$$ 5 10 15 DRENGERØVSDRØMME Der er visse drømme, der oftest optræder hos det mandlige køn. Drengerøvsdrømmene. Gid, jeg kunne leve af at spille computer, Gid, jeg kunne tjene penge på at spille fodbold, Gid, jeg havde en lynhurtig bil og en masse damer at fylde den op med. Listen er lang. Denne reportageserie sætter fokus på de fyre, som andre gutter kigger misundeligt på. De, der rent faktisk har formået at gøre drømmen til virkelighed. COMPUTERSPILLER IVÆRKSÆTTER PARTYMAKER 20 25
30 35 Blod, sved og computerspil Gid, jeg kunne leve af at spille computer. Sådan tænkte Peter Kragelund, da han som 15- årig begyndte at spille computerspillet Counter Strike på et seriøst plan. I dag, otte år senere, er drømmen næsten gået i opfyldelse. 40 Udstyr er en vigtig faktor i computerspillet Counter Strike, når det dyrkes professionelt, og Peter Kragelund har for mere end 30.000 kroner i udstyr. 45 50
55 Drengerøvsdrømmen er at pløkke folk ned Computerspillet Counter Strike har taget sit indtog i Danmark. 23- årige Peter Kragelund fra Aarhus er en af de danskere, der tjener penge på at føre krig gennem computerskærmen. Af Kristian Bjerggaard 60 Det hele drejer sig om et lille grønt sigtekorn. Koncentrationen er stor. Alle kræfter bliver lagt i at skulle ramme modstanderen. På et splitsekund kan det hele være overstået. Bang bang bang. En soldat i grønt tøj falder om, og blodet fosser ud. Nice drenge, bliver der råbt med en stor begejstring i stemmen. 65 70 75 80 85 90 95 Den lidt alternative form for holdsport kaldes E- sport. Spillet er det verdenskendte computerspil Counter Strike, hvor proceduren egentlig er meget simpel. Det gælder i bogstaveligste forstand om at skyde sin modstander ned. For de fleste er computerspillet bare sjov tidsfordriv med vennerne. Sådan er det ikke for Peter Kragelund fra Aarhus. For ham er Counter Strike ikke blot tidsfordriv, men derimod en livsstil og passion. Et adrenalinkick Det ligner en helt almindelig ungdomslejlighed, lige indtil man træder ind i soveværelset. Godt nok er der fire hvide vægge og en dobbeltseng, men alligevel er der noget, som skiller sig helt ud. Det første man får øje på er nemlig to store computerskærme, der med et skarpt blåt glimt, lyser hele værelset op. Det er her Peter Kragelund tilbringer mere end 30 timer om ugen, når han sætter sig bag computerskærmen for at udføre den sport, han elsker. Et helt hjørne er fyldt med computerudstyr, og der er tænkt på enhver detalje. Udstyret er altafgørende for om du kan præstere på et højt niveau. De bedste spillere skal have det bedste udstyr. Ligesom i fodbold, hvor de bedste spillere skal have de bedste støvler. En kedelig og tung dag på skolebænken er overstået for Peter, og han kan nu gøre sig klar til dagens træning med de fire holdkammerater på Team Singularity. Han sætter sig i en stor stol, der mest af alt ligner en direktørstol. En coladåse knappes op, og nu rettes blikket mod den ene computerskærm. To timers træning venter, hvor holdet blandt andet skal dyste mod et finsk hold i en træningskamp. Er I klar, drenge?, siger Peter, mens computertasturet får tæsk af Peters fingre. Ja, selvfølgelig. Lad os nakke dem i dag, bliver der brølet gennem høretelefonerne. De fem drenge kommunikerer med hinanden gennem høretelefonerne. For tiden bliver der trænet frem mod DM i Counter Strike, der finder sted senere på året. En turnering, der kan have stor betydning for Peter Kragelunds fremtid. Det er i turneringer som DM, vi skal vise os frem. Hvis vi har en god dag, kan vi måske vinde det hele, og det vil kunne ændre vores liv på et enkelt øjeblik, siger Peter.
