AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING

Relaterede dokumenter
STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Status på miljøteknologi

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

Lugtreducerende tiltag

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Mange har/får behov for

HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

Miljøteknologi til svinestalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. Biologisk luftrensningsanlæg

Kemisk luftrensning med syre

Biologisk luftrensning

Kemisk luftrensning med syre

Biologisk luftrensning

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010

Kemisk luftrensning med syre

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen

Biologisk luftrensning

Miljøteknologiordning og seneste nyt om miljøteknologi. Bent Ib Hansen og Anders Leegaard Riis

Miljøstyrelsens Teknologiliste Kriterier og baggrund for teknologier på listen

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

Dok. nr Sorø Kommune. Tillæg til miljøgodkendelse af svineproduktionen på Vanløsevej 24, 4296 St. Merløse

Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

Teknologiudredning Version 2 Dato: Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste

KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S TILKOBLET PUNKTUDSUGNING

Tillægget er meddelt den 21. november 2013

Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

VI REDEFINERER LUFTRENSNING. Luftrensningsanlæg

Håndtering af BAT og andre. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

Miljøstyrelsens Teknologiliste

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse af en svineproduktion på en ejendom i Lemvig Kommune

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Svovlsyrebehandling af gylle

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Samspil mellem miljøteknologier. Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM

Svovlsyrebehandling af gylle i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

12 tillægsgodkendelse af. Spøttrup Mark 2, 7860 Spøttrup

Gyllekøling BAT-konference

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

Dato for gyldighed 8. januar 2014

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Tekn iko gmiljø. Fugdalvej8 1: Fugdalvej8,7250Hejn svig. Meter. Co p yrightbilun dko mmun e SDFE GST COWI Ko rtdataerkun vejleden de.

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

12 tillægsgodkendelse af. Gyvelhøjen 12, 7860 Spøttrup

8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3

Gødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

Udvikling i aktivitetsdata og emission

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

BAT renere teknologi og ressourcebesparende tiltag på svinebruget på adressen Munklindevej 3, 7441 Bording.

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. 12 miljøgodkendelse. Faxmosegård Bals Mark Hornslet

Ansøgning om udvidelse af dyreholdet på ejendommen Egerupvej 14, 5610 Assens

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

TILLÆG til 12 miljøgodkendelse af svineproduktion

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Bilag 1: Oversigtskort for husdyrbrugets anlæg

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle

Miljøgodkendelse. Ulstrupvej 26, 4160 Herlufmagle. Husdyrbruglovens 16a stk. 2. CVR-nr MGK_afgørelse_Ulstrupvej 26

MILJØTEKNOLOGIER I DET PRIMÆRE JORDBRUG - DRIFTSØKONOMI OG MILJØEFFEKTIVITET

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Transkript:

AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017

AGENDA SEGES og test af miljøteknologier Teknologilisten Teknologier til reduktion af ammoniak og lugt fra svinestalde Luftrensning delrensning og punktudsugning Forslag til vilkår Konklusion 2..

SEGES ANLÆG & MILJØ, MILJØTEKNOLOGI Udvikling og afprøvning af løsninger, der kan reducere ammoniak- og lugtemissionen fra svinestalde Stald- og klimaforhold, luftrensning og gyllebehandlingsteknologier Forbedre rammevilkårene Optimere klima- og nærmiljøet i staldene Udvikling og afprøvning af energieffektive løsninger DANAK - Akkrediteret miljølaboratorium 3..

MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Teknologilisten www.mst.dk Dokumenteret miljøeffekt og driftssikre Vejledning i forbindelse med miljøgodkendelser Listen udarbejdes og opdateres af Miljøstyrelsen ETA Danmark sagsbehandler dokumentationen MELT-ekspertudvalg SEGES udvikler og tester miljøteknologier i samarbejde med firmaer og universiteter 4..

