Kommuneplantillæg 118

Ø. Doense Forslag trup HADSUND Vive Assens Kielstrup Valsgård Hadsund Syd Oue Ajstrup Norup Stinesminde Hørby Skoleby Havndal MARIAGER y HOBRO Dalbyover Enslev Udbyhøj Råby Kærby Udbyhøj Sønder Onsild Gjerlev Øster Tørslev Gassum sild tionsby Udby Handest Fårup Holbæk Spentrup Nørbæk Hvidding Hald Hvidsten Asferg Tvede Linde Jennum Råsted Læsten Harridslev Lem Sønderbæk mmershøj Mellerup Mejlby Ørsted Støvring Hollandsbjerg Gimming Øster Bjerregrav Over Fussing Tørslev Voer Albæk Uggelhuse Tånum Ålum Terp Sønder Vinge Vester Velling Øster Velling Helstrup RANDERS Neder Hornbæk Over Hornbæk Romalt Langkastrup Assentoft Stevnstrup Fausing Haslund Hørning Øster Alling Værum Torup Væth Langå Årslev Jebjerg Lime Ulstrup Vellev Hvorslev Allingåbro Vissing Nielstrup Voldum Skørring Skader Laurbjerg Søby Galten Houlbjerg HADSTEN Hadbjerg Karlby Halling KOM MUN E P L A N T I L L Æ G 1 1 8 - bo l i g e r ve d C la u sh o lmve j Bøstrup Aidt Granslev Hornslet Lyngå Selling Thorsø Haurum Ødum Spørring Skjød Mejlby Vitten Hårup Sall til Kommuneplan 2009, XXXXXX 2008 Todbjerg Sk d t Ro

Kommuneplantillæg 118 Baggrund Befolkningsudviklingen i har i de senere år været yderst positiv, og tendensen forventes at fortsætte. Der er således en befolkningstilvækst på ca. 400-500 personer pr. år. Randers Kommunes indbyggertal forventes at runde 100.000 i 2018. Denne udvikling vil gerne sikre via innovativ planlægning og byudvikling. Derfor skal der planlægges nye større, sammenhængende byudviklingsområder. De overordnede planlægningsmæssige overvejelser Efter kommunesammenlægningen er defineret som landkommune. Men modsat mange andre typiske landkommuner, har et klart defineret center i hovedbyen Randers. Det betyder også, at de bynære områder samtidig er kommunens hovedbosætningsområder. Stort set alle de bynære områder, beliggende henholdsvis nord og syd for byen er udpeget som OSD og nitratfølsomt indvindingsopland. Samtidigt udgør motorvejen en funktionel barriere mod vest, der forhindrer en fornuftig større sammenhængende byudvikling i den retning. Området beliggende mellem motorvejen og byen er værdifuldt landskab omkring Gudenådalen, der ikke kan bebygges. En byudvikling mod øst forudsætter store infrastrukturinvesteringer i form af en ny ringvej og bro over Randers Fjord. Samtidig er Randers by under voldsomt trafikalt pres; her kan nævnes Randers Bro, hvor der passerer 45.000 biler i døgnet. Et mindre område beliggende mellem Romalt og Assentoft er ikke udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland, men det ligger kystnært og i et landskabeligt værdifuldt område og har på sigt heller ikke volumen til at kunne rumme en større sammenhængende byudvikling. Samtidig skaber denne placering også infrastrukturmæssige problemer. Set ud fra disse begrænsninger er det kommunens vurdering, at der ikke findes større sammenhængende anvendelige bynære alternative byudviklingsområder i og, at en større fremtidig sammenhængende byudvikling kun kan finde sted mod syd i området beliggende mellem motorvejen og Clausholmvej. Byudvikling Randers Syd En større sammenhængende byudvikling i mod syd, er en naturlig følge af den overordnede infrastruktur omkring motorvej E45. Med realiseringen af Det Nordlige Hængsel fra Assentoft til motorvejen, ligger de nye byudviklingsområder optimalt i dette område. Paderup, Munkdrup og Stånum er derfor udpeget som kommunens vigtigste byudviklingsområder til bolig-, erhvervs- og serviceformål. Paderup er i forvejen en veletableret og velfungerende bydel med et varieret og udbygget boligområde, suppleret med en bred vifte af servicevirksomheder, butikker og undervisningsinstitutioner. Området ved Munkdrup, der strækker sig mellem Motorvej E45 i vest til Clausholmvej i øst, er allerede i Kommuneplan 2009 udpeget som s vigtigste fremtidige byudviklingsområde. Den ideelle beliggenhed i forhold til infrastruktur, natur og serviceforsyninger gør området velegnet til kommunens større sammenhængende nye bydel. Kommuneplantillæg 118 2

