Befolkningen i Randers Kommune

Transkript

1 Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for og dens forudsætninger Budgetkontoret, maj 2010

2 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose Indledning Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Tendenser Vækst i Randers Kommune Lokale tendenser Resultater Fakta om tallene Befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen i Randers sammenlignet med hele landet Fødselstallet i Randers Kommune Sammenligning af faktisk folketal med den tidligere prognose Forudsætninger Forudsætninger for prognosen Boligbyggeri i Randers Kommune Fødsler, dødshyppighed og fertilitet Flyttemønstre og husstandsstørrelse Flytning fra Randers og flytning til Randers Afsluttende bemærkninger Bilag Befolkningsprognose for Randers Kommune, fordelt på et-års aldersgrupper 2. Aldersgrupperet befolkningsprognose 3. Indekseret befolkningsprognose 4. Befolkningsprognose fordelt på basisområder 5. Befolkningsprognose fordelt på skoledistrikter 6. Befolkningsprognose fordelt på ældredistrikter 7. Boligprogram for Randers Kommune, fordelt på basisområder

3 Befolkningsprognose Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Befolkningsprognosen beskriver, hvordan befolkningen vil udvikle sig, hvis de forudsætninger, den bygger på, gælder i hele prognoseperioden. Derfor er der i rapporten lagt vægt på dels at forelægge prognosens resultater, men også at beskrive de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Prognosen fremskriver befolkningsudviklingen ud fra fødsler, dødsfald, flyttemønstre og det forventede boligbyggeri i kommunen. Befolkningsprognosen er et vigtigt element i den kommunale budgettering og planlægning. Behovet for antal pladser i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger, plejehjem m.v. afhænger af befolkningens størrelse og sammensætning. Tilsvarende har befolkningsprognosen også betydning for kommunens indtægtsbudgettering. 2

4 2. Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Nedenstående figur viser den faktiske og forventede udvikling for totalbefolkningen i perioden frem til 1. januar Figuren viser en konstant befolkningsvækst fra 2005 og frem igennem alle prognosens år. Dog med en behersket stigning i de første prognoseår indtil 2013, hvorefter folketallet stiger hurtigere. Pr 1/ vil kommunen have et indbyggertal over borgere nærmere bestemt Figur 1: Befolkningsudviklingen i Randers Antal indbyggere Årstal Faktisk folketal Prognose Prognosen viser at folketallet vil stige fra personer 1. januar 2010 til personer 1. januar Dette er en stigning i folketallet på personer svarende til 8,5 % over de næste 13 år. Der forventes især en stigning i folketallet i den ældste del af befolkningen, hvor aldersgruppen årige stiger med 53 %, mens antallet af 85 årige og derover stiger 26 %. Gruppen af yngre ældre, de årige stiger med 16 % i prognoseperioden fra i 2010 til i Der forventes kun en stigning på 4,4 % i antal småbørn fra 0 5 år. Antallet af 6 16 årige forventes uændret, hvorimod antallet af årige stiger med 19,4 %. Arbejdsstyrken, de årige forventes at blive mindre indtil 2013, hvorefter arbejdsstyrken gradvist stiger og for hele prognoseperioden forventes en beskeden stigning på 2,8 %. Fra 2010 til 2013 forventes et fald i arbejdsstyrken på 2,1 % svarende til personer. 3

5 2.1. Tendenser Befolkningsprognosen for forventer som hovedtendens for det samlede Randers-område, at folketallet er stigende, i gennemsnit med 618 personer om året befolkningstilvæksten er mindst indtil Herefter forventes en forøgelse af væksten over resten af prognoseperioden. småbørnstallet er let faldende indtil 2016, hvorefter det stiger svagt antallet af skolebørn falder indtil 2014, hvorefter der bliver flere skolebørn der bliver flere unge (17-24 årige). Antallet stiger mest indtil 2014 der bliver færre erhvervsaktive (25-64 årige) indtil 2013, hvorefter antallet igen er svagt stigende antal ældre i gruppen år er stærkt stigende indtil 2014, hvorefter stigningen aftager indtil Herefter er antallet svagt faldende antallet af ældre i gruppen år stiger kraftigt antal 85+ stiger jævnt over hele prognoseperioden I følgende tabel ses den samlede befolkningsudvikling i Randers Kommune med angivelse af kønsfordeling, fødselsoverskud og flyttebalance. Tabel 1: Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Ultimo året Mænd Kvinder Folketal ultimo Fødte Døde Fødselsover/underskud Tilflyttede Fraflyttede Netto tilflyttede Samlet udvikling Fra 2010 til 2016 vil der i Randers Kommune være fødselsunderskud. Størst i 2012 og Det betyder, at antallet af dødsfald overstiger antallet af levendefødte. I 2016 vender udviklingen, og der vil igen være flere fødte end døde indtil

6 Siden 2005 og til 2008 har nettotilflytningen været i jævn vækst, med størst vækst i I 2008 tilflyttede 541 borgere mere end der fraflyttede kommunen. I 2009 faldt antallet af tilflyttere til 498, og i 2010, 2011 og 2012 forventes forholdsvis lav nettotilflytning. Den lave nettotilflytning må ses i sammenhæng med den økonomiske krise, der medfører et fald i boligbyggeriet fra 2010 til I 2010 forventes nettotilflytning på 206 personer, hvor tilflytningen til Randers i 2007 udgjorde 643 personer. Fra 2013 forventes igen en stigning i antallet af nettotilflyttede til kommunen, i gennemsnit 700 personer årligt i resten af prognoseperioden. Fødselsoverskuddet tillagt antal nettotilflyttere, viser en befolkningstilvækst i 2009 på 535 personer Vækst i Randers Kommune Befolkningsvæksten i Randers Kommune skyldes primært boligbyggeriet, som har været i stadig vækst siden 2001, dog med en vis afmatning siden Befolkningstilvæksten og boligbyggeriet følges ad. Se figur 2. Figur 2: Befolkningstilvækst og boligbyggeri Befolkningstilvækst og nye boliger Antal nye borgere og antal nye boliger Befolkningstilvækst Nye boliger Årstal I figur 3 ses det faktiske samt det forventede boligbyggeri for hele Randers Kommune. Det forventes, at der i perioden fra 1/ til udgangen af 2022 bygges nye boliger i Randers Kommune. I gennemsnit 498 boliger om året. 5