TEKNOLOGIBLADE 5.. Faglig gennemgang af Virkemåde Miljøeffekt Driftsikkerhed Omkostninger Bruges til beslutning om hvilken teknologi der passer til det enkelte projekt Vejledning til fastsættelse af vilkår til indretning, drift og egenkontrol

TEKNOLOGIBLADE Foder Råprotein i foder Fosfor i foder Benzoesyre Lager, behandling og udbringning Gylleseparering Overdækning af gyllebeholder Nedfældning af gylle Staldindretning Delvist fast gulv Svovlsyrebehandling af gylle (forsuring) Luftrensning Kemisk luftrensning med syre Biologisk luftrensning Køling af gylle 6..

REDUKTIONSMULIGHEDER Reduktion af ammoniak < 35 % > 35 % Fodring <15 % Fast gulv 17-34 % Forsuring af gylle 64 % Reduktion < 90 % Kemisk luftrensning 89 % Miljøproblem Køling af gylle <30 % Biologisk luftrensning 88 % *Slagtesvinestalde med drænet gulv i lejeareal Reduktion af lugt Fast gulv 33 % Hyppig gylleudslusning* 20 % Biologisk luftrensning <81 % 7.. Stigende pris

LUFTRENSNING Anlægstyper Kemiske anlæg Biologiske anlæg 8.. Anvendelse Fuld luftrensning Delrensning Punktudsugning

KEMISK LUFTRENSNING NH 3 bindes i sur væske (ca. ph 2) NH 3 reduceres med ca. 90 % Arbejdsmiljø ved håndtering af syre NH 3 + H + NH 4 + 9..

KEMISK LUFTRENSNING Fabrikat Miljøeffekter NH 3 Lugt Munters MAC 1.0 89% 0 Munters MAC 2.0 89% 0 10..

MUNTERS MAC 2.0 KEMISK LUFTRENSER Dråbefang Dråbefang Ammoniakholdig luft fra stald Dysebro Udsugning 11..

BIOLOGISK LUFTRENSNING Bakteriel omdannelse/reduktion af ammoniak og lugt 12..

BIOLOGISK LUFTRENSNING Fabrikat SKOV A/S 2-trinssystem (Maks. luftydelse 3600 m 3 /time/m 2 filter) SKOV A/S 3-trinssystem (Maks. luftydelse 2100 m 3 /time/m 2 filter) Miljøeffekter NH 3 Lugt 88 % 74 % 87 % 81 % 13.. Foto: SKOV A/S

DELRENSNING AF VENTILATIONSLUFTEN Udnytter at NH 3 -emissionen beregnes over hele året De største N-mængder samles derfor op om vinteren, hvor NH 3 - koncentrationen er størst Ventilationsanlægget skal indstilles, så luftrenser altid kører først 14..

20 % DELRENSNING - SOMMER Luftrensning 10.000 m 3 /t 10.000 m 3 /t 10.000 m 3 /t 10.000 m 3 /t 10.000 m 3 /t 15..

20 % DELRENSNING - VINTER Luftrensning 0 m 3 /t 0 m 3 /t 10.000 m 3 /t 0 m 3 /t 0 m 3 /t 16..

DELRENSNING AF VENTILATIONSLUFTEN Kilde: Grøn Viden nr. 47, DJF Husdyrbrug, 2007 17..

PUNKTUDSUGNING Udsugningspunkt placeres i de områder med størst forurening Udsugning udgør fx 10 % af maks. ventilationskapacitet eller 10 m 3 /time/gris 18..

19..

