt - 10 sundt sjovt sejt - 7

8 Kompasset Kompasset viser dig nord i terrænet. Du finder nord sådan: Lad kompasnålen spille frit til den står stille. Det er den røde ende der peger imod nord. Som begynder behøver du faktisk ikke at vide mere om kompasset. Men her er alligevel en forklaring: Marchretning Nordpil Kompasnål Nu ved du, at 1 cm målt på et kort i 1: for dig er præcis det samme som 36 dobbeltskridt. Smart ikke? I en dansk skov er der sjældent langt mellem de sikre holdepunkter. Det er derfor ikke nødvendigt, at bruge skridttælling særlig tit. Skal du følge en nøjagtig kurs imod et punkt inde i terrænet, er det klogt at bruge en nøjagtig skridttælling. Men ofte er nok at du "tager skridtene med dig" fra det sidste sikre udgangspunkt. Du tæller bare uden at måle på kortet først. Kommer du senere i tvivl, kan du altid efterfølgende standse op og måle dig ind på kortet. Nordlinjer Der findes mange kompastyper, men til orienteringsløb er et helt almindeligt lille kompas fint. Et spejlkompas er for klodset. Mange kan godt li et fingerkompas Hvordan vender du kortet rigtigt? Læs mere om kompasset sidst i hæftet. Skridttallet er mål på vej eller sti. Hvad sker der, når du løber opad bakke? Og nedad? Afstande Nu ved du noget om kortet og kompasset. Men du skal også vide noget om dig selv. På kortet kan du måle afstandene med kompaslinealen. I terrænet er det dig selv, der skal måle eller skønne afstandene. Du kan selv træne afstandsbedømmelse, men det er klogt at start med at bruge skridttælling. Skridttælling Du skal bruge dobbeltskridt. Dobbeltskridt vil sige, at du kun tælle skridt når f.eks. højre fod rammer jorden. Det skal du, fordi det er det letteste og det sikreste.. Og du skal finde dit personlige skridttal. Opmål 100 meter på en sti. Løb distancen et par gange. Tæl hver gang dobbeltskridt og udregn gennemsnittet. Det vil ligge imellem 32 og 46. sundt sjovt sejt - 8 sundt sjovt sejt - 9