7 Figur 3: Faktisk boligbyggeri i Randers Kommune samt boligprogram , årligt byggeri Boligbyggeri Årstal Faktisk boligbyggeri Boligprogram Af figuren fremgår det, at den økonomiske afmatning har medført lavere boligbyggeri i 2009 og endnu lavere i I 2011 forventes tendensen at vende og antallet af nybyggede boliger stiger svagt i 2011 og Herefter forventes igen et opsving og nybyggeriet topper i 2013, hvorefter antallet af nye boliger forventes at være på næsten samme niveau i resten af prognoseperioden Lokale tendenser Randers By er et naturligt centrum i kommunen. I Randers By bor ca borgere af kommunens indbyggere pr. 1. januar (Se bilag 4 Befolkningstal for basisområder) Tabel 2: Folketal fordelt på geografiske områder: Folketal Folketal Folketal Folketal Folketal Vækst % vækst Vækst % vækst 1/ / / / Randers BY , ,15 Omegnsbyer > , ,89 Landsbyer , ,19 Landdistrikter , ,46 Randers By omfatter den sammenhængende bebyggelse i Randers samt Dronningborg, Hornbæk, Paderup, Romalt, Vorup, Kristrup og Helsted. Større omegnsbyer med mere end 750 borgere er Langå, Spentrup, Assentoft, Stevnstrup, Ø. Bjerregrav, Fårup, Øster Tørslev, Harridslev og Havndal. Landsbyer består af Uggelhuse, Hørning, Haslund, Værum, Helstrup, Tånum, Ålum, Sønderbæk, Råsted, Asferg, Gassum, Hald, Gjerlev, Endslev, Dalbyover, Udbyhøj, Tvede, Linde, Mellerup, Mejlby, Støvring, Albæk og Gimming. Landdistrikter udgør resten af kommunens areal se bilag 7. Fra 2006 til 2010 er den største vækst sket i omegnsbyerne, hvilket også forventes at være tilfældet frem til Væksten forventes fortrinsvis at foregå i Assentoft, Stevnstrup, Langå og Harridslev. 6

8 Væksten i Randers By har været lav de senere år, men forventes at være stigende fra 2014 og indtil I Randers By koncentreres væksten omkring havnen, på Thors Bakke, ved kasernen, i Dronningborg, ved Bjellerup Ladegård, Bombardier, samt i de ydre områder i Hornbæk, Munkdrup og Lindholt i Randers sydøst. (Se bilag 6). Der forventes ikke vækst i de små landsbyer og i de deciderede landdistrikter. Her forventes tværtimod en udtynding i befolkningen. Der er tale om et jævnt fald over hele prognoseperioden. Mod nordøst grænser Randers Kommune op til Mariager fjord. Området omkring Havndal har ikke oplevet stor bosætning eller vækst. Folketallet i Havndal By forventes at stige med 10 % i prognoseperioden, dog vil indbyggertallet i landområdet omkring Havndal også falde med ca. 10 % i perioden fra 2010 til Området nordøst for Randers er et typisk landområde uden egentligt bymæssigt centrum, men med mange små bysamfund. Befolkningen har orienteret sig i forhold til de to største byer, Øster Tørslev og Harridslev, hvor der i Harridslev forventes en befolkningstilvækst på 48 %, mens der kun forventes en tilvækst i Øster Tørslev på 15 % i prognoseperioden. Den sydlige del af området har i de senere år oplevet en mere gunstig befolkningsudvikling end den nordlige del. Området nord og nordvest for Randers er et landområde, og har i en årrække oplevet udtynding og faldende folketal, men i prognoseperioden vil folketallet være svagt stigende. I Spentrup forventes tilvækst med 8 %, medens der i Øster Bjerregrav forventes den største befolkningstilvækst med 16 %. Den sydvestlige del af Randers Kommune har længe været et udpræget bosætnings område, hvor 2/3 af indbyggerne arbejder i Århus eller i Randers. Langå og Stevnstrup er hovedbyerne for bosætning og udvikling. Fra 2010 til 2023 forventes en befolkningstilvækst i Langå og Stevnstrup på henholdsvis 15 og 39 %. Befolkningen i landområdet omkring byerne forventes at falde med ca. 9 %. I området sydøst for Randers by har især Assentoft oplevet særlig stor vækst. Befolkningstilvæksten i Assentoft forventes at fortsætte i prognoseperioden, og at blive 29 %, hvorimod der i landdistriktet omkring byen forventes en udtynding på 9 %. 7