Området er desuden beriget af en smuk og varieret natur, med Paderup Mose og dalstrøget omkring Brusgård Møllebæk som naturligt centrum. Byudviklingsområdets østlige dele, beliggende langs Clausholmvej er omfattet af områder udpeget som OSD og nitratfølsomt indvindingsopland. Byudvikling i sådanne områder skaber en særlig problemstilling. På grund af denne særlige problemstilling blev de i Kommuneplan 2009 oprindelige udlagte rammeområder 1.09.B.13, 1.09.B.14, 1.09.B.15 og 1.09.B.16 beliggende langs Clausholmvej under Miljøcentrets godkendelsesprocedure taget ud af planen. Miljøcenter Århus, nu Naturstyrelsen Aarhus, og har efterfølgende været i tæt dialog med henblik på en løsning af denne særlige problemstilling. På baggrund af disse drøftelser og med henvisning til kommunens positive befolkningsudvikling og den overordnede planlægningsmæssige redegørelse, er der nu udarbejdet forslag til kommuneplantillæg for rammeområderne 1.09.B.14, 1.09.B.15 og 1.09.B.16. Rammerne for disse områder indeholder en række særlige bestemmelser rettet specifikt mod nævnte problemstilling vedrørende byudvikling i OSD og nitratfølsomt indvindingsopland. Sikring mod nitratnedsivning og andre forurenende stoffer vil blive nærmere konkretiseret i forbindelse med lokalplanlægningen. Innovativ Plankultur arbejder samtidig med et yderst spændende projekt kaldet Innovativ Plankultur. Projektet handler dels om nye og alternative planprocesser dels om nye betragtninger inden for den fysiske planlægning. Byudvikling betragtes ofte som belastende for vores naturområder. Projektet Innovativ Plankultur skal være med til at vende denne problemstilling, således at der gennem byudvikling tilføres nye værdier i vores naturområder. Målsætningen er at integrere beskyttelses- og benyttelsesinteresser samt at udvikle nye metoder til at styrke både byernes udviklingsmuligheder og miljøet. Projektet Innovativ Plankultur gennemføres i samarbejde med en række kommuner, Dansk Byplanlaboratorium, Kuben samt Københavns Universitet. Miljøscreening Den 21. juli 2004 trådte bestemmelserne om miljøvurdering af planer og programmer i kraft. Lovens formål er at fremme bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlige indvirkninger på miljøet. Der er foretaget screening af kommuneplantillæg 118 i henhold til lov om miljøvurdering (Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004). I screeningen er det vurderet, hvorvidt planerne har væsentlig indvirkning på miljøet på en række områder (kulturarv, arkitektonisk arv, arkæologisk arv, materielle goder mm.). Screeningen viser, at miljøpåvirkningen fra dette planforslag er uvæsentlig. Der er således ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Byrådets beslutning om ikke at udarbejde en miljøvurdering offentliggøres samtidig med kommuneplantillægget. Denne beslutning kan påklages til Naturklagenævnet med en klagefrist på 4 uger. Vedtagelsespåtegning Forslaget til Kommuneplantillæg nr. 118 er vedtaget af Randers Byråd den 20. juni 2011 og offentliggøres efter reglerne herom i planloven. Henning Jensen Nyhuus Borgmester Erik Mouritsen Kommunaldirektør Forslaget til Kommuneplantillægget nr. 118 er i henhold til planlovens 24, stk. 3 offentliggjort i perioden fra den 29. juni 2011 til den 7. september 2011. Kommuneplantillæg 118 3