100 105 Tilbage til mandagstræningen på værelset bliver der nu skudt løs i den virtuelle verden. Peter er ikke til at komme i kontakt med. Intet kan forstyrre ham nu og alt andet end dette computerspil er ligegyldigt lige nu. Den ene hånd bruges til at styre den fiktive soldat, mens den anden hånd skal styre sigtekornet. Et øjebliks stilhed bliver afbrudt af stor volumen i Peters stemme. Hjælp mig ved B. Kom nu, gutter, råber han og fortsætter: Flasher ved banan. LOL. Der er to ved A. Skynd jer! 110 115 Sådan drenge. Godt arbejde i dag, slutter Peter træningen med at sige til holdkammeraterne. Der bliver kommunikeret på et internt sprog, som de færreste vil kunne forstå. Team Singularity har en god dag på kontoret og vinder mod et finsk hold i træningsdysten. På trods af stor fokus og indlevelse i en træning, er det dog helt anderledes, når en rigtig turnering bliver afholdt. Det er turneringerne, der giver det største kick. Der mærker man særligt presset, og jeg bliver altid en smule nervøs. Det er her adrenalinen pumper rundt i kroppen, siger han. 120 125 130 En drengerøvsdrøm Counter Strike- eventyret begyndte helt tilbage i folkeskolen, hvor han blev introduceret til computerspillet gennem nogle venner. Hurtigt opdagede han, at han faktisk var bedre end vennerne, og så tog det hurtigt fart. I en alder af 15 år fik Peter nemlig sit gennembrud. Han vandt sin første turnering, og nu var han ikke bare en almindelig dreng bag en computerskærm. Nu blev han genkendt blandt folk i branchen. Med tiden er talentet blevet større og større, og nu er Counter Strike en del af Peters hverdag. På det seneste er Counter Strike stormet frem blandt danskerne. Det kan særligt skyldes en begivenhed i sidste måned, hvor et dansk hold leverede varen på den helt store internationale scene. Det er klart, at Astralis triumf i sidste måned har betydet meget for E- sporten i Danmark. Alle hold og spillere ser op til dem nu, siger Peter Kragelund. 135 140 145 Peter henviser til Astralis, som den 29. januar i år vandt en stor international turnering, der nu har gjort dem til verdens bedste hold i Counter Strike. De fem spillere sikrede sig dermed en gevinst på hele 3,5 millioner kroner. Astralis er nu så stort et hold og har så mange sponsorer, at hver spiller angiveligt tjener 60.000 kroner om måneden. Så mange penge tjener Peter og hans fire holdkammerater ikke tilnærmelsesvis på Team Singularity. Vi er et godt stykke efter Astralis og tre andre danske hold, som er blandt de bedste. Til gengæld kommer vi i gruppen lige efter, så vi nu er det sjette bedste rangerede hold i Danmark, fortæller Peter Kragelund. Peter Kragelund er holdkaptajn på Team Singularity, hvor han har været på kontrakt siden
oktober 2016. Han tjener ikke nok til at kunne leve af at spille Counter Strike, så derfor læser han til IT Ingeniør ved siden af computerspilleriet. Tjansen som holdkaptajn er den unge gamer meget stolt af. 150 155 Jeg havde ikke turde drømme om, at jeg ville blive holdkaptajn for et Counter Strike hold for bare et år siden. Det er den fedeste følelse, siger Peter Kragelund, der samtidig understreger: Drømmen er ikke fuldført. Jeg vil gerne blive fuldtidsprofessionel inden for et par år, for så er drømmen fuldendt, siger han. Måske er det lige netop hans navn, der vil blive husket i den danske E- sportsbranche om få år, hvis drømmen bliver til virkelighed. 160 165