9 3. Resultater 3.1 Fakta om tallene I de følgende afsnit præsenteres en række tabeller og figurer, der beskriver befolkningens udvikling, aldersfordeling og fødselsniveau. I bilagsdelen er der mulighed for at se tabeller med folketal fordelt på bl.a. aldersgrupper, skole- og ældredistrikter samt prognosens basisområder og boligprogram. 3.2 Befolkningsudviklingen Prognoseresultaterne er i følgende tabel fordelt på aldersgrupper, der er af stor betydning for kommunens budget- og planlægningsmæssige sammenhænge. Tabel 3: Befolkning i Randers Kommune , fordelt på aldersgrupper samt erhvervsaktive alder Aldersgrupper Faktisk Prognose ultimo året årige år år år år år år år år I alt år Folketallet i tabellen er opgjort ultimo året. Af tabellen fremgår det, at det samlede befolkningstal stiger jævnt henover hele prognoseperioden. Ved udgangen af 2022 forventes der at være indbyggere i Randers Kommune. Aldersfordelingen viser, at antal 0 årige falder indtil 2013, hvorefter antallet stiger jævnt over resten af prognoseperioden. Samme tendens gør sig gældende for dagpleje og vuggestuebørnene, de 1-2 årige. Antallet af børnehavebørn, de 3-5 årige, viser et fald indtil 2020, hvorefter der igen forventes flere børn i børnehavealderen. Samlet set falder antallet af småbørn indtil 2015, hvor udviklingen vender og antallet igen forventes at stige jævnt henover resten af prognoseperioden. Antallet af skolesøgende børn, de 6 16 årige er svagt faldende og når bunden i Herefter stiger antallet igen i resten af prognoseperioden. I 2023 forventes børn i alderen 6 16 år. Det er 180 børn flere end i

10 Den forventede udvikling i antallet af småbørn, altså de 0-5 årige og de 6-16 årige ses i følgende figur: Figur 4: Udviklingen i antallet af småbørn, de 0-5 årige. Småbørn 0-5 årige og skolebørn 6-16 årige Indeks 2010= Småbørn 6-16 år Årstal Figuren viser, at det samlede antal småbørn falder fra 2010 og indtil Herefter vil antallet være stigende, så der i 2023 forventes at være småbørn i kommunen. Figuren viser også at udviklingen i antal 6-16 årige er meget jævn. Der bliver flere unge uddannelsessøgende årige. Der er en jævn stigning i antallet over hele prognoseperioden. Fra 1. januar 2010 og indtil udgangen af 2022 forventes en stigning på ca personer i denne gruppe. I løbet af 2009 er antallet af uddannelsessøgende alene steget med 364 personer. Antallet af yngre ældre, imellem 65 og 74 år, er stærkt stigende frem til 2018, herefter falder antallet svagt i resten af perioden. Antallet af yngre ældre er alene i 2009 steget med 455 personer. Antallet af årige er stigende i hele prognoseperioden. Stigningen i gruppen yngre ældre (65-74 år) slår i løbet af perioden også igennem for gruppen af årige. Denne gruppe stiger fra 1. januar 2010 indtil udgangen af 2022 med personer. Det er en stigning på 53 % over 13 år. Antallet af borgere over 84 år er også stigende over hele perioden. I 2023 forventes personer i denne gruppe. Dette hænger sammen med stigningen i antal personer i gruppen af årige i løbet af prognoseperioden. I figur 5, 6 og 7 kan udviklingen i aldersgrupperne ses som indekstal, hvor 1. januar 2010 er indeks 100. Der er i figuren vist indekstal tilbage fra 1. januar

11 Figur 5: Aldersopdelt befolkningsudvikling i Randers Kommune Aldersgrupperne 0 årige, 1-2 år, 3-5 år og 6-16 år. Indeks 2010 = Indeks = årige 1-2 år 3-5 år 6-16 år Figuren viser at antallet af småbørn (0-5 årige) falder indtil 2013/14, hvorefter antallet igen er stigende, medens antallet af skolebørn (6-16 årige) har en let faldende tendens og først stiger igen i Se også figur 4. I tabel 3, side 9, ses nederst udviklingen i befolkningen i den erhvervsaktive alder, som her defineres som alderen mellem 25 og 64 år. Befolkningstallet for denne gruppe har en let faldende tendens indtil 2014, hvorefter der igen ses en svag stigning. Fra 2014 til 2023 forventes en svag stigning i antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Der forventes en tilvækst på 1400 personer i denne gruppe. (Se figur 6) Figur 6: Uddannelsessøgende: Aldersgruppen år. Arbejdsstyrken: Aldersgruppen år. Indeks 2010 = Indeks 2010= år Årstal Figur 6 viser, at de største stigninger i befolkningstallet sker for de unge i aldersgruppen (19 % flere i 2023 end i 2010). 10

12 Figur 7: Pensionister: Aldersgruppen yngre ældre år, aldersgruppen år og 85 år og derover. Indeks 2010 = Indeks = Årstal I perioden fra 1. januar 2010 til 1. januar 2023 forventes en stigning i antallet af årige med 16 %, medens antallet af årige og 85 + årige stiger betydeligt kraftigere og forventes at blive på henholdsvis 53 og 26 %. Stigningen i antallet ældre over 74 år forventes at blive rimelig konstant over hele prognoseperioden. 3.3 Befolkningsudviklingen i Randers sammenlignet med hele landet. Tabel 4: Befolkningsudvikling i Randers Kommune og hele landet 1, fordelt på aldersgrupper folketallene er ultimo året. Randers Hele landet Alder Faktisk folketal 31/ Prognose 2015 Prognose 2022 Faktisk folketal 31/ Prognose 2015 Prognose år %-udvikling -2,59% 4,44% -4,19% 0,42% 6-16 år %-udvikling -0,74% 0,44% -3,39% -6,44% år %-udvikling 15,61% 19,35% 8,53% 3,79% år %-udvikling -4,26% 3,18% -5,39% 0,93% år %-udvikling 0,03% 2,66% -0,81% -3,55% år %-udvikling 20,64% 15,82% 22,89% 20,37% år %-udvikling 10,49% 53,18% 13,27% 58,88% %-udvikling 9,63% 25,88% 4,61% 18,51% I alt %-udvikling 3,13% 8,48% 1,65% 3,69% Arbejdsstyrken år -1,46% 4,36% -2,44% 0,50% 1 Prognosen for hele landet er hentet fra Danmarks Statistik. 11