Nye boligområder 1.09.B.14, 1.09.B.15 og 1.09.B.16 beliggende ved Clausholmvej Generel ramme for grundvandsvenlig byudvikling i Munkdrup Udgangspunktet for byudvikling i Munkdrup er, at de områder hvor der forventes stor sårbarhed i forhold til grundvandet, beskyttes for arealanvendelser, der er forbundet med risiko for forurening af grundvandet. Området er endnu ikke kortlagt, men planlægningen tager udgangspunkt i gældende viden med en forventning om, at området efter en kortlægning fortsat vurderes som værende sårbart. Forudsætninger for at der kan bygges i de 3 rammeområder 1.09.B.14, 1.09.B.15 og 1.09.B.16, beliggende inden for det endnu ikke kortlagte OSD område er at: Der udlægges kun arealer til særligt grundvandsvenlige bymæssige anvendelser. De arealer der skal bebygges, udstykkes som sokkelgrunde. Der kan tillades forskellige boligformer som fritliggende, huse, tæt lave boliger og etageboliger, men der må ikke udstykkes til private haver. Områder udlagt til offentlige formål må kun omfatte typer af institutioner, som ikke udgør en risiko for forurening af grundvandet. Der må udlægges arealer til sports- og legepladser, markeds- og koncertpladser, byparker, naturog landskabsparker med lavt plejeniveau. Områderne beliggende uden for sokkelgrundene udlægges til offentlige formål, som offentlige rekreative arealer med lavt plejeniveau. I området kan der udlægges arealer til sti, vej og parkering, samt fælles opholdsarealer til leg m.m. ejer, vedligeholder og plejer de til offentlige formål udlagte arealer. Arealerne plejes og vedligeholdes uden nogen form for brug af pesticider, i henhold til den praksis der har været anvendt i Randers Kommune siden 1996 på offentlige arealer. Denne praksis er fastsat i s Agenda 21 Handlingsplan. Den detaljerede planlægning forudsætter en særlig sikker udformning af områdets byggemodning, herunder bebyggede og ubebyggede arealer, ledningsanlæg m.m. Veje og parkeringspladser og andre befæstede arealer udføres således at der ikke sker nedsivning af forurenet regnvand i området. Kommuneplantillæg 118 4

Rammeområde Områdets anvendelse Bebyggelsens art Bebyggelsesprocent Bygningshøjde Antal etager Boligetageareal Bebyggelsens udformning Landskab Varmeforsyning Zoneforhold Udstykning Andet 1.09.B.14, 1.09.B.15 og 1.09.B.16. Boliger og kollektive anlæg, som ældreboliger, plejehjem, børneinstitutioner, varmecentral og lignende efter en nærmere vurdering. Der kan etableres mindre butikker og erhverv, der ikke er til gene for omgivelserne og udgør en risiko for grundvandet. Fritstående punkthuse, terrassehuse eller lignende etageboliger, som for eksempel haveetageboliger, samt tætte, lave boliger i minimum 2 etager. Der ønskes spændende nye boformer som alternativ til det traditionelle parcelhus. Bebyggelsen skal være bæredygtig, miljø- og klimavenlig. Den samlede bebyggelsesprocent for området som helhed må ikke overstige 50. Max 15 m. 3 etager med penthouse (3½ etager). Boligetagearealet skal udgøre mindst 90 % af det samlede etageareal. Munkdrup er udpeget som grøn bydel og der skal derfor fastsættes bestemmelser om særligt bæredygtigt og energivenligt byggeri, i en lokalplan. Al bebyggelse skal opføres som lavenergihuse, klasse 1. Bebyggelsen skal tilpasses landskabet. Der må ikke foretages terrænreguleringer uden forudgpående godkendelse. Bæredygtig individuel varmeforsyning, så som solvarme og jordvarme, masseovn eller fjernvarme. Der kan etableres jordvarmeanlæg under fællesarealerne til fælles varmeforsyning. Byzone. Større ledige arealer skal udstykkes og bebygges efter en af godkendt samlet plan. Antal af boliger skal være mindst 12 boliger pr. ha. Arealerne ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der henvises i denne forbindelse til de generelle rammer for byudvikling i Munkdrup. Område 1.09.B.16 og 1.09.B.15, er 2. etape i rækkefølgen for byudvikling i Munkdrup, mens område 1.09.B.14, er 3. etape i rækkefølgen for byudvikling i Munkdrup. Kommuneplantillæg 118 5

Kommuneplantillæg 118 6

LYKKESH NEDERGÅRDSVEJ APOLLOVEJ AFRODITEVEJ HARMONIAVEJ DIONEVEJ ORIONVEJ 1.09.B.16 CLAUSHOLMVEJ J VEJ HEROSVEJ 1.09.B.15 EJ ELEKTRAVEJ FORTUNAVEJ PADERUP MOSEVEJ 1.09.B.14 KIRKEVADBROVEJ MUNKDRUPVEJ Rammekort kommuneplantillæg 118 - boliger ved Clausholmvej Centerområde Blandet bolig og erhverv Sommerhusområde Erhvervsområde fdflandområde Fremtidig byvækst Boligområde Randers Område Kommune til offentlige formål Tekniske anlæg Rekreativt område STÅNUMVEJ Kommuneplantillæg 118 7

Stadsarkitektens Kontor Laksetorvet 8900 Randers