10 % PUNKTUDSUGNING SLAGTESVINESTALDE Den opsamlede luft indeholder 25 % af total ventilationen 65 % af NH 3 emissionen 50 % af lugtemissionen Samlet effekt regnes som Total NH 3 reduktion (%) = 0,7 x E -12% Total Lugtreduktion (%) = 0,39 x E +9% Hvor E = effektiviteten af den tilkoblede luftrenser (%) 20... 28. september 2017

PUNKTUDSUGNING I FARESTALDE 10 % punktudsugning i farestald med delvist fast gulv opsamler 53 % af staldens ammoniakemission 41 % af staldens lugtemission 10 % punktudsugning i farestald med fuldspaltegulv Afprøvning i gang 21

AGRI AIR CLEAN AGRIFARM A/S Kemisk luftrenser Syretrin Basetrin Afprøvning igangsat sommer 2017 22... 28. september 2017

VEJLEDENDE KONTROLVILKÅR FOR ANVENDELSE AF LUFTRENSNING - TEKNOLOGIBLADENE 23..

24.. MUNTERS KEMISK LUFTRENSER

25.. SKOV BIOLOGISK LUFTRENSER

SKOV BIOLOGISK LUFTRENSER Nitrifikation NH 3 /NH 4 + Ledningsevnen er et udtryk for koncentrationen af de opløste ioner i vandet. NH 4+ og NO 3- er de to dominerende ioner. (Total N = NH 4+ -N + NO 3- -N + NO 2- -N) NO 3- og NO 2-26..

KEMISK LUFTRENSNING INDRETNING OG DRIFT 1. Afkast fra staldafsnit xxx skal tilsluttes et kemisk luftrensningsanlæg. 2. Luftrensningsanlægget skal forsynes med en trykmåler, vandmåler og phmåler. 3. Luftrensningsanlægget skal indstilles til at behandle udsugningsluften op til xxx m 3 luft pr. time, hvor m 3 luft pr. time svarer til xxx % af den maksimale ventilationskapacitet fra staldafsnit xxx. De første 0 xxx m 3 luft pr. time udsugningsluft skal altid ledes gennem luftrensningsanlægget. 4. Luftrensningsanlægget skal være i drift året rundt. 5. Der må kun anvendes svovlsyre i luftrensningsanlægget.

KEMISK LUFTRENSNING INDRETNING OG DRIFT 6. Svovlsyreopløsningen, der overrisler filteret, må maksimalt have en ph-værdi på xxx. 7. Tryktabet over luftrensningsanlægget må ikke overstige xxx pascal (Pa). 8. Luftrensningsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

KEMISK LUFTRENSNING EGENKONTROL 9. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: Månedlige målinger af vandforbruget og tryktabet Luftrensningsanlæggets driftstid Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed. Faktura for indkøbt svovlsyre samt udskrifter af ph-målinger skal indsættes i logbogen. 10. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten/leverandøren om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget, herunder kalibrering af ph-målere. Luftrensningsanlægget skal kontrolleres af producenten/ leverandøren mindst hver fjerde måned. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

KEMISK LUFTRENSNING EGENKONTROL 11. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt luftrensningsanlægget er ude af drift i en periode på mere end xxx dage/uger. 12. Logbogen/den elektroniske registrering af data, data for phmålinger, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af phmåler skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

BIOLOGISK LUFTRENSNING INDRETNING OG DRIFT 1. Afkast fra staldafsnit xxx skal tilsluttes et biologisk luftrensningsanlæg. 2. Luftrensningsanlægget skal forsynes med differenstrykmåler, vandmåler samt ledningsevnesensor. Ledningsevnesensoren skal være placeret i xxx. 3. Luftrensningsanlægget skal indstilles til at behandle udsugningsluften op til xxx m 3 luft pr. time, hvor xxx m 3 luft pr. time svarer til xxx % af den maksimale ventilationskapacitet fra staldafsnit. De første 0 - xxx m 3 luft pr. time udsugningsluft skal altid ledes gennem luftrensningsanlægget. 4. Luftrensningsanlægget skal være i drift året rundt.