13 Tabel 4 viser, at der fra 2010 til 2023 forventes en stigning i befolkningstallet i Randers på 8,5 %, hvilket er meget højere end stigningen på 3,7 % for hele landet. For de enkelte aldersgrupper kan det nævnes, at der i Randers forventes et stigende antal småbørn i perioden, medens der på landsplan forventes en lavere stigning. Faldet i antallet af skolesøgende børn ventes også på landsplan at blive betydeligt større end i Randers Kommune, hvor antallet af skolebørn endda stiger mellem 2016 og Se figur 8, nedenfor. Figur 8: Udvikling i aldersgruppen 6 16 årige i Randers og på landsplan Udvikling 6-16 årige Indeks 2010= Hele landet Randers Årstal Antal unge i aldersgrupperne år er i Randers stigende i hele perioden, medens antallet i hele landet falder fra 2015 til Se udviklingen i figur 9 nedenfor. Figur 9: Udvikling i aldersgruppen årige i Randers og på landsplan Udvikling årige Indeks 2010= Hele landet Randers Årstal Antallet af erhvervsaktive, dvs. gruppen af årige og årige, falder mindre i Randers kommune end på landsplan frem til 2015, hvorefter det igen stiger i Randers. 12

14 For aldersgrupperne år og 85+ følger Randers Kommune tendenserne på landsplan, som viser størst befolkningsvækst i disse aldersgrupper. Gruppen af årige stiger såvel i Randers som på landsplan med mere end 50 % fra 2010 til Fødselstallet i Randers Kommune Fødselstallet i Randers Kommune forventes at falde de kommende år. I 2009 blev født 1058 børn i kommunen. I 2010 forventes kun 1026 nyfødte borgere i kommunen. Fødselstallet forventes at falde frem til 2014, hvorefter der forventes et stigende antal fødsler i resten af prognoseperioden. Det faktiske og forventede årlige antal fødsler i Randers Kommune ses i følgende figur 10. For årene er der tale om de faktiske fødselstal i Randers Kommune. Figur 10: Faktiske antal fødte og forventet antal fødte Antal fødte Årstal Faktiske tal Prognose Figuren viser, at fødselstallet i Randers har svinget mellem 1050 i 2003 og 1099 i 2006, for igen at falde til 1058 i I gennemsnit er der født 1061 årligt. Fra 2010 og frem til 2014 forventes et større fald i antallet af fødsler, hvorefter der ventes en stigning i resten af prognoseperioden. Udviklingen i fødselstallet hænger sammen med byggeriet af nye boliger. Nybyggede boliger tiltrækker oftest unge familier, hvor kvinderne er i den fødedygtige alder fra år. Færre nybyggede boliger medfører færre unge kvinder i den fødedygtige alder, og dermed fald i antallet af nyfødte. 13

15 I figur 11 sammenstilles fødselstallet med antal dødsfald i kommunen. Figur 11: Antal fødsler og dødsfald, fra Antal Fødte Døde Årstal Siden 2003 har antallet af fødte oversteget antallet af døde i Randers Kommune. I 2010 forventes antallet af fødte og døde, at være lige stort. Fra 2011 indtil 2016 forventes et fødselsunderskud, mens det fra 2016 og prognoseperioden ud forventes, at antallet af fødte igen overstiger antallet af døde. Yderligere tabeller over befolkningstallets udvikling og aldersgruppefordeling kan ses i bilag 1 og 2. Bilag 1 er en oversigt over udviklingen i folketallet i Randers Kommune i samt den forventede udvikling frem til 2023 fordelt på et-års aldersgrupper. I bilag 2 og 3 ses befolkningstallet fordelt på forskellige aldersgruppeinddelinger samt indekstal for samme. Tallene er opgjort pr. 1. januar i året. I bilag 4-6 vises endvidere befolkningstal fordelt på særlige delområder, dvs. på basisområder (bilag 4), skoledistrikter (bilag 5), og ældredistrikter (bilag 6). 3.5 Sammenligning af faktisk folketal med den tidligere prognose De faktiske folketal er hentet fra Danmarks Statistik og bliver i følgende tabel sammenlignet med de befolkningstal, der blev beregnet i sidste års befolkningsprognose. Tabel 5: Sammenligning af tidligere prognose med faktiske folketal pr. 31/ / Faktisk folketal Tidligere Forskel Forskel i Alder 31/ prognose pct. 0-5 år ,7% 6-16 år ,1% år ,8% år ,3% år ,2% år ,6% ,7% I alt ,3% 14

16 Sammenligning af sidste års prognosetal for hele Randers Kommune med det faktiske befolkningstal, giver en forskel på 0,3 %. I sammenligning med sidste års prognosetal for de 7 aldersgrupper i Randers Kommune er der tale om de største afvigelser mellem faktisk folketal og sidste års prognosetal, for aldersgruppen af uddannelsessøgende årige. Denne gruppe er 1,8 % højere, svarende til 155 flere personer end forventet. I gruppen af yngre erhvervsaktive årige, er der 49 færre borgere end forventet og der er 87 flere ældre mellem 65 og 85 år end forventet. For alle sammenlignede grupper er afvigelsen på 3. 15

17 4. Forudsætninger 4.1. Forudsætninger for prognosen Befolkningsprognosen for Randers Kommune er resultatet af en beregningsmodel, der kræver en række parametre og forudsætninger, der er bestemmende for prognosens billede af befolkningens bevægelser og udvikling. Befolkningsfremskrivningen beregnes på grundlag af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. Antallet af nybyggede boliger og fremtidigt boligprogram indgår ligeledes i beregningen af den fremtidige befolkningsudvikling. I dette afsnit beskrives de vigtigste forudsætninger, der danner grundlag for beregningen. De faktorer, der omtales er: boligbyggeriet, fødsels- og dødsrater samt flyttemønstre i kommunen. Befolkningsprognosen for 2011 til 2023 er beregnet ved hjælp af en prognosemodel, der anvendes af 30 kommuner i hele Danmark 2. Befolkningsprognosen løber fra 2011 til 2023, dvs. over 12 år. Befolkningstallene i tabellerne i bilagene er gældende pr. 1. januar i de respektive år. Folketallet 2010 er det faktiske folketal 1. januar 2010, ligesom folketallet 2023 er det forventede folketal pr. 1. januar Prognosen tager udgangspunkt i nøjagtige opgørelser over det faktiske folketal i Randers kommune for årene 2007 til og med De faktiske, historiske folketal er indhentet fra Danmarks Statistik. Befolkningstallet pr. 1. januar 2010 er det centrale udgangspunkt for fremskrivning af befolkningen. I rapporten præsenteres resultater og forudsætninger fra befolkningsprognosen ultimo 2009 svarende til 1. januar 2010 for Randers Kommune. Kommunen er opdelt i 149 befolkningsdistrikter, også kaldet basisområder, 25 skoledistrikter og 9 ældredistrikter. Basisområderne for Randers Kommune kan ses i bilag 4. Skoledistrikterne i bilag 5. Ældredistrikterne i bilag Boligbyggeri i Randers Kommune Det forventede fremtidige boligbyggeri er en grundlæggende forudsætning for befolkningsprognosen. Hvor og hvad der bygges i Randers Kommune er af afgørende betydning for beregningen af befolkningstal og -fordelingen i de enkelte basisområder. Det forventede boligbyggeri er endvidere den forudsætning, vi selv har mulighed for at påvirke. Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på basisområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen af befolkningen i Randers Kommunes. Boligprogrammet er sammensat ud fra indkomne byggesager, rummelighed i lokalplaner og kommuneplan samt en vurdering af generelle væksttendenser 2 Befolkningsprognosen er beregnet i det GIS-baserede prognoseredskab Demografix. 16

18 lokalt og nationalt. Programmet er opgjort på basisområder, og består både af faktiske og anslåede tal. De faktiske tal stammer fra oplysninger om indflyttede nybyggede boliger, og de anslåede tal er tilføjet i programmet ud fra lokalplaner og kommuneplan samt kendskabet til lokale vækstfaktorer i de enkelte områder. I figur 12 er vist det faktiske boligbyggeri i Randers Kommune fra 1987 til 2009 samt boligprogrammet for perioden For de historiske år stammer de faktiske tal fra et udtræk fra Danmarks Statistik, der efterfølgende er reguleret i forhold til den nye kommunestruktur. For årene stammer tallene fra kommunens tidligere boligprogrammer. Det faktiske boligbyggeri defineres ved boliger, der er opført og indflyttet indenfor pågældende år. Boligprogrammet omfatter alene nybyggeri og ikke nedlagte boliger. I 2009 og 2010 forventes der i gennemsnit et byggeri på 334 boliger årligt. I 2011 forventes byggeriet at stige til 458 boliger og i perioden forventes gennemsnitligt 528 nye boliger årligt. Figur 12: Faktisk boligbyggeri i Randers Kommune samt boligprogram , årligt byggeri Boligbyggeri Årstal Faktisk boligbyggeri % beregnet Faktisk boligbyggeri Boligprogram Figuren viser, at det faktiske boligbyggeri i Randers Kommune har været stærkt stigende siden Det største antal boliger er bygget i 2005, 2006 og I 2009 faldt boligbyggeriet og der forventes et yderligere fald i Faldet i 2009 og 2010 har sammenhæng med den verserende finanskrise, der har en afdæmpende effekt på byggeriet af nye boliger. Først i 2011 og 2012 forventes antallet af nye boliger at stige igen, indtil byggeriet topper i 2013 med 580 nye boliger. Herefter forventes igen en svag nedgang i resten af perioden. Byrådets beslutning om byomdannelse af Randers Havn indgår i forudsætningerne for befolkningsprognosen. Det er i prognosen antaget, at egentligt boligbyggeri kan påbegyndes på de nuværende havnearealer sidst i perioden, 2017 og Det er antaget, at der i alt bygges ca. 550 boliger på havnearealerne i prognoseperioden, heraf 50 boliger i 2017, 70 boliger i 2018, 100 boliger i hvert 17