BIOLOGISK LUFTRENSNING INDRETNING OG DRIFT 5. Luftrensningsanlæggets ledningsevne skal være xxx millisiemens (ms)/cm. 6. Tryktabet over luftrensningsanlægget må ikke overstige xxx pascal (Pa). 7. Luftrensningsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

BIOLOGISK LUFTRENSNING EGENKONTROL 8. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, hvori følgende registreres: Ledningsevnen Luftrensningsanlæggets driftstid Månedlige målinger af vandforbruget og tryktabet Tidspunkter for rengøring/skiftning af filtre Enhver form for driftsstop med angivelse af årsag og varighed. 9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten/leverandøren om serviceeftersyn af luftrensningsanlægget. Luftrensningsanlægget skal kontrolleres af producenten/leverandøren mindst hver fjerde måned. Kalibrering af ledningsevnesensoren skal foretages mindst én gang årligt. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

BIOLOGISK LUFTRENSNING EGENKONTROL 10. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, såfremt luftrensningsanlægget er ude af drift i en periode på mere end xxx dage/uger. 11. Logbogen/ den elektroniske registrering af data, kontrolrapporter samt dokumentation for kalibrering af ledningsevnesensoren skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

VEJLEDENDE VILKÅR - TEKNOLOGIBLADENE Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår..forslag til indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår, som kan være relevante, såfremt den ovenfor beskrevne teknologi anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Formålet hermed er at henlede opmærksomheden på, hvordan den beskrevne miljøeffekt opnås i praksis ved fastsættelse af vilkår.

VEJLEDENDE VILKÅR - TEKNOLOGIBLADENE Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår I relation til fastsættelse af vilkår skal det understreges, at vilkår kun skal meddeles efter en konkret vurdering og skal være præcise og forudsigelige i deres indhold, så en manglende efterlevelse af vilkårene let kan påvises og håndhæves af tilsynsmyndigheden.

VEJLEDENDE KONTROLVILKÅR Kemisk luftrensning Biologiske luftrensning ph / Ledningsevne Tryktab Set point: Munters: ph 2,0 Munters: 30 Pa pr. dråbefang, 110 Pa over anlægget ved normal maks. drift (25.000 m 3 /time). SKOV: Sensor i kar 1: 15 ms/cm Sensor i kar 2: 3 ms/cm SKOV: 45 Pa over begge filtre ved 1 m/s (~3.000 m 3 /time pr. m 2 filter). Øvrigt Servicebesøg & Kalibrering af ph/ledningsevne-måler Vandforbrug (vandur) - ~50 L pr. prod. slagtesvin (Munters) Vand lænset fra anlægget (vandur eller timetæller på pumpe) - ~¼ af forbruget. Syreforbrug (faktura) Hver 4. måned hvis det skønnes nødvendigt Vandforbrug (vandur) typisk ~300 L pr. prod. slagtesvin. Vand lænset fra anlægget (vandur eller timetæller på pumpe) typisk mellem ⅓ og ½ af forbruget. Hver 4. måned Kalibrering mindst 1. gang om året.

KONKLUSION Valg af teknologi afhænger af reduktionskrav, placering og i hvilke staldtyper reduktionen skal foretages Teknologilisten angiver reduktionsmulighederne Lugt Hyppig gylleudslusning 20 %* Delvist fast gulv 33 % Punktudsugning < 36 %** Fuld luftrensning 74 % (81 %) * Slagtesvinestalde med drænet gulv i lejeareal ** Afhænger af luftrenserens renseeffektivitet Ammoniak Fodring < 15 % Delvist fast gulv 17-34 % Køling af gylle < 30 % Punktudsugning < 51 %** Forsuring af gylle 64 % Fuld luftrensning < 89 % 38... 28. september 2017

LINKS TIL YDERLIGERE INFO Miljøstyrelsens Teknologiliste http://mst.dk/erhverv/landbrug/miljoeteknologi-og-bat/teknologilisten/ Teknologiblade https://oldwiki.mst.dk/husdyrvejledning.teknologiblade.ashx BAT http://mst.dk/erhverv/landbrug/miljoeteknologi-og-bat/bedste-tilgaengeligeteknik-bat/ 39..