19 af årene 2019 til og med Der er tale om etageboliger og tæt/lav bebyggelse. Randers Nordøst er også et område, hvor der forventes opført mange nye boliger. I Dronningborg forventes i gennemsnit opført 70 boliger årligt fra 2014 og resten af prognoseperioden. Ved Bjellerup Ladegård forventes opført 510 boliger i samme periode. Her er der udover etageboliger og tæt/lav bebyggelse også tale om parcelhusbyggeri. I tabel 6 ses boligbyggeriet for de historiske år fordelt på forskellige typer af boliger. Tabel 6: Boligbyggeri , fordelt på boligtyper I alt hele perioden Parcel Række Etage Ældre Anden type I alt Tabellen viser, at antallet af nybyggede og indflyttede boliger i Randers Kommune er steget væsentligt i løbet af årene 2005 og I 2007 er antallet af nybyggede boliger faldet, selvom der er bygget flere parcelhuse. Det skyldes, at der er bygget færre etageboliger. I 2008 er antallet af parcelhuse faldet lidt, men faldet er udlignet ved et større antal rækkehuse og etageboliger. I 2009 er antallet af nybyggede parcelhuse og rækkehuse faldet betydeligt, hvilket også hænger sammen med den finansielle krise. Antal boliger i etagebyggeri er til gengæld steget i Væksten i boligbyggeriet har til og med 2007 primært fundet sted indenfor parcelhusområdet. Rækkehusbyggeriet har været svingende igennem perioden og har haft særlig vækst i Etagebyggeriet var stigende indtil 2006, lavt i 2007 og 2008, men er igen steget i Der er bygget 174 nye ældreboliger siden Anden type boliger dækker over de boliger, der ikke er typeangivet i Danmarks Statistikbank. Tabel 6 viser et uddrag af det forventede boligbyggeri i fordelt på forskellige typer af boliger. Tabel 7: Forventet årligt boligbyggeri , fordelt på boligtyper I alt Parcel Række Etage Ungdomsbolig Ældre I alt

20 Tabellen viser, at det fortsat er parcelhusbyggeriet, der efter en afmatning i er i vækst og topper i Byggeriet af parcelhuse forventes at falde igen mod slutningen af prognoseperioden. Efter 2011 vil der igen blive bygget flere rækkehuse. Etagebyggeriet falder stærkt i 2010 og indtil 2013, hvor der igen forventes en stigning i antallet af etageboliger. I hele prognoseperioden forventes bygget 48 ungdomsboliger og 105 ældreboliger. Det detaljerede boligbyggeprogram fordelt på områder fremgår af bilag Fødsler, dødshyppighed og fertilitet Fødsels- og fertilitetsniveauet for befolkningsprognosen er beregnet ud fra gennemsnitstal i årene Til beregning af dødeligheden i kommunen anvendes også de historiske tal for perioden Antal fødsler i kommunen beregnes ud fra antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af levendefødte børn født af kvinder i alderen år) - også kaldet fertilitetskvotienten eller fertilitetsniveauet. Den gennemsnitlige fertilitetskvotient henover årene for hele Randers Kommune er 1,904. Tabel 8 viser en oversigt over fødselstallets og den gennemsnitlige fertilitetskvotients udvikling i Randers Kommune og i hele landet. Tabel 8: Antal fødte og gennemsnitlig fertilitetskvotient Randers Hele landet Fertilitetskvotient Fertilitets- Fødte Fødte kvotient , , , , , , , , , ,8420 Tabellen viser de udsving, der er forekommet i fertilitetskvotienten i perioden både i Randers Kommune og på landsplan. 19

21 Figur 13: Antal fødte og kvindens alder på fødselstidspunktet Antal fødte børn Alder på fødselstidspunkt Det ses af figuren, at der generelt fødes flest børn af kvinder i alderen år. I 2005 blev der født 118 børn af 30-årige kvinder. I børn og i børn. I 2009 var det de 29-årige kvinder, der med 91 fødte flest børn. I 2007 var der én 15-årig, der fødte, og i 2008 var der 2 17-årige, der fik børn. I 2009 blev 4 børn født af 46-årige kvinder, mens der var én 16-årig der fik barn Flyttemønstre og husstandsstørrelse Programmet for det fremtidige boligbyggeri (afsnit 4.2) danner grundlaget for beregningen af intern og ekstern flytning i Randers Kommune. Det forventede antal tilflyttere til de nye boliger beregnes ud fra tilflytningen til nye boliger i de seneste 3 år. Ud fra de kendte flyttemønstre beregnes en gennemsnitlig tilflytningsprofil for de forskellige typer af nye boliger. Tilflytningsprofilen fremgår af følgende tabel. Tabel 9: Gennemsnitlig tilflytningsprofil for nye boliger Nye boliger Tilflytning pr. bolig 2,50 2,84 2,35 2,60 2,58 2,46 2,44 Husstandsstørrelsen danner grundlag for beregningen af den gennemsnitlige tilflytningsprofil. Antallet af personer der bebor en bolig er afhængig af boligtype. I følgende tabel ses den gennemsnitlige husstandsstørrelser for de forskellige boligtyper. 20

22 Tabel 10: Gennemsnitlig husstandsstørrelse for boligtyper BOLIGTYPE Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig Person pr. bolig 3,07 2,34 2,01 1,08 1,00 Tabellen viser, at de største husstande flytter i parcelhuse, og kun sjældent flytter mere end 1 person ind i en ungdomsbolig. Nedenstående figur viser antal personer, der indflytter i en given boligtype. For eksempel, at tilflytningen til ungdomsboliger starter ved 16 års alderen, topper ved 21 år og aftager inden 30 år. Tilflytningen til ældreboliger starter ved 63 år. I 40 til 50-års alderen falder tilflytningen til parcelhuse. Tilflytning til rækkehuse er størst fra 25 til 45 års alderen, og er efter et fald igen stigende fra 60-års alderen. Etageboliger tilflyttes primært af unge mennesker og af de 60 til 70-årige. Figur 14. Flyttemønstre i Randers Kommune Antal personer Flyttemønster Parcelhus Rækkehus Etagebolig Ungdomsbolig Ældrebolig Alder 21

23 4.5. Flytning fra Randers og flytning til Randers Den forventede udvikling i til- og fraflytninger i kommunen fremgår af figuren nedenfor Figur 15: Tilflyttede og fraflyttede 2003 til 2022 Tilflyttede og fraflyttede 2002 til Antal Tilflyttede Fraflyttede Årstal Antallet af tilflyttede har siden 2004 oversteget antal fraflyttede fra Randers Kommune. I 2010 og 2011 forventes fald i antallet af tilflyttere, hvilket skal ses i sammenhæng med det lavere byggeri. I 2012 stiger antallet af tilflyttere igen, og i resten af prognoseperioden er antallet af tilflyttere svagt stigende. Udviklingen i antallet af fraflyttere forventes at ændre sig efter 2009, således at der fremover vil være en jævn stigende tendens i antallet af fraflyttere fra Randers Kommune. Fra 2013 forventes til- og fraflytninger at følges ad, således at forskellen mellem personer, der tilflytter og fraflytter er rimelig konstant. Der flytter flere borgere til Randers end fra Randers. Nedenstående tabel viser hvortil flest flytter, når de flytter fra kommunen, og fra hvilke kommuner, der kommer flest nye borgere til Randers. Tabel 11. Kommuner med flest til- og fraflyttere fra Randers Kommuner Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers Fra Randers Til Randers København Syddjurs Norddjurs Favrskov Silkeborg Århus Viborg Mariagerfjord Aalborg Fraflyttere/ tilflyttere Århus er den by, hvortil flest Randersborgere flytter, men det er også fra Århus, der kommer flest borgere til Randers. Fra 2001 til 2004 og igen fra 2009 flyttede der flere borgere til Århus fra Randers end omvendt. I 2004 begyndte 22

24 billedet at vende, og i perioden 2004 til 2008 er der flyttet flere fra Århus til Randers end den anden vej. Det samlede antal tilflyttere er faldet med 11 % siden 2006, og antallet af fraflyttere er faldet med 12 %. Tabel 11 viser også, at flytteaktiviteten er blevet mindre i 2008 og Figur 16: Flytning mellem Randers og Århus. Flytning mellem Randers og Århus Antal Tilflyttere fra Århus Fraflyttere til Århus Årstal Figur 16 viser, at forskellen på antallet af til- og fraflyttere til Århus er udjævnet mere og mere. Figur 17: Kommuner med flest til- og fraflyttere fra Randers i Antal København Syddjurs Fra Randers Norddjurs Favrskov Silkeborg Århus Til Randers Viborg Mariagerfjord Aalborg Figur 17 viser kommuner, hvortil mere end 90 personer er flyttet enten til eller fra Randers kommune i De fleste tilflyttere kommer fra de omkringliggende kommuner som Norddjurs, Favrskov, Mariagerfjord, Syddjurs, Viborg, Silkeborg og de mest nærliggende universitetsbyer Århus og Ålborg. Ligesom det også er til disse kommuner de 23

25 fleste flytter, når de flytter fra Randers. Forholdsvis få borgere flytter mellem Randers og København. I 2007 og 2008 var der flere der flyttede fra København til Randers end omvendt. Tendensen er vendt, således at der i 2009 var flere der flyttede fra Randers til København end fra København til Randers. Tabel 12: Tilflyttere / fraflyttere i Randers Kommune fordelt på aldersgrupper. Tilflyttere/ Nettotilvækst fraflyttere Tilflyttede Fraflyttede Tilflyttede Fraflyttede Tilflyttede Fraflyttede år år år år år år år I 2009 er der flest årige, der tilflytter Randers Kommune, men det er også i denne gruppe, hvor der er flest, der fraflytter kommunen. I 2009 har nettotilvæksten for denne gruppe været negativ. Den negative tilvækst, skal formentlig ses i sammenhæng med, at mange unge i denne aldersgruppe søger uddannelse i andre byer, herunder universitetsbyerne Ålborg og Århus. I gruppen årige er der flere tilflyttere end fraflyttere til Randers. Der er en nettotilvækst til Randers kommune for aldersgruppen årige. Fra 2003 til og med 2009 er der netto tilflyttet 903 personer i denne gruppe, heraf 546 personer i perioden 2005 til Nettotilvæksten af 0-5 årige hænger sammen med tilvæksten af deres forældregruppe, de årige. Udviklingen i til- og fraflytning til Randers Kommune for de årige er vendt. Indtil 2003 var der flere i denne aldersgruppe der fraflyttede Randers end der tilflyttede. Siden 2004 har der været nettotilvækst til kommunen af denne aldersgruppe. 5. Afsluttende bemærkninger Som nævnt i rapporten findes uddybende tabeller med befolkningstal fordelt på aldersgrupper og distrikter i vedlagte bilag. Vær opmærksom på, at folketallene i de efterfølgende tabeller er opgjort primo året. Ved spørgsmål og yderligere behov for befolkningsdata kontaktes budgetkontoret i Randers Kommune. 24

26 6. Bilag 25

27 Ro Ro Ro Ro Ro Ro Ro Ro Ro Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Tørslev Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udbyhøj Udby Udby Udby Udby Udby Udby Udby Udby Udby Voer Voer Voer Voer Voer Voer Voer Voer Voer Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Hollandsbjerg Lime Lime Lime Lime Lime Lime Lime Lime Lime Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Hørning Fausing Fausing Fausing Fausing Fausing Fausing Fausing Fausing Fausing Skørring Skørring Skørring Skørring Skørring Skørring Skørring Skørring Skørring Skader Skader Skader Skader Skader Skader Skader Skader Skader Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Søby Karlby Karlby Karlby Karlby Karlby Karlby Karlby Karlby Karlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Todbjerg Halling Halling Halling Halling Halling Halling Halling Halling Halling Tvede Tvede Tvede Tvede Tvede Tvede Tvede Tvede Tvede Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Støvring Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Dalbyover Råby Råby Råby Råby Råby Råby Råby Råby Råby Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Hvidsten Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Albæk Lem Lem Lem Lem Lem Lem Lem Lem Lem Gimming Gimming Gimming Gimming Gimming Gimming Gimming Gimming Gimming Linde Linde Linde Linde Linde Linde Linde Linde Linde Hald Hald Hald Hald Hald Hald Hald Hald Hald Jennum Jennum Jennum Jennum Jennum Jennum Jennum Jennum Jennum Norup Norup Norup Norup Norup Norup Norup Norup Norup Kærby Kærby Kærby Kærby Kærby Kærby Kærby Kærby Kærby Enslev Enslev Enslev Enslev Enslev Enslev Enslev Enslev Enslev Vive Vive Vive Vive Vive Vive Vive Vive Vive Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Vissing Vissing Vissing Vissing Vissing Vissing Vissing Vissing Vissing Galten Galten Galten Galten Galten Galten Galten Galten Galten Ødum Ødum Ødum Ødum Ødum Ødum Ødum Ødum Ødum Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Nielstrup Over Over Over Over Over Over Over Over Over Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Tånum Tånum Tånum Tånum Tånum Tånum Tånum Tånum Tånum Væth Væth Væth Væth Væth Væth Væth Væth Væth Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Jebjerg Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Helstrup Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Neder Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Hornbæk Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Lyngå Granslev Granslev Granslev Granslev Granslev Granslev Granslev Granslev Granslev Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Laurbjerg Skjød Skjød Skjød Skjød Skjød Skjød Skjød Skjød Skjød Vitten Vitten Vitten Vitten Vitten Vitten Vitten Vitten Vitten Råsted Råsted Råsted Råsted Råsted Råsted Råsted Råsted Råsted Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Kielstrup Over Over Over Over Over Over Over Over Over Fussing Fussing Fussing Fussing Fussing Fussing Fussing Fussing Fussing Læsten Læsten Læsten Læsten Læsten Læsten Læsten Læsten Læsten Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Sønderbæk Ålum Ålum Ålum Ålum Ålum Ålum Ålum Ålum Ålum Haurum Haurum Haurum Haurum Haurum Haurum Haurum Haurum Haurum Torup Torup Torup Torup Torup Torup Torup Torup Torup Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Houlbjerg Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Bøstrup Sall Sall Sall Sall Sall Sall Sall Sall Sall Vester Vester Vester Vester Vester Vester Vester Vester Vester Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Velling Handest Handest Handest Handest Handest Handest Handest Handest Handest Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Onsild Onsild Onsild Onsild Onsild Onsild Onsild Onsild Onsild Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Hvidding Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Nørbæk Terp Terp Terp Terp Terp Terp Terp Terp Terp Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Sønder Vinge Vinge Vinge Vinge Vinge Vinge Vinge Vinge Vinge Aidt Aidt Aidt Aidt Aidt Aidt Aidt Aidt Aidt Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev Hvorslev trup trup trup trup trup strup strup strup trup yyy sild sild sild sild sild sild sild sild sild tionsby tionsby tionsby tionsby tionsby tionsby tionsby tionsby tionsby Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Øster Alling Sk d t Sk d t Sk d t Sk d t Sk d t Sk d t Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Ørsted Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Holbæk Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Allingåbro Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Hornslet Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Gjerlev Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Mellerup Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Øster Tørslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Harridslev Spørring Spørring Spørring Spørring Spørring Spørring Spørring Spørring Spørring Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Assentoft Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Uggelhuse Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Langkastrup Hårup Hårup Hårup Hårup Hårup Hårup Hårup Hårup Hårup Voldum Voldum Voldum Voldum Voldum Voldum Voldum Voldum Voldum Selling Selling Selling Selling Selling Selling Selling Selling Selling Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Ajstrup Havndal Havndal Havndal Havndal Havndal Havndal Havndal Havndal Havndal HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND HADSUND Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Hadsund Syd Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Mejlby Oue Oue Oue Oue Oue Oue Oue Oue Oue Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde Stinesminde MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER MARIAGER Assens Assens Assens Assens Assens Assens Assens Assens Assens Gassum Gassum Gassum Gassum Gassum Gassum Gassum Gassum Gassum Asferg Asferg Asferg Asferg Asferg Asferg Asferg Asferg Asferg Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Spentrup Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Øster Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Bjerregrav Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Stevnstrup Værum Værum Værum Værum Værum Værum Værum Værum Værum Haslund Haslund Haslund Haslund Haslund Haslund Haslund Haslund Haslund Romalt Romalt Romalt Romalt Romalt Romalt Romalt Romalt Romalt RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS RANDERS HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN HADSTEN Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Hadbjerg Fårup Fårup Fårup Fårup Fårup Fårup Fårup Fårup Fårup Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård Valsgård HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO HOBRO Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Hørby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Skoleby Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Ø. Doense Langå Langå Langå Langå Langå Langå Langå Langå Langå Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Thorsø Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Ulstrup Vellev Vellev Vellev Vellev Vellev Vellev Vellev Vellev Vellev mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj mmershøj RANDERS KOMMUNE Copyright: KortCenter.dk / Naturgas Midt-Nord og Randers Kommune 1:

28 Befolkningsprognose for Randers Kommune, et-års aldersgrupper Bilag 1 Folketal - primo året Prognose